Indkomst- og formueforhold i 1916

Du kan søge efter navne m.v. i teksten nedenfor ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F.
  1. Indledning
  2. Landsbyen Mandemarke
  3. De nærmeste gårde udenfor landsbyen
  4. Området ved Kraneled
  5. Omregning til nutidskroner
  6. Klintholm Gods og Liselund
  7. Afslutning
  8. Top 20 efter formue i hele Mandemarks ejerlav

Indledning

Hvad tjente folk egentlig i Mandemarke for 100 år siden? Hvem havde overhovedet formue? Og hvad betalte man i skat dengang?

Det kan vi få svar på, fordi folketællingen i 1916 (link til afskriften på hjemmesiden åbnes på ny fane) adskiller sig fra de øvrige på et enkelt punkt: Udover naturligvis at registrere navne, fødselsdata og ægteskabelige status samt erhverv for personerne, indeholder skemaerne for 1916 nemlig også ligningsmyndighedernes oplysninger om de enkeltes indkomst, formue samt pålignet indkomst- og formueskat for 1916-17 til henholdsvis stat og kommune.

I de fleste husstande har det man kalder naturalie-økonomi naturligvis været omfattende. Man dyrkede grøntsager og holdt husdyr og lavede i det hele taget mest muligt selv. Til de fleste af husene i landsbyen hørte der også et lille stykke jord, som lå op mod bakkerne langs vejen til Busene. Hvis man fik brug for nogle nye sko hos skomageren eller fik syet noget tøj hos en syerske, har betalingen måske været et par høns eller andet brugbart. Når man ser på beskrivelserne af folks erhverv i de gamle folketællinger finder man f.eks. i 1880 i selve landsbyen flere vævere, skomagere, træskomænd, tømrere, tækkemænd og slagtere.

Haverne ved husene var nyttehaver. De var ikke prydhaver, for den slags var der ikke råd eller overskud til. Se bare det lille luftfoto til højre af Busenevej 26 , hvor man kan se rækkerne af grøntsager også hos naboen i nr. 24.

I familierne var ‘husfaderen’ forsørgeren, men børnene har naturligvis også deltaget i markarbejdet eller andet, store som små. Det samme var tilfældet for de gifte kvinder, som udover husholdning og børnepasning – og for nogles vedkommende talrige børnefødsler – også har deltaget i markarbejde, da der jo normalt hørte et lille stykke jord  til husene i landsbyen ude i bakkerne. Mange familier havde også en ko pga. mælken.

På gårdene var der derimod ofte tjenestepiger og tjenestekarle – ’tjenestetyender’ som man kaldte dem – og de havde ligesom gårdmændene indkomst og skulle betale skat, som vil blive omtalt nærmere nedenfor.

I hele Mandemarke ejerlav var der i 1916 250 personer. Området for Mandemarke ved alle folketællingerne omfatter ‘ejerlavet Mandemarke By’, dvs. alle de ejendomme som har matrikelnummer under ‘Mandemarke By’. Og det omfatter sjovt nok ikke bare selve landsbyen, som faktisk ligger i det nordvestligste hjørne af området, men også hele området ned mod Kraneled til Østersøen (læs nærmere her).

I det følgende vil de 100 år gamle oplysninger om indkomst, evt. formue samt skatterne blive omtalt for enkelte personer eller persongrupper. Faktisk er det meget få personer, som med hensyn til indkomst og formue skiller sig ud. Vil du se hvem der var de 20 rigeste, kan du springe ned til oversigten til allersidst ved at klikke HER.

Har du selv lyst til at kigge med i Folketællings-Skemaerne fra 1916 på Rigsarkivets hjemmeside, begynder Mandemarke HER (åbner på ny fane), hvor ejerlavet Mandemarke ligger på ark 47-68 og Klintholm Gods og Liselund, som også vil blive omtalt, findes på ark 153-155 og ark 165.

Lad os begynde med selve landsbyen (hvor links til personomtaler og huse åbnes på ny fane).

Til TOP

Landsbyen Mandemarke

En person som er kendt og omtalt nærmere her på hjemmesiden er Peter A. Petersen (f. 25/6 1876). Han var kendt af alle fordi han havde købsmandsforretningen i Mandemarke igennem 30 år, og blev i almindelig omtale bare kaldt “PAP” efter forbogstaverne i hans navn. Hans erhverv var i 1916 angivet som ’Købmand og Landbruger’.

Faktisk er han omtalt allerede i folketællingen fra 1880, hvor han var 3 år. Han var ældste søn af tømrer Anders Petersen og Kirstine Jørgensdatter. Hvor de præcist boede den gang vides ikke udover at det var i et hus og ikke en gård. PAP kom med hans barnebarns meget diplomatiske ord mange år senere ”fra relativt beskedne kår”.

Kirkebogen for Magleby kirke angiver hans fødested som “Mandemark | Bjergmarken”. Da området nordøst for landsbyen på senere kort kaldes “Bjergene” og Mandemarkes ejerlav lige akkurat også omfatter huset der nordøst for landsbyen som senere er kaldt “Holsteinerhuset”, er det måske der hans familie oprindeligt boede?

Ved folketællingen i 1906 var han som 30-årig allerede købmand og havde en medhjælper og en husholderske. Det har været i den gamle landhandel på Busenevej 8, før den brændte og han opførte den nuværende ejendom (se historien om Busenevej 8). Han var endnu ikke var gift, men det blev han i 1909 med Anna Petersen (f. 12/5 1889). Det fortælles at hun indbragte penge i ægteskabet.

I 1916 (jfr. ark 57) havde de fået deres første børn, Else (f. 16/11 1911) og Dagmar (f. 7/9 1913), og de havde den 23-årige Anna ansat som ’Tjenestetyende’. Det har der sikkert været brug for – også til at skulle tage sig af småbørnene – for selv om Anna kun står omtalt som husmoder har hun naturligvis også arbejdet i købmandsforretningen. Og de havde jo også et stykke jord som skulle passes.

Ligningsmyndighederne har i 1916 ansat PAP’s indkomst til 5.150 kr. og formuen til 33.200 kr. Det lyder måske ikke af så meget i dag, men han var faktisk en af de mest formuende i Mandemarke, og han havde en indkomst svarende til mange af de store gårdmænd i området. Rent faktisk var hans formue den næsthøjeste, som man kan se at top 20-listen til sidst (klik her).

PAP blev pålignet skat til staten på 145,90 kr. og til kommunen på 96,66 kr. Det var både indkomstskat og formueskat! Indkomsten for hans tjenestepige var i øvrigt 400 kr. årligt, hvoraf hun skulle betale 3,40 kr. i skat til kommunen. En skat på 0,85% – man startede forsigtigt!

Et af PAP’s børnebørn har mange år senere fortalt (gengivet under historierne om ham og om Busenevej 8 – links åbnes på ny fane), at han havde giftet sig til lidt penge ved ægteskabet med Anna, og at han derudover havde ry for at være meget flittig og en driftig forretningsmand. I forbindelse med et kongebesøg til Møns klint, hvor det var ham der stod for transporten, har hun således fortalt: “Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.” Det sidste har også været gældende for mange andre i landsbyen.

Når man kigger ned over skemaerne over de 250 indbyggere i hele Mandemarkes ejerlav var indkomsterne ellers meget beskedne – normalt mellem 300 og 600 kr. på årsbasis, hvis de overhovedet havde en officielt registreret indkomst.

I selve landsbyen er der enkelte som har lidt formue på 2.000 eller 2.500 kr. med indkomster på 7-800 kr., bl.a. Hans Peter Brandt (f. 31/7 1886) som er ’Bødker’ med en formue på 2.000 og en indkomst på 800 kr. Men man kan også se at han er ugift og stadig bor hjemme hos sine gamle forældre, så det er måske en del af forklaringen på hans opsparing. Ved folketællingen i 1925 bruger de alle 3 efternavnet Jørgensen i stedet for Brandt (så måske er han bedre kendt som Hans Peter Jørgensen), og de boede da i matr. 39. Det må være huset på Skovstrædet 7 som senere brændte og aldrig siden er blevet genopført.

Så er der kommunelærer Villum Jensen, som havde en lejlighed i den gamle skole på Skovstrædet 2, hvor der også hørte et stykke jord til syd for skolen, så han kunne dyrke grøntsager til husholdningen og måske have en ko gående til at levere lidt mælk. Han havde en indkomst på 2.700 og en formue på 2.500. Den gang havde en skolelærer ikke blot høj status i lokalsamfundet men åbenbart også en høj indkomst!

Landpost og landbruger Peter Hemmingsen (f. 26/8 1851), som ved folketællingen i 1901 blev kaldt Hans Peter Hemmingsen og i alt fald da boede på Busenevej 10 og arbejdede som postbud), bor i 1916 sammen med sin kone Kirstine (f. 6/4 1865), som han var blevet gift med i 1888. Hans indkomst er 700 kr., men alligevel har han en formue på 2.500 kr.

Strædet 7 (matr. 33) bor Niels Hansen Bille (f. 28/4 1880) og hans erhverv angives som ”Arbejder v. Landbrug og Landbruger”. Det betyder formentlig at han har et lille stykke jord men også arbejder for andre. Han bor sammen med sin kone Jensine Hansen Bille (f. 19/9 1883) samt Karen Kirstine Bille som er enke (f. 6/5 1841). Niels har altså haft sin gamle mor boende, som levede af en alderdomsunderstøttelse på 300 kr. Niels selv har en indkomst på 800 kr. men overraskende nok også en formue på 2.000 kr., hvorfor han formentlig også betalte formueskat, idet hans samlede skatter er på 9,10 kr., hvor hans gamle mor til sammenligning kun skulle betale 51 øre.

En enkelt skiller sig særligt ud ved en indkomst på 3.500 og en formue på 20.000. Det er Frederik Madsen (f. 26/8 1853) og hans kone Maren Kirstine (f. 8/2 1854, som også kaldtes Maren Stine) samt en datter. Hans erhverv var angivet ’Landbruger’. Man kan ikke se hvor de boede, men fra historien om Strædet 9 kan man se at han i 1911 var forpagter af gården på Busenevej 20, som han også var det i 1906. Så mon ikke det stadig er den gård han driver i 1916? Lidt usædvanligt er datteren på 25 i øvrigt blevet sat i skat af en indkomst på 400 kr. selv om der ikke er angivet noget om grundlaget herfor. Desuden er der ligesom i 1991 en karl som i 1916 har en indkomst på 600 kr. Det var meget typisk den  tid, at hvor kvinderne fik 400 kr. om året, så fik mændene 600 kr. Men det var jo også mange år før ligestillingens tid!

Gården på Busenevej 19 (matr. 4a), der er den anden af de 2 gårde i landsbyen som ikke var blevet flyttet ud i starten af 1800-tallet, var i 1916 beboet af enkefrue Sidse Kirstine Jensen (f. 14/6 1846), hvis erhverv var angivet som ’Gaardfæster’. Hun har her brugt sit pigenavn, men er mere kendt som “Hans Larsens Enke” og er omtalt under historien om Sidse Kirstine Larsen. Hun havde en indkomst på 3.000 kr. og en formue på 12.000. Hun havde en yngre slægtning Johanne Margrethe Johannesen på 21 boende, som ernærede sig med husgerning med en indkomst på 400 kr. Udover en pige på 8, Astrid Alice Nielsen, var der også en slægtning, og hun havde yderligere to tjenestefolk, hvoraf den enes erhverv angives som ’Gaardfæstetyende’, hvis indkomster var 600 og 700 kr.

Men ellers skal vi ud til gårdene udenfor landsbyen for at finde folk med indkomster og formue.

Til TOP

De nærmeste gårde udenfor landsbyen

Busenevej 36, matr. 12a, som også kaldes ”Kongsbjerggård”, var beboet af ’Gaardejer’ Johannes Hansen (f. 17/3 1867). Han boede sammen med sin kone Anna Sofie (f. 2/11 1881) og deres 8 børn: Marie Jensine (f. 10/4 1902), Lars Jørgen (f. 19/10 1903), Sigrid Helene (f. 26/4 1905), Svend Aage (f. 11/9 1907), Gudrun Johanne (f. 14/8 1909), Astrid Kaja (f. 13/1 1911), Johannes Povl (f. 1/5 1913) samt Jens Orla (f. 3/8 1914). Anna Sofie har jo været produktiv og på 14 år fået 8 børn. Om hun har ventet sig den 1/2 1916 vides ikke, men det overrasker i alt fald ikke at de med den børneflok ikke har haft brug for tjenestefolk!

Johannes indkomst var 3.000 kr. og formuen 19.000. Han blev da også pålignet en samlet skat på kr. 106,02. Omregnet ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner skulle skatten svare til ca. 4.500 kr. i 2017, indkomsten til 125.000 og formuen til ca. 800.000. Vi vender senere tilbage til omregningen af tallene fra 1916 til 2017-priser.

Rakkerbanken 3, matr. 5a, var beboet af ’Gaardejer’ Niels Peder Larsen (f. 16/10 1859) og hans kone Ane Marie Henriksen (f. 13/3 1861). De angives som husfader og husmoder, så de må være gift selv om hun åbenbart ikke har antaget hans navn. De har 3 børn: Laurits Larsen (f. 12/6 1894), Richard (f. 23/9 1897) og Elisabeth (f. 16/11 1898). Drengene er store og er beskæftiget ved landbrug med indkomst på henholdsvis 600 og 500 kr. Datteren på 17 er beskæftiget ved husgerning uden indkomst. Niels Peders indkomst er 2.800 og formuen er 14,000, hvilket må formodes at have været gårdens værdi.

Rakkerbanken 1, matr. 6a, bebos af ’Gaardejer’ Hans Larsen (f. 23/12 1841) og hans kone Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860) og deres søn Laurits Jakob Larsen (f. 2/9 1896). Da Hans Larsen er 74 og hans kone 55 er den 19-årige søn nok den yngste som er blevet boende hjemme. Han er i øvrigt blevet sat til en indkomst på 600 kr. De 3 tjenestetyender der også hører til husstanden er ikke sat til noget, hvoraf den ældste er en ugift kvinde på 51 og de 2 andre er helt unge på 14-15 år. Om personer er fuldt arbejdsførlige skulle også være anført, men for de to unge samt den gamle gårdejer selv er der ikke udfyldt noget. Men Hans Larsen er sat i indkomst til 2.800 og formuen er på 20.100 kr.

Allerede ved folketællingen i 1901 var Hans Larsen ejer af gården på Rakkerbanken 1 og hans kone kaldte sig også Anne Marie Larsen. De var blevet gift i 1895 og havde fået 2 børn i 1895 og 1896, hvoraf den sidste altså endnu boede hjemme i 1916. Der var i øvrigt endnu et barn anført i 1901, nemlig Marius Petersen (f. 14/5 1889), som Anne Marie må have indbragt i ægteskabet.

Til TOP

Området ved Kraneled

’Gård No 9’ – matrikelnummeret var her angivet, så vi ved at det er “Baandhøjgaard” på det der i dag er Båndhøjvej 1 – var beboet af H.P.Baandhøj (f. 14/2 1862) og hans kone Anna Kristine (født 20/9 1874) samt deres 4 børn Dora fra 6/6 1900, og Lillie fra 9/9 1901, Garfield fra 31/1 1902 og Orla fra 4/8 1907 og yderligere 2 tjenestetyender, en mandlig der tjente 600 kr. og en kvindelig der tjente 400 kr.

I 1916 havde Hans Peter som han hed, selv om han ofte nøjedes med forbogstaverne H.P., en indkomst på 6.000 og en formue på 14.400, hvilket udløste en samlet skat på kr. 273,40. Tallene var i øvrigt udfyldt på Anna Kristines linje, men det er nok en fejl. Vi ved at han havde købt gården af Klintholm Gods i 1913 (læs John Båndhøjs historie om sine forfædre). Hans Peter var således blevet selvejer, og på folketællingsskemaet står han og hans kone også anført som henholdsvis ’Gaardmand’ og ’Gaardmandskone’. Ved en folketælling 5 år senere blev hans erhverv i øvrigt angivet som ”Propritær” (stavet sådan) – fint skulle det være!

Som de næste på listen – inden den følgende gård ved Kraneled – omtales et hus. Her boede Anders Pedersen (f. 1/3 1851) alene sammen med sin kone Kirstine (f. 18/10 1849). De var den 1/2 1916 et ældre ægtepar midt i 60-erne og levede begge to af ’Formue’. Indtægten var 1.000 kr. og formuen var 24.000 kr., hvilket gav anledning til en samlet indkomst- og formueskat til stat og kommune på kr. 47,73. Vi ved at Hans Peter i forbindelse med sit køb af ”Baandhøjgaard” havde skiftet navn fra Petersen (eller Pedersen) til Baandhøj, så Anders Pedersen og Kirstine har formentlig været hans forældre der nu boede i aftægthus ved siden af, måske det der i dag er Båndhøjvej 3.

På den følgende gård på listen – i dag Gurkebakken 7 (den gang matr. 13a, men ved senere frasalg af jorderne er dette nr. overført til Kraneledvej 35) – boede Hans Didriksen (f. 14/10 1849), som også er omtalt her på hjemmesiden. Han boede sammen med sin kone Sofie (f. 18/8 1853) og deres datter Margrethe (f. 26/2 1879), der stadig var ugift som 37-årig. En svigerdatter som også hed Margrethe Didriksen angives at være rejst, men hendes 2 børn må man formode, Solvejg (f. 12/6 1912) og Inge Veronika (f. 28/10 1914), er også en del af husstanden foruden en tjenestekarl. Man kunne forestille sig at Hans og Sofie Didriksen har haft en søn som er død, siden de har haft hans kone og to små børn boende. Ved folketællingen 10 år tidligere i 1906 (som ligger her på hjemmesiden) kan man i øvrigt se, at Hans og Anne Sophie (som hun her kaldes) nu var midt i 50-erne, var blevet gift i 1874 og havde fået i alt 9 børn som levede, og at de havde mistet 1, og at de også den gang havde haft overskud til ud over de sidste 3 hjemmeboende børn at have et plejebarn boende som var 5 år yngre end deres yngste.

Ligningsmyndigheder har i 1916 ansat Hans Didriksens indkomst til 2.600 kr. og hans formue til kr. 20.500, som udløser en samlet skal på 94,43. Deres voksne datter tjente 400 kr.

Huset, matr. 13 m, som i dag er Gurkebakken 5, bebos af enkefrue Hansigne Hansen (f. 20/12 1875) og børnene Arthur (f. 19/1 1903) og Esther (f. 26/7 1905). Hun lever af ’Formue og Landbrug’ med en indtægt på 1.200 kr. og en formue på 21.000, så hun er pålignet en samlet skat på kr. 38,16.

I huset matr. 13k, i dag Kraneledvej 15, bor enkefrue Kristine Sørensen (f. 5/1 1867) med barnet Marie (f. 28/7 1905 – da moren har fået hende da hun var 38, har Marie nok været det man kaldte en efternøler). Men i huset bor også en enkefrue som også hedder Marie Sørensen (f. 5/4 1846). Mon ikke det har været 2 søstre som har boet sammen efter at have mistet der mænd, hvor efternøleren er blevet opkaldt efter sin moster? Den ældste søster Marie som nærmer sig de 70 lever af en alderdomsunderstøttelse på 300 kr. hvoraf hun skal betale 51 øre i skat til kommunen. Lillesøsteren Kristine lever af ’Formue og Arbejde’ og har en indkomst på 800 kr. og en formue på 13.000 kr. og er pålignet en samlet skat på kr. 18,61.

På gården matr. 10a, Skansevej 2, bor Niels Peder Rasmussen (f. 10/1 1869) som også er særligt omtalt her på hjemmesiden. Han bor med sin kone Ane Kirstine (f. 19/8 1869) sammen med deres to børn Marius (f. 2/8 1900) og Karl (f. 18/2 1904) samt en bedstemor Marie Jakobsen (f. 18/7 1839), der som 76-årig ikke overraskende er enke. Allerede ved folketællingen 15 år tidligere i 1901, har hun været enke og boet hos dem som aftægtskone (her var hun i øvrigt anført som Ane Marie Jacobsdatter med fødselsdato 19/7 1837, så det er heller ikke altid til at vide om fødselsdata er præcise). Marie Jacobsen som hun kaldes i 1916, har erhverv ved ’Aftægt’, og hendes indkomst er 400 kr. men hun har ingen formue. Da Niels Peders kone i 1901 anføres som ’Ane Kirstine Jakobsen’, må bedstemoren Marie Jakobsen være hendes mor.

Niels Peder der i 1916 har erhverv som ’Gaardmand’ (hans kones erhverv er ’Gaardmandskone’), er ansat til en indkomst på 5.150 og en formue på 38.000, hvoraf hans samlede skat er 261,08.

På gården der i dag er Kraneledvej 14, matr. 8a, er der også en gårdmandsfamilie med formue. Hans P. Frederiksen (f. 25/7 1864) og hans kone Marenstine (f. 3/10 1878) bor sammen med sønnen Erik (f. 8/2 1905), og de har en 81-årig bedstemor Ane Kirstine Frederiksen (f. 6/11 1834) på aftægt. Så har de også 3 tjenestetyender som tjener 400 og 500 kr.

I 1901 var Hans P. Frederiksen, som i øvrigt var født i Mandemarke, kun ’Gaardbestyrer’, idet ejendommen her var ejet af Frederik Jensens enke, den 66-årige Ane Kirstine Hansen, så han har i de forløbne 15 år altså købt ejendommen. Den gamle enkefrue havde i øvrigt et barnebarn i pleje i 1901, nemlig Maren Kirstine Hansen (f. 3/10 1877). Det må være hende som i 1916 er blevet Hans Peders kone (selv om der er en lille forskel i hendes data).

Hans Peders indkomst er 5.000 og formuen er på 30.000. Dermed ligger han altså nogenlunde på niveau med købmanden i Mandemarke på Busenevej 8 (PAP), som vi indledningsvis hørte om.

På “Kraneledgaard” på Kraneledvej 35 havde gårdmand Jens Kristoffersen en indkomst på 2.800 kr. og en formue på 18.200. Han var dermed på niveau med  gårdejer Hans Larsen på Rakkerbanken 1. Der var kun 8 i hele Mandemarke-området med en højere indkomst end dem.

Til TOP

Omregning til nutidskroner

Det er svært at omregne beløbene, selv om Danmarks Statistik har en beregner ifølge hvilken beløb i 1916 skal ganges med en faktor 41,87 for at nå frem til hvad de svarer til i 2017. Men det har naturligvis også betydning hvad daglige fornødenheder kostede dengang. Der findes også en privat hjemmeside med en inflationsberegner bygget på Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, som er nem at bruge – KLIK HER. (Hvis linket ikke virker, kan du i stedet prøve DETTE).

Det vides at på samme tid i Herstedvester fik en tjenestekarl 600 kr. om året og tjenestepiger 400 kr., hvilket svarer helt til niveauet på Østmøn. Kommuneskatten var dog her 12 kr. hvor den på Møn var 3,40 kr. I Herstedvester kostede et par bukser den gang ca. 70 kr. og en brugt cykel 175 kr. Med inflationsomregneren skulle bukserne koste hvad der i dag svarer til 2.850, og en brugt cykel ville man nok også i dag kunne få billigere end 7.150 kr., så omregningstallene skal tages med et betydeligt forbehold.

De 400 kr. som næsten altid var indkomsten for kvindelige tyender, skulle så i dag svare til 16.800 kr. på årsbasis, men så havde de jo selvfølgelig også fri kost og logi. Men skatteprocenten i 1916 var under 1% (0,85%)! Da mindstelønnen i 2017 for en kvindelig HK’er skulle være godt 200.000 kr., hvoraf der så skal afholdes helt anden skat og leveomkostninger, viser det hvor svært det er at overføre i alt fald indkomsttallene fra 1916 til nutidige forhold.

På internettet findes også inflationsomregnere for amerikanske og engelske forhold. Hvor Danmarks Statistik skønner en faktor på 41,87 på de 100 år fra 1916, skulle den i USA kun være 21,46 men i England være 93,43! Der er altså meget stor usikkerhed i omregningerne af pengenes værdi fra for 100 år siden til i dag.

Med disse forbehold vil jeg med udgangspunkt i Danmarks Statistiks faktor 42 forsøge at omsætte nogle af oplysningerne fra Mandemarke for 100 år siden til i dag til indkomster på årsbasis og formue.

Mandemarkes købmand på Busenevej 8 var den mest velhavende i selve landsbyen med en formue på næsten 1,4 million i nutidskroner og skulle af en indkomst svarende til 215.000 betale ca. 13.000 i skatter.

Som nævnt var indkomsterne i landsbyen Mandemarke ellers meget beskedne – normalt mellem 300 og 600 kr. på årsbasis – svarende til 12-25.000 kr. Når en tjenestepige fik 400 kr. skulle det svare til godt 16.000 i dag, hvoraf der skulle betales 142 kr. i skat. Nogle enkelte i landsbyen skiller sig dog ud.

I 1916 var der som i dag kun 2 egentlige gårde tilbage efter udflytningen i starten af 1800-tallet, nemlig gårdene i landsbyens sydlige ende på Busenevej 19 og 20.

Enkefrue Sidse Kirstine Jensen, som var ’Gaardfæster’ af Busenevej 19, havde en indkomst på 3.000 kr. og en formue på 12.000, svarende til 125.000 og en formue på 500.000. Man kan undre sig over hvordan formuen er gjort op i betragtning af at hun som fæstebonde af en gård som Klintholm Gods ejede kunne have en sådan formue. Forklaringen er formentlig at gårdens værdi er medregnet hos hende, således at det også var hende der som fæstebonde kom til at betale formueskatten. Hendes samlede skatter på 109,82 kr. svarer dog kun til 4.600.

Frederik Madsen var formentlig stadig forpagter af den anden gård på Busenevej 20, som han havde været tidligere, og havde en indkomst på 3.500 og en formue på 20.000, svarende til 147.000 og en formue på 840.000.

Af de øvrige af de i alt ca. 110 personer som boede i selve landsbyen Mandemarke, kan nævnes følgende udover købmanden.

Kommunelærer Villum Jensen på den gamle skole på Skovstrædet 2, havde også et stykke jord ved siden af til at dyrke grøntsager til husholdningen og der var måske også en ko til at levere mælk. Der lå i alt fald den gang også en bygning mellem skolen og marken som kunne have været en stald. Hans indkomst var 2.700 og formue på 2.500, svarende til en indkomst på 113.000 og en formue på 105.000.

Han kunne altså næsten måle sig med f.eks. “Kongsbjerggårdbonden” på Busenevej 36 med en indkomst på 3.000 kr., og han overgik gårdejer Hans Didriksen på Gurkebakken 12 (hvis matrikennr. senere er overført til Kraneledvej 35), som havde en indkomst på 2.600. De omtales begge nedenfor.

Selv overskovfogeden på Klintholm Gods havde kun en årlig indkomst på 1.500 kr. svarende til ca. 63.000 kr. På Liselund fik skovfogeden 1.600 kr., hvoraf han i øvrigt kun skulle betale 1,7% i skat!

Hans Peter Brandt, som nærmede sig de 30 år og stadig boede hjemme hos sine forældre, havde som ’Bødker’ en indkomst på 800 kr. svarende til 33.000, samt en formue på 2.000, svarende til 84.000.

Peter Hemmingsen (i 1901 kaldtes han Hans Peter Hemmingsen) var landpost og landbruger og boede formentlig stadig på Busenevej 10. Med en indkomst på 700 kr., havde han alligevel en formue på 2.500 kr. svarende til 30.000 kr. i indkomst og 105.000 i formue.

Strædet 7 har Niels Hansen Bille en indkomst på 800 kr. som ”Arbejder v. Landbrug og Landbruger”, men har alligevel en formue på 2.000 kr. svarende til 84.000 kr.

Men så er alle i landsbyen Mandemarke med formue også nævnt. Det var 7 ud af 110, herunder de 2 som havde gårde til fæste eller forpagtning.

På ”Kongsbjerggård” Busenevej 36, havde gårdejer Johannes Hansen i indkomst 3.000 kr. og en formue på 19.000. Han blev da også pålignet en samlet skat på kr. 106,02. Det svarer til en skat på ca. 4.500 kr. i 2017 af en indkomst på 125.000 og en formue på ca. 800.000 kr.

Gårdejer H.P.Baandhøj på ”Båndhøjgård” lige syd for Kraneled med adressen i Båndhøjvej 1 i dag var i 1916 ansat til en indkomst på 6.000 og en formue på 14.400, hvilket udløste en samlet skat på 273,40 kr. Det svarer til en indkomst på 240.000, en formue på små 600.000 og samlede skatter på 11.500.

I et nærliggende hus, formentlig Båndhøjvej 3, boede den 65-årige Anders Pedersen med sin kone, som sikkert har været forældrene til Hans Peter på Båndhøjgård. De levede begge to af ’Formue’ med en indkomst på 1.000 kr. og en formue på 24.000 kr., som omregnet svarer til en indkomst på godt 40.000 en formue på en god million – og deres samlede skatter svarede til 2.000 kr. i dag.

På ”Solbakkegården” øst for ‘Gurkebakken’ på Gurkebakken 12 havde gårdejer Hans Didriksen som 66-årig en indkomst på 2.600 kr. og en formue på kr. 20.500, svarende til henholdsvis 110.000 og 860.000.

I huset på Gurkebakken 5 havde enkefrue Hansigne Hansen fra ’Formue og Landbrug’ en indkomst på 1.200 kr. og en formue på 21.000, svarende til 50.000 og næsten 900.000.

Kraneledvej 15 boede enkefrue Kristine Sørensen med en datter og en ældre søster der også var enke og blot levede af alderdomsunderstøttelse på 300 kr. svarende til godt 1.000 kr. om måneden i nutidskroner. Hun skulle da også kun betale 51 øre i kommuneskat, svarende til en årlig skat på godt 20 kr. Lillesøsteren Kristine levede derimod af ’Formue og Arbejde’ og havde en indkomst på 800 kr. og en formue på 13.000 kr., svarende til 34.000 og en formue på 550.000. Hendes samlede skatter det år på kr. 18,61 svarer til knap 800 kr.

På gården på Skansevej 2 boede Niels Peder Rasmussen med kone og børn og en gammel bedstemor på 76. Han var anført som ’Gaardmand’, hvilket må formodes at betyde at han var gårdejer. Han havde i alt fald en indkomst på 5.150 og en formue på 38.000, svarende til en indkomst på 220.00 og en formue på 1,6 million. Hans samlede skat på 261,08 svarer da også til næsten 11.000 kr.

Kraneledvej 14 var der også en gårdmandsfamilie med formue. Hans P. Frederiksen, som boede sammen med sin kone og en søn samt en 81-årig bedstemor Ane Kirstine Frederiksen samt 3 tjenestefolk, havde en indkomst på 5.000 og en formuen på 30.000, svarende til 210.000 i indkomst og en formue på 1.250.000. Han lå altså nogenlunde på niveau med købmanden i Mandemarke på Busenevej 8 (PAP).

Rakkerbanken 3 havde gårdejer Niels Peder Larsen en indkomst på 2.800 og en formue på 14.000 kr., svarende til 117.000 i indkomst og formue på 585.000.

Gården på Rakkerbanken 1 gav gårdejer Hans Larsen en indkomst til 2.800 og hans formue var på 20.100 kr., svarende til 120.000 og en formue på 850.000 kr.

Gården på Kraneledvej 35 gav gårdmand Jens Kristoffersen en indkomst på 2.800 og hans formue var 18.200, hvilket skulle svare til henholdsvis 120.000 kr. og 770.00 kr.

Til TOP

Klintholm Gods og Liselund

For at få et indtryk af indkomstforholdene for 100 år siden kan være interessant at løfte blikket lidt ud over Mandemarke ved at se på de 2 nærliggende godser, nemlig Klintholm Gods og Liselund.

På Liselund (ark 165 på Statens arkivers hjemmeside for 1916) herskede ’Sædegaardsejer’ Fritz Iver Verner Christian Rosenkrantz med en indkomst på 13.350 – svarende til ca. 560.00 kr. i dag – og en formue på ikke mindre end 281.600 kr. – svarende til små 12 millioner. Han betalte da også i formue- og indkomstskatter 1.205,84 kr. – svarende til 50.000 kr. Det var nogenlunde 9% af hans indkomst, så der er god grund til at ordet marginalskat først er kommet til senere.

Baron Rosenkrantz havde endda også ansat forpagter Knud Kiær med en indkomst på 4.000 kr. og som endda også havde formue på 5.000 kr., svarende til henholdsvis 168.000 i indkomst og 210.000 i formue.

På Klintholm Gods var forholdene knap så imponerende. Carl Sophus Scavenius var endnu ikke blevet godsejer – det var hans gamle mor nemlig stadig – så han var ’Godsforvalter og Forpagter’. Hans indkomst var 10.000 kr. og formuen var 125.000. Hans skatter var også kun på 720,75 kr. – svarende til 30.000 kr. i dag – ud af en indkomst som svarer til 420.000 kr. Det er en skatteprocent på ca. 7! Men hans formue svarede også ‘kun’ til ca. 5.250.000 kr. i forhold til baronens ca. 12 millioner.

På Klintholm Gods var der ansat mange kvinder: Barnepige, kokkepige, stuepige, linnedjomfru osv. De havde alle en indkomst på 400 kr., hvoraf de betalte 3,40 kr. i skat til kommunen (0,85%). Skovarbejdernes indkomst var 600 kr. ligesom dem der arbejdede ved landbruget, og det var altid mænd. Fodermesteren fik dog 850 kr. Sådan var forholdene den gang for alle såkaldte ”småkårsfolk”, hvor mændene også typisk fik 50% mere end kvinderne. Man kan dog ikke sige, at det var for det samme arbejde, for arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder var meget skarp.

Til TOP

Afslutning

Som nævnt indledningsvis skal omregningen af indkomster og formue tages med store forbehold, idet forholdene for 100 år siden jo var meget anderledes end i dag, hvorfor det ikke nødvendigvis giver et retvisende billede bare at gange op med 42.

Når barnepigen, kokkepigen, stuepigen osv. alle havde en årsindkomst på 400 kr. – svarende til ca. 1.400 kr. om måneden – havde de jo som sagt også fri kost og logi.

I landsbyen Mandemarke og de andre huse omkring Klintholm boede der også folk i huse, der var ejet af godset, som også holdt de fleste beskæftiget – enten på selve godset eller i skov eller på mark. Godset ejede den gang de fleste af husene i Mandemarke, idet godset først begyndte at sælge huse i starten af 1920-erne.

En tømrer, en smed, en skomager, en (hjemme)slagter m.v. samt en driftig købmand har der naturligvis også været, foruden selvfølgelig skolelæreren.

Op til den tid havde de fleste af bønderne ude omkring været fæstere, dvs. at de havde en kontrakt med godset som ejede gårdene og tilhørende marker. Til gengæld skulle de betale landgilde, som ikke nødvendigvis bestod i penge, men også kunne være naturalier som f.eks. korn. Eller også skulle de betale med deres arbejdskraft, det man kaldte hoveri. I betragtning af at navnet på vejen der fører op til Mandemarke fra Busemarke hedder Hovvejen, har det sidste nok også været meget udbredt i Mandemarke.

Som man kan læse under historien om Pølsegaarden, der en gang har ligget lige i krydset mellem Busenevej, Klintholmvej og den nuværende Hovvej, var det i virkeligheden vejen mellem Mandemarke og godset, den nuværende Klinholmvej, som i gamle dage hed ‘Klintholm Hovvej’! Og det var jo også mere relevant, da det jo var den vej der førte til hoveriet. Den nuværende Hovvej hed på gamle kort kun vejen til Busemarke.

Læs mere om hvad hoveri, fæstere, landgilde m.v. betyder i historien ‘Gamle ord og begreber’.

Det kunne være interessant at fortælle lidt mere om de økonomiske vilkår, men Klintholm Gods har desværre ikke længere de gamle fæstekontrakter på godset, idet Peter Scavenius har overgivet alt til Rigsarkivet som ikke har systematiseret materialet nærmere.

Til TOP

Top 20 efter formue i hele Mandemarke Bys ejerlav

Hvis man ser på skattevæsenets opgørelse af formuerne på de 250 personer i Mandemarke, er det kun 28 som ifølge skattevæsenets opgørelse overhovedet har formue.

Nedenfor følger en liste over de 20 rigeste, hvor vi begynder med murermesteren på Busenevej 15, som har en formue på 3.000 kr., hvilket ifølge Danmarks Statistiks inflationsomregner skulle svare til 126.000 (med en faktor 42). Han har jo nok kun haft penge i banken, mens dem der ejede deres gårde og ikke blot var forpagtere jo også har ejet fast ejendom med besætninger og inventar, hvor vi ikke ved hvordan skattevæsenets værdisætning er sket.

Som den sidste på listen finder man den rigeste, nemlig Ane Kirstine Rasmussen på Skansevej 2 som er gårdmandskone. Formuen på 38.000 svarer til ca. 1,6 million, hvis man følger Danmarks Statistiks omregner, men den tager ikke helt hensyn til priserne på landbrugsjord i dag.

Ane Kirstine var var gift med den jævnaldrende Niels Peter Rasmussen, idet de begge var født i 1869. I 1916 levede de begge to, så det er ikke til at vide, hvorfor formuen er anført ud for hendes navn og ikke ud for mandens. Det var ellers det sædvanlige, og formentlig er der tale om ‘en beklagelig fejl’, selv om det ellers havde været fint også at regne kvinder for noget i 1916.

Navn Adresse Erhverv Indkomst Formue
Niels Peder Johansen Busenevej 15 Murermester         1.300  3.000
Hans Peder Hansen Kraneledvej 12 Gaardmand         1.000  4.000
Jens P. Jensen Kraneledvej 21 Uddeler         1.950  5.200
Niels Pedersen Skansevej 3 Gaardmand         2.900  9.400
Hans Peder Nielsen Kraneledvej 19 Smedemester         2.500 10.000
Marie Nielsen Skansevej 1 Forpagter         2.500 11.000
Sidse Kirstine Jensen Busenevej 19 Gaardfæster         3.000 12.000
Kristine Sørensen Kraneledvej 15 Formue og Arbejde            800 13.000
Niels Peder Larsen Rakkerbanken 3 Gaardejer         2.800 14.000
Anna Kristine Baandhøj Båndhøjvej 1 Gaardmandskone         6.000 14.400
Jens Kristoffersen Kraneledvej 35 Gaardmand         2.800 18.200
Johannes Hansen Busenevej 36 Gaardejer         3.000 19.000
Hans Larsen Rakkerbanken 1 Gaardejer         2.800 20.100
Hans Didriksen Gurkebakken 7 Gaardmand         2.600 20.500
Hansigne Hansen Gurkebakken 5 Af Formue og Landbrug         1.200 21.000
Anders Pedersen Kraneledvej 12 Formue         1.000 24.000
Hans P. Frederiksen Kraneledvej 14 Gaardmand         5.000 30.000
Frederik Madsen Busenevej 20 Landbruger         3.500 30.000
Peter A. Petersen Busenevej 8 Købmand og Landbruger         5.150 33.200
Ane Kirstine Rasmussen Skansevej 2 Gaardmandskone         5.150 38.000

Til TOP

Flemming Deleuran