Edith Hemmingsen (Nyt 11/2020)

Bemærk: Du kan søge i teksten nedenfor efter navne m.m. ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefunktionen oppe til højre, der søger på hele hjemmesiden!
Denne historie er i marts-november 2020 blevet udvidet med et afsnit om, hvad slægtsforskning kan fortælle om Edith Hemmingsen og hendes families forfædre mange generationer tilbage (klik HER for at springe til afsnittet).
straedet-b_ung_Edith

Edith som ung

straedet-b_Edithansigt

Edith september 1998

 

 

 

 

straedet-b_Edith_og_mand

Edith med sin mand Hans Hemmingsen

Edith blev født i 1912 i Strædet 4, som datter af Hans David Hemmingsen og Ellen Marie Frederikke. Du kan læse mere om familien Hemmingsen under omtalen af Strædet 4, som i 1870-erne var blevet bygget af hendes bedstefar Jens Peter Hemmingsen.

Edith, som vist en tid også havde været kæreste med Johan Fritz Jacobsen, som boede ved siden af i Strædet 2 med sine forældre, blev i 1937 gift med Hans Hemmingsen (1912-1989).

I bryllupsgave af kunstmaleren Edsberg, som siden slutningen af 1930-erne havde boet fast i Mandemarke, fik de et maleri af en lille mørk granskov (måske det som ses under  historien om Riepcke-Edsberg).

I 1945 fik Edith og Hans Hemmingsen opsagt deres lejlighed i Busenevej 15 af Erna Frederikke Johansen, fordi hun havde fundet sig en mand og havde brug for hele huset, nu hvor der skulle stiftes familie.

Hjælpen kom fra Ediths far Hans David Hemmingsen, der solgte parret et stykke af sin grund på Strædet 4, som i dag er Strædet 6. Byggeriet klarede Ediths mand Hans Hemmingsen, der var murerarbejdsmand. Han byggede huset af bloksten, men det har senere fået træbeklædning og er også blevet udvidet og moderniseret ad flere gange.

Ediths far og mor på deres guldbryllupsdag lillejuleaftensdag 1948

Det er Edith som har fortalt meget om det gamle Mandemarke og dets beboere, som er gengivet rundt omkring på denne hjemmeside.

Men det hele begyndte naturligvis med Ediths barndomshjem på Strædet 4, hvor du som nævnt kan læse meget mere, også om den gang det husede Mandemarkes posthus.

Prøv i øvrigt at kigge på billederne af hende selv som indledte denne historie, og sammenlign  dem med billedet nedenfor af hendes farmor!

Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen (1840 – 1929) med kridtpibe foran sit ‘posthus’.

Ediths farmor Kirstine Margrethe Hemmingsen (1841 -1914)

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Slægtsforskning (med links til stamtræssiden Geni.com)

Mange år efter at ovenstående historie om Edith Hemmingsen er skrevet, er hendes familie kommet på det enorme verdens-stamtræ på californiske Geni.com, som i modsætning til de fleste andre stamtræssider f.eks. MyHeritage.com er gratis at bruge. På Geni.com bliver man blot bedt om at identificere sig ved første login – og der kommer ingen reklamer. Selv om betalingssiderne måske har flere oplysninger om de seneste generationer, så kan man  på Geni.com komme meget langt tilbage i tiden takket være  fælles indsats fra mange. I november 2020 passerede stamtræssiden 150 millioner personer, så har man også selv lagt oplysninger ind om sig selv og nogle af sine forfædre, vil man ofte kunne få vist at man er i familie med andre – selv om slægtsskabet eller blodfællesskabet ofte går gennem mange led.

Da man på Østmøn gennem mange generationer har giftet sig med andre fra lokalsamfundet, og da især en enkelt meget engagereret efterkommer har dyrket slægtsforskning igennem mange år, selv om han kom til Californien som barn med sine forældre, kan man i dag finde en betydelig del af beboere på Møn gennem flere hundrede år på det store stamtræ, hvor kirkebøger har været den væsentligste af flere kilder.

Som nævnt blev Edith gift med Hans Hemmingsen. Ifølge Geni.com blev de gift i Magleby Kirke den 10/11 1937, hvor de begge var 25. Han var døbt Hans Peter Hemmingsen (1912-1989), så Edith Hemmingsen behøvede ikke at skifte efternavn som følge af giftermålet. Følger man sporene tilbage i deres stamtræer, viser det sig endda at Edith og hendes  mand havde en fælles oldefar Hemming Pedersen (1815-1879). Så de var altså allerede i familie med hinanden før de blev gift.

Det følgende vil vise hvor langt man kan komme tilbage i Edith Hemmingsens stamtræ (åbnes i ny fane). Man kan skifte mellem to visninger af stamtræer, enten så de vises vandret med alle efterkommerne, eller også så man ser forfædrene mod højre (man klikker på stamtræssymbolet i nederste højre hjørne for at skifte).

I tekstrammerne på stamtræet er der i øverste højre hjørne ‘en grøn sky’ med et tal i, som man kan se ved begge hendes bedsteforældre, hvis man har valgt visningen med generationerne af forfædre mod højre. Klikker man på det grønne felt, bevæger man sig tilbage i deres stamtræer.

På stamtræet et for Ediths farfar Jens Peter Hemmingsens stamtræ (åbnes i ny fane – vælg den vandrette visning med efterkommere nedad), kan man genfinde portrætterne fra den ovenstående histories familiefotos. Man kan begynde at ‘kravle op i træet’, men man kan også lade være og bare læse det følgende.

Følger man sporet bagud i tid i Jens Peters stamtræ, kan man komme helt tilbage til 1300-tallet!

Når man kan komme så langt tilbage i tiden – før man i kirkebøger begyndte at notere fødsler, ægteskaber og dødsfald – er det fordi der for adelige familier har været skriftlige kilder i form af stamtavler om slægterne længere tilbage. Derfor kan man komme helt tilbage til Johannes Holck til Ejrsbøll som døde i 1385 i Randers, idet han var far til Lyder Johannesen Holck til Støvringgaard Kloster, som normalt bare kaldes Lyder Holck. Han var Edith Hemmingsens 14*tipoldefar!

Lyder Holck blev slægtens sidste mandlige medlem ifølge en hjemmeside om adelige stamtavler (link). Han levede omkring 1400-tallet og fik omkring 1375 datteren Ide Lydersdatter Holck af Asdal, som fik datteren Johanne Andersdatter Panter til Asdal. Asdal var et gods i Nordjylland lidt sydøst for Hirtshals, som man kan læse mere om i Wikipedia, der også omtaler Ide Lydersdatter og Johanne Andersdatter.

Johanne fik datteren Karen Nielsdatter Banner, som fik datteren Anne Olufsdatter Lunge, som fik datteren Anne Henriksdatter Friis. Hun kaldtes også ‘Anne Henriksdatter Friis af Haraldskær til Odden og Stollinggaard’ og fik sønnen Christoffer Ovesen Lunge (Dyre) til Odden. Han fik datteren Kirsten Christoffersdatter Lunge Dyre, som var født i Hjørring men var flyttet til Hjertebjerg, da hun i 1589 fik datteren Maren Wrangel Madtzdatter. Så nu er denne gren af forfædrene/-mødrene ankommet til Møn!

I 1642 fik hun i Vestud ved Borre sønnen Christopher Christophersen, som samme sted fik sønnen Anders Christophersen i 1673, som i Elmelunde fik sønnen Jens Andersen i 1710, som i Budsemarke fik datteren Kirsten Jensdatter i 1739, som i Budsene fik sønnen Jens Pedersen Jessen i 1772, som i Budsemarke fik sønnen  Hemming Jensen i 1813, som i huset på Strædet 4 i Mandemarke som næsten nygift fik sønnen Jens Peter Hemmingsen i 1840, som fik sønnen Hans David Hemmingsen, som fik datteren Edith Hemmingsen, der ifølge hendes egne oplysninger helt bogstaveligt blev født på gulvet i huset på Strædet 4.

Når du åbenbart har hængt på under denne opremsning gennem 19 generationer, har du også opdaget, at vi er kommet ind i kendt ‘farvand’ med familien Hemmingsen på Strædet 4!

Konklusion: Lyder Holck er således Edith Hemmingsens 14*tip-oldefar og dermed Jens Peter Hemmingsens 12*tipoldefar.

Flemming Deleuran, som har skrevet ovenstående afsnit og moret sig med at følge sporet tilbage i tiden, er selv 15*tip-oldebarn til den samme Lyder Holck! Når – eller rettere hvis – man kan gå 18 generationer tilbage, vil der være en ganske stor sandsynlighed for at man kan finde mange direkte efterkommere!

Lyder Holcks svigerinde (hans kones søster), som i 1390 blev gift Gyldenstjerne, blev i øvrigt med tiden 15*tipoldemor til den russiske storhertug Alexander Mikhailovich Romanov, så ham er Edith Hemmingsen også i familie med – omend fjernt.