‘Pedro Mandemark’ (NY 01/2019)

Du kan søge efter navne og andet på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefunktionen her til højre!

Indledning

Mandemarkes hjemmeside indholder mange oplysninger og historier om Mandemarke og Østmøn – både før og nu – og berører mange emner. Indtil nu er der omkring 35 selvstændige historier om bestemte personer og deres familier som har levet i Mandemarke – ikke bare i selve landsbyen men også i det landområde som landsbyens beboere i mange år havde drevet i fællesskab, og som i alt fald efter 1688-matriklen har været kendt som Mandemarkes ejerlav. (Læs også historien om udskiftningen, hvor ca. 17 af gårdene i Mandemarke de første år i 1800-tallet blev flyttet ud på deres nuværende jorder: Mandemarkes udflyttede gårde. Dansk Wikipedia har også en interessant artikel om Matrikel / ejendom).

Men selv om hjemmesidens fokus er på Mandemarke og gamle beboere i Mandemarkes ejerlav, skal man også være parat til at løfte blikket – især når det kan føre til interessante historier med tråde langt tilbage i tiden og vidt omkring i verden!

Som det fremgår af overskriften til denne historie ‘Pedro Mandemark’ (hvor ‘Pedro’ er spansk for ‘Peder’ eller i dette tilfælde ‘Pedersen’) er der ganske særlige forbindelser mellem Argentina og Møn, som det også fremgår af de gamle fotos fra omkring 1875 af ‘Peder Mandemark’ og hans kone ‘Sra. Christina Mandemark’, hvor Sra. er den spanske forkortelse for ‘seniora’ der betyder fru eller frue.

Hjemmesidens redaktør er kommet i kontakt med efterkommere af danskere fra Østmøn. På mødrene side har Kjeld Vennike 4 bedsteforældre fra Udby, Ullemarke, Nørreby og Stege. Han selv kom dog allerede som 10-årig til Californien, hvor han som pensionist gennem flere år har dyrket en omfattende slægtsforskning i samarbejde med en anden efterkommer af mønboere, Marta Radeke. Hun er 4. generation dansk-argentiner og har som barn i Argentina gået i dansk skole en dag om ugen for at bevare det danske sprog! Alle de oplysninger de har kunnet samle sammen fra alle mulige kilder er blevet lagt ind på en meget omfattende stamtræsside ‘Geni.com’, og deres ultimative mål  er at få styr på alle forfædrene fra Møn så langt tilbage man kan komme! Da Marta selv og fra andre efterkommere i Argentina har gamle fotos og beretninger mere end 150 år tilbage, er det nu blevet muligt at berige Mandemarke.dk med spændende nye historier om gamle beboere i og omkring Mandemarke.

Det har givet anledning til ikke bare denne historie, men også historien om Lars Hemmingsen og hans familie og historien Fra Møn til Argentina!

Som vi skal se af den følgende (lange) historie, kommer vi efter en kort ‘rejse’ fra Karensby til Mandemarke til at løfte blikket ganske meget. Til allersidst lander vi i igen Mandemarke med lidt ‘name dropping’ fra et stamtræ, der begynder med Niels Hansen Frimand, som var født i Mandemarke i 1623 og døde samme sted i 1700!

Lars Pedersen

Tæt ved landsbyen Mandemarke kun 500 meter nord for nabobyen Busene ligger Karensby. For 200 år siden udgjorde en klynge på 5 huse eller gårde åbenbart en hel by – medmindre navnet Karensby er udtryk for en særlig mønsk humor. Kommer man fra Mandemarke og drejer til venstre ad grusvejen lige før Busene, kan man se at der i dag kun er 2 mindre gårde tilbage, hvor den ene siges at blive kaldt ‘Katedralen’, så den humoristiske sans har ikke manglet.

Karensby hører dog lidt forvirrende ikke til ‘ejerlavet Busene’ men derimod ejerlavet Klintholm Hovedgård (klik HER og se afgrænsningen mellem området for Mandemarke og området for Busene – hvor Karensby ligger lige nord for Busene). Beliggenheden af selve Karensby kan ses af Kraks kort ved at klikke HER (kortet åbnes på ny fane hvor der kan zoomes ind og ud og 1-tallet markerer ejendommen Karensbyvej 1).

Den 1. maj 1825 blev der i Karensby født en dreng, som i Magleby kirke blev døbt Lars Pedersen. Han føjede 40 år senere ‘Mandemark’ til sit navn og blev i Argentina kendt som ‘Pedro Mandemark’. Det må være på tide her 200 år efter at få historien om ham fortalt her på hjemmesiden.

I kirkebogen for Magleby i 1825 er der under ‘Fødte Mandkiøn’ indført følgende:

Som man kan se af den første påtegning med fødselsdatoen “23de Febr” var forældrene til Lars Pedersen gårdmand Peder Larsen og Lisbeth Hemmingsdatter i Busemarke. Af den sidste påtegning kan man se at der også blev født en anden Lars Pedersen den 1. maj, hvis forældre var indsidder Peter Larsen og Ane Lucie Bernhardsdatter i Karensby, og det viser sig at være ham vi søger.

Som om det ikke skulle være nok med 2 stk. ‘Lars Pedersen’, så fremgår det af den foregående side i kirkebogen, at der den 14. februar var født en dreng som også blev døbt Lars Pedersen! Om ham stod der i øvrigt i feltet om forældrenes navn m.v.: “Som Barnefader har Moderen Bodil Olesdatter af Magleby udlagt Peder Jensen i Budsene.”

I 1825 blev der i hele Magleby sogn ifølge kirkebogen født 19 drenge, hvoraf de 3 altså blev døbt ‘Lars Pedersen’. Det giver en ekstra udfordring, når der i de forskellige folketællinger kun anføres navn og alder, som jo er ens for de tre.

Hvad folketællingerne kan fortælle

Folketællingerne for Mandemarke, der ligger her på hjemmesiden (som du kan læse mere om ved at åbne dette link i ny fane), omfatter ikke Karensby og Busene, som man kan se af kortet ved at klikke HER.

Ved folketællingen den 18/2 1834 for Mandemarke findes en 10-årig Lars Pedersen som den sidste i et hus med to familier (link til originalt skema, hus nr. 40):

Familie 2
Peder Jensen Frimann 32 Gift Inderste, Tjener
Bodil Olsdatter 35 Gift hans kone
Lars Pedersen 10 Ugift deres Søn

Men når denne Lars allerede den 18. februar 1834 har været 10, så må han være den  ældste af de tre som var født 14. februar, hvis mor hed Bodil Olesdatter – som altså nu er blevet gift med den udlagte barnefader ‘Peder Jensen i Budsene’! Han var inderste, dvs. at han var en jordløs lejer som arbejdede som tjener, og det må have været på Klintholm Gods, som jo den gang gav beskæftigelse til mange.

Ved den næste folketælling der blev foretaget den 1/2 1840 for Mandemarke findes 2 med navnet ‘Lars Pedersen’ og alderen på 15. Da de 2 drenge vi så i kirkebogen ovenfor var født 23/2 og 1/5 1825, har de dog kun været 14. Dog står der over kolonnen med alder ved folketællingen i 1840: “Enhver Persons Alder, det løbende Alders-Aar iberegnet”. Tilføjelsen må forstås sådan, at det godt kan være de 2 Lars’er der er tale om her. Om dem begge fremgår af folketællingsskemaet, at de allerede er kommet ud at tjene på gårde i området under Mandemarke. Den ene ene hos gårdmand Jørgen Pedersen som var fæster af Busenevej 19, den anden hos gårdmand Hans Larsen  som formentlig var fæstebonde på Skansevej 3. (På skemaerne ved de gamle folketællinger stod der ingen oplysninger om hvor folk boede – kun om det var ‘en Gaard’ eller ‘et Huus’ – men ved kombination af andre oplysninger er det efterhånden lykkedes at sætte adresser på mange af folketællingerne her på hjemmesiden).

Ved folketællingen i 1845 er der ingen Lars Pedersen fra 1825 i Mandemarke, men der er 3 andre Lars Pedersen med helt andre fødeår, så Lars Pedersen har altså været et meget almindeligt navn den gang!

Først ved folketællingen i 1860 findes en Lars Pedersen fra 1825 i et hus i Mandemarke. Efter børnenes alder må han have stiftet familie midt i 1850’erne (familie 31 på det originale folketællingsskema, som er svært at læse):

Lars Pedersen 35 1825 Skrædder
Kirstine Christiansdatter 31 1829 Hans Kone
Ane Marie Pedersen 3 1857 Deres Barn
Oline Kirstine Pedersen 1 1859 Deres Barn
Hans Hansen 17 1843 Skrædderlærling
Peder Pedersen 15 1845 Skrædderlærling

Denne Lars arbejder som skrædder og har endda to lærlinge. Om lærlingen Hans Hansen er i øvrigt fundet følgende triste oplysning, men Danmark var jo i krig på den tid:  Menig nr. 58, 16. Infanteri-Regiment, 7. Kompagni Død 12. april 1864, Dybbøl (Falden) Begravet 16. april 1864, Sønderborg Kirkegaard.

Ved den næste folketælling findes der ingen Lars Pedersen i Mandemarke, og det passer også med de følgende oplysninger om, at Lars og hans familie  udvandrede i 1865.

Flere oplysninger om Lars Pedersen

Keld Vennike, der som nævnt i indledningen har arbejdet med slægtsforskning i mange år, har bl.a. kunnet fortælle, at Lars var født i Karensby i 1825, at familien senere flyttede til Mandemarke, og at han i 1865 emigrerede til Tandil i Argentina med sin anden kone og 4 af sine børn og i den forbindelse ændrede sit navn til ‘Lars Pedersen Mandemark’.

Faktisk rejste de sammen med en række andre fra Østmøn, som du kan læse mere om i Lars Bækhøjs historie fra 1910 her på hjemmesiden ‘Fra Møn til Argentina‘, hvor der også er gamle postkort fra den tid.

Lars var en dygtig skrædder og endte med at blive kendt som ‘Pedro Mandemark’, men ‘Pedersen’ er vist heller ikke nemt at sige på spansk! Han var en af de første skræddere i Tandil, men var lidt betænkelig ved forholdene da han jo ikke kendte det spanske sprog. Derfor meldte han sig hos en fransk skræddermester og bad om arbejde. Han fik en frakke med sig hjem, som han skulle gøre i stand. Den lavede han så fint, at mesteren var helt ulykkelig over det, men nu fik han arbejde nok og fik det godt betalt.

Inden ret længe dristede han sig til at starte sin egen skrædderforretning og fik stor succes. Han tjente mange penge, fordi folk kom ind fra landet og købte hele sæt færdigsyet tøj uden at kende meget til tøjpriser, så han fik god betaling for arbejdet! Da han havde været i Tandil i 7 år havde han tjent så mange penge, at han mente han nu havde nok til, at han kunne leve sorgløst af dem i Danmark.

I 1872 solgte han derfor skrædderiet til en anden dansker, Christian Nielsen Brandt, der også var indvandret til Argentina fra Magleby, som var en brodersøn til hans første kone. (Læs mere om Christian Brandt og de danske nybyggere i Tandil i historien ‘Fra Møn til Argentina’). Pedro fik straks en del af pengene, og resten skulle han have i løbet af de følgende år. Da handelen var i orden, rejste han til Danmark med familien. Som man senere kunne læse i et årsskrift udgivet af ‘Dansk skoleforening i Argentina i 1911 om “Den danske koloni i årene 1860-1876” af Lars Bækhøj :

Christian Brandt syntes nu at have alle betingelser for at kunne gøre fremskridt. Han havde været 7 år i landet og kendte sproget og forholdene. Han havde fået sine forældre og søskende over til sig, så han havde støtte i dem. Dertil blev han gift med Kirstine Hemmingsen. I førstningen gik det også udmærket. Det siges, at han var så anset, at han kunne købe varer i Buenos Aires for 100.000 pesos. Han holdt flotte rideheste til sig og konen og tog del i byens selskabsliv. – Men det skulde ikke blive således ved. Han havde lyst til spil, og der gik somme tider store summer tabt for ham. Desuden kautionerede han for en svoger, Frederik Jørgensen, som havde et bageri langt ud på landet, vist nok i Sol de Mayo. Men denne svoger var desværre også spiller, og en skønne dag tabte han så meget, at han gik fallit, og Christian Brandt tabte her 60.000 pesos. Disse penge vilde han rimeligvis vinde igen; og derfor spillede han endnu mere end før. Så gik det galt.

Mandemark havde kun fået de penge med sig, som han i første omgang fik. Og hans venner kunde nok se, at det snart vilde være forbi med forretningen. Dette skrev de til ham. Og han kom så med hele familien til Tandil igen; men det var kun lidt, der nu var tilbage af hans fordums velstand. Han fik ikke mere skrædderiet op på den forrige højde, men måtte arbejde resten af sit liv i forholdsvis beskedne kår. Han var desuden ikke så lidt hjælpsom over for trængende landsmænd, derved tabte han også en del penge. Han har siden i mange år været formand i Skandinavisk Sygekasse, ligesom han også har været medlem af bestyrelsen for det protestantiske selskab.

‘Pedro Mandemark’, som i 1872 rejste hjem til Mandemarke, var med til at sende andre danskere til Argentina, men måtte altså i 1875 rejse tilbage til Tandil for at redde stumperne af sin skrædderforretning, og her blev han boende indtil sin død i 1899.

Her er et gammelt foto fra omkring 1875 af ‘Mandemark-familien’, som hans efterkommere i Argentina har passet på gennem mange generationer:

Pedro Mandemark med familie omkring 1875, idet pigen Maren Kirstine sidder med ser ud til at være 2 år og må være Adolpha Petrine (f. 1873). Personerne er formentlig bagerst fra venstre med fødeår: Christian (1861), Lars ‘Pedro’ Pedersen (1825) og Ane Lucie (1863). Forrest fra venstre: Oline (1869), Kasilda Kirstine (1868), Maren Kirstine (1840), Adolpha Petrine (1873), Maren Kirstine (Testina) (1864) og Anna Kristine (1870). Deres sidste barn Peder er ikke på billedet, da han ikke er født endnu (f. 1879).

Danske indvandrere i Argentina

Internet-leksikonnet Wikipedia har et opslag om Danske indvandrere i Argentina, hvorfra følgende er hentet (incl. links er til andre relevante opslag på Wikipedia):

Hovedparten af de danske indvandrere i Argentina kom til landet i perioden fra ca. 1848-1930, hvor Danmark i lighed med det øvrige Europa gennemlevede en stor udvandringsbølge (“flugten til Amerika”) primært på grund af fattigdom kombineret med høj befolkningstilvækst. Størstedelen af udvandrerne fra Danmark drog til USA, men ca. 13.000 danskere (3-4 %) valgte Argentina. På grund af ustabile politiske og økonomiske forhold i Argentina slog kun 60 % af de danske indvandrere permanente rødder i landet, mens resten rejste tilbage til Danmark eller videre til andre lande.

Indvandrerne havde behov for at indrette deres eget minisamfund, hvor de indbyrdes kunne tale deres eget modersmål, opretholde hjemlandets traditioner og udvikle et netværk i form af kirker, skoler, aviser osv. Danskerne blev især som landmænd hurtigt en del af det argentinske arbejdsmarked, men kulturelt tog integrationen flere generationer. Gennem et tæt knyttet personligt netværk og institutioner såsom kirker, skoler, klubber og andre foreninger bevarede de danske indvandrere og deres efterkommere en danskhed, som endnu den dag i dag findes i Argentina.

Det er især på denne måde, at den danske indvandringshistorie i Argentina er markant forskellig fra den tilsvarende i USA, der har fået mest opmærksomhed i Danmark på grund af dens langt større omfang.

Ifølge det danske generalkonsulats beregninger fra 1902 var der bosat 2.034 danskere i hele republikken Argentina. Af disse boede 12 % i selve hovedstaden, 81 % i provinsen Buenos Aires og kun 7 % i landets øvrige provinser.

Danskerne i Provincia de Buenos Aires , koncentrerede sig overvejende i et område på ca. 45.000 km² i den sydlige del, centreret omkring de fire partidos (amter) Tandil, Necochea, Tres Arroyos og Coronel Dorrego. I dette relativt overskuelige område, der er på størrelse med Danmark, boede ca. 60 % af alle danske indvandrere i 1902. De fleste af de tusindvis af danskere, som fulgte i de følgende årtier, rejste også til denne zone. Det skyldtes især det personlige netværk, der gav de nyankomne arbejde og et fællesskab omkring andre ting, herunder kirke og socialt samvær. Udgangspunktet for den danske indvandring i provinsen var byen Tandil. I de sidste årtier af 1800-tallet var det imidlertid områderne mellem Tandil og Atlanterhavskysten øst og syd på, der tiltrak danske indvandrere. Det var især jernbanens udvidelse og billige jordudstykninger, som skabte denne udvikling.

Selvom de danske indvandrere samlede sig i nogle bestemte områder, blev der aldrig dannet egentlige danske kolonier som i USA. Der fandtes dog landlige ejidos (sogne) i den danske zone, hvor koncentrationen af danske hjem var høj i 1920’erne. Lumb i amtet Necochea var et særtilfælde med 48 % dansk befolkning, hvorimod provinsens øvrige ”danske” ejidos som regel talte 15-30 % indbyggere af dansk herkomst. Ligesom i det amerikanske Midtvesten var der altså ikke tale om egentlige danske enklaver på landet, om end mange danske familier heller ikke ligefrem var etnisk isolerede. Andre steder i provinsen var de danske familier dog kun få i en multietnisk verden.

I 1920’erne var der dannet omkring 100 danske sammenslutninger som bl.a. kirker, skoler, private klubber, landboforeninger og forsikrings- og andelsselskaber. I trekantområdet er der i nutiden ca. 50.000 danskere og efterkommere af dansk afstamning. Ca. 5.000 taler klingende dansk med umiskendelig jysk, fynsk, lollandsk og mønsk (!) dialekt, skønt de aldrig har været i Danmark. Undersøgelser har vist, at området har bevaret danskheden bedre end noget andet sted i verden. Den har endog formået at vokse sig større siden begyndelsen i 1870’erne, skønt indvandringen stoppede i 1930’erne. I nutiden er der bl.a. fire kirker med hver sin præst, skoler og klubber m.m.

Men tilbage til Møn!

Hvilken Lars Pedersen blev så til Pedro Mandemark?

Som nævnt var ‘Lars Pedersen årgang 1825’ ikke entydigt, så lad os dykke længere ned i de gamle arkivalier. Der er nemlig også foretaget folketællinger i 1850, 1855 og 1870 (som ikke er lagt på hjemmesiden, da det er et stort arbejde at indtaste de håndskrevne skemaer, som heller ikke altid er lette at læse). Ved manuel gennemgang af disse bliver man klogere, selv om folketællingsskemaerne kun har oplysning om navn, alder og erhverv – men altså ikke fødselsdato.

Ved folketællingen 18/2 1834 var Karensby nævnt for sig selv efter Busene og inden Mandemarke (link til skemaet). I familie nr. 3 i et af Karensbys i alt 5 huse finder man (med alderen i parantes): Ægtefællerne Peder Larsen (36) Skræder og Ane Lucie Bernhardsdatter (28) samt deres 4 børn Lars Pedersen (9), Hans Pedersen (7), Ane Cathrine Pedersdatter (4), Jens Pedersen (1). I husstanden er der også enkemand Jens Hansen på 64 som er aftægtsmand.

Her er altså en 9-årig Lars Peder, som søn af en skrædder, hvorfor det er må være nærliggende at det er ham der senere selv bliver skrædder og til sidst kalder sig ‘Pedro Mandemark’.

Ved folketællingen 11 år senere i 1845 for de 5 huse i Karensby finder vi familien igen (link til skema): Peder Larsen (46) Huusmand og lever af Markarbejde, Louise Bernhardsdatter (39) samt børnene: Lars Pedersen (20) ‘Skræder’, Ane Cathrine Pedersdatter (15), Ane Sophie Pedersdatter (9), Jens Pedersen (6), Karen Kirstine Pedersdatter (3). Og så kan man regne ud at der har været 1 barn i vente, ud fra oplysningen ved den næste folketælling i 1850: Peder Pedersen (5).

Nu er sønnen Lars som 20-årig altså selv blevet skrædder, mens hans far i mellemtiden har opgivet erhvervet og lever af markarbejde.

1850 finder man dem endnu engang i huset i Karensby (originalt skema), hvor der nu er 5 børn: Lars Pedersen (25) ‘Skræder’, Hans Pedersen (22) (og så er der en lang ulæselig stillingsbeskrivelse), Ane Sophie Pedersdatter (14), Jens Pedersen (11), Karen Kirstine Pedersen (8) og Peder Pedersen (5).

Som 25-årig bor Lars altså stadig hjemme og arbejder som skrædder. Og nu bor der også en lillebror Hans på 22, som må have været ude at tjene i 1845. Til gengæld må søsteren Ane Cathrine på 20, som vi så i 1845, være kommet ud at tjene nu.

Lars som var fra 1825 har altså fået 6 yngre søskende: Hans 1828, Ane Cathrine 1830, Ane Sophie 1836, Jens 1839, Karen Kirstine 1842 og Peder 1850.

I hele Magleby Sogn er der i 1850 yderligere 2 med navnet Lars Pedersen på 25, men igen af dem har noget med skrædderi at gøre: En i Mandemarke og en i Busemarke. Den ene er i tjeneste hos gårdmand Jacob Jensen og er indkaldt til krigstjeneste. Den anden er i tjeneste hos gårdmand Peder Larsen i Busemarke, hvor det i øvrigt fremgår, at i denne familie er det den 3 år ældre bror Peder som er blevet indkaldt til krigstjeneste. Den sidstnævnte Lars viser sig ved folketællingen i 1860 ti år senere at have overtaget gården, hvor han nu er gårdmand mens faren Peder Larsen er på aftægt. Det må altså være de 2 andre Lars’er vi fandt i kirkebogen for 1925.

Ved folketællingen i 1855 (originalt skema) finder man stadig noget af ‘skrædder-familien’ som familie 3 i Karensby: Peder Larsen (57) med 5 børn, Lars Pedersen (30), Ane Cathrine Pedersdatter (25), Jens Pedersen (16), Karen Kristine Pedersdatter (13) og Peder Pedersen (10). Lars mor må altså være død. Lars bor stadig hjemme som 30-årig og ernærer sig som ‘skræder’ – nu også med den 16-årige lillebror Jens som ‘Skræderlærling’.

Ved folketællingen i 1860 er der i Karensby en Peder Larsen på 61, som er aftægtsmand og væver. Han bor hos husmand og daglejer Hans Hansen og dennes kone Ane Cathrine Pedersdatter på 28. Det vil altså sige at lillesøsteren, som var ude at tjene ved folketællingen i 1850, nu er blevet gift og sikkert er vendt tilbage og har overtaget lejemålet af barndomshjemmet og allerede har fået 2 børn på 3 og 1.

Som vi så tidligere var Lars i 1860 flyttet de ca. 2 km. til landsbyen Mandemarke, hvor han var skrædder med kone og børn og 2 skrædderlærlinge, hvoraf den ene endda var hans yngste bror Peder Pedersen, der nu som 15-årig var blevet skrædderlærling.

Da Lars første barn er født i 1857, må han altså kort efter folketællingen i 1855 være flyttet fra Karensby og blevet gift  Den overleverede historie om at “familien flyttede fra Karensby til Mandemarke” dækker altså kun Lars selv, idet hans far som enkemand blev boende i Karensby.

Hvad der i 1860 er blevet af deres bror Jens, som 5 år tidligere var skrædderlærling, er ikke til at sige, idet han ikke er registreret i Magleby sogn.

På Geni.com findes oplysninger om familien og efterkommere

Kjeld Vennike Hansen administrerer som sagt fra Californien mange grene af stamtræet på slægtsforskningssiden Geni.com, hvis oplysninger der trækkes på i det følgende. Man kan sige at der er blevet kravlet godt rundt i stamtræet og plukket modne frugter! Prøver du at følge links videre til de nævnte personer, skal du huske, at du kommer tilbage her til siden til det  sted du klikkede på ved at bruge genvejen Ctrl-Venstrepil! (Første gang man kommer ind på Geni.com skal man oprette sig som bruger).

Lad os begynde med Lars forældre:

Ane Lucie Bernhardsdatter 

Køn: Kvinde
Fødsel: 30. april 1806
Haarbolle, Fanefjord, Denmark
Dødsfald: 18. marts 1851 (44)
Nærmeste familie: Datter af Bernhard Jensen og Ane Sophie Hansdatter
Hustru til Peder Larsen
Mor til Lars Pedersen (Pedro) MandemarkHans PedersenAne Catherine PedersdatterAne Sophie PedersdatterJens PedersenKaren Kirstine PedersdatterPeder PedersenJórgen Pedersen og Jens Pedersen 

Peder Larsen og hans kone har altså fået flere børn, end dem vi allerede havde fundet, således at de åbenbart har fået 9 børn. Men så har hun også været udslidt, idet hun døde allerede som 44-årig.

Børneflokken har således været (nu også med fødseldatoer): Lars f. 1/5 1825, Hans f. 25/11 1827, Ane Catherine f. 21/10 1830, i 1833 har der været født en Jens der må være død som spæd, Ane Sophie 16/10 1836, Jens 28/9 1838 (så kom der en ny Jens!), Karen Kirstine 20/10 1842, Peder 30/5 1845 og Jørgen 24/4 1848.

Følgende er registreret om Lars selv (link til Geni):

Lars Pedersen (Pedro) Mandemark 

Køn: Mand
Fødsel: 1. maj 1825
Karensby, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
Dødsfald: 15. januar 1899 (73)
Tandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina
Nærmeste familie: Søn af Peder Larsen og Ane Lucie Bernhardsdatter
Husbond til Maren Kirstine (Maria) Mandemark og Kirstine Christiansdatter
Far til Maren Kirstine Pedersen (Testina) KröllKasilda Kirstine Pedersen MandemarkOline Pedersen OlsenAnna Kristine MandemarkAdolpha Petrine MandemarkPeter Pedersen (Pedro) MandemarkAne Marie PedersenOline Kirstine Pedersen MandemarkChristian Pedersen Mandemark og Ane Lucie Pedersen Madsen

Lars har altså været gift 2 gange, først med Kirstine Christiansdatter, som han som nævnt må være blevet gift med kort efter 1855 hvor han stadig boede i Karensby som ugift, idet deres første barn er født den 5/7 1857. Hun var selv født 11/5 1829 som datter af Christian Pedersen Brandt og Ane Nielsdatter. Den 6/2 1863 dør hun i Mandemarke som 33-årig.

Lars første kone:

Kirstine Christiansdatter 

Køn: Kvinde
Fødsel: 11. maj 1829
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
Dødsfald: 06. februar 1863 (33)
Mandemarke, Magleby Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt
Nærmeste familie: Datter af Christian Pedersen Brandt og Ane Nielsdatter
Hustru til Lars Pedersen (Pedro) Mandemark
Mor til Ane Marie PedersenOline Kirstine Pedersen MandemarkChristian Pedersen Mandemark og Ane Lucie Pedersen Madsen
Søster til Niels Peter Christiansen BrandtKaren Kirstine Christiansdatter og Hans Christiansen
Halvsøster til Maren Kirstine LarsdatterMarthe Marie LarsdatterKirsten Larsdatter og Else Margrethe Larsdatter

Man ser her at hun er datter af en Pedersen Brandt, som måske er i familie med den Christian Nielsen Brandt fra Magleby, som ‘Pedro’ i 1875 solgte sin skrædderforretning til?

Og folder man den tidslinie ud man kan åbne for hende på Geni, ser man følgende:

1857
5. juli 1857
Alder 28
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
1859
18. marts 1859
Alder 29
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
1861
23. marts 1861
Alder 31
Mandemark, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
1863
15. januar 1863
Alder 33
Mandemark, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
6. februar 1863
Alder 33
Mandemarke, Magleby Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt

Hun er altså død 3 uger efter at hun har fået sit fjerde barn!

Lars’ næste kone

Den 20/5 1864 bliver Lars gift igen, for med 4 små børn …! Hans næste (og sidste) kone Maren Kirstine Jørgensdatter må være blevet kaldt Maren (der senere blev til Maria), hvilket også må have været praktisk da hans første kone jo selv havde heddet Kirstine! Maren er født 12/9 1840 i Busene som datter af Jørgen Larsen og Maren Kirstine Jensdatter.

Lars og Maren Kirstine (Maria) (linket åbner hendes stamtræ som gengivet nedenfor sammen med med en tidslinie for alle begivenhederne i hendes liv) får i Mandemarke deres første barn sammen, Maren Kirstine Pedersen f. 8/12 1864, som har været Lars’ femte barn, da han jo havde fået fire med sin første kone Kirstine.

Maren Kirstine (Maria) Mandemark (Jørgensdatter) 

Køn: Kvinde
Fødsel: 12. september 1840
Budsene, Magleby, Præstø, Denmark
Dødsfald: 23. august 1934 (93)
Tandil – Buenos Aires – Argentina
Begravet i: Cementerio Danes de Tandil – Buenos Aires – Argentina
Nærmeste familie: Datter af Jørgen Larsen og Maren Kirstine Jensdatter
Hustru til Lars Pedersen (Pedro) Mandemark
Mor til Maren Kirstine Pedersen (Testina) KröllKasilda Kirstine Pedersen MandemarkOline Pedersen OlsenAnna Kristine MandemarkAdolpha Petrine Mandemark; og Peter Pedersen (Pedro) Mandemark
Søster til Jens JørgensenHans JørgensenMarie Jørgensdatter og Sophie Kirstine Jørgensdatter

Da hun var født i Busene, som ligger små 4 km. fra Mandemarke og kun 500 meter fra Karensby hvor Lars var født opvokset, har de nok kendt hinanden, selv om Maren Kirstine var 15 år yngre end ham. Hendes far har heddet Jørgen, så hun har været døbt Maren Kirstine Jørgensdatter. Ved folketællingen i 1860 var hun tjenestepige hos en gårdmand, formentlig på Kraneledvej 12.

Hendes første datter er blevet navngivet efter sin mor: Maren Kirstine! I det daglige er hun nok blevet kaldt Kirstine, som efter udvandringen bliver til det mere spansklydende ‘Testina’, mens hendes mor som i Danmark utvivlsomt blev kaldt Maren i Argentina kaldes ‘Maria’.

Emigrationen til Argentina i 1865

I 1865 emigrerer Lars og Maren Kirstine med 4 børn til Tandil via Hamburg og Buenos Aires og rejsen varer fra 9. juli til hen i september. (Men de rejser ikke alene, som man kan læse mere om i den lange historie fra 1910 ‘Fra Møn til Argentina’).

I Argentina tager Maren Kirstine ligesom Lars efternavnet Mandemark. Hun dør som 93-årig 23/8 1934 i Tandil og ligger begravet på kirkegården ved den danske kirke i Tandil sammen med mange andre i familien, herunder sin mand Lars (Pedro), der var død som 73-årig den 15/1 1899. Maria var altså enke i 35 år.

Den danske kirkegård i Tandil (Cementerio Danes)

Lars får mange børn

Lars får sammen med Maria yderligere 5 børn udover datteren Testina som var født i Mandemarke, så sammen med de 4 han havde fået med sin første kone Kirstine er han blevet far til 10. Det er dog ikke alle der levede til de blev voksne.

Om børnene vides følgende (links til deres stamblade på Geni):

  1. Ane Marie Pedersen f. 5/7 1857 i Mandemarke. Der er ingen nærmere oplysninger om hende, herunder om hun overhovedet rejste med til Argentina. Ifølge overleveringen emigrerede Lars “med sin 2. kone og 4 børn”, og i så fald må Ane Marie være blevet hjemme som 8-årig, selv om det lyder meget mærkeligt! Man må gå ud fra at hun er død forinden, men der er ikke fundet andre oplysninger om hende end kirkebogens om hendes dåb og at hun levede ved folketællingen i 1860. 
  2. Oline Kirstine Pedersen Mandemark f. 18/3 1859 i Mandemarke men døde allerede som 8-årig den 27/2 1868 i Tandil.
  3. Christian Pedersen Mandemark f. 23/3 1861 i Mandemarke, død i Tandil 11/2 1937 som 75-årig (uden at have været gift eller efterlade sig kendte livsarvinger).
  4. Ane Lucie Pedersen Madsen (Mandemark), f. 15/1 1863 i Mandemarke, emigreret til Tandil 9/7 1865, gift som 19-årig i 15/8 1882 med Peder Ferdinand (Fernando) Madsen, der var født i 1854 i Krukholm, Nakskov Landsogn, Maribo amt og død i Tandil som 80-årig 3/11 1934. Ane Lucie døde 10 år senere som 81-årig i Tandil 25/10 1944. De efterlod sig 5 børn der alle fik danske navne, hvor datteren Agnes Kristine på spansk blev til ‘Ignes’. Se historien nedenfor om Ane Lucies datter ‘Ignes’ og svigersøn ‘Juan Jacobo’.
  5. Maren Kirstine Pedersen (senere spansk kaldenavn Testina) Kröll (Mandemark) f. 8/12 1864 i Mandemarke, som 26/2 1884 (19 år gammel) bliver gift i Tandil med Niels Hansen Krøl, f. 1850 i Danmark. Og deres første barn, Henry Hansen Kroll, bliver allerede født 31/7 1884 og lever barnløs til 7/3 1935. Testina og Niels får endnu et barn (hvor data er tilbageholdt på Geni), og Testina dør som 48-årig 7/11 1913 i Tandil. Hendes mand døde i øvrigt den 20/12 1913, altså ganske kort efter hans kone var død den 7/11 1913, og er ikke overraskende begravet samme sted som hende på kirkegården ved den danske kirke i Tandil.
  6. Kasilda Kirstine Pedersen Mandemark f. 1868 i Tandil, som 3/10 1886 (19 år gammel) bliver gift i den danske protestantiske kirke i Tandil med Hans (Juan) Larsen, f. 7/4 1858 i Maibolle (dvs. Majbølle), Tillitse, Maribo. De får 3 børn: Jenny (Jeni) Larsen i 1888 (dør 10/6 1917 som 29-årig uden at efterlade sig børn), Lorenzo Larsen i 1891 (om hvem alene vides at han bliver gift med Inger Marie Hansen, som var født af danske forældre), Inger (Ylonguer) Larsen i 1892 (om hvem alene vides at hun blev gift Petersen og fik 2 børn) samt yderligere 2 børn (hvor data er tilbageholdt på Geni).
  7. Oline Pedersen Olsen (Mandemark) f. 1869 i Tandil må være opkaldt efter nr. 2 som var død året før. Hun bliver gift med Niels Olsen (der er ingen yderligere oplysning om ham og giftermålet). De får i 1892 sønnen Rudolf (Rodolfo) Olsen og i 1895 datteren Marta Olsen. – Olines søn Rudolf bliver gift med Else Kathrine Larsen, der er født 7/1 1894 i Tandil af danske forældre, hvor faren Jacob (Jacobo) Larsen var født 20/12 1859 i Pollerup, Kjeldby, og den 11/9 1871 var udvandret til Tandil som 11-årig. (På Geni er der et stort foto fra Rudolfs bryllup med Else). Jacob’s forældre stammede fra Magleby og Borre sogne. Faren var død allerede 1 år efter Jacobs fødsel. I 1871 udvandrede hans mor til Tandil sammen sin yngste søn Jacob på 11 og hendes næstyngste barn Else Marie Jacobine på 13. Resten af  hendes børn (hun havde mistet 3 umiddelbart efter fødslen) var allerede tidligere rejst til Tandil. Hendes ældste barn var 5 år før, i 1866, udvandret til Tandil. Hendes næstældste barn var blevet gift i Danmark, men får i alt fald sit andet barn i Tandil i 1870, så de må altså også været udvandret inden Oline i 1871 følger efter. Hendes tredje barn bliver som 19-årig gift i Tandil 19/1 1870, så hun har også været tidligere afsted, formentlig sammen med de 2 andre. Hun bliver i øvrigt gift med en dansker som er født i Magleby (af forældre der var født i Magleby, som også selv var efterkommere af Mønboere). Han var rejst til Tandil allerede i juni 1859, så han har altså ventet 10 år på en dansk kone! Om yderligere et af Olines børn vides at hun blev gift i 1875 i Tandil med – stor overraskelse – en Mønbo! – Olines datter Marta Olsen, som bliver født 6/3 1895 i Tandil, bliver den 20/2 1918 gift med Osvald Ørbæk (det er ikke med på Genis stamtræ – endnu?). De bor i San Cayetano, hvor hun lever indtil 18/3 1982. De får (bl.a.?) en datter Esther Margrethe Orbaek, som selv får en datter Laura Marta Sørensen, der bor i Tres Arroyos (hvor der også bor mange danske efterkommere, ‘De tre floder eller vandløb betyder stednavnet). Hun har i 2001 skrevet en lille historie om sin tipoldemor Kristine, Pedros kone, som bliver omtalt nedenfor under Foreløbig afslutning 1, idet der efter at historien her blev lagt på nettet er kommet yderligere oplysninger op til overfladen!
  8. Anna Kristine Mandemark f. 1870 i Tandil, død som 27-årig i Tandil 9/7 1897, har i 1890 fået sit eneste barn, datteren Cristina Catalina Madsen (Mandemark), som bliver gift med Juan Rodolfo Madsen, om hvem det alene vides at han var søn af Anders August Madsen, f. 10/8 1860 i Tillitse, Maribo, der 1/11 1879 var emigreret til Tandil (ligesom de andre via Hamburg til Buenos Aires).
  9. Adolpha Petrine Mandemark f. 1873 i Tandil (ingen yderligere oplysninger).
  10. Peter Pedersen (Pedro) Mandemark f. 1879 i Tandil (ingen yderligere oplysninger, tidligere havde man ment han var født i Voldby).

Danskerne i Tandil

Det er interessant at se hvordan de mange danskere, der var emigreret til Tandil, har giftet sig med andre danskere eller efterkommere af danskere. De aller første danskere i Tandil var kommet dertil i 1860, og i årene derefter kom mere end 150 danske til Tandil, som fik egen kirke og præst og også havde dansk skole.

Den danske skoleforening i Argentina udgav et årsskrift, hvor man i en artikel i 1910 om ‘Danske nybyggere i Tandil’ kan læse at omkring 100 af de godt 150 danske indvandrere var fra Møn:

Når man tager dette betænkning, forstår man, at det ikke var helt hen i vejret, når der i gamle dage blev sagt her i Tandil, at Danmark bestod af Møn med omliggende øer. Thi mønboerne dannede her et stærk sammenhængende midterparti. De var næsten allesammen i slægt; og de, der ikke var det, giftede sig sammen, om det ellers var muligt. Og de små grupper af fynboer, jyder og Sjællandsfar’er var kun at betragte som ubetydelige øer rundt om det store mønske fastland.

I samme artikel af Lars Bækhøj findes også følgende af interesse for netop vores historie her:

I 1859 rejste Christian Mathiasens og Peder Nielsen til Tandil. Christian Mathiasens brødre, Lars og Hans Peter og hans kæreste, Marie Larsen, hendes søster Ane Kirstine og broder, Hemming Larsen fulgte efter i 1862. Disse syv unge mennesker var alle fra Møn og fra Magleby sogn; og de synes at have været bundet til deres bysbørn med stærke bånd; thi i den følgende tid vandrer den ene lille skare efter den anden ud fra Magleby for at drage til Tandil. Fra Magleby breder bevægelsen sig til de nærmeste sogne, hvorfra der også udgår en del; men langt den største del udgår fra Magleby sogn. …

Der kom af og til breve fra de bortrejste unge mennesker med opfordring om at komme til Tandil, og der var foreløbig to steder, hvor der blev tænkt over sagen med alvor. Det ene sted var hos skrædder Lars Pedersen i Mandemark; han havde fra sin barndom af  kæmpet med små kår; nu var han gift anden gang med et søskendebarn til brødrene Mathiassen og havde fire småbørn. Ane Kirstine Larsen, der havde tjent sammen med hans første kone i København, skildrede i brevene forholdene i Tandil sådan, at han fik lyst til at prøve farten.

Den 9. juli 1865 rejste Lars Pedersen Mandemark med familie og en anden familie afsted med Tandil som endemål. Sammen med dem fulgte en broder til Mandemarks kone, Hans Jørgensen, en brodersøn af hans første kone, Christian Brandt, og skolelærens søn i Magleby, Carl Meisler.

Et længere uddrag af artiklen er lagt på Mandemarkes hjemmeside, så det kan læses i sin helhed: ‘Fra Møn til Argentina’ (findes under fanebladet for ‘Historien’ under ‘Mandemarkes udvandrere og indvandrere’).

Foreløbig afslutning nr. 1

Efter at denne historie er lagt på nettet, er der dukket yderligere oplysninger op fra andre efterkommeres arkiver i Danmark, nemlig efterkommere til barn nr. 7 Oline. Så derfor kommer her Laura (Lauritta) Marta Sørensens lille historie, som hun som 5. generation har skrevet i Tres Arroyas den 11/9 2001. Den er skrevet på spansk og er her forsøgt oversat til dansk:

Jeg, Laura Marta Sørensen, femte generation skriver denne lille historie til minde om min kære moder Esther Magrethe Orbaek de Sørensen, der har bevaret alle disse oplysninger og billeder.

Kristine J. de Pedersen Mandemark, født i 1841 på Møn, ankom til Argentina i 1865, 24 år gammel, jordemoder af profession. Hun var gift med Peder Mandemark, også dansk, af profession skrædder for den danske hær. De var de første nybyggere i Tandil.

Man sendte bud efter hende til at tage sig af fødsler, som ikke altid var nemme. Når hun skulle bistå en eller anden, kørte hun sædvanligvis med hest, og nogle gange måtte hun rejse over store afstande i områder, der ikke var alt for sikre, fordi indianerne en gang imellem gik på plyndringstogter, uanset hvor meget oberst Machado havde prøvet at jage dem mod syd. Disse pludselige og uforudsete overfald blev ledet af stammehøvdingen Yanquetruz. Når hun vendte hjem, kom hun belæsset med høns, smør og den slags ting, som folk betalte hende med for hendes tjenesteydelser.

Peder Mandermark var den første danske skrædder, der ankom til Tandil i året 1865. På hans skrædderværksted blev der – også om natten – givet spanskundervisning af en ung mand Manuel Eigler, som Mandemark og hans kone også deltog i. Man noterede de sværeste ord på skodderne med kridt. Undervisningen var gratis, han gjorde det af lyst og med glæde. [Manuel Eigler var kommet til Tandil i 1859 sammen med Juan Fugl, som man kan læse om i historien ‘Fra Møn til Argentina‘, red.tlf.]

Peder Mandemark var en vældig god skrædder og det gik ham hurtigt godt. Christine og Peder fik fem børn, Christian, Anna, Casilda, Olina og Rodolfa.

Efter 7 års hårdt arbejde syntes Mandemark, at han havde tjent tilstrækkeligt med penge. I 1872 solgte han skrædderiet, indkasserede en del og vendte tilbage til Danmark med sin familie. Da han fik underretning om, at det ikke gik godt med skrædderiet i Tandil, vendte han tilbage i 1875 for at inddrive resten, men det kunne ikke lade sig gøre, idet det allerede var for sent at få skrædderiet på fode igen.

Senere åbnede Mandemark en restaurant, hvor han arbejdede resten af sit liv. Han deltog aktivt i la Sociedad de Socorros Mutuos (Den gensidige danske hjælpeforsikring, fmtl. Sygesikring) og var bestyrelsesmedlem i Det skandinaviske protestantiske selskab).

Til venstre ses 4 generationer kvinder: Tip-oldemor Kristine Pedersen Mandemark, oldemoren Oline Kristine Mandemark, bedstemoren Martha Christine Olsen de Orbæk samt Lauras mor Ester Margrethe Orbaek. Billedet til højre er fra omkring 1924, hvor Oline og hendes mand Niels Olsen står foran deres ‘chacra’, hvilket er forsøgt oversat til en fattig lerklinet hytte. Billederne kan forstørres ved at klikke på dem.

Foreløbig afslutning nr. 2

Historien om Pedro Mandemark, hans mange efterkommere og deres endnu flere forfædre bliver aldrig færdig. Men lad os (indtil videre!) slutte med at følge hans datter Ane Lucie og hendes efterkommere – samt en næsten uendelig række af deres forfædre med rødder i Mandemarke og det østligste Møn.

Det fjerde og sidste barn Lars fik med Kirstine var nr. 4 Ane Lucie. Man kunne tro at dette navn Ane Lucie var en tilpasning til spansk, ligesom det var tilfældet for alle de andre. Men kigger man tilbage på den side af kirkebogen som indledte denne historie, kan man se at hun såmænd bare er blevet opkaldt efter sin farmor, Ane Lucie Bernhardsdatter som i 1825 boede i Karensby og da hun fik sønnen Lars (‘Pedro’).

Ane Lucie Pedersen Madsen (Mandemark)

Folder man tidslinien over hendes data på Geni ud, får man vist følgende om hendes livsforløb med hendes alder ved de enkelte begivenheder:

1863
15. januar 1863
Mandemark, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt
13. februar 1863
Magleby Kirke
1865
9. juli 1865
– september 1865
Alder 2
Hamburg, Germany to Buenos Aires, Argentina
1882
24. maj 1882
Alder 19
Tandil-Buenos Aires-Argentina
1883
15. august 1883
Alder 20
Tandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina
1885
17. januar 1885
Alder 22
1888
1888
Alder 24
1892
1892
Alder 28
????
1944
25. oktober 1944
Alder 81
Tandil, Tandil Partido, Buenos Aires Province, Argentina

Udover selv at komme fra en stor familie, blev hun altså selv gift som 19-årig i 1882 i Tandil med en anden dansk indvandrer fra Nakskov:

Peder Ferdinand (Fernando) Madsen 

Fødsel: 1854
Krukholm, Nakskov Landsogn, Maribo amt

Søn af Christian Madsen Friis og Regine Hansdatter
Husbond til Ane Lucie Pedersen Madsen
Far til Valdemar Kristian (Baldomero) MadsenAgnes (Ignes) Kristine ChristensenKnud Edvard MadsenEduardo Madsen og Enrique Edvard Madsen
Bror til Christiane Mine MadsenHansine Frederikke Madsen og Hans Christian Madsen

Først fik de sønnen Valdemar som blev kaldt ‘Baldomero’ og dernæst fik de datteren Agnes, der blev til ‘Ignes’. Hun blev i øvrigt også selv gift med  en 2. generationsindvandrer fra Danmark Juan Jacobo Christensen, der var søn af Jacob Frederik (Jacobo Federico) Christensen og Birgitte Cathrine (Brigida Catalina) Madsen, som begge var født i Danmark. Hun i Tillitse, Maribo, mens Jacob Frederik Christensen var født i Magleby 17/5 1855 og var emigreret som 16-årig i 1872 til Buenos Aires og døde som 61-årig i 1917, formentlig i Argentina hvor han havde fået barn som 46-årig.

‘Ignes’ svigerfar Jacob Frederik Christensen, ‘Jacobo Federico’ var søn af Christen Jacobsen, født 7/7 1816 i Magleby, gift 7/6 1844 med Mette Marie Nielsdatter. De fik 5 børn udover ‘Jacobo Federico’.

Svigerfaren Christen Jacobsen var søn af Jacob Christensen f. 1786 i Brostrup sogn i Aalborg Amt, og Ane Hemmingsdatter f. 1782 i Magleby sogn. Svigermoren Mette Marie Nielsdatter var født i Mandemarke 18/12 1818, som barn af af Niels Pedersen Suldrup og Kirstine Margrethe Hemmingsdatter.

Niels Pedersen Suldrup var født 25/3 1786 i Suldrup sogn, Aalborg amt (hvorfra han altså havde sit andet efternavn) og døde 30/11 1836 i Mandemarke. Han blev 20/7 1811 gift i Magleby kirke med Kirstine Margrethe Hemmingsdatter og de fik 4 børn i Mandemarke, bl.a. ‘Ignes’ svigermor Mette Marie Nielsdatter. Kirstine Margrethe døde i Mandemarke 26/2 1824 som 33-årig efter at have født sin sidste datter den 8/6 1823, der altså kun var 8 måneder gammel ved hendes død. Med et 8 måneder gammelt barn og tre på 6, 8 og 11, er det ikke overraskende at Niels Pedersen Suldrup giftede sig. Det gjorde han dog først den 31/5 1825 i Magleby kirke med Sidse Kirstine Larsdatter f. 17/8 1806 i Borre sogn og fik yderligere 5 børn – bl.a. Peder Nielsen Suldrup f. 31/5 1825  (tilsyneladende på forældrenes bryllupsdag?!) i Mandemarke, død som 86-årig i Råbymagle 1/5 1912. 

Niels Pedersen Suldrups første kone, Kirstine Margrethe Hemmingsdatter, var selv født 17/11 1790 i Magleby sogn som datter af Hemming Christian Pedersen (f. 1757 i Busemarke, død 2/11 1843 i Mandemarke som 86-årig) og Anna Marie Jacobsdatter (f. 1745 i Busemarke, død 11/1 1825 i Mandemarke som 80-årig).

Ved folketællingen i 1834 her på hjemmesiden var Niels Pedersen Suldrup sognefoged og gårdmand, og han havde sin første kones far Hemming Christian Pedersen boende (jfr. løbenr. 54-61). Selv om det ikke fremgik af de gamle folketællinger hvor folk boede, er det dog lykkedes at stedfæste familien til  gården Skansevej 1. Hemming Pedersen må have været fæstebonde  på gården også før den ved udskiftningen omkring 1803 blev flyttet fra et sted i Mandemarke til dens nuværende beliggenhed. Gårdene var jo af bindingsværk der kunne adskilles igen og flyttes for påny at blive samlet – næsten ligesom Lego. (Der er dog en mulighed for at der netop på stedet som i dag er Skansevej 1 allerede har ligget en firlænget gård i 1787. Læs mere i afsnittet ‘En gammel familie – fra 1787 til 1940’ under historien om  Skansevej 1).

Følger man stamtræerne tilbage i tiden for Ane Lucie og Fernando, finder man talrige generationer af forfædre fra Mandemarke og omgivende landsbyer på Østmøn! Her er et skønsomt udvalg af forfædrene: Niels Hansen Frimand (f. 1623 i Mandemarke, d. 1700 i Mandemarke), Jacob Pedersen (f. 1715 i Mandemarke, d. 1757 i Magleby), Ane Marie Jacobsdatter (f. 1745 i Busemarke, d. 11/1 1825 i Mandemarke), Michel Jensen Smed (f. 1619 i Sømarke, d. 4/8 1707 i Sømarke, 87 år), Jens Pedersen Hieresen (f. 1587 i Sømarke, d. 1655 i Sømarke), Sophia Andersdatter (f. 1629 i Sømarke, d. 10/11 1705 i Sømarke, 76 år), Kirsten Pedersdatter (f. 1673 i Sømarke, d. 1736 i Sømarke), Jens Lauridtzen (f. 1606 i Stubberup, d. 29/4 1655 i Sømarke) som var søn af Lauridtz Hansen født ca. 1570 i Mandemarke

Sådan er stamtræet altså dybt forankret i det østligste Møns muld over 400 år tilbage!

Historien om en families udvandring i 1865 fra Mandemarke til Tandil i Argentina viser yderligere at der er tætte familiebånd mellem Tandil syd for Buenos Aires og Magleby sogn!

Denne historie vil aldrig blive færdig men slutter indtil videre her. Tak for udvist tålmodighed – det er imponerende at du er kommet hertil!