Frøken Schmidt-Phiseldeck og Liselund

Den sidste i rækken af personer, der skal omtales her på Mandemarke.dk, adskiller sig helt fra de øvrige.

Klik for at forstørre – og se hvor svært det kan være at læse

Vi har ingen billeder af hende, og der er ingen der har fortalt om hende.

Hun har så vidt vides ikke efterladt sig nogen spor, og hun har formentlig ikke engang været i Mandemarke!

Et enkelt spor har hun dog efterladt sig, idet hun har boet i Magleby Sogn, og derfor optræder på listen fra folketællingen i 1906, som her ses her til venstre i original. Denne er sammen med alle de mange andre lister blevet afskrevet og lagt på nettet af Danish Family Search, så man søge efter personer.

På den renskrevne liste over de 1.469 personer som blev registreret i Magleby Sogn ved folketællingen i 1906, kan nr. 1207-1260 henføres til Liselund (listen er lagt ind til sidst her på siden – klik her).

Her er den første, som det måske også kan ses på mikrofilmen ovenfor, naturligvis godsejeren selv, Hofjægermester Baron Fritz Verner Rosenkrantz. Men det er ikke ham det drejer sig om her, selv om der stadig bor en efterkommer af ham, baron Rosenkrantz, i den smukke gamle avlsgård, om end han nok også bliver den sidste (jfr. historien nedenfor efter listen over baronens husstand).

Næ, personen er Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk, som skal nævnes på grund af sit usædvanlige og pompøse efternavn.

Hun er anført i linje 6 i skemaet ovenfor (data vedrørende hende kan evt. ses ved at klikke HER). Her kan man se, at hun er født i 1858, at hun er ugift og har stilling som lærerinde.  Den gang var det ikke ualmindeligt i overklassen at have en huslærer ansat til at undervise sine børn, så det forekommer meget nærliggende at forestille sig at det netop har været tilfældet med hende, som på dette tidspunkt har været 48 år gammel. Mon ikke de almindelige tiltaleformer den gang også har gjort det nødvendigt for børnene at tiltale hende: Frøken Schmidt-Phisseldisk?

”Frøken Schmidt-Phisseldisk” er den første person i husstanden som er nævnt efter selve Rosenkrantz-familien, men hvem var hun? Søger man på nettet efter ’Schmidt-Phisseldisk’, henviser alle søgemaskinerne kun til den samme kilde som denne side øser af (afskriften på Danish Family Search af folketællingen i 1906).

Og her kan det lige indskydes, at når man ikke finder hende samme sted ved folketællingen 5å år før i 1901, så er forklaringen at hun der er anført som ‘Thore Juliane C. Schmidt-Phiselbach‘ (altså Thore og ikke Thora, Phiselbach og ikke Phisseldisk). Her kunne man i øvrigt se, at hun var født i Flensborg og var kommet til Magleby Kommune i 1898, hvor hun utvivlsomt havde indledt sin lærergerning på Liselund Slot.

Men Google er dog så genial også at spørge, om man mener ’Schmidt-Phiseldeck’? Svarer man ja, får man pludselig flere links, der giver indblik i en gammel kulturel akademisk slægt, som er kommet til Danmark i 1700-tallet. Det første link oplyser at der på Sorø Akademi har været en ridsemester (dvs. tegnelærer) fra 1891-1915, som også var en meget habil landskabsmaler, ved navn Carl von Schmidt-Phiseldeck, der var født i 1853 og død i Sorø i 1917.

Allerede her bliver det klart, at forklaringen på det usædvanlige efternavn på den afskrevne folketællingsliste  – Phisseldisk – skyldes en fejl. Men det har heller ikke været nemt at læse, og ved at lave en forstørrelse af linje 6 af det originale skema ovenfor kan man se, at hendes navn nok også har været stavet korrekt her:

Navnet har bare været for svært at aflæse, fordi det var så langt og fremmedartet – og ‘Phisseldisk’ er da også meget godt skudt!

Google har også links til sider om den person, som begge de allerede nævnte – frk. Thora og ridsemester Carl – er efterkommere af:

Konrad Georg Friedrich Elias von Schmidt-Phiseldeck, f. 3/7 1770 i Braunschweig, d. 16/11 1832 i København. Han var oprindelig kommet til København – i øvrigt som huslærer – og havde i 1794 fået dansk indfødsret. Han blev siden direktør og Konferensraad og beskæftigede sig også med filosofi og statsvidenskab.

Interessant er at læse i opslaget om ham i Dansk Biografisk Leksikon, at han i 1820-erne beskæftigede sig med den ændrede situation for Europa efter De forenede Staters uafhængighed i 1776, og hvad Europa kunne gøre for at tilpasse sig de nye forhold (der citeres fra nævnte kilde):

S-P’s hovedidé var at Amerika var på vej til at blive verdens ledende magt. De europæiske staters tid som indehavere af verdensherredømmet var forbi med uoverskuelige følger for Europas folk. Bl.a. måtte de forvente at miste deres koloniimperier, ikke blot på den vestlige halvkugle, men også i Asien og i Afrika, og dermed en stor del af de rigdomme hvorpå Europa hidtil havde baseret sin eksistens. S-P så imidlertid nye muligheder for vor verdensdel, hvis den i erkendelse af de nye storpolitiske grundvilkår ville slutte sig sammen til en enhed som kunne have en realistisk chance for at klare sig i konkurrencen med Amerika. Disse tanker om nødvendigheden af en europæisk union udvikles nærmere i Der europäische Bund som giver en detaljeret skildring af, hvordan den europæiske føderale stat skulle opbygges med fælles regering, domstole, møntvæsen og forsvar.

Ak ja, det er her i 2017 ganske tankevækkende hvad han havde gjort sig af tanker  for 200 år siden!

Og uden frøken Schmidt-Phiseldeck på Liselund i 1906 havde vi aldrig hørt om hans fremsynede og stadig relevante tanker. Han er i øvrigt begravet på Assistens Kirkegård i 1832 sammen med sin kone der døde i 1844. Via Googles andre links kan man se, at de havde en søn Carl Otto vonSchmidt-Phiseldeck, f. 6/3 1812, d. 26/11 1879 (i Brønshøj, København), at han havde været gift med Frederikke Vilhelmine Antoinette Bournonville, f. 1817, d. 1897, og at de havde fået 5 børn.

Den sidste af disse var en datter ved navn Thora, om hvem der står at hun var født 21/9 1858 (præcis som anført på selve den håndskrevne liste), at hun var lærerinde og at hun ikke havde nogen børn. Og så kan man endda se at hun har udeladt et ‘von’, for hendes slægts efternavn er rent faktisk von Schmidt-Phiseldeck’, men det har hun måske syntes var for meget at oplyse ved folketællingen. Af slægtsdatabasen på nettet kan man også se, at hendes far havde en søster ved navn Thora von Schmidt-Phiseldeck, f. 15.08.1806, død 11.01.1872 i København. Så ‘vores’ Thora er sikkert blevet opkaldt efter sin faster.

Thoras mor var heller ikke en hvem-som-helst kan man se, for Frederikke Vilhelmine Antoinette BOURNONVILLE , f. 1817, d. 1897, var selv barn af en Antoine Bournonville, der var en kendt danser den gang. Men det er nu hans søn August Bournonville f. 1805, d. 1879, som er den helt op i dag kendte balletmester Bournonville! Han var altså Thoras morbror!

Uden den iøjnefaldende fejlskrift af hendes efternavn til ‘Schmidt-Phisseldisk’ på den renskrevne (men altså ikke helt rene) liste over folketællingen for Magleby Sogn i 1906, var denne historie ikke blevet til.

Det giver også anledning til at citere Wikipedias definition af begrebet serendipitet: “Det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. To af det 20. århundredes store opdagelser, røntgenstrålerne og penicillinet, blev gjort ved opmærksomhed over for tilfældigheder og uventede resultater under laboratorieforsøg.”

Historien her er naturligvis i en lavere skala , men den illustrerer hvilke muligheder den lette adgang til data på nettet giver – bare et par klik væk! Snup en folketælling fra Magleby Sogn, og så …!

For at vende tilbage til Liselund, kan man spørge sig selv, om det kan have haft betydning for frk. Schmidt-Phiseldecks ansættelse som lærer for børnene hos baron Rosenkrantz i 1906, at hendes morbror var den allerede den gang verdensberømte August Bournonville?

Og så kan man lade blikket glide ned over listerne nedenfor, først listen over baronens egen familie og nærmeste husstand, dernæst hele listen over alle familierne som i 1906 blev henført til området Liselund.

Baron Rosenkrantz’s familie og husstand

Kigger man ned over listen med personer nævnt før frk. Schmidt-Phiseldeck, ser man at der er 3 børn i familien Rosenkrantz, hvoraf den ældste søn der også står anført som ingeniør-studerende har været 21, og de to næste børn har været 12 og 5 år gamle. Til sidst på den lange liste til sidst står dog som nr. 1256 og 1257 anført yderligere 2 børn tilhørende familie nr. 243. Forklaringen er, at de er kommet på en tillægsliste, idet de som anført på de originale lister har været midlertidigt fraværende på tidspunktet for folketællingen. Det samme har også været tilfældet med de næste 3 personer, som ligeledes er henført til baronens husstand.

Selv om familien og tilhørende husstand består af 19 personer, må man huske at der i huse omkring har boet mange flere, hvor de fleste sikkert på en eller anden måde har gjort tjeneste på godset. Se hele listen for Liselund nedenfor.

Baronesse Anna Oluffa (et usædvanligt pigenavn!) har således i 1906 haft i alt 5 børn, og da hun i 1906 var 46, er der nok ikke kommet flere til. Og den nærmeste familie eller husstand til baronen og baronessen – familie nr. 243 på listen – har således set ud, når alle 19 var hjemme:

1 1207 Hofjægermester                                 Baron Fritz Verner Rosenkrantz 1850 Gift Husfader,                   Godejer
2 1208 Baronesse Anna Oluffa Rosenkrantz 1860 Gift Husmoder
3 1257 Erik Gotlib Rosenktrantz 1884 Ugift Søn (midlertidigt i Rasinkolt, Fyn)
4 1209 Verner Oluf Jørgen Herluf Rosenkrantz 1885 Ugift Søn, Ingeniør-Studerende
5 1256 Anna Louise Rosenkrantz 1888 Ugift Datter (midlertidigt i Sverrige)
6 1210 Inger Hedvig Margrethe Rosenkrantz 1894 Ugift Datter
7 1211 Oluf Holger Gunde Rosenkrantz 1901 Ugift Søn
8 1212 Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk    [Phiseldeck!] 1858 Ugift Lærerinde
9 1213 Gerda Hansen 1886 Ugift Husholdningselev
10 1214 Rigmor Oluffa Dagmar Krabbe 1892 Ugift Plejedatter
11 1215 Oskar Frederik Thorvald Thorsen 1887 Ugift Tjenestetyende Tjener
12 1216 Hjalmar Lev Einar Jørgensen 1890 Ugift Tjenestetyende Haveelev
13 1217 Hans Peter Hansen 1875 Ugift Tjenestetyende Kusk
14 1218 Olga Gerda Johanne Larsen Ugift Tjenestetyende Husjomfru
15 1219 Johanne Petersen 1887 Ugift Tjenestetyende Kokkepige
16 1220 Karen Petersen Astrup 1889 Ugift Tjenestetyende Stuepige
17 1258 Kathrine Michelsen 1881 Gift Husmoder (midlertidigt på Skovgaard på Lolland)
18 1259 Karl Erik Michelsen 1905 Ugift Barn (midlertidigt på Skovgaard på Lolland)
19 1260 Ane Marie Kristensen 1885 Ugift Tyende (midlertidigt på Skovgaard på Lolland)

.

Indskud om Liselunds historie

Liselund Gods har tilhørt adelsslægten Rosenkrantz siden 1843. Da baron Niels-Henrik Rosenkrantz var 27 år, overtog han godset fra sin far. Slægten Rosenkrantz er én af de ældste adelsslægter i Danmark. Og den har været meget magtfuld. Fra slutningen af 1400-tallet var slægten en del af Danmarks politiske elite. Den er blandt de familier, der har leveret flest medlemmer til Rigsrådet. Dengang var det rigsrådet, der valgte kongen og hjalp ham med at regere landet.

Liselund består af tre bygninger: Liselund gamle slot, Liselund ny slot og Avlsgården. De to slotte ligger i Liselund Park, der blev skabt som en kærlighedsgave i 1700-tallet, som Staten i dag har overtaget og sørger for bliver smukt vedligeholdt. I dag bor familien Rosenkrantz på Liselund avlsgård, som er overtaget af andre efter nogle fejlslagne spekulationer, som ikke klarede den økonomiske krise i 2008.

Ejerhistorie

Den jord, som herregården Liselund blev oprettet af, var oprindeligt krongods ligesom resten af Møn. Som krongods tilfaldt jorden nogle af Danmarks fornemste og mest magtfulde mænd som embedslen. Senere blev godset udlagt som ryttergods, hvilket betød, at jorden skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1769 blev ryttergodset på Møn imidlertid afhændet for at skaffe midler til Kronen. Ryttergodset blev inddelt i flere hovedgårdsparter, hvor Mathias Schmit købte den nordlige del af Klinteskoven samt Sømarke by. I 1783 solgte Mathias Schmit godset til Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette, hvorefter godset fik navnet Liselund efter hustruen Anna Elisabeth Iselin.

Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette ejede i forvejen Calmettenborg, som han havde arvet efter sin fader, og han virkede i mange år som amtmand på Møn og Falster. Kort efter sin overtagelse af Liselund gods besluttede han at opføre en såkaldt eremitage, dvs. en fredfyldt lystejendom, som skulle placeres midt i den skønne natur. Ved hjælp af dygtige arkitekter lykkedes det for Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette at få opført en enestående ejendom, som senere blev kaldt Liselund Gammel Slot.

I 1803 døde Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette, hvorefter sønnen Charles Reinhold Bosc de la Calmette overtog Liselund. Ved hans død i 1820 var meget af familiens store formue opbrugt, og godset havde tilmed været under administration. Både Calmettenborg og Liselund måtte derfor sælges. Køberen af Liselund blev Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt, der boede på Liselund med hustruen Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt. De nye ejere tillod dog, at enken efter Charles Reinhold Bosc de la Calmette, Martha Sabine Mackeprang, måtte blive boende på Liselund så længe, hun levede. Efter Frederik Raben-Leetzau-Huitfeldts død i 1828 overtog enken Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt Liselund indtil sin død i 1843, hvorefter gården overgik til Gottlob E. Rosenkrantz.

Gottlob E. Rosenkrantz flyttede ind i den gamle hovedbygning, men ikke lang tid efter besluttede han, at der skulle opføres en ny hovedbygning på Liselund. Mellem 1886 og 1887 blev den nye hovedbygning, Liselund Ny Slot, opført på Liselund ved arkitekt Philip Smidth, og samtidigt blev godset overtaget af Gottlob E. Rosenkrantz’ hustru Louise Rosenkrantz’ søn, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. I sin tid som ejer af Liselund oplevede han, at det blev en byrde at bevare den gamle hovedbygning, som efter opførelsen af den nye hovedbygning var blevet indrettet som sommerbolig for især kunstnere og malere.

I 1920 overtog Erik Rosenkrantz Liselund efter sin fader, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. Liselunds nye ejer ønskede at overlade de gamle bygninger samt parken og haven til en institution, som ville værne om stedet og give offentligheden adgang dertil. En institution, Liselund Gamle Slot, blev derfor oprettet under Undervisningsministeriet i 1938. Senere blev den lagt under Nationalmuseet som et offentligt tilgængeligt museum. I 1956 blev Liselund gods overtaget af Niels Oluf Fritz Hermann Rosenkrantz.

Liselund gods er i 2014 ejet af aktieselskabet Liselund CO ApS. Liselund Ny Slot blev i 1980 solgt til staten, men blev i 1990 købt af Krista og Steffen Steffensen, som i 2014 fortsat ejer bygningen, der anvendes som hotel. Liselund Gammel Slot blev i 2005 erhvervet af Kulturministeriet og fungerer i 2013 som museum.

Ejerrække for Liselund

  • (      -1769) Kronen
  • (1769-1783) Mathias Schmit
  • (1783-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette
  • (1803-1820) Charles Reinhold Bosc de la Calmette
  • (1820-1821) Boet efter Charles Reinhold Bosc de la Calmette
  • (1821-1828) Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt
  • (1828-1843) Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt, gift Raben-Levetzau-Huitfeldt
  • (1843-1884) Gottlob E. Rosenkrantz
  • (1884-1886) Louise Rosenkrantz
  • (1886-1920) Fritz J.V.C. Rosenkrantz
  • (1920-1956) Erik Rosenkrantz
  • (1956-1970) Niels Oluf Fritz Hermann Rosenkrantz
  • (1970-1980) Niels-Henrik Rosenkrantz
  • (1980-1989) Staten
  • (1990-         ) Krista & Steffen Steffensen

Kilde: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/l/liselund/ejerhistorie.aspx

Tilbage til top

Folketællingslisten fra 1906 vedrørende alle personer under Liselund.

På samme måde som listerne vedrørende Mandemarke, er personerne i området omkring Liselund optegnet efter familienr. eller husstand, hvor man så kan se de i alt 53 personer som blev henført til Liselund, hvor de fleste sikkert på en eller anden måde havde tilknytning til Godsejeren. Eller som der står: “Godejer” – en fejlskrift som er lettere at gennemskue end den anden med ‘Phisseldisk’. (Listen nedenfor vises ligesom den er indtastet).

Nr. Fam. Navn Køn Født
1207
243 Hofjægermester Baron Fritz Verner Rosenkrantz M 1850 Gift Husfader Godejer
1208
243 Baronesse Anna Oluffa Rosenkrantz K 1860 Gift Husmoder
1209
243 Verner Oluf Jørgen Herluf Rosenkrantz M 1885 Ugift Søn Ingeniør-Studerende
1210
243 Inger Hedvig Margrethe Rosenkrantz K 1894 Ugift Datter
1211
243 Oluf Holger Gunde Rosenkrantz M 1901 Ugift Søn
1212
243 Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk K 1858 Ugift Lærerinde
1213
243 Gerda Hansen K 1886 Ugift Husholdningselev
1214
243 Rigmor Oluffa Dagmar Krabbe M 1892 Ugift Plejedatter
1215
243 Oskar Frederik Thorvald Thorsen M 1887 Ugift Tjenestetyende Tjener
1216
243 Hjalmar Lev Einar Jørgensen M 1890 Ugift Tjenestetyende Haveelev
1217
243 Hans Peter Hansen M 1875 Ugift Tjenestetyende Kusk
1218
243 Olga Gerda Johanne Larsen K Ugift Tjenestetyende Husjomfru
1219
243 Johanne Petersen K 1887 Ugift Tjenestetyende Kokkepige
1220
243 Karen Petersen Astrup K 1889 Ugift Tjenestetyende Stuepige
1221
244 Hans Christoffersen M 1858 Gift Husfader Daglejer ved Agerbrug
1222
244 Ane Christoffersen K 1859 Gift Husmoder
1223
245 Jørgen Jakobsen M 1843 Gift Husfader Murermester
1224
245 Anna Dorthea Jakobsen K 1848 Gift Husmoder
1225
245 Jakobine Jakobsen K 1881 Ugift Datter
1226
245 Torkild Jakobsen M 1883 Ugift Søn Postassistent
1227
246 Peder Jensen M 1812 Gift Husfader Daglejer ved Skovbrug
1228
246 Kirstine Jensen K 1843 Gift Husmoder
1229
246 Johanne Jensen K 1877 Ugift Datter Husbestyrerinde
1230
246 Klara Magrethe Jensen K 1905 Ugift Barn
1231
247 Peder Hansen M 1865 Gift Husfader Skovfoged
1232
247 Johanne Hansen K 1868 Gift Husmoder
1233
247 Marie Hansen K 1894 Ugift Barn
1234
247 Karl Frederik Hansen M 1897 Ugift Barn
1235
247 Ingeborg Elisabeth Hansen K 1811 Ugift Barn
1236
248 Hans Peter Hemmingsen M 1877 Gift Husfader Fisker
1237
248 Ellen Sofie Hemmingsen K 1882 Gift Husmoder Fisker
1238
248 Laurits Jørgensen M 1881 Ugift Tyende Fiskerimedhjælper
1239
249 Peter Mathiassen M 1837 Enke(mand) Husfader Tømmermester
1240
250 Niels Larsen M 1848 Enke(mand) Husfader Husmand, Daglejer ved Agerbrug
1241
250 Sofie Larsen K 1877 Ugift Datter Husbestyrerinde
1242
250 Nielsine Larsen K 1893 Ugift Datter
1243
251 Anders Peter Andersen M 1861 Gift Husfader Kreaturpasser
1244
251 Ida Andersen K 1870 Gift Husmoder
1245
251 Asta Andersen K 1896 Ugift Barn
1246
251 Emma Andersen K 1901 Ugift Barn
1247
252 Axel Michelsen M 1868 Gift Husfader Forpagter
1248
252 Lübech Petersen M 1884 Ugift Tjenestetyende Forvalter
1249
252 Sigfried Svensson M 1888 Ugift Tjenestetyende
1250
252 Jokum Høegh Andersen M 1888 Ugift Tjenestetyende
1251
252 Hans Kasper Hansen M 1885 Ugift Tjenestetyende
1252
252 Lars Peter Larsen M 1887 Ugift Tjenestetyende
1253
252 Brittine Nielsen K 1875 Ugift Tjenestetyende Husjomfru
1254
252 Johanne Johansen K 1856 Ugift Tjenestetyende
1255
252 Karen Kirstine Hemmingsen K Ugift Tjenestetyende
1256
243 Anna Louise Rosenkrantz K 1888 Ugift Datter
1257
243 Erik Gotlib Rosenkrantz M 1884 Ugift Søn
1258
243 Kathrine Michelsen K 1881 Gift Husmoder
1259
243 Karl Erik Michelsen M 1905 Ugift Barn
1260
243 Ane Marie Kristensen K 1885 Ugift Tyende

TIL TOP