Lars Hemmingsen og hans familie (Nyt 5/2019)

Du kan søge efter navne og andet på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefunktionen her til højre! Husk at personerne måske har mellemnavne eller er stavet på en anden måde end du lige forventer!

Lars Hemmingsen (1800-15/8 1850) med familie

Kig godt på dette gamle foto, som er taget inden Lars Hemmingsens død i Sømarke den 15/8 1850. Måske har det har været i forbindelse med deres sølvbryllup den 31/7 1849? Det må være et af de ældste fotos fra Møn, da teknikken til fotografering først blev offentligt kendt i 1839 og blev udbredt i løbet af 1840’erne. (Du kan læse mere om franskmanden Daguerre under Wikipedia om Daguerreotypi).

Lars Hemmingsen var fæstebonde på en gård i Magleby skråt overfor kirken. Ifølge en gammel protokol (yngre hartkornsprotokol) var det matrikelnr. 3 i Magleby By, som var ejet af Klintholm Gods og i dag har adressen Klintevej 493 (som ses ved at klikke her og så tænde for matrikelvisningen).

Gården var den gang drevet så godt at Lars Hemmingsen i en bog fra 1837 om landbruget i Præstø amt var omtalt som en af foregangsmændene på landbrugets område. Han var en af de første der drænede sin jord. I bunden af de gravede render blev der lagt småsten, som siden blev dækket med tang og jord. Som der står: “Ved dette arbejde måtte børnene, både drenge og piger, hjælpe; de samlede sten og pillede de runde fra, som skulle nederst.”

Selv om Lars Hemmingsen og hans kone Kirsten Pedersdatter levede hele deres liv på gården der (eller i alt fald i en stor del af deres liv, som vi kommer tilbage i det sidste afsnit om folketællingerne fra 1787-1850) gemmer der sig bag fotoet en interessant historie om de mange som fra 1860’erne og frem udvandrede fra Østmøn, herunder også fra Mandemarke.

Det gamle fotografi er dukket op efter at have været opbevaret i flere generationer gennem 170 år – af efterkommere i Argentina! Derfor drejer resten af denne historie sig  især om dem der udvandrede til Argentina, som hidtil ikke har været omtalt her på hjemmesiden.

Lars Hemmingsen og hans kone, som blev gift i 1824, fik i løbet af 17 år (1826-1843) ti børn (deres links henviser til omtalerne i det følgende):

  1. Hans Larsen f. 1826
  2. Hendrik Larsen f. 1827
  3. Ane Kirstine Larsdatter f. 1829
  4. Peder Larsen, f. 1830
  5. Karen Sophie Larsdatter, f. 1833
  6. Ane Marie Mathiasen f. 1835
  7. Hemming Larsen f. 1837
  8. Maren Kirstine Larsdatter  f. 1839
  9. Sidse Sophie Mathiasen f. 1841
  10. Else Margrethe Christiansen f. 1843

Det er et tipoldebarn til sønnen Hendrik, Kjeld Vennike, som gennem mange år har udført et stort arbejde med at samle oplysninger om sin familie og andre forfædre – på Møn og i Argentina – og indlægge resultaterne af denne slægtsforskning på den meget omfattende stamtræsside Geni.com i samarbejde med Marta Petersen Radeke, som er dansk-argentiner af 4. generation og som barn i Argentina har gået i dansk skole en dag om ugen! Hun har også forfædre på Møn, idet hun bl.a. er tipoldebarn til Lars Hemmingsen.

Redaktøren for Mandemarke.dk havde googlet stedbetegnelsen “Klintholm Bjergmark” og fandt ved et tilfælde stamtræet på Geni.com hvor det var angivet som fødested for den gamle købmand i Mandemarke Peter Andreas Petersen. En henvendelse til sidens administrator Kjeld Vennike, der dog ikke kunne svare på spørgsmålet om lokaliteten af stedbetegnelsen, åbnede til gengæld op for en veritabel guldgrube af oplysninger om mønboere og dansk-argentinere, der med stor taknemlighed er gjort brug af. Foreløbigt har materiale givet anledning til flere nye historier her på hjemmesiden, dels denne historie ud fra det gamle foto af Lars Hemmingsens familie fra 1850, dels historien om ‘Pedro Mandemark‘ og endelig historien Fra Møn til Argentina.

BEMÆRK: I det følgende henviser alle links til GENI og personernes stam-oplysninger, hvis ikke andet fremgår. (Muligvis kræves første gang en form for login som er gratis). Hvis linket ikke er åbnet i en ny fane, kommer du tilbage her til siden med Ctrl+venstrepil eller din browsers venstrepil.

Personerne på fotoet ovenfor med deres numre i søskenderækken samt fødeår er bagerst fra venstre8. Maren Kirstine (1839), 5. Karen Sofie (1833) og 6. Ane Marie (1835). Den ældste datter, 3. Ane Kirstine (1829), boede ikke længere hjemme ifølge en folketælling i 1850, hvor hun arbejdede i Borre for en skolelærer. Forrest fra venstre er det: 9. Sidse Sophie (1841), moren Kirsten Pedersdatter (1801), 10. Else Margrethe (1843), faren Lars Hemmingsen (1800) samt 7. Hemming (1837).

Nedenfor kommer historien om disse 9 søskende og deres liv og familier. De omtales  ikke i den rækkefølge de er født, og vi begynder med drengen til højre på fotoet.

7. Hemming Larsen

Hemming Larsen er drengen til højre på det gamle foto, som blev født den 25/9 1837 i Magleby. Hemming var den yngste af de fire sønner, og de 3 ældre brødre har altså ikke kunnet komme med til fotografen.

Hemming udvandrede den 31/7 1862 til Tandil i Argentina som 24-årig og var blandt de første der kom dertil. Han kaldte sig senere ‘Jaime Larsen’, formentlig fordi forbogstavet h på spansk er stumt, så ‘Hemming’ ikke var praktisk.

Han rejste ikke alene, for hans to ældre søstre Ane Kirstine og Ane Marie sejlede også med. Og 2 af hans ældre brødre må også være rejst med eller rejst i forvejen.

Senere fulgte mange flere mønboer efter, og en lærer på den danske skole i Tandil, som skrev nogle artikler om de danske indvandrere i Argentina i 1909 og 1910, fortæller at af de godt 150 danskere der var kommet til Tandil var ca. 100 fra Møn, så i gamle dag sagde man i Tandil, at Danmark bestod af Møn med omliggende øer! Læs mere om Tandil og den gamle artikel om udvandrerne i historie Fra Møn til Argentina.

Den anden historien om udvandrerne til Argentina her på hjemmesiden om Lars Pedersen – eller Pedro Mandemark – der var skrædder i Mandemarke og udvandrede med sin familie i 1865 – hører sammen med historien om Hemming Larsen. Måske er det Lars Pedersen der har syet det fine jakkesæt som Hemming har fået på ved besøget hos fotografen? Da han var født i 1837 og faren døde i 1850, har han altså højst været 13.

Det vides også at Hemming i sommeren 1857, hvor han var næsten 20, havde været med ved barnedåben af skrædder Lars Pedersens første barn Anne Marie Pedersen måske som ‘fadder’, og at hans daværende kone Kirstine Christiansdatter havde arbejdet sammen med Hemmings storesøster Ane Kirstine Larsdatter (barn nr. 3) inden hun i 1862 rejste til Argentina. Hun sendte breve hjem til Møn og fortalte om mulighederne i Argentina, og det siges at det var disse breve som også overbeviste Lars Pedersen om at rejse til Argentina i 1865 sammen med sin anden kone Maren Kirstine Jørgensdatter og i alt 4 børn.

Hemming selv vendte efter 6 år tilbage til Møn og giftede sig her med den 31-årige Bodil Kirstine Larsen i Keldby kirke den 25/9 1868. Hendes forældre var også født i Keldby og det var deres forældre også, bortset fra hendes farfar der kom fra Ullemarke (i Keldby sogn). Hemming må kort efter være rejst tilbage til Argentina med sin kone, for hun føder den første af deres 4 piger året efter i Tandil den 2/11 1869.

Deres 3 næste børn bliver også født i Tandil, hvor Hemming, der i Argentina kaldes ‘Jaime’, dør som 63-årig den 12/8 1901. Bodil Kirstine dør 22/2 1914 og begge ligger begravet på den danske kirkegård i Tandil (Cementerio Danes de Tandil).

3. Ane Kirstine Larsdatter

Hemming havde også en storesøster Ane Kirstine Larsdatter som var født 18/3 1829 (hun var jo datter af Lars Hemmingsen og fik derfor efternavnet Larsdatter).

Hun ankom til Argentina i 1862 som 32-årig sammen med sin lillebror Hemming og sin søster Ane Marie.

Ane Kirstine, som kaldte sig ‘Cristina’, blev gift med Peter Salmenius Martensen, der var født 7/9 1839 i Nørre Tranders ved Ålborg. Han var kommet til La Plata i Argentina allerede i 1856 som 16-årig.

Hvornår de blev gift vides ikke, men deres første barn bliver født den 29/1 1867 i Tandil, hvor de også får deres næste barn. Om de rent faktisk blev ‘lovformeligt’ gift vides ikke, for deres børn blev ved dåben i den Engelske kirke angivet som ‘uægte’ i kirkebogen, altså født udenfor ægteskab! Måske har deres situation været den samme som for Ane Marie Larsdatter og Christian Mathiasen, der omtales i næste afsnit?

Den 15/11 1869 får de tvillinger i Tres Arroyos, hvortil de må være flyttet, og i 1874 er de flyttet videre til et sted ved Rio Negro. Her lever Peter til 1926, hvor han dør som 86-årig efter også at have været gift med en fransk dame. Så han har haft et begivenhedsrigt liv i Argentina igennem 70 år!

6. Ane Marie Mathiasen (Larsdatter)

De havde også en søster Ane Marie Larsdatter f. 6/1 1835 i Magleby, der sammen med dem emigrerede som 26-årig den 31/7 1862 til Tandil, hvor hun kaldtes ‘Anna Maria’ og allerede den 25/12 samme år blev gift med Christian Mathiasen (se historien nedenfor).

Ane Marie og Christian Mathiasen ved sølvbrylluppet i 1887 (hun var barn af Lars Hemmingsen og født Larsen)

Hun levede hele sit liv i Tandil og fik som 44-årig det sidste af 13 børn (der ikke alle overlevede). På fotoet til venstre ses hun med sin mand ved deres sølvbryllup i 1887. Hun døde som 67-årig i Tandil i 1902.

Et af børnene, Jens Frederik Mathiasen (7/5 1876 – 19/11 1939), blev gift i Tandil den 25/5 1900 med Anna Maria Larsen (23/5 1882 – 24/10 1954).

Hun var datter af Niels Peter Larsen der kom fra Elmelunde og i 1879 blev gift med Birthe Birgitte Larsen som kom fra Tillitse, Maribo og var rejst fra Hamborg til Tandil den 6/9 1877).

Anna Marias mor fik i øvrigt 14 børn (som man kan se på hendes stamtræsprofil på Geni,) hvoraf vist nok 11 levede, så det har bidraget kraftigt til den danske koloni i Tandil, hvor hun levede hele sit liv. Hun blev 73 og kom selv af en stor søskendeflok på 9.

Ane Marie på sølvbryllupsfotoet fik altså en svigerdatter, der hed Anna Maria, ligesom hun selv blev kaldt. Der findes et foto med svigerdatteren Anna Maria Mathiasen ved hendes 70 års fødselsdag, hvor hun som gammel sidder omgivet af en masse af sine efterkommere. (Fotoet er ‘interaktivt’ på Geni.com, som linket henviser til, så man kan få vist navnene på personerne når man peger på dem, men hvis du ikke kan få linket til at virke åbnes det lille foto nedenfor på ny fane uden navnevisning ved at klikke HER).

I forgrunden på fotoet der har har været taget 23/5 1952 sidder en lille pige med krøllet hår som hedder Marta. I baggrunden til venstre står hendes mor Henriette Petersen (f. Matiasen i 1905), der levede i Tandil til sin død som 80-årig i 1986. Henriette var datter af Jens Frederik Mathiasen, som jo var søn af Ane Marie og Christian Mathiasen på fotoet. De er altså oldeforældre til den lille pige på fotoet, Marta Irene Radeke, som har bidraget med mange af de oplysninger og fotos der indgår i denne historie om Lars Hemmingsen og hans efterkommere. Så stor tak til Lars Hemmingsens tipoldebarn, der som pensionist har kastet sig over slægtsforskningen på Geni.com sammen med en anden efterkommer, Kjeld Vennike. (At de to så i dag bor i henholdsvis Tyskland og Californien har jo med internet og mail ikke været noget problem).

Men tilbage til historien om Lars Hemmingsens datter Ane Marie. I en gammel beretning – formentlig fra et af hendes børn – kan man læse om forholdene i Tandil ‘i gamle dage’, hvor den omtalte Fugl var en af de første danske pionerer der kom til Tandil. Deres danske har nok ligget lidt fjernere, selv om man helt ned til 4. generation sendte sine børn i dansk skole en dag om ugen, som et oldebarn til Christian Mathiasen selv har fortalt. Ved afskriften kan der også være kommet lidt flere stavefejl:

“Der var jo mange Ting, der savnedes, for a Danske kune være helt tilfredse. Her var ingen Kirke, hvor man kunde søge Hjelp ved barnedaab, Brudevielse og Begravelse. Her var nok en Katolsk Kirke, men Præsterne her vilde ikke betjene Protestanter ved nogen af de nævnte Lejligheder. Saa motte Fugl træde til. Allerede i 1862 forefaldt det første Dødsfald, det var Provstesønnen Thorvald Petersen fra Nakskov. Nu maatte Fugl gøre Tjeneste som Præst ved Begravelsen, og da protestanter heller ikke maatte blive begravede paa den Katolske Kirkegaard, blev den unge Mand jordet i et Hjørne af Fugls “Quinta” [‘quinta’, som også betyder ‘femte’, er en mindre landejendom – afhængigt af arealet taler man om ‘Quinta’ eller ‘Finca’ som de mindste ejendomme og ‘Estancia’ som de største på tusindvis hektarer, og midt imellem dem har man ‘Chacra’, red.tlf.]. – Samme Aar ankom Christian Mathiasen´s Fæstemø fra Danmark, og de vilde gerne giftes, men der var endnu den Gang ikke indført Civilregistre i Argentina. Vielser besørgedes af Præsterne, men de vilde alstaa ikke vie Kættere. Christian Mathiasen mente, at naar de to var enige, kunde de vel godt begynde deres Ægteskab og saa faa den kirkelige Vielse, naar der en Gang kom en protestantisk Præst. Men det vilde Marie Larsen [Ane Marie Larsdatter] ikke. Hun havde i en Aarrække tjent hos Pastor Ingerslev i Magleby og senere i Lyngby, og havde lært Respekt for Formerne. Hun ville ikke flytte in i sit nye Hjem uden en Form for Ægtevielse, saa Fugl maatte træde til. En kirkelig Vielse mente han sig ikke berettiget til at forrette, men en borgerlig Vielse kunde han vel foretage. Der blev opsat et Dokument, hvori Ægtefællernes Navne, Fødselsaar, Dato og Fødested samt ligeledes Forældrenes Navne med den nødvendige Betegnelse anførtes, og videre meddeltes det, at de nævnte to Personer nu indgik Ægteskab. Dokumentet blev undertegnet af alle de tilstedeværende Danske. Det var Juledag 1862. Den 5. Mai 1867 fik deres Ægteskab den Kirkelige Velsignelse af en engelsk protestantisk Præst, Powel fra Buenos Aires….”

Ane Maries mand Christian Mathiasen, der var født i Sømarke den 20/11 1835, var en af de 16  der i slutningen af juli 1859 rejste fra Møn til Tandil (det er en lang rejse som man kan se af dette satellitfoto af jorden). Han blev som det fremgik af historien ovenfor gift med Ane Marie som 27-årig i 1862 i Tandil, og levede her indtil han døde af halskræft i 1889 som 53-årig. På hans blad af stamtræet på Geni er indlagt en længere spansk tekst, som med hjælp fra bl.a. Google translate her gengives på dansk:

Fra bogen “Mellem Sofie og Tovelille” af Maria Bjerg: Som John Fugl fortæller i sine erindringer (Det Kongelige Bibliotek i København har det oprindelige manuskript af John Fugls erindringer), havde han mødt sin ven Christian Mathiasen på en tur langs  Møns klint om eftermiddagen i pinsen 1859. Efter at have hørt historien om livet i nybyggerlandet ved Tandil og mulighederne der åbnede sig på pampashorisonten, fortalte Mathiasen historien om Fugl til andre i landsbyen. Historien spredtes over den østlige ende af øen, og i løbet af et par uger havde han og flere venner og venner af venner fortalt Fugl, at de også ønskede at bosætte sig i Argentina. I alt seksten mennesker indledte rejsen i juli 1859. De var Margrethe Larsen, Christian Mathiasen, Carl Broberg og hans kone, Filip Mackeprang og hans fem sønner, Manuel Eigler, Thorvald Petersen, Peder Nielsen og Dorothea og John Fugl samt en der hed Maigren. Brobergs kone fik cholera i Hamburg og døde, mens der om Maigren ikke  vides andet end at han kom til Buenos Aires. De skulle blive den første tråd af en kæde af sociale relationer, der medførte en betydelig tilstrømning af indvandrere fra Maribo til Tandil i løbet af 1860’erne og 1870’erne. De fleste af dem der fulgte det spor der blev åbnet af de første indvandrere var fra Magleby, et område på det østlige Møn som ud over Magleby landsby og dens kirke, omfattede landsbyen Sømarke, Stubberup, Busende, Mandemark og Busemarke. I den region levede i 1860 omkring 1450 sjæle (Statistisk Tabelvaerk, Folketaelling 1860 Tabelkommissionen, Danmark 1862). Klintholms og Liselunds herregårde var nogle af de vigtigste steder til beskæftigelse af arbejdere og små lejere, hvis “teniencias” [fæstegårde? ‘Tenencia’ betyder uopsigelighed, red. tlf.] ikke var tiltrækkelige til at brødføde alle medlemmer i deres familier. Efter at Fugl ankom til Tandil var flere af de tidlige danskere ansat af pioneren: Grethe Larsen, Peder Nielsen, Manuel Eigler, Thorvald Petersen, Filip Mackeprang, og Christian Mathiasen forlod Buenos Aires mellem marts og april 1860 for at tage imod Fugls jobtilbud i Tandil.

Disse to buster af Christian Mathiasen og Juan Fugl står i dag i haven ved den danske kirke i Tandil

Ægteskabet mellem Christian Mathiasen og Anne Marie Larsdatter var det første ægteskab der blev udført af Juan Fugl, indtil en tysk eller engelsk præst ankom fra Buenos Aires. Deres ægteskab er registreret som nummer 1 i den første bog for den protestantiske menighed af Tandil, som blev grundlagt den 27. oktober 1864 af Juan Fugl.

Som Fugl skriver (1973, s. 97): “Christian Mathiasen og Peter Nielsen – de unge mænd, der rejste med mig – gav  jeg to gårde til at arbejde på i fællesskab, og jeg gav dem heste, redskaber og frø. Efter to års arbejde på denne måde købte de gårde, værktøj og alt nødvendigt til arbejdet, endda et tærskeværk fra Europa, så de kunne fortsætte på egen hånd.”

Historien fra den senere skolelærer Lars Bækhøj (2011, s. 30-31) supplerer dette: “I 1872 købte Adolf Petersen to gårde fra Peder Nielsen (…) Peder Nielsen havde i nogen tid haft en høstmaskine. Muligvis var det en slags selvbinder, fordi det siges at der skal være en mand på maskinen til at tage imod korn negene. Det menes, at disse maskiner blev brugt på Sjælland omkring 1880 (…) Christian Mathiasen havde et tærskeværk han havde modtaget fra Juan Fugl. Det var helt sikkert af dansk oprindelse. Det blev trukket af af heste og kunne kun tærske kornet; det kunne ikke rense eller sortere dem, og han brugte det ikke hvert år.”

Juan Fugls ejendom (årstal for foto ukendt)

Læs også beskrivelsen her på hjemmesiden ‘Fra Møn til Argentina’ som læreren Lars Bækhøj på den danske skole i Tandil skrev i 1910.

8. Maren Kirstine Larsdatter

Maren Kirstine Larsdatter blev født 23/7 1839 i Magleby og blev selvfølgelig konfirmeret i Magleby kirke da hun var 14.

Som 23-årig bliver hun i Stege kirke gift den 10/5 1863 med Jens Peder Pedersen Grothe, som stammede fra Taastrup, Keldby. I Keldbylille får hun allerede den 16/1 1864 sit første og eneste barn, Lars Peder Pedersen “Blas” Grothe.

Den 28/9 1868 emigrerer hun til Tandil sammen med sin mand og sønnen Lars på 4, hvis navn på spansk bliver til ‘Blas’. De ankommer til Tandil den 2/1 1869, så rejsen har altså taget godt 3 måneder! Hendes mand dør som 66-årig i Tandil den 20/5 1894, og hun dør samme sted den 20/12 1917 som 78-årig.

Afsnit af en tale af Juana Alice Larsen de Rabal – utvivlsomt til ‘Blas’:

… I år 1867, efter en rejse som var både hensynsløs og usikker, ankom et ungt par sammen med en dreng på bare 4 år. Hun var søster til Ane Marie Larsdatter (som blev gift med Christian Mathiasen). Manden var Jens Peter Pedersen Grothe og drengen var Lars Peder Pedersen “Blas” Grothe, som var født på øen Møn med kridtklipperne ved Østersøen, den 16. januar 1864 …”

‘Blas’ bliver som 20-årig gift i 1884 i den protestantiske kirke i Tandil med Johanne Marie Christoffersen, der var født i Busemarke 25/6 1859, som altså må være kommet til Tandil før 1884, hvor de den 17/1 1884 også får sønnen Henrick (Enrique) Petersen Grothe som det første af tre børn. Sandsynligvis er ‘Blas’ taget til Danmark som 19-årig for at hente sig en kone. Det har han gjort godt, for dagen efter hans 20-års fødselsdag nedkom hun i Tandil med deres første barn, og samtidig med hans dåb den 26/2 1884 bliver de også gift!

Henrick blev både født og døde i Tandil, men på det gamle foto hvor han står i hvidt til venstre med thekanden, har han i alt fald været lidt omkring. Som man kan se af navnene på de andre er de også alle danske af første eller anden generation.

Hans lillesøster Maria Casilda Madsen (Grothe Petersen) lever hele sit liv i Tandil fra 1891-1931. Hun har dog været på besøg i Danmark sammen med sin mor Johanne, da der findes en registrering af at de i 1902 sejlede tilbage til Argentina.

Maria Casilda bliver gift med Valdemar Kristian Madsen som også levede hele sit liv fra 1883-1957 i Tandil. Valdemar bliver på spansk til ‘Baldomero’, hvad der også lyder bedre. Han var det man i dag kalder ‘andengenerations indvandrer’, for hans far stammede fra Nakskov og hans mor Ane Lucie Pedersen Madsen var født i Mandemarke den 15/1 1863, som barn af Kirstine Kristiansdatter og Lars Pedersen.

Det var skrædderfamilien som forlod Mandemarke i 1865 og rejste til Tandil, hvor de føjede ‘Mandemark’ til deres navne. Skrædderen blev kendt som ‘Pedro Mandemark’, som du kan læse om i historien om ‘Pedro Mandemark‘ hvis du ikke allerede kender den.

Maria Casilda og Baldomero, som altså begge er efterkommere af udvandrere fra Østmøn, gifter sig “med en af vore egne”, som de sikkert kunne have sagt det på den brede østmønske dialekt!

2. Hendrik Larsen

Hemming og Ane Kirstine havde også en bror Hendrik Larsen f. 27/10 1827 i Magleby, som ikke var så flyvsk som dem.

Han blev gift som 26-årig i Stege kirke og levede hele sit liv i huset i Langgade 44 i Stege, hvor han døde som 75-årig den 10/12 1902. Se bare dette flotte foto fra bogen ‘Stegebilleder’ fra 2009:

Hendrik Larsen med familie foran Langgade 44 i Stege 1902. Skomageren hilser med kasketten, og børnene har taget dukkevognene og modelskibet med ud til fotograferingen

I porten står Hendrik Larsen med det store skæg og har løftet kasketten til hilsen. Hende der kigger ud af stuevinduet til højre for porten skulle være hans kone Karen Kirstine Johansen, som var 3 år yngre end ham. Hun blev ligesom ham 75 og døde i 1906. Damen i vinduet til venstre for porten skulle være deres yngste datter Ella Sofie Larsen, som var født i 1867 og aldrig blev gift. Hun var døv og arbejdede som syerske, og må have haft den lille bolig i forhuset til venstre for porten. Familien helt til venstre og damen i sort ved nedløbsrøret har været familien i nabohuset (det passer også med registreringerne ved folketællingen i 1901).

Ejner Christiansen med kone og børn (sikkert i et fotostudie i Shanghai i 1923)

Hendrik og Karen Kirstine fik mange børn (links til Geni): Karen Marie Kirstine JensenJohanne Petrea ChristiansenMaren Elisabeth Christiansen MøllerHemming Marius Augustinus LarsenBetty Jakobsen HollenderElla Sophie Larsen og Johannes Peter Larsen.

Den ældste blev gift som 30-årig i Stege Kirke i 1885 og fik sit første barn i Buenos Aires i 1886!

Den næstældste Johanne Petrea blev gift som 20-årig i Stege Kirke og fik alle sine børn i løbet af de næste 10 år: Peter Theodor Christian Henrik ChristiansenNiels Alfred Johannes ChristiansenKaren Kirstine Margrethe Struck og Axel Ejner Christiansen

Den sidste kaldet Ejner blev gift som 28-årig med Bodil Kristine Hansine Jakobsen i Stege Kirke i 1915. Mere overraskende er, at de fik deres første barn Else Johanne Vennike Hansen året efter i Shanghai! Yderligere 2 børn fulgte efter samme sted, og de ses alle foreviget på fotoet ovenfor, som må være taget i forbindelse med deres yngstes barnedåb i sommeren 1923. (Link til hele familiens stamtræ med udgangspunkt i datteren Else kan åbnes med Flash ved at klikke HER). Om Ejners liv er der her fortalt følgende:

Axel Ejner Christiansen blev født den 30/3 1887 i Stege.
Han var det yngste af 4 børn af Christen Christiansen, som var skomagermester, og Johanne Petrea Christiansen, som var distriktsjordemoder i Stege. Hun var født 29/3 1857 i Langgade i Stege af skomager Hendrik Larsen, som var søn af Lars Hemmingsen fra Magleby, og Karen Kirstine Johansen.
Axel Ejner, som i det daglige kun blev kaldt Ejner, havde en ældre bror, Niels Johannes Alfred, som døde 11 år gammel den 21/7 1891, hvor Ejner var kun 4. Forældrene havde et problemfyldt ægteskab og inden 1901 blev de skilt.
I Stege var der en ung pige, Bodil Kristine Hansine Jabobsen, som var 7 år yngre end Ejner. Hendes mor var død som 40 årig, så Bodil flyttede i en alder af 5 ind hos sin moster Anne Cathrine Nielsdatter og hendes mand Christian Johannes Vennike. Christian var baadfører i Stege og hans bror Ludvig Andreas Vennike, der var havnefoged i Stege, boede også hos dem. Bodils nye adoptivforældre havde ingen børn selv.
Vennikes elskede lille Bodil og de ønskede et godt liv for hende, så de søgte efter en egnet mand og fandt Ejner. Han var en intelligent ung mand med en god sans for humor. De var meget imponerede over Ejner og besluttede at han skulle giftes med den lille Bodil. De arrangerede et ægteskab og indvilligede i at betale for Ejners uddannelse.
Vennikes på Møn var traditionelle søfarende, så de syntes Ejner skulle uddannes i søfart. Han startede derfor på den berømte Bogø Navigationsskole, som ligger på Bogø nær Møn. Ved folketællingen i 1906 er Ejner fundet på Bogø Navigationsskole, hvor han var 18 og den yngste i sin klasse.
Efter endt uddannelse blev Ejner ansat i Det Store Nordiske Telegrafselskab A/S, hvis mål var at skabe et verdensomspændende telegrafsystem.
Det er morsomt at tænke på at telegrafkablet i Danmark startede på det østlige Møn, mere præcist i Pomlerende, og herefter fortsatte forbi Dueodde på Bornholm og videre over Østersøen, hvor søkablet endte i Skt. Petersborg. Så Ejner har som mønbo sikkert syntes det var spændende at deltage i dette enorme projekt.
Omkring 1910 rejste han med tog til Shanghai i Kina. I Shanghai blev han ‘første officer’ på et kabelskib, som formentlig har skullet fortsætte kabelnedlægningen.
Men som han havde lovet Bodil og familien Vennike, sejlede Ejner den 25/7 1915 fra Shanghai til Stege for at blive gift. Ejner og Bodil blev gift 21/11 1915 i Stege. Ejner var 28 og Bodil blev 21.
De flyttede til Shanghai, hvor de fik 3 børn: Else Johanne Vennike blev født 9/11 1916, Erik Vennike blev født 29/9 1818 og Birthe Vennike (Bitten) blev født 17/7 1923. Inden længe blev Ejner blev forfremmet til kaptajn for kabelskibet CS Pacific.
I 1927 rejste hele familien til at Stege på besøg og i en alder af 9 blev Erik indskrevet i Bogø Kostskole. Året efter rejste familien tilbage til Shanghai, mens Erik til sin ærgrelse måtte blive tilbage på Bogø Kostskole.
I 1932 sendte Ejner sin familie hjem til Danmark, både hans mor og de to døtre. De sejlede afsted med skib og ankom til Colombo på Ceylon (nu Sri Lanka) den 16. juli.
Han var blevet tilbage i Shanghai for at færdiggøre sine forretningsanliggender, men døde af kolera allerede den 19. juli. Så da familien ankom til Hamburg den 19. august har de vidst, at de ikke ville se ham mere. Det må have været barskt!
Han blev kun 45, og hans aske blev i første omgang begravet på en kirkegård i Shanghai, men senere blev den sendt til Danmark og nedsat på Stege Kirkegaard i familien Vennikes gravsted den 30/11 1932.

Datteren Else, der som nævnt var født i Shanghai, blev som 25-årig gift i København med Svend Ove Valdemar Hansen og fik 4 børn. Hele familien udvandrede sidst i 1950’erne til Californien, hvorfra sønnnen Kjeld Vennike Hansen siden 2013 har arbejdet med at udarbejde sin egen og andre familiers stamtræ. I den forbindelse har han opdaget at han deler forfædre fra Møn med mange andre, idet som han selv udtrykker det: After the Swedish war and a horrible plague, there were only 680 inhabitants on Moen. Entire families were lost, so we are descendants of the survivors! 

Kelly har sammen med Marta, der selv er 4. generations efterkommer af danske udvandrere til Argentina (og de deler mange forfædre), som allerede nævnt bidraget med en række oplysninger til hjemmesiden her om udvandrerne fra Møn, som har givet anledning til ikke blot denne men også flere andre historier. Så stor tak til bidragsyderne!

4. Peder Larsen

Peder Larsen levede og døde i Magleby. Peder Larsen var født 18/10 1830 i Magleby og blev gift som 27-årig i Magleby 23/10 1857 med den 29-årige Bodil Christine Christensdatter, som var født 15/12 1828 i Magleby.  Peder Larsen døde 10/11 1894 i Magleby som 64-årig. De fik også alle deres 5 børn i Magleby.

Den yngste var Lars Peter Larsen f. 29/12 1868 i Magleby. Han rejste på et tidspunkt også til Tandil, hvor han jo havde både sin farbror Hemming og sin faster ‘Christina’. I Argentina blev Lars Peter kaldt ‘Blas Pedro’.

Han blev gift med Hedvig Birgitte Maria Larsen, som var født i Tandil den 4/6 1876 og blev kaldt ‘Maria’. Hendes forældre var Peder (Pedro) Larsen og Ane Margrethe (Ana Margarita) Larsen, der som navnene afspejler var danske, han var født i Borre mens hun kom helt fra Lolland – for altså begge at ende i Tandil!

9. Sidse Sophie Matiasen

Sidse Sophie Mathiasen, den unge pige til venstre for moren på det store familiefoto der indledte denne historie, blev født den 4/5 1841 i Sømarke, som alle de 9 andre søskende.

Da hun var 30 blev hun gift i Magleby kirke med Frederik Mathiasen. Formentlig levede hun hele sit liv i Sømarke, hvor hun døde 18/4 1907 (65). 

Sidses mand Frederik Mathiasen var født i Sømarke 2/1 1840, hvor han døde 17/2 1900 (60).

En af deres sønner Lars Peter blev gårdejer i Sømark, som man kan se af fotoet af hans gravsten. Måske har det været en af de gårde, der gik i arv gennem flere generationer. Og det var meget sædvanligt, som den næste historie også viser.

Indskud om familien Mathiasen

Der var ikke meget ‘udvandrerblod’ hos Sidse Sophie og Frederik eller deres efterkommere. Men det var der så til gengæld hos mange af Frederiks 8 søskende, idet Frederiks forældre, gårdfæster Mathias Larsen og Kirsten Jensdatter i Sømarke, fik i alt 9 børn:

a) Maren Kirstine Christiansen f. 1828, b) Jens Mathiasen f. 1830, cSophie Mathiasdatter f. 1831, d) Lars Mathiasen f. 1834, e) Christian Mathiasen f. 1835, f) Peder Mathiasen f. 1837, (Frederik Mathiasen f. 1840 er selv født på denne plads i rækkefølgen), g) Karen Kirstine Mathiasdatter f. 1842 og f) Hans Peder Mathiasen f. 1848.

Deres mor Kirsten, som var født 31/10 1802 i Sømarke som Kirsten Jensdatter Frimand,  blev gift som 23-årig med Mathias (f. 3/5 1800) den 25/8 1826 i Magleby kirke.

Fra hun var 26 fødte hun 9 børn i løbet af 20 år fra 1828 til 1848, og hun levede hele sit liv i Sømarke fra sin fødsel til sin død (som 69-årig 29/10 1872), lige som sin mand Mathias, som var født 3/5 1800 og døde som 71-årig 16/8 1871.

Hendes forældre var også selv født i Sømarke i henholdsvis 1777 og 1782 og deres forældre, dvs. hendes 4 bedsteforældre, var også alle fra Møn: Magleby, Hjelm, Mandemarke og Sømarke. Hendes morfar Rasmus Frederiksen var født i Mandemarke i 1742 og døde som 77-årig i Magleby (evt. blot et sted i Magleby sogn, idet der i Maglebys kirkebog ikke altid anførtes de præcise stednavnene). Hendes mormor Kirsten Hansdatter var født 30/12 1743 i Sømarke og døde som 76-årig i Sømarke 8/7 182o. Hendes far Hans Pedersen levede også hele sit liv i Sømarke fra sin fødsel til sin død (1696-1775, han blev altså 79), og det havde også begge hans forældre også gjort: Faren Peder Nielsen (1665-1739, blev 74) og moren Maren Hansdatter (1665-1736, blev 71).

Så alle de 9 søskende, som blev født i Sømarke fra 1828 til til 1848, havde altså også en mormor og morfar som altid havde levet i Sømarke, ligesom en oldefar og begge hans forældre havde (de 2 ud af 8 tip-oldeforældre). Så de havde altså forfældre over 150 år tilbage som gennem 4 generationer havde levet i Sømarke!

Lad os tage dem en for en for at få et indtryk af tiderne den gang.

Maren Kirstine Mathiasdatter, sønnen Christian Frederik Christiansen og hendes bror Lars Mathiasen. (Manden til højre er således ikke faren Poul Christiansen, som man ellers kunne tro)

a) Frederiks søster Maren Kirstine Christiansen, f. 26/12 1828 i Sømarke, boede stadig hjemme hos forældrene ved folketællingen 1/2 1860, men blev herefter som 32-årig blev gift med Poul Christiansen (der senere blev kaldt Pablo) den 7/4 1861 i København, halvanden måned før deres første barn Christian Frederik Christiansen blev født 31/5 1861.

Sønnen er den unge mand i midten på fotoet til venstre, som senere kaldte sig ‘Federico’ efter at han som 18-årig den 1/11 1879 var rejst til Argentina. Han blev gift og fik 8 børn i Tandil, hvor han levede til sin død 13/5 1933 (71).

Hendes bror Lars Mathiasen til højre på fotoet var i 1862 sejlet til Argentina sammen med sin lillebror Hans Peder Mathiasen og Ane Kirstine og Ane Marie Larsdatter og Hemming Larsen. Hans Peder Mathiasen rejste i øvrigt tilbage til Danmark i 1868 sammen med Hemming Larsen for at finde en ægtefælle. Det lykkedes for Hemming men ikke for Hans Peder!

Maren Kirstine fik sit næste barn i København den 31/7 1862, der døde inden han var fyldt 2. Men så må også de være rejst over til sønnen Argentina, for det tredje barn blev født i Tandil den 22/7 1867 (men døde efter 10 måneder).

Mellem 1862 og 1867 er hun og manden altså også kommet til Tandil, hvor de har været sammen med landsmænd. Den 13/9 1868 føder hun sit fjerde barn i Tandil, der dør som 16-årig samme sted.

Om hendes femte barn Mathea vides kun, at hun levede længe nok til at blive gift Jørgensen og få et barn, der også selv blev gift med en dansk efterkommer efter navnet at dømme, Theodoro Ramón Christiansen, og de fik adskillige efterkommere! Om det har været en trøst for Maren Kirstine er ikke til at vide, for der foreligger oplysninger om yderligere 4 fødsler men intet andet.

En ting der dog ikke er tvivl om er, at hun og manden på et tidspunkt har forladt Tandil og er rejst tilbage til Danmark, idet de begge døde på Skodsborg Sanatorium i København, hun 29/12 1911 (83) og han 31/8 1912 (76).

Statistikken fortæller, at fire ud af ti danskere vendte hjem igen. Det var ikke helt nemt at klare sig i Argentina, og så var der jo hjemveen – eller andre grunde. Det argentinske indvandrerarkiv viser, at der mellem 1890 og 1930 rejste 11.068 danskere ind i Argentina, hvoraf 4.504 rejste ud igen.

Men Frederik havde flere søskende:

b) Jens Mathiasen, f. 20/2 1830 og døbt i Magleby kirke, udvandrede som 31-årig til USA i 1862.

c) Sophie Mathiasdatter, f. 4/12 1831 i Sømarke. Hun blev gift som 25-årig i Magleby Kirke med en fra Dame på Vestmøn og de fik 8 børn inden hun var 40 og hun levede til hun var 70.

d) Lars Mathiasen, f. 20/2 1834 i Sømarke, udvandrede som 28-årig til Tandil den 31/7 1862. Han blev mange år senere blev gift med den meget yngre Karen Kirstine, som var født i Råbylille 9/12 1855 og var udvandret til Tandil 21/8 1873, hvor hun blev resten af sit liv. Deres første barn fik hun som 18-årig 5/12 1874 (hvor Lars var 40) og det sidste af fire børn som 27-årig 18/8 1883. Hun døde allerede som 32-årig den 18/1 1888, mens han først døde den 6/9 1912 som 78-årig.

e) Christian Mathiasen, f. 20/11 1835 i Sømark, som vi allerede har hørt en masse om under historien om Ane Marie Larsdatter, barn nr. 6 af Lars Hemmingsen, som han blev blev gift med. De 2 brødre Frederik og Christian giftede sig altså med de to søstre Ane Marie og Sidse Sophie!

f) Peder Mathiasen, f. 14/10 1837 i Sømarke, døde som 72-årig og blev begravet i Magleby Kirke. Det mest ‘eksotiske’ ved ham var navnet på hans kone som han vist fik 4 børn med: Marie Emmarentze Charlotte Cathrine Mathiasen, født Christiansen Knudsen. Forklaringen på det pompøse navn er formentlig at faren som var født i Sømarke bare hed ‘Knud Christiansen’, mens hendes mor ‘Lise Christiansdatter Hindborg‘ stammede fra Liselund, hvor hun levede fra 1808 til 1887. Hun fik heller ikke flere børn men havde jo også brugt fire fornavne på datteren.

Det var de 6 ældre søskende til Frederik Mathiasen, som var født i Sømarke 2/1 1840, hvor han som nævnt levede til sin død 17/2 1900 (60), og bl.a. fik en søn Lars Peter der blev gårdejer i Sømark, som man kunne se af fotoet af hans gravsten. Men Frederik fik også 2 yngre søskende, om hvem der alene vides følgende:

g) Karen Kirstine Mathiasdatter,  f. 5/5 1842 i Sømarke. Som 27-årig fik hun et barn i Sømarke, der ikke vides mere om. Men som 50-årig i 1893 udvandrede også hun til Tandil!

h) Hans Peder Mathiasen, f. 6/4 1848 i Sømarke, udvandrede til Tandil 31/7 1862 som 14-årig.  Men så vides der ikke mere om hans liv der.

Ud af i alt 9 søskende udvandrede altså de 5 til Tandil, mens en enkelt bror ‘nøjedes med’ at udvandre til USA.

Sidse Sophie og Frederik, som blev gift og levede hele deres liv i Sømarke, har altså oplevet at 5 af hendes 9 søskende og 5 af hans 8 søskende alle udvandrede til Tandil iArgentina – især i 1860’erne. Derudover udvandrede også en af hans brødre i 1862 til USA.

10. Else Margrethe Christiansen

Else Margrethe Christiansen, f. Else Margrethe Larsdatter den 15/1 1843 i Magleby, er den yngste pige i midten på det gamle foto. Hun bliver gift i 1867 som 23-årig med Carl Christian Christiansen i Tandil, hvor hun dør allerede som 33-årig 20/10 1874, så også hun er som de fleste af sine søskende rejst til Tandil, sikkert i 1867.

Hendes mand var født 5/4 1835 i Alslev på Falster og kommer til Argentina i 1859 som 23-årig. Da han bliver gift med Else Margrethe er han 31, og han dør allerede som 39-årig i Tandil 18/10 1874.

De når kun at få et barn Kirsten Elisa f. 25/3 1869 i Tandil. Hun bliver først døbt som 2-årig 1/10 1871. Det er næppe det der gør hendes livsforløb usædvanligt, men som 20-årig bliver hun gift i 1890 – utvivlsomt i Danmark, idet hendes mand Hans Peder Rasmussen ikke ser ud til at have flyttet sig fra Heininge Skole i Sorø. Deres første barn fødes der i 1891, og det gør de øvrige også. Hun dør i Slagelse 12/1 1895 som 85-årig, og han dør samme sted nogle måneder senere 22/5 1855 men så er han også blevet 91.

Så Kirsten Elisa er vist et af de få børn, som blev født af danske udvandrere i Tandil, der senere selv er udvandret til Danmark! Måske kan man kalde det ‘hjemvandret’?!

1. Hans Larsen

Hans Larsen f. 19/5 1826 i Magleby, d. 17/3 1904 i Borre (77), så han flyttede sig ikke så langt, men det gjorde hans børn. Han blev gift i Magleby Kirke 28/3 1856 med Bodil Cathrine Hemmingsdatter), han fik med hende og sin næste kone (Ane Kirstine Nielsdatter) i alt 8 børn, hvoraf  de 3 emigrerede, en til Tandil og 2 til Nebraska:

  1. Lars Peder Hansen f. 16/6 1855 i Borre Sogn som 27/4 1882 udvandrede som 26-årig til Tandil, hvor han levede til sin død som 73-årig den 25/2 1929 uden at gifte sig!
  2. Rasmus Hansen f. 27/10 1858, død 17/4 1945 (86) i Marquette, Nebraska, USA.
  3. Ane Marie Hansen, f. 10/11 1862 i Nyborre, død 4/5 1929 (66) i Marquette, Nebraska.

5. Karen Sophie Larsdatter

Karen Sophie Larsdatter, f. 15/8 1833 i Magleby.

På fotoet øverst er der lidt tvivl om pigerne på fløjene på bagerste række, men Karen Sophie er i hver fald den der står i midten.

Hun flytter som 33-årig til Stege i 1866 og bliver gift. Allerede 7 år efter dør hun uden at efterlade sig børn den 24/10 1873 i Stege som 40-årig.

Foreløbig afslutning

Med omtalen af Karen Sophie har vi været rundt om alle Lars Hemmingsens 10 børn og pigerne på det gamle foto.

Resten af historien drejer sig om tiden indtil fotoet i 1859 blev taget i 1850 – eller måske i 1849, hvor Lars Hemmingsen og Kirsten Pedersdatter havde sølvbryllup.

Folketællingerne for Magleby fra 1787 til 1850

Lars Hemmingsens familie havde levet på en gård i Magleby skråt overfor Magleby kirken siden den første folketælling den 1. juli 1787, hvor Lars Hemmingsen blev født den 11/3 1800:

Hemming Pedersen 38 1749 Husbonde. Bonde og Gaardbeboer
Anna Maria Henrichsdatter 24 1763 Hans kone
Peder Hemmingsen 11 1776 hans Barn af første Ægteskab *)
Anna Hemmingsdatter 10 1777 hans Barn af første Ægteskab
Maren Hemmingsdatter 8 1779 hans Barn af første Ægteskab
Hans Hemmingsen 5 1782 hans Barn af første Ægteskab
Else Margretha Hemmingsdatter 2 1785 hans Datter af 2. Ægteskab
Rasmus Jensen 31 1756 Tjenestefolk
Sophia Pedersdatter 18 1769 Tjenestefolk

Ad *): Hemming Pedersens første kone var Else Margrethe Ludvigsdatter. (Følger man de 3 links til slægstforskningssiden Geni.com, kan man følge forfædrene mange generationer tilbage).

Folketælling den 1. februar 1801, hvor Lars Hemmingsen var nyfødt:

Hemming Pedersen 53 1748 Husbonde Gaardfæster
Ane Henrichsdatter 37 1764 hans Kone
Peder Hemmingsen 24 1777 hans Sønner
Hans Hemmingsen 17 1784 hans Sønner
Lars Hemmingsen 1 11/3 1800 hans Sønner
Else Hemmingsdatter 15 1786 hans Sønner
Karen Hemmingsdatter 11 1790 deres børn
Ane Hemmingsdatter 6 1795 deres børn

Lars Hemmingsens far Hemming Pedersen fik iflg. Geni 11 børn: Else Margrethe HemmingsdatterKaren HemmingsdatterAne Kirstine HemmingsdatterLars HemmingsenJørgen HemmingsenPeder HemmingsenMaren HemmingsdatterAne HemmingsdatterKirsten HemmingsdatterHans Hemmingsen og Kirsten Hemmingsdatter.

Hemming Pedersens egen far Peder Hansen var i øvrigt født i Mandemark i 1716 og døde i Busene i 1762 (46), hvor hans kone Sidse Hansdatter også døde i 1792 som 71-årig, så de har nok levet hele deres liv i Busene. Peder Hansen var far til: Kirsten PedersdatterHemming PedersenJørgen PedersenLars PedersenGyde Levine PedersdatterSophie Pedersdatter og Michael Pedersen.

Peder Hansen selv var søn af Hans Nielsen Smed, f. 17/12 1665 i Busene, d. 1730 (64) i Mandemarke, hvor han formentlig har levet hele sit voksenliv, da der om mange af hans børn direkte står i kirkebøgerne at de er født i Mandemarke. Siden han har fået tilnavnet Smed, må han have været smed i Mandemarke eller i alt fald et sted i nærheden, for hans far hed bare Niels Jensen, og døde i øvrigt som 37-årig i Budsene 20/3 1671. (På historien her på hjemmesiden om Den gamle smedje i Mandemarke findes også omtalt en Hans Nielsen, men de nærmere oplysninger svarer dog ikke til hinanden). 

På stamtræssiden Geni.com kan man finde Hans Nielsen Smed og hans far Niels Jensen og dennes far Jens Madsen, som døde 6/6 1659 som 69-årig. 

Med Lars Hemmingsen som far, har de 9 søskende omtalt her på denne side altså haft Hemming Pedersen som farfar, Peder Hansen som oldefar, Hans Nielsen Smed som tip-oldefar, Niels Jensen som 2*tip-oldefar og Jens Madsen som 3*tip-oldefar. Det er 6 generationer tilbage når man bare ser på fædres fædres fædre osv., og de har alle sammen levet hele deres liv i Magleby Sogn. Hele stamtræet for Hemming Pedersen med alle hans forfædre  – 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre og 16 tipoldeforældre – kan i alt fald med navne følges helt tilbage til 1600-tallet eller slut 1500-tal ved at åbne Hemming Pedersens stamtræ for forfædrene på Geni. Om adskillige af de 16 af Hemming Pedersens tipoldeforældre vides endvidere med sikkerhed at de stammer fra om ikke Magleby Sogn, så i alt fald fra Møn (Magleby, Keldby, Stege), og jo tættere på Lars Hemmingsen og hans familie man kommer, jo flere forfædre (incl. formødre) stammer fra landsbyer på Østmøn.  Man flyttede sig ikke så meget den gang!

Der er ingen folketællinger mellem 1801 og 1834, hvor landet var i krise – uheldig deltagelse i Napoleonskrigene hvor man mistede flåden til England og Norge til Sverige og Danmark ligefrem gik konkurs (statsbankerotten i 1813).

Derfor er der sket store forandringer ved folketællingen i 1834, idet Lars Hemmingsen nu har overtaget gården (som gårdmand, dvs. fæstebonde) og har sin far og hans seneste kone boende på aftægt. Der står på det originale skema at faren levede på ‘Undertægt’ – det er tydeligt at der ikke står ‘aftægt’ selv om det nok har været meningen. Og i 1834 har Lars Hemmingsen og hans kone nu fået de første 5 af deres i alt 10 børn, så de er kun nået halvvejs!

Folketælling i 1834:

Lars Hemmingsen 34 1800 Gift Gaardmand
Kirsten Pedersdatter 33 1801 Gift hans Kone
Hans Larsen 8 1826 Ugift deres Børn
Hendrik Larsen 7 1827 Ugift deres Børn
Ane Kirstine Larsdatter 5 1829 Ugift deres Børn
Peder Larsen 4 1830 Ugift deres Børn
Karen Sophie Larsdatter 1 1833 Ugift deres Børn
Christen Larsen 27 1807 Ugift deres Børn
Peder Larsen 16 1818 Ugift deres Børn
Karen Kirstine Jørgensdatter 26 1808 Ugift Tjenestefolk
Hemming Pedersen 85 1749 Gift Husfaders Fader -lever af Undertægt
Ane Marie Hendriksdatter 70 1764 Gift hans Kone

Ved folketællingen 1/2 1840:

Lars Hemmingsen 40 1800 Gift Gaardmand
Kirsten Pedersdatter 39 1801 Gift hans Kone
Hans Larsen 14 1826 Ugift hans Børn
Hendrik Larsen 13 1827 Ugift hans Børn
Peder Larsen 10 1830 Ugift hans Børn
Karen Sophie Larsdatter 7 1833 Ugift hans Børn
Ane Marie Larsdatter 6 1834 Ugift hans Børn
Hemming Larsen 3 1837 Ugift hans Børn
Maren Kirstine Larsdatter 1 1839 Ugift hans Børn
Hemming Hemmingsen 26 1814 Ugift Tjenestefolk
Ane Kirstine Andersdatter 18 1822 Ugift Tjenestefolk
Hemming Pedersen 92 1748 Enke(mand) Aftægtsmand

Vi ser nu 7 af børnene, men ikke datteren Ane Kirstine som var født 18/3 1829. Kan hun allerede være kommet ud at tjene den 1/2 1840, selv om hun ikke er fyldt 11 endnu? Nej, hun findes nemlig som plejebarn hos et ældre ægtepar i et hus i Magleby, Peder Mathiesen på 67, som var husmand og levede af sin jordlod, og hans kone Maren Hansdatter på 72! Hvorfor hun er kommet i pleje hos et ægtepar på alder med hendes bedsteforældre er ikke til at vide, for hun har da ikke været mere vanskelig end at hun i 1862 rejste til Tandil med to af sine søskende (jfr. ovenfor om Ane Kirstine).

Ved folketællingen i 1845 blev følgende registreret på gården i Magleby:

Lars Hemmingsen 45 1800 Gaardmand
Kirsten Pedersdatter 44 1801 hans Kone
Hans Larsen 20 1825 deres Barn
Hendrik Larsen 18 1827 deres Barn
Peder Larsen 15 1830 deres Barn
Karen Sophie Larsdatter 12 1833 deres Barn
Ane Marie Larsdatter 11 1834 deres Barn
Hemming Larsen 8 1837 deres Barn
Maren Kirstine Larsdatter 6 1839 deres Barn
Else Margrethe Larsdatter 3 1842 deres Barn
Maren Johannesdatter 25 1820 Tjenestepige

Den 1/2 1845 bor Ane Kirstine som nu er næsten 16 stadig et andet sted, og det gælder nu også hendes lillesøster Sidse Sophie f. 4/5 1841, som endnu ikke er fyldt 4!

Ane Kirstine er nu kommet i tjeneste hos gårdmand Jørgen Pedersen i Mandemarke og hans kone Kirsten Hendriksdatter, som er fæstere af gården på Busenevej 19. De har en 14-årig plejedatter boende, foruden en tjenestekarl på 24 og så den 16-årige Ane Kirstine Larsdatter (hun har altså ‘løjet’ sig ældre, for hun bliver først 16 godt en måned senere den 8/3 1845).

Den lille Sidse Sophie findes nu som plejedatter hos en gårdmandsfamilie i Magleby, Rasmus Andersen og Mette Hansdatter på 55 og 46. De har 2 drenge på 17 og 22 samt en datter på 13 boende på gården, foruden en tjenestekarl på 44 og en tjenestepige på 22.

I 1850:

Lars Hemmingsen 50 1800 Gift Husfader Gaardmand
Kirsten Pedersdatter 49 1801 Gift hans Kone
Hans Larsen 25 1825 Ugift deres Børn
Peder Larsen 20 1830 Ugift deres Børn
Karen Sophie Larsdatter 17 1833 Ugift deres Børn
Ane Marie Larsdatter 16 1834 Ugift deres Børn
Hemming Larsen 13 1837 Ugift deres Børn
Maren Kirstine Larsdatter 11 1839 Ugift deres Børn
Else Margrethe Larsdatter 8 1842 Ugift deres Børn

I 1850 har der ikke længere været brug for tjenestefolk med de mange arbejdsduelige børn på gården, selv om nu også Hendrik f. 27/10 1827 er flyttet hjemmefra, så der ‘kun’ er 7 af børnene hjemme.

Hendrik som nu er 22 må være flyttet ‘udensogns’ for han findes ikke i Magleby sogn, og siden han bliver gift i Stege som 26-årig er han nok allerede flyttet dertil.

Ane Kirstine, som nu er omkring 21, er også flyttet udensogns.

Sidse Sophie er stadig plejedatter hos Mette Hansdatter, der nu er blevet gårdmandsenke som 51-årig og forsørges af sin søn gårdmand Lars Peter Rasmussen på 27. Han har overtaget gården som fæstebonde efter farens død og er selv blevet gift og har en datter på 2. Sammen med hans mor Mette Hansdatter bor en bror på 22 der arbejder som tømrer, samt Sidse Sophie, der nu er blevet 9.

Lars Hemmingsen døde et halvt år efter folketællingen i 1850, så ved folketællingen i 1860 er Peder Larsen nu blevet fæster af gården og har fået egen familie, og har sin mor og sine 4 yngre søskende boende sammen med et plejebarn og hendes far Peder Mathiassen, som er Peders morfar:

Peder Larsen 30 1830 Gift Gaardfæster
Bodil Cathrine Christensdatter 32 1828 Gift Hans kone
Marie Larsen 2 1858 Ugift Barn
Christian Hansen 27 1833 Ugift Tjenestekarl
Kirsten Pedersdatter 59 1801 Enke Mandens Moder
Karen Larsdatter 27 1833 Ugift Hendes datter, Sypige
Hemming Larsen 23 1837 Ugift Hendes søn
Maren Kirstine Larsdatter 21 1839 Ugift Hendes datter
Else Margrethe Larsdatter 18 1842 Ugift Hendes datter
Hans Peter Hansen 12 1848 Ugift Plejebarn
Peder Mathiassen 87 1773 Enkemand Hendes Fader. Har Aftægt

Hvordan ser situationen så ud i 1860 for Lars Hemmingsens 10 børn? Svaret følger her med links til omtalerne af dem:

Fire af børnene stadig hjemme hos deres mor, som nu er enke og har overladt gården til det femte af børnene Peder, der også er blevet gift og har fået barn.

Karen Sophie, som kun kalder sig Karen, bor som 27-årig stadig hjemme på gården, idet hun først 6 år senere flytter til Stege og bliver gift.

Hemming bor også hjemme, idet han først rejser i 1862.

Maren Kirstine, som kun kaldes Maren, bliver gift 3 år senere.

Else Margrethe, som er den yngste af de 10 søskende, rejser også nogle år efter til Tandil, hvor det vides at hun i 1867 bliver gift med en anden dansk indvandrer.

I 1860 findes følgende fire søskende ikke i Magleby Sogn: Hans, Hendrik, Ane KirstineKaren Sophie og Sidse Sophie.

Hans er som 28-årig blevet gift den 3. januar 1855 i Borre Kirke med Ane Kirstine Nielsdatter. Hun får allerede den 16. juni samme år sønnen Lars Peder Hansen, men dør den 7. juli i barselsseng, som der står i kirkebogen! Sønnen udvandrer i øvrigt 26 år senere til Tandil, hvor han jo har masser af slægtninge, og han lever der til sin død som 73-årig!

Hans står med en nyfødt, moderløs søn, og gifter sig den 28.marts 1856 i Magleby kirke med Bodil Cathrine Hemmingsdatter. Med hende får Hans yderligere 7 børn, hvor af nogle vist dør som børn. Deres andet barn udvandrer dog som 25-årig til USA og dør som 86-årig 17/4 1945 i Marquette, Hamilton County, Nebraska. Deres fjerde barn, en 4 år yngre søster, dør også i Marquette den 4/5 1929, så hun må altså også være udvandret til USA.

Hendrik er som vi har hørt blevet gift i Stege i 1855 som 26-årig og lever hele sit liv der.

Ane Kirstine er udvandret som 32-årig til Argentina i 1862 og dør ved Rio Negro.

Karen Sophie er i 1866 flyttet til Stege og blevet gift som 33-årig og dør der som 40-årig.

Sidse Sophie bliver som 30-årig gift i Magleby kirke i 1871, får 5 børn og dør i Magleby i 1907 som 65-årig.

Ved folketællingen i 1870 finder man på gården (nr. 151-161 på det originale skema): Peder Larsen med hans kone og 5 børn (med alder i parantes): Marie Kirstine (11), Kristine (8), Elise (6), Johanne (3) og Lars Peter (1).

Ved folketællingen i 1880 finder man på gården (familie 37 på det originale skema): Peder Larsen og hans kone med med 4 børn:  Marie Kirstine (21), Elise (16), Johanne (13) og Lars Peder (11). Hvad der er sket med Kristine vides ikke.

Ved folketællingen i 1890 finder man på gården (nr. 54-59 på det originale skema): Peder Larsen på 60, hans kone på 62, datteren Marie Kirstine på 31, et plejebarn på 3 som er født i Ulfborg i Ringkøbing Amt (måske et barnebarn) samt en tjenestekarl på 20 og en tjenestedreng på 15.

Ved folketællingen i 1901 er sporet forsvundet, men så har Peder og hans kone også været oppe i 70’erne.

Og som man siger når man vil afrunde en historie og ikke kan finde på mere:

Snip, snap, snude. Så er den historie ude!

Og dog skal der lige tilføjes en lille efterskrift. Kort efter at denne historie er skrevet, blev der publiceret en ph.d.-afhandling Dem der blev: Kulturelle effekter af den skandinaviske udvandring til Amerika (link til Informations omtale i ny fane), hvor man kan læse følgende:

»Jeg kan konkludere, at de, der emigrerer til USA, har mere unikke fornavne end dem, der bliver tilbage i Skandinavien,« forklarer hun. »Jeg fortolker det som, at de har en mere individualistisk tankegang.« Det er ikke givet, at man er individualistisk anlagt, bare fordi man har et unikt fornavn. Men sandsynligheden er større. Det handler blandt andet om, hvilke værdier man får fra sine forældre.

Den af Lars Hemmingsens mange børn med det mest specielle navn må vist siges at være Hendrik, og han nåede aldrig længere end til Stege! De øvrige med meget almindelige fornavne tog først mere specielle navne, men det skyldtes nok snarere at de ankom til det spansk-talende Argentina.