Busenevej 1

Historien om huset er væsentligt omskrevet marts 2019.

I dag bor Birgitte Steen Jørgensen i huset sammen med Berner Sennen ‘Saga’.

Har du lyst til at prøve Googles Street View, så KLIK HER (programmet åbner på ny fane), og se hvordan Mandemarke tager sig ud, når du kommer ind fra venstre. Prøv også at ‘køre videre’ gennem landsbyen – ved at pege frem på vejen og klikke – og se dig til siderne. Du kan styre kameraet på taget af Googles bil som har kørt gennem Mandemarke oktober 2010!

Husets historie

Huset stammer fra 1820’erne og gik i landsbyen under navnet Det Røde Hus. Baggrunden var, at det muligvis var det første hus i landsbyen, der blev bygget i røde brændte teglsten. Stenene kan meget vel have stammet fra det teglværk, der endnu en 1890’erne lå et sted i den nordlige del af Mandemarke. Råstoffet var ler udgravet på bakkerne.

Ifølge Bygnings- og Boligregistret er huset opført i 1830 med væsentlig ombygning i 1988. Det sidste passer i alt fald, når man sammenligner fotoet ovenfor med maleriet nedenfor.

Bygningen er dog ikke den første på grunden. Muligvis er det her, landsbyens engang mægtigste gård Pølsegården lå, bygget adskillige generationer inden familien Scavenius flyttede ind på Klintholm i 1798.

Ejendommen har matrikelnr. 1f af Klintholm Hgd., Magleby (Hgd.=hovedgård) og adskiller sig således fra resten af Mandemarke, hvor alle matrikler pånær nabohuset på Busenevej 3 (som først er blevet bebygget i 1946) hører til ejerlavet Mandemarke by, Magleby.

Hvis du vil se et matrikelkort over forholdene her i perioden 1809-1860 (kopien af det gamle matrikelkort fra 1798 med senere påtegninger), kan du ved at klikke her se et stærkt forstørret udsnit (åbner på ny fane) af netop dette område, hvor vejen fra Busemarke, som i dag hedder Hovvejen, deler sig i vejen mod nord til Klintholm Gods, som den gang hed Klintholm Hovvej, og vejen mod syd ned gennem landsbyen, Busenevej.

Det ser ud som om den tidligere ejendom har ligget i midten, hvor de 3 veje i dag støder sammen.

Udsigten gik i gamle dage uhindret ud af Hovvejen og over til gadekæret og den gamle skærveplads, som i dag er en velplejet have efter at Helge Eskling har kørt mængder af jord på (Busenevej 2).

Det røde hus har ikke altid været rødt, som man kan se af de gamle sort/hvide fotos og det gamle maleri fra 1912 ovenfor.

Her kan man også se at der har været 2 døre i huset med indgang til de 2 lejligheder som huset tidligere har rummet.

Og samme perspektiv en vinterdag omkring 2007:

Husets beboere gennem årene

Det Røde Hus blev solgt af Harald Stoltze til Torben og Birgitte Steen Jørgensen i sommeren 1970 for 60.000 kr., samtidig med at den første bølge af københavnske huskøbere for alvor strømmede til øen. Familien Jørgensen mærkede hvordan skepsis og reservation blev afløst af venlighed og åbenhed, da det gik op for Stoltze og andre at de ikke kom fra København men Fyn! De første år boede og arbejdede Torben og Birgitte dog i Stege, indtil de slog sig fast ned i Mandemarke.

Indtil få år før deres overtagelse havde ejendommen (uden udnyttet tagetage) i en periode huset to familier. Den gang var der 2 hoveddøre ud mod vejen med et lille vindue imellem, som man svagt kan ane på de gamle fotos. Huset som i 1912 kun havde 1 skorsten har sikkert haft brug for 2 skorstene som det stadig har.

Kurt Henriksen, som er født i Mandemarke i 1946 og boede der til 1969, kan huske at i 1963-64 boede Lilly og Ove Nielsen i den ene ende af huset. Lilly var barnebarn af Jens Peter Hansen fra Skovstrædet 5.

Finn Carlsens faster Christiane Carlsen skal i 1950‘erne have boet i den mindste lejlighed, idet hun arbejdede som husbestyrerinde for Lars Peter, der boede i den store lejlighed som vendte væk fra landsbyen.

Men det kommer vi nærmere tilbage til i historien nedenfor.

Tinglysninger

De gamle tinglysningsprotokoller, hvor skøder m.v. blev noteret, er for perioden 1927-2000 indscannet af Statens Arkiver (denne ejendoms gamle blad i tingbogen kan åbnes på ny fane ved at klikke HER).

Her kan man se at godset solgte denne ejendom allerede i 1931, hvor der blev tinglyst skøde fra Godsejer S. Scavenius (som også blev kaldt ‘Sophus’ eller ‘kammerherren’ alt efter hvilken stand man havde) “til ugift Maren Kirstine Jensen, Mandemark” for en købesum på 3.800 kr. Og hun boede der i forvejen som lejer allerede ved folketællingen den 1/2 1930, så måske er det derfor der på tinglysningsgenparten ikke er anført noget om overtagelsesdatoen.

Samtidigt med skødet i 1931 fik godset i øvrigt tinglyst et dokument i rubrikken for “Brugsrettigheder, Servitutter og andre Byrder”, som i protokollen blev gengivet meget summarisk: Dokument ang. 1) Ret for Godsejer S. Scavenius til Passage til Gadekæret, 2) Forbud mod Skydning og Jagt, 3) Bebyggelse. Det forekommer i dag ikke helt indlysende, hvad der har  ligget i pkt. 1) og 3). Derimod er der ingen tvivl om pkt. 2) betyder at der på denne ejendom ikke blot er et forbud mod jagt (som godset også har fået tinglyst ved salg af andre huse), men at man ikke engang må skyde! Det sidste pkt. 3 om bebyggelse  indebærer at den til enhver tid værende ejer “er forpligtet til ikke at opføre nyt Beboelseshus på Ejendommen uden forud indhentet Tilladelse fra Ejeren af Klintholm Gods”. Med den stand huset har i dag, forekommer det ikke særligt relevant, og man kan også undre sig over hvad den gamle godsejer i 1931 har tænkt. Måske har huset den gang været i en sådan stand at det kunne have været relevant at bygge nyt?

I 1949 fik Lars Peter Jensen tinglyst en skifteudskrift som adkomst, dvs. at han har arvet huset efter Maren Kirstine, som måske havde været hans mor.

I 1961 solgte Lars Peter huset til Rita Margrethe Stoltze (for 10.000), der ved skøde tinglyst 1. oktober 1970 som allerede nævnt overdrog ejendommen til Birgitte Jørgensen (for 60.000), som siden har boet i huset.

Indtil 1931 tilhørte huset altså Klintholm Gods, der lejede huset ud, som det også var tilfældet med de fleste af de øvrige huse i landsbyen. Så lad os se hvad folketællingerne kan bidrage med af oplysninger om husets beboere.

Folketællingerne

På hjemmesiden ligger folketællingerne for Mandemarke op til 1940 (offentligheds-loven har en grænse på 75 år), så man let kan søge i dem. Ved folketællingerne gjorde man ikke meget ud af at stedfæste huse og gårde – for alle vidste jo hvor folk boede! – så først fra 1901 begyndte man at angive ejendommenes matrikelnumre. Det var dog langt fra altid tilfældet, så derfor er det ikke helt let at finde ud af, hvem der i tidens løb har boet i huset her. Og så hører huset strengt taget ikke til Mandemarke (ejerlavet Mandemarke By) men til ejerlavet Klintholm Hovedgaard. Måske derfor har beboerne i huset ved  nogle af folketællingerne ikke været medtaget under Mandemarke, selv om huset jo ligger i landsbyen. Før 1901 har det i alt fald ikke været muligt at henføre nogen fra Mandemarkes folketællinger til huset her.

Af folketællingen den 15/11 1940 (link til originalt skema) fremgår, at ‘Husejerske og Aldersrentenyder Maren Kirstine Jensen’, født i Magleby 29/2 1880, har boet i matr. nr. 1f.

Ved folketællingen i 1930 (link til originalt skema) boede hun angivelig i et hus med matrikelnr. 10, men det må være en fejl for 1f, idet matr. 10 er gården på Skansevej 2. Hun var her anført som ugift rengøringskone.

Det var hun også ved folketællingerne i 1925 og 1916 – hvor der dog ikke var anført noget om hvilken ejendom det var – men hvor hun boede hos en ældre enke, Kirstine Pedersen (i 1925 stod der Johansen, som måske var hendes pigenavn). Maren Kirstine blev begge gange anført som ugift slægtning. Der har været 40 år imellem dem, men hvad den nærmere relation har været vides ikke.

Ved folketællingerne i 1906 og i 1901 er der imidlertid gevinst, som man kan se her af forsiden af det sidstnævnte skema:

På forsiden af folketællingsskemaet for 1901 står husets navn “Det røde hus” med angivelse husets matr.nr. 1F, og som ejerens navn står der Hans Peter Larsen (hvad der nu ikke er helt rigtigt, idet huset var ejet af Klintholm gods men udlejet til ham. Den gang boede der 8 personer i huset som blev optegnet som 3 husstande (link til mikrofilm af den næste side af det originale skema):

Hans Peter Larsen	2/7 1853	Husfader	Daglejer ved Agerbruget
Ane Margrethe Hindborg	10/11 1860	Husmoder
Kristian Larsen	14/4 1892	Barn	[link til historie om hans skudsmålsbog]
Karl Hindborg Larsen	15/9 1895	Barn
Jørgen Jørgensen	25/11 1880	Husfader	Daglejer ved Agerbruget
Katrine Jensen	11/12 1876	Husmoder
Hansine Margrethe Jørgensen	13/6 1900	Barn
Kirstine Petersen	30/3 1840	Husmoder Enke	Rengøring og Vask, Alderdomsunderst.

Hans Peter Larsen og Ane Margrethe Hindborg, som blev gift i 1881 i forbindelse med at han flyttede fra Keldby til Magleby Sogn, ses på det gamle foto.

De havde fået 5 børn,  hvor kun 2 boede hjemme i 1901.

I øvrigt ser det nærmest ud som om der i stedet for ‘Hindborg’  stod ‘Hindbay’, men håndskrifter kan være svære at tyde, og ‘protokolførerne’ havde også somme tider problemer med at høre eller stave.

Ifølge kirkebogen fra Magleby kirke døde Hans Peter Larsen i øvrigt som 61-årig den 2/10 1914 i Mandemark, idet der står således om ham: “Husmand i Mandemark, gift med Ane Margrethe Hindborg, Søn af ugift Karen Kirstine Nielsdatter i Keldbymagle, født i Keldbylille.”

Ved folketællingen i 1906 bor de stadig i huset sammen med den yngste dreng Karl (selv om navnene er skrevet forskelligt).

Ved folketællingen i 1916 er Hans Peter Larsen jo død og hans kone findes ikke i Mandemarke. Det gør derimod deres søn Karl Larsen, som  er tjenestekarl på Bøgeholtgård der ligger på Busenevej 40, som han dog rejser fra senere på året. Så Ana Margrethe Hindborg som har været 56 må være flyttet helt væk fra Mandemarke.

Birgitte Steen Jørgensen har fortalt at hun blev ringet op i begyndelsen af 2019 og i forbindelse med en nytårshilsen blev stillet spørgsmålet: “Bor du stadig i mine oldeforældres hus?” Det kunne hun bekræfte, og oldebarnet Hanne Hindborg Larsen (f. 1959) der ringede op, kunne så fortælle om familiens hjemmeside, hvor Ane Margrethe Hindborg og hendes efterkommere er opregnet. (Link til siden som åbnes i ny fane, hvor man skal følge farverne for at se sammenhængen). Her kan man læse om Anne Margrethe, der ved folketællingen i 1901 blev stavet Ane Margrethe ligesom i kirkebogen ved hendes mands død:

Anne Margrethe blev kaldt for Grethe. Forældre: Husmand Anton Charles Hindborg, født 1799 og Karen Kirstine Ottesdatter, født 10/11 1860 i Sømarke, Magleby Sogn, døbt i Magleby Kirke i 1874, konfirmeret i Magleby Kirke. Gift 21/1 1881 i Magleby med Hans Peter Larsen, født 1/7 1853 i Keldbylille, Keldby Sogn, død 2/10 1914 i Magleby Sogn.

Hendes 5 børn var:

1. Antoinette Larsen, født 2/6 1881 i Sømarke, døbt 24/7 1881, død 1972.
2. Karen Kirstine Larsen, født 14/11 1884 i Mandemark, døbt 26/12 1884, død 12/6 1968 i Elmelunde Sogn.
3. Anton Carl Larsen, født 28/1 1887, døbt 11/4 1887, død 7/12 1970.
4. Christian Larsen, født 14/4 1892 i Mandemark, døbt 6/6 1892. (Hans skudsmålsbog kan i øvrigt ses under historien ‘Skudsmålsbog 1906’)
5. Carl Hindborg Larsen, født 5/9 1895 i Mandemark, døbt 24/11 1895.

Det er Carl (eller Karl) som er farfar til Hanne Hindborg, der selv også har fået børnebørn,  så når de kører gennem Mandemarke og passerer ‘Det røde hus’, kan de altså sige at der har deres tip-tip oldemor boet!

Efter at denne historie er skrevet har det vist sig, at den store stamtræsside Geni.com, som indeholder en lang række sammenknyttede stamtræer, også har oplysninger om alle de her nævnte personer. Er man fortrolig med at logge ind på denne side, kan man finde Anne Margrethe Hindborg – og måske også med lidt øvelse få vist hendes stamtræ, hvor man kan kravle op i træet og finde forfædre tilbage til 1500-tallet!

Anne Margrethe Hindborgs datter Karen Kirstine Larsen er den eneste, som senere flyttede tilbage til Mandemarke og der fik sit andet barn ud af fem: Kethy Bodil Margrethe Larsen, født 7/3 1909 i Mandemark, døbt 12/4 1909 i Magleby. Hendes tilbagevenden til Mandemarke må dog have været relativt kortvarig, idet de blev gift i Magleby Kirke 27/7 1906 og ikke findes på folketællingen i Mandemarke pr. 1/2 1906 og heller ikke ved folketællingen den 1/2 1916.

Fortsættelse af hvad folketællingerne kan oplyse

Efter dette sidespring vender vi tilbage til folketællingen i 1901.

De øvrige beboere i “Det røde hus” i 1901 var Jørgen Jørgensen og Katrine Jensen og deres barn. De var blevet gift i 1900 og havde fået datteren ‘Hansine Margrethe’ den 13. juni samme år – måske i bryllupsgave! Jørgen blev far da han var 19 og Katrine var 23 da hun blev mor, så det har været et meget ungt par. Ved folketællingen i 5 år senere i 1906 er de forsvundet fra Mandemarke.

Den sidste af de 8 personer i huset i 1901 var Kirstine Petersen, som var blevet gift i 1870, havde fået 1 barn og havde været enke siden 1878. Hun har ved udforskningen af husets beboere været lidt af en ‘drillepind’ som vi skal se i det følgende, for i 1901 kalder hun sig ‘Kirstine Petersen’, i 1906 ‘Kirstine Johansen’, i 1916 ‘Kirstine Pedersen’ og i 1925 ‘Kirstine Johansen’. Men fødselsdatoen den 30/3 1840 har hun heldigvis holdt fast ved!

Ved folketællingen i 1906 finder man følgende personer fordelt på 3 husstande i huset, som også her tydeligt er angivet som matr. 1F  (originalt skema):

Hans Peter Larsen	1/7 1853	Husfader	Daglejer ved Agerbrug (død 2/10 1914)
Margrethe Larsen	10/11 1860	Husmoder
Carl Larsen	5/9 1895	Barn
Kirstine Johansen	30/3 1840	Husmoder	Enke Alderdomsunderstøttelse
Johan Jensen	15/11 1849	Husfader	Daglejer ved Agerbrug (død 28/8 1915)
Kirstine Jensen	5/9 1849	Husmoder	(død 23/3 1918)
Karen Stine Jensen	4/3 1870	Datter	Vask, Rengøring
Marie Jensen	13/11 1890	Datter
Hans Jensen	17/6 1902	Dattersøn

Der er indsat links til Magleby kirkebog om senere dødsfald i 1914-1918. Trods forskelligheder ved navnene kan man genkende personerne ud fra deres fødselsdata.

Her finder vi altså Hans Peter Larsen og hans kone Ane Margrethe Hindborg, som nu kalder sig Margrethe Larsen (fødselsdatoen for ham er en dag forkert mens hendes passer). Sønnen der i 1901 kaldtes ‘Karl Hindborg Larsen’ kaldes nu ‘Carl Larsen’.

Vi finder også Kirstine Petersen som denne gang kalder sig Kirstine Johansen.

Og så er der kommet en ny familie til huset, et midaldrende ægtepar Johan og Kirstine Jensen med deres ugifte 35-årige datter Karen Stine og en 20 år yngre datter (som efter alderen også kunne være Karen Stines) samt en 3-årig dattersøn, som må være Karen Stines.

Ved folketællingen i 1916 er der mange huse uden angivelse af matrikelnummer, herunder blandt andet huset her. Derfor må man forsøge sig frem ved at søge efter personerne vi fandt i huset i 1906, hvoraf vi dog ved at mindst 2 er døde i mellemtiden.

Af familien Larsen, hvor manden er død i 1914, findes som nævnt kun sønnen Carl fra 1895 som tjenestekarl på Bøgeholtgård der ligger på Busenevej 40, hvor han rejser fra allerede senere på året.

Kirstine Johansen, der denne gang kalder sig Kirstine Pedersen, findes i 1916 i et ikke nærmere angivet hus (sidste familie på originalt skema):

Kirstine Pedersen	30/3 1840	Husmoder Enke	Alderdomsunderstøttelse
Maren Kirstine Jensen	29/2 1880	Ugift Slægtning	Husgerning og Landarbejde

(Kirstine findes på folketællingerne fra 1901 til 1925 under følgende løbenr.:  FT1901:48 FT1906:605 FT1916:213 FT1925:137).

Hun har nu fået en 40 år yngre ugift slægtning boende, Maren Kirstine Jensen, om hvem vi ved, at hun i alt fald bor i huset på Busenevej 1 i 1940, som hun ifølge tinglysningsoplysningerne har købt i 1931!

Af familien Johan og Kirstine Jensen finder vi Kirstine i et ikke nærmere specificeret hus (originalt skema):

Kirstine Jensen	5/9 1849	Husmoder Enke	Alderdomsunderstøttelse
Karen Kirstine Jensen	8/3 1871	Barn	Arbejderske ved Landbrug

De er nævnt lige før matr. 37, som er Busenevej 4, så det ‘smager lidt af fugl’ – kunne  det  måske være i huset her på Busenevej 1? Det er ikke til at sige, for somme tider er der ingen logik i rækkefølgen.

Kirstine Jensen, som nu er blevet enke, bor ligesom i 1906 sammen med sin datter Karen Kirstine Jensen. Der er lidt forskel i fødselsdatoerne, som heller ikke er helt lette at tyde, men der forekommer også skrivefejl på listerne, så det må være den samme person der er tale om. Datteren Karen Kirstine Jensen må i øvrigt ikke forveksles med Maren Kirstine Jensen, der var den ugifte slægtning til Kirstine Pedersen i huset! Selv om det kan være let at forveksle Karen med Maren ved afskrivningen af de gamle håndskrevne lister, er deres fødselsdata også forskellige.

Ifølge Magleby kirkebog dør Kirstine Jensen den 23/3 1918. Af kirkebogen kan man se at hun var født Kirstine Larsdatter og var enke efter husmand Johan Peder Jensen i Mandemarke (i 1906 kaldtes han blot Johan Jensen), samt at hendes far var husmand Lars Nielsen og hustru Karen Jensdatter i Nyborre, hvor hun var født den 5/9 1849.

Hvem der har boet hvor i 1916 er desværre ikke til at sige. Måske har nogen af de nævnte boet i huset på Busenevej 1, muligvis har de alle, måske har ingen af dem.

Ved folketællingen i 1925 finder vi to af personerne, som vi allerede har mødt før, i et hus der heller ikke her er forsøgt identificeret med matrikelnummer (originalt skema):

Kirstine Johansen	30/3 1840	Magleby	Husmoder Aldersrente
Maren Kirstine Jensen	29/2 1880	Magleby	Slægtning

Her finder vi Kirstine Jensen – der nu kalder sig Johansen igen ligesom i 1906 – og som stadig har sin slægtning boende, Maren Kirstine Jensen. Og denne slægtning Maren Kirstine findes også ved folketællingerne i 1930 og 1940 i et hus, hvor hun bor alene med sig selv. Da det er hende som i 1931 køber huset på Busenevej 1 af godsejeren, og hun derfor ved folketællingen i 1940 står anført som ‘Husejerske Aldersrente’, har hun sandsynligvis også boet i huset allerede i 1925 og i 1916. Men hvornår hun er flyttet ind på Busenevej 1 er altså ikke til at sige med sikkerhed.

Historien om Lars Peter og hans søster Maren Stine

Birgitte har en god bekendt, som selv er vokset op i Mandemarke i huset næsten lige på den anden side af vejen på Busenevej 4. Helge har som tilføjelse til sin tidligere nævnte oplysning om at Christiane Carlsen i 1950’erne flyttede ind i den mindste af husets to lejligheder og arbejdede som husbestyrerinde for Lars Peter som boede i den anden lejlighed, nemlig også fortalt følgende:

Tidligere boede Lars Peter og hans søster Maren Stine i huset. Da Maren Stine døde, flyttede Christiane Carlsen så ind i hendes lejlighed.

Nu hvor der er så mange oplysninger om Mandemarke og personer på denne hjemmeside, kunne det være interessant at prøve at finde ud af mere om denne “Lars Peter og hans søster Maren Stine”.

Selv om der har boet en Lars Peter i huset, er det længere tilbage i tiden, så den Lars Peter der tales om af Helge Nielsen (som selv er født 27/8 1932, jfr. folketællingen i 1940) må være en anden. I 1940, som indtil videre er den seneste offentligt tilgængelige folketælling, er der kun to som hed Hans Peder (ingen blev kaldt Lars Peter).

Den første boede i matr. 44, som er Busenevej 26 (originalt skema):

Lars Peder Jensen	21/5 1877	Husfader Husmand
Anette Petræa Sofie Jensen	4/1 1886	Husmoder Invaliderente	(gift 5/4 1914)
Karen Marie Jensen	5/6 1917	Barn

De kursiverede fornavne skulle være dem der blev brugt i det daglige, så denne Lars Peder kalder sig altså kun Peder.

Den anden er følgende, der angiveligt skulle bo i matr. 1a (originalt skema), som normalt er betegnelsen for den gamle skole på Skovstrædet 2. Men det kan ikke passe, for på skolen i matr. 1 er anført den gamle ‘kongsbjerggårdbonde’, som havde købt den nedlagte skole som aftægtsbolig. Selv om der på skemaet står matr. 1 af ejerlav Mandemark, kunne det godt være en fejltagelse for huset på Busenevej 1 der har matr. 1f af ejerlav Klintholm Hovedgård. Rent faktisk ligger huset jo som nævnt ikke i Mandemarke – i alt fald ikke i ejerlavet Mandemarke By!

Lars Peder Christiansen	27/11 1877	Husfader Landarbejder, Aldersrentenyder	(gift 4/5 1900)
Inga Caroline Christiansen	3/3 1879	HusmoderAldersrentenyder
Otto Viggo Christiansen	28/9 1911	Barn Landarbejder

Ved folketællingen i 1930 havde de også boet i Mandemarke i et ikke nærmere specificeret hus, som på skemaerne står nævnt mellem Skovstrædet 2 og Busenevej 5 (uden at man dog kan lægge alt for meget i rækkefølgen).

Ved folketællingen i 1925 finder man en Lars Peter sammen med en Ida Karoline og 3 børn i et hus nævnt lige før ‘Holstenerhuset’, der rent faktisk ligger nordøst for huset på Busenevej 1 men pudsigt nok ligger i en ‘udvækst’ på ejerlavet Mandemarke By!

Ingen af dem findes i øvrigt i Mandemarke ved folketællingen her i 1916, men efter fødselsdatoerne er de helt de samme i 1930 og 1925, så oplysningerne kunne måske tyde på at de har boet i huset på Busenevej 1? De 2 næsten jævnaldrende ‘Lars Peder’ har dog forskellige efternavne, og ud fra tinglysningsoplysningerne må den sidstnævnte Lars Peder Christiansen imidlertid udelukkes.

Lars Peder Jensen har i mange år boet med sin familie på Busenevej 26 (formentlig helt tilbage fra 1916), så måske er det var ham som – efter at være blevet enkemand efter 1940 – er flyttet hen til sin søster i huset på Busenevej 1. Hvis de altså har været søskende!

Vi ved desværre ikke om ham der arvede huset efter Maren Stine har været hendes bror. Selv om hun var ugift kan hun jo godt have fået et barn som ung, som der dog ikke er fundet spor af ved nogen af folketællingerne for Mandemarke.

Udgangspunktet for undersøgelsen var følgende oplysning:

Tidligere boede Lars Peter og hans søster Maren Stine i huset. Da Maren Stine døde, flyttede Christiane Carlsen så ind i hendes lejlighed.

Så mon ikke det har været Lars Peter Jensen, som var født i 1877 og i 1949 har været 72, som efter Maren Stines død har fået Christiane Carlsen til at flytte ind som ‘husbestyrerinde’?

Opsummering

Lad os opsummere oplysningerne:

Af tingbogen fremgår at der den 15/11 1949 blev tinglyst skifteretsattest som adkomst for Lars Peter Jensen, dvs. at han efter Maren Stines død har overtaget huset på Busenevej 1.

Da han også har samme efternavn som hende, ville han som bror arve huset efter hende efter arvelovens almindelige regler, hvis hun som var ugift ikke havde fået nogen børn.

Ved folketællingen i 1940 var der en Lars Peter Jensen, som bor i et hus på Busenevej 26, hvor de sandsynligvis har boet siden de blev gift i 1914.

Lars Peter Jensen som var født 21/5 1877 i Magleby sogn kan meget vel have været en storebror til Maren Stine Jensen, som var født i født i Magleby Sogn den 29/2 1880.

Da det fremgår af de supplerende oplysninger på folketællingsskemaet i 1916, at hans kone allerede 2 år efter deres ægteskab i 1914 har tuberkulose, kunne hun, som i 1940 har været 55, være død nogen tid efter.

Ved folketællingen i 1940 bor den ugifte Maren Kirstine Jensen f. 29/2 1880 i matr. 1f som husejerske i huset hun har købt i 1931. Den 5/11 1940 bor der altså ikke andre i huset som den gang havde 2 lejligheder, en stor og en lille.

Det er derfor nærliggende at tro at den anden lejlighed er blevet ledig lige før folketællingen. Kan det så være at Lars Peter kort efter er flyttet ind hos Maren Stine, alene eller evt. sammen med sin syge kone?

Tættere kommer vi det nok ikke end at Maren Stines bror Lars Peter, som senest havde boet på Busenevej 26 med sin familie, mellem 1940 og 1949 er flyttet ind i den en af de to lejlligheder i huset. Da Maren Stine så omkring 1949 er død, er den omtalte Christiane Carlsen flyttet ind.

Hun har i øvrigt også selv på et senere tidspunkt boet i huset på Busenevej 26, hvor Lars Peter havde boet til leje i mange år. Christiane ses på fotoet nedenfor. Der findes flere fotos af hende under den korte historie om Christiane Carlsen, om hvem det siges landsbyens børn var lidt bange for hende, og at hun også talte med sine træer!

 

Men så er der også det andet mysterium. Som nævnt blev der ifølge tingbogen (link HER) i 1931 tinglyst skøde fra Godsejer S. Scavenius til Maren Kirstine Jensen for en købesum på 3.800 kr. Hvordan har hun som ugift rengøringskone ved folketællingen den 1/2 1930 året haft råd til at købe huset på Busenevej 1 for 3.800 kr.? Kan hendes bror Lars Peter have været med til at finansiere købet med henblik på selv at flytte ind, når der blev mulighed for det?