Mandemarke som ‘en stor familie’

I sommeren 1968 var familieforbindelserne i Mandemarke stærke (og hold tungen lige i munden ved læsningen).

I Skovstrædet 4 boede Dagny, som var datter af Marie Møller i Skovstrædet 6. Hos Marie boede sønnen Jens Christian.

Der hvor Skovstrædet løber ud i bakkerne boede Maries datter Rikke i godsets skovløberhus i Skovstrædet 10 sammen med skovarbejderen Kaj Holsten Petersen.

Kaj var igen søn af Maries genbo Anni Hansen, der boede sammen med en anden søn Gori på den nuværende brandtomt Skovstrædet 7. Anni Hansen var Randi og Freddys mormor.

Freddy bor i Busenevej 28 C. Randi, som i dag bor i Busenevej 28 A-B, var gift med Verner. Den gang boede de i huset på Busenevej 22 sammen med deres 5 børn (endda før den lille tilbygning ind mod gården i nr. 20).

Randi og Verners nabo til den ene side i bindingsværkshuset Busenevej 24 var Verners søster Else.

Else var gift med Finn Carlsen, hvis faster Christiane Carlsen – inden hun flyttede til Busenevej 1 som husbestyrerinde for Lars Peter – boede i nabohuset Busenevej 26.

Herfra kunne hun kigge skråt over til sin bror, Finns far Hans Christian Carlsen i gården Busenevej 19, hvorfra han kunne se over til Vita Hansen, der igen boede et par huse fra sin datter Randi, og hvis morbror Henry Petersen boede i Strædet 10.

Hans Christian Carlsen – der som ung havde været karl på gården på Busenevej 20, havde som nabo Verner Petersens mor Bertha, hvis søn dengang  boede i fødegården på Busenevej 20.

Bertha var igen nabo til Richard og Edith Andersen, som fra engang i trediverne havde boet i Skovstrædet 11 indtil de flyttede til Busenevej 13, hvor Richard havde bygget hus i 1958.

Ediths ene moster Sofie boede med sin mand Thorkild Nielsen i Strædet 3.

I Strædet 14 boede tagtækker Oscar Larsen, hvis søn Villy Larsen boede på Busenevej 28C.

Strædet 6 var bopæl for Edith Hemmingsen, hvis mor Ellen Hemmingsen tilbragte sit otium bag den smukt udskårne trædør i Strædet 4 som stadig kan nydes på stedet.

Overfor boede Anna Vinge i Strædet 9.

Hendes svigerinde, Bitten Esklings mor, boede med udsigt til vej og mark på Busenevej 2, som Bitten senere selv har overtaget.

Marie Møller fra Skovstrædet havde haft tre mænd i sit liv, der alle havde forøget familien, omend med forskellige efternavne. Et af børnene var Gunnar Henriksen, der havde adresse i Strædet, hvor han var gift med Ingeborg, hvis søster Nelly i øvrigt var gift med Gunnars bror. Og Ingeborg og Nelly var igen mostre til Søren Petersen, der flyttede ind i det gamle hus i Skovstræde som senere blev solgt på en tvangsauktion.

I 1939 giftede Marie som den gang hed Zachodnik  sig med med Møller Johansens søn Karl Møller Johansen. Sammen flyttede de op i det gamle skovløberhus, Skovstrædet 10. Hendes svigerfar Møller Johansen boede i Skovstrædet 1.

Og sådan kunne man vist blive ved et stykke tid endnu!

Man kan roligt konstatere, at familiebånd var der masser af i Mandemarke, den gang københavnerne meldte deres ankomst.

Fritidsbeboerne

Den allerførste fritidsbeboer var i øvrigt chauffør Ejnar Salomonsen. Han købte i oktober 1962 et gammelt hvidt bindingsværkshus på Strædet 7 af ejendomsmægler Søren Jarlev, der kort forinden havde købt huset af den gamle godsejer C.C. Scavenius. Salomonsen nåede at sætte huset en del i stand og male det rødt, inden det blev solgt videre.

De næste var  Ole og Mette Rasch som i 1968 købte Skovstrædet 1 og senere er der kommet flere til.

Selvom mange huse ikke var i den bedste forfatning dengang i 60’erne, var der dog en klar skillelinje mellem godsets huse der ofte var i en sørgelig forfatning, og så selvejernes huse, der efter at være frikøbt af godset i løbet fra 20’erne og fremefter, var blev sat bedre i stand.

I tidligere tider ejede Klintholm Gods de fleste af husene i Mandemarke, hvor de mange som arbejdede i skov og mark for godset kunne få lov at bo sikkert for en meget beskeden husleje, hvis boligen ikke blot hørte med som en del af vilkårene for ansættelsen. Se f.eks. tjenestekontrakt fra 1953 mellem C.C. Scavenius og skovløber Ricardt Pedersen, hvor der medfulgte tjenestebolig og 5 hektar agerjord.

I dag har godset fundet ud af at vedligeholde sine tilbageværende huse rundt omkring, således at der kan skaffes en god indtægt fra udlejningen.

I 2017 er der ikke-fastboende i omkring 16 af husene i Mandemarke, mens der er omkring 18 fastboende husstande. Og så er der de ejendomme som henstår ubeboede og bare falder mere og mere hen. Det gælder for tiden Busenevej 14 samt den gamle gård nede ad det navnløse stræde på Busenevej 20, som Godset købte tilbage i 2005 alene af hensyn til markerne og ‘den bundløse mose’ lige syd for landsbyen, som har særlig værdi jægere (og jagtleje er også en stor indtægtskilde for godset).

Skruer man tiden tilbage til 1933 finder man i øvrigt følgende beskrivelse af Mandemarke i “Turistforeningen for Danmark Sydsjælland og Møn Aarbog 1933”:

Vil man forstaa den gamle Landsbystemning fra tiden før Udskiftningen, giver Mandemark Stof maaske mere end nogen anden landsby i Danmark. Kik ind i de gamle Gaarde, hvor Hønsene blunder i Middagssolen. Det er, som Poesien kommer ind i møde derinde fra. Men alt er saa uendelig faldefærdigt. Der er mange af Gaardene, som man neppe skulle tro kunde staa for en storm. Her har gammel Bondesæd og Tankegang endnu sit stille Liv.

Læs også siden Københavnerne kommer.