Jan Hvarre

busenevej-til-straedet_jan1

Træudskæringen kan ved et hastigt blik fra vejen minde om et gedigent stykke håndværk hjemtaget fra en tur til Asien. Selvom Jan Hvarre i en årrække har sejlet som matros på fjerne destinationer er det røde motiv hentet fra den hjemlige muld. For under det der ligner dragens hale hænger Thors hammer. Og det der kunne ligne en drage er Midgaardsormen.

jan-hvarre-150711-231Kunstneren er Jan Hvarre der har produceret mange træskærerarbejder, malerier og tegninger. (Billedet til venstre kan forstørres ved at klikke på det).

Kunst for kunstens skyld, hvor udstillingslokalerne har begrænset sig til biblioteker og den nu lukkede butikskæde Land & By.

 

jan-hvarre-150711-233

De fleste værker er ifølge Jan ikke blevet solgt, men foræret væk. Der er dog undtagelser. Inspirereret af Ekstra Bladets journalistik malede Jan et portræt af Ekstrabladets tidligere chefredaktør Victor Andresen.

kunstnere_Victora

“Min fætter bor i Ugledige lige som Victor Andresen. Så jeg fik ham til at gå ned til Victor Andresen og tilbyde ham billedet. Men han ville ikke have det,” siger Jan med et smil og kaster et blik på billedet, der nu pryder den ene væg i Frede Nielsens store gamle garage, der nu fungerer som Jans værksted.

Landmand Frede Nielsen døde i 1990. Og den hvide bondegård fra 1807 havde stået tom i et år, da Jan og kæresten Vibeke Magnusson lånte en bil for at køre ud for at finde en ny bolig. De boede til leje i et lille hus i Tostenæs, som ejeren ville sælge for 380.000 kr.

kunstnere_Janforanhus

“Vi kørte rundt og så meget uden det rigtig rykkede. Men det sagde bare bang, da jeg kom ind her og så udsigten over bakkerne”, siger Jan Hvarre, der købte gården for 230.000 kr.

Udsigten har Jan siden forbedret betydelig med en sydvendt træterrasse, der blev opført af træ, som blæste af huset i Tostenæs under den store storm i 1990. Udsigten fra terrassen ses på billedet her. Jan bruger den vist ikke mere.

kunstnere_janudsigt

Jan har hverken fjernsyn eller bil og bryder sig meget lidt om nogen af delene. Han nyder tilgengæld naturen og henter noget af sit input fra avisen Arbejderen, som han abonnerer på.

Jan bor i dag alene i det store hus, som han selv har udbygget og vedligeholdt med hovedsageligt genbrugsmaterialer. Senest er en nedrevet trævæg fra den nedlagte busgarage ved Busenevej 13 endt som en af hovedingredienserne i en ny sydvendt havestue. Det løste samtidigt et evigt tilbagevendende problem med pudsnedfald på den udsatte sydgavl.

Inden Jan flyttede til Tostenæs i 1990 og efterfølgende Mandemarke i 1991 havde han i en periode på ni måneder i 1962 boet i Lendemarke, hvor han arbejdede for den nu nedlagte skofabrik Angulus.

Senere i livet fandt Jan ud af at hans gamle naturvidenskabslærer fra Vognmandsmarkens skole i København var født og opvokset i Mandemarke. Det var Edith Hemmingsens bror.
“Men jeg husker ikke, hvad han hed til fornavn. For vi kaldte ham aldrig andet end hr. Hemmingsen,” siger Jan.

Folketællinger

Gården i Fredes tid