Kommuneplan – Lokalplan? (NY 8/2018)

Hvad er landsbyen Mandemarke?

Hvorfor er den i Møn Kulturarv Atlas udpeget som en bevaringsværdig landsby?

Hvordan har Vordingborg kommune indtil nu forholdt sig til disse 2 spørgsmål?

I kommunalt regi findes der 2 slags planer: Kommuneplaner og lokalplaner. Man skulle umiddelbart tro at en kommuneplan var en plan for hele kommunen, og en lokalplan var en plan for et lokalt område, f.eks. landsbyen Mandemarke.

Når man undersøger hvad Vordingborg kommune har vedtaget af planer for Mandemarke, viser det sig at der i 2013 er vedtaget en Kommuneplan for Mandemarke L14.05, som vil blive omtalt i afsnit 1. nedenfor.

Der er derimod ikke udarbejdet det man kalder ‘en bevarende lokalplan‘ for at sikre, at landsbyens kulturhistoriske særpræg så vidt muligt bevares. Hvad en bevarende lokalplan er, hvad formålet med en sådan kan være og eksempler på hvordan sådanne planer er udformet for andre landsbyer, vil blive omtalt i afsnit 2 (klik HER for at springe ned til  afsnittet).

1. Vordingborg Kommunes kommuneplan 2013

Vordingborg Kommunes svar på spørgsmålet ‘Hvad er Mandemarke?’ må være det kort som kommunen  i 2013 har udarbejdet i form af en ‘kommuneplan’ for Mandemarke. Kortet er udarbejdet uden høring af landsbyens beboere, og sikkert også uden debat i kommunalbstyrelselsen.

Kommuneplan 2013 for Mandemarke med højdekurver og matrikelnumre

Kommuneplanen er hentet fra Vordingborg Kommunes hjemmeside, således at højdekurverne også indgår i kortet. (Kortet kan forstørres ved at klikke på det).

Hvis man kigger nærmere efter, giver afgrænsningen mod omgivelserne af det brune område – af landsbyen Mandemarke – anledning til mange undrende bemærkninger. 

Lad os starte i kortets øverste venstre hjørne og bevæge os rundt i urets retning:

  • I det nordvestlige område synes nordgrænsen slet ikke at følge skellene for de 3 grunde ud mod markerne. For den vestligste grund matr. 35c (Strædet 10) forekommer lokalplanen ligefrem at følge diagonalen tværs igennem grunden, således at en stor del af grund og hus åbenbart ikke anses for at ligge indenfor landsbyen! En mulig forklaring kunne være, at man ukritisk har anvendt nogle digitaliserede matrikelkort, der formentlig er fejlbehæftet (jfr. historien om Strædet 10).
  • For matr. 36c (Strædet 6) og især 37b (Busenevej 4) findes et uforklarligt indhak, hvor man ikke følger matrikelskellene men trækker landsbygrænsen et stykke ind på grundene.
  • For Busenevej 2 (matr. 52) er den nordlige del af grunden fra midten af garagen ned mod skellet ved gadekæret ikke anset for være en del af landsbyen.
  • Ved Busenevej 1 er landsbyafgrænsningen mod nordøst udvidet derimod udenfor matrikelskellet ud i mosen.
  • Hele Skovstrædet 5 (matr. 49b) er placeret udenfor landsbygrænsen, mens det senere tillagte jordstykke med hestefolden matr. 40a ligger indenfor.
  • For matr. 39a, som tilhører Klintholm Gods ligesom matr. 39b, er nordskellet for matr. 38b forlænget lige mod vest, i stedet for at gå fra hjørne til hjørne af matr. 38b og 39b, hvorved en lille strimmel af matr. 39b nord for matr. 38b kommer til at ligge indenfor landsbyen.
  • Hele matr. 38b (Skovstrædet 11) er placeret umiddelbart udenfor landsbyens grænse.
  • Huset for enden af Skovstrædet (nr. 11, matr. 51c) er heller ikke anset for at være en del af landsbyen.
  • Af matr. 1 c midt i landsbyen, med huset Busenevej 13 og den moderniserede tidligere busgarage, ligger kun en lille del af grunden ud mod Busenevej indenfor landsbygrænsen. Den tidligere mark, der er blevet tillagt omkring 2005 efter at være frastykket fra gården på Busenevej 19 (matr. 4a) for at denne kunne blive frigjort for landbrugspligt, er ikke helt uforståeligt anset for at ligge udenfor landsbygrænsen, idet området jo fortsat er omfattet af fredningsafgørelsen i 1980, jfr. Overfredningsnævnets Fredningskort over Mandemarke.
  • Den firelængede gård på Busenevej 19 (matr. 4a) er placeret udenfor landsbygrænsen, muligvis fordi gården efter Overfredningsnævnets afgørelse anses for at være omfattet af fredningen, jfr. fredningskortet. Ved fredningen i 1980 blev selve landsbyen Mandemarke holdt udenfor fredningen. Måske har man ved fredningen også ment at gården lå udenfor landsbyen, eller også har den på fredningskortet skraverede markering af grænsen mellem landsbyen og de fredede arealer ikke været som Overfredningsnævnet har ment. (Prøv at følge skraveringen fra cirklen med 48 i begge retninger).
  • Huset på Busenevej 32 i det sydøstligste hjørne af landsbyen er holdt indenfor landsbygrænsen, selv om det ikke grænser op til nogen huse indenfor landsbygrænsen, men er omgivet af fredet land på alle sider. Kun ved at lade landsbygrænsen omfatte vejen ud af landsbyen mod Busene er der skabt sammenhæng i det brune område, hvilket man dog ikke har gjort for at inddrage husene på Skovstrædet 10 og 11 i landsbyen, jfr. ovenfor, selv om disse ikke ligger mere ‘udenfor’ end Busenevej 32.
  • Afgræsningen af landsbyen mod syd går udover matriklerne for Busenevej 22 og 24 ud i marken.
  • For så vidt angår gården i landsbyens sydvestlige hjørne, Busenevej 20, følges grænsen mellem gårdens marker og gården, selv om kommunen ved sin godkendelse af Peter Scavenius ansøgning om udstykning i 2017 af 2 grunde i forbindelse med nedrivning af gården, har fulgt en ansøgning der i lige linie mod vest forlænger matrikelskellene fra Busenevej 22 og 24 (matr. 45 og 22b).

Man kan ikke lade være med at spørge, hvad kommunens formål har været med  at udarbejde denne kommuneplan for Mandemarke, og især ikke hvor dybe overvejelser der  har ligget bag det udarbejdede kort, som nogle steder følger matrikelskellene og andresteder følger sine egne veje. Vi ser frem til at få spørgsmålet besvaret.

2. Bevarende lokalplan for Mandemarke

Mandemarkes bevaringsværdige kulturmiljø kan man læse mere om under historien om “Landskab og arkitektur“, hvor der til sidst er en omtale af det i 2006 udarbejdede Kulturarvatlas, som Kulturarvsstyrelsen udarbejde i samarbejde med daværende Møn Kommune, og hvori Mandemarke blev fremhævet som et af de særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.  I indledningen kan man læse følgende om formålet med dette kulturarvatlas:

Atlaskonceptet er først og fremmest udviklet, så det kan bruges af kommuner som et værktøj til at skabe en fremtidig bevaringspolitik, men det er også udviklet, så det kan formidle kulturarven til borgere og turister. Med dette atlas får både bosiddende og turister mulighed for at gå på opdagelse og undervejs få nogle gode historier om kommunens bevaringsværdier, herunder om værdifulde sammenhænge og helheder.

Møn Kulturarvsatlas ligger derfor godt i tråd med de nye krav, der stilles til kommunerne som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ny planlov. Som noget nyt er det et krav, at kommunerne skal sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i både by og på land.

Vi ser derfor frem til at kommunen, nu Vordingborg Kommune, vil støtte aktivt op om ønskerne om at sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i landsbyen Mandemarke.


Erhvervsstyrelsen har i marts 2018 offentliggjort en ny ‘Vejledning i bevarende lokalplanlægning‘.

NYHED 22.03.2018

Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet

Erhvervsstyrelsen har i dag offentliggjort en ny vejledning i bevarende lokalplanlægning til brug for kommunerne.

Det er vigtigt at værne om Danmarks kulturarv. Byerne og landskabet fortæller historien om landets udvikling gennem tiderne og binder nationen sammen. Samtidig giver kulturarven stederne identitet og borgerne et tilhørsforhold. Endelig tiltrækker den danske kulturarv turister fra hele verdenen.

Det er håbet, at denne vejledning kan skabe et godt grundlag for en god dialog om bevaring af kulturarv og afvejning af interesser samt sikre vækst og udvikling i hele landet.

Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med assistance fra Center for Bygningsbevaring.


Der henvises dernæst til vejledningen “Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet” på Planinfo.dk. Men det bedste er at følge dette link til pjecen med den meget informative vejledning, der indlæses som pdf-fil på ny fane.

På generalforsamlingen i Mandemarke Bylaug den 5. august 2018 blev spørgsmålet om behovet for en bevarende lokalplan for landsbyen igen rejst (ved stiftelsen af Mandemarke bylaug i 1995 var det også blevet rejst. Anledning nu er de aktuelle planer om godsets udstykning af 4 byggegrunde samt yderligere forventede nybyggeriere i stedet for nedrivningsmodne huse. Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge spørgsmålene og konsekvenserne nærmere.

Som eksempler på hvordan andre bevaringsværdige landsbyer har fået udarbejdet bevarende lokalplaner kan nævnes følgende:

Vi arbejder på at finde flere eksempler, f.eks. Nyords lokalplan fra 1973, som ikke er tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Søger man på Vordingborg kommunes hjemmeside Vordingborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/lokalplaner/ efter ‘bevarende lokalplan’ får man kun følgende 3 hits (men der kan dog godt være elementer af bevaring også i andre lokalplaner):

2737507 L 04.04.01 Bevarende lokalplan for Roneklint ogomegn
Lokalplan Vedtaget 27. mar. 2014 Vordingborg

2794576 B 17.24.01 Bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret Vordingborg
Lokalplan Vedtaget 30. apr. 2014 Vordingborg

1071275 Nr. 94 Bevarende lokalplan for en del af bymidten i Stege
Lokalplan Vedtaget 13. nov. 2003 Vordingborg

Tilsyneladende er det begrænset hvor meget kommunen indtil nu har prioriteret bevaring en af de i Kulturarv-Atlas fremhævede steder, selv om det som noget nyt efter kommunalreformen og planloven som nævnt var et krav, at kommunerne skulle sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i både by og på land.

Nu er der så også i 2018 udarbejdet en vejledning af Erhvervsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med assistance fra Center for Bygningsbevaring, hvor man som nævnt fremhæver følgende:

Det er vigtigt at værne om Danmarks kulturarv. Byerne og landskabet fortæller historien om landets udvikling gennem tiderne og binder nationen sammen. Samtidig giver kulturarven stederne identitet og borgerne et tilhørsforhold. Endelig tiltrækker den danske kulturarv turister fra hele verdenen.

Vi ser frem til at kunne fortælle yderligere og til måske endda en dag kunne vise følgende kort fra 2018 over områder, hvor der er lokalplaner, hvor områdernes farver viser om der er tale om boliger (brun), blandet bolig og erhverv (lyserød), rekreativt (grøn), offentlige formål (gul), med en markering også for landsbyen Mandemarke:

På Østmøn er der udover Klintholm Havn, Møens Camping samt Geocenteret en plan for Borre. I hvilket omfang Lokalplan 49 for Borres boliger og erhverv kan inspirere os her i Mandemarke, er ikke til at sige.