Kommuneplan – Lokalplan (NY 9/2018)

Hvad er landsbyen Mandemarke? Hvorfor er den i Møn Kulturarv-atlas udpeget som en bevaringsværdig landsby? Og hvordan har Vordingborg kommune indtil nu forholdt sig til disse spørgsmål?

I kommunalt regi findes der 2 slags planer: Kommuneplaner og lokalplaner. Man skulle umiddelbart tro at en kommuneplan var en plan for hele kommunen, og en lokalplan var en plan for et lokalt område, f.eks. landsbyen Mandemarke. Men sådan er det ikke helt.

Når man undersøger hvad Vordingborg kommune har vedtaget af planer for Mandemarke, viser det sig at der i 2013 er vedtaget en Kommuneplan for Mandemarke L14.05 i form af et kort som du kan se i sidste afsnit. Kortets detaljer bliver her kommenteret – meget minutiøst og nogen vil sige nørdet – men detaljerne er ikke imponerende.  Klik HER for at springe direkte ned til  afsnittet.

Der er derimod ikke udarbejdet nogen ‘lokalplan’ eller det man kalder ‘en bevarende lokalplan‘ for at sikre, at landsbyens kulturhistoriske særpræg så vidt muligt bevares.

Hvad en bevarende lokalplan er, hvad formålet med en sådan kan være og eksempler på hvordan sådanne planer er udformet for andre landsbyer, vil blive omtalt i næste afsnit.

Her bliver også omtalt den helt nye Vejledning om lokalplanlægning fra marts 2018, som Erhvervsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Realdania efter oplæg fra Center for Bygningsbevaring har udarbejdet (et uddrag af pjecen ligger på hjemmesiden her som undermenu til denne side).

Link til Erhvervsstyrelsens generelle orientering om ‘Lokalplanret og pligt‘.

1. En lokalplan for Mandemarke

Mandemarkes bevaringsværdige kulturmiljø kan man læse mere om under historien her på hjemmesiden om “Landskab og arkitektur“, hvor der til sidst er en omtale af det i 2006 udarbejdede Kulturarvatlas, som Kulturarvsstyrelsen udarbejde i samarbejde med daværende Møn Kommune, og hvori Mandemarke blev fremhævet som et af de særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.

I indledningen til Kulturarvatlasset kan man læse følgende om formålet med det udarbejdelse:

Atlaskonceptet er først og fremmest udviklet, så det kan bruges af kommuner som et værktøj til at skabe en fremtidig bevaringspolitik, men det er også udviklet, så det kan formidle kulturarven til borgere og turister. Med dette atlas får både bosiddende og turister mulighed for at gå på opdagelse og undervejs få nogle gode historier om kommunens bevaringsværdier, herunder om værdifulde sammenhænge og helheder.

Møn Kulturarvsatlas ligger derfor godt i tråd med de nye krav, der stilles til kommunerne som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ny planlov. Som noget nyt er det et krav, at kommunerne skal sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i både by og på land.

Vi ser derfor frem til at kommunen, nu Vordingborg Kommune, vil støtte aktivt op om ønskerne om at sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i landsbyen Mandemarke.

Kulturministeriet har oprettet en særlig hjemmeside FBB – Fredede og Bevaringsværdige Bygninger hvor man kan se de foreløbige bedømmelser af bevaringsværdien for ca. 400.000 huse over hele landet. De enkelte huse i landsbyen Mandemarke er samlet så de direkte kan ses her på hjemmesiden – ikke alle husene er  dog omtalt. Den åbnes på ny fane som pdf-fil: FBB Bevaringsværdi for husene i landsbyen Mandemarke.


Erhvervsstyrelsen har i marts 2018 offentliggjort en ny ‘Vejledning i bevarende lokalplanlægning‘, som i et mere overskueligt uddrag er lagt som bilag til denne side. Følg det fremhævede link og spring til bilaget.

Men hele den elegant layoutede pjece kan også åbnes på ny fane som pdf-fil ved at klikke HER.

I forbindelse med offentliggørelsen af vejledningen blev følgende publiceret:

NYHED 22.03.2018

Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet

Erhvervsstyrelsen har i dag offentliggjort en ny vejledning i bevarende lokalplanlægning til brug for kommunerne.

Det er vigtigt at værne om Danmarks kulturarv. Byerne og landskabet fortæller historien om landets udvikling gennem tiderne og binder nationen sammen. Samtidig giver kulturarven stederne identitet og borgerne et tilhørsforhold. Endelig tiltrækker den danske kulturarv turister fra hele verdenen.

Det er håbet, at denne vejledning kan skabe et godt grundlag for en god dialog om bevaring af kulturarv og afvejning af interesser samt sikre vækst og udvikling i hele landet.

Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med assistance fra Center for Bygningsbevaring.


Mandemarke Bylaugs ønsker

På generalforsamlingen i Mandemarke Bylaug den 5. august 2018 blev spørgsmålet om behovet for en bevarende lokalplan for landsbyen påny rejst. Ved stiftelsen af Mandemarke bylaug i 1995 var det også blevet rejst – ja faktisk var det vist anledningen til bylaugets stiftelse.

Grunden til at rejse spørgsmålet igen i 2018 er de aktuelle planer om godsets udstykning af 4 byggegrunde samt yderligere forventede nybyggeriere i stedet for nedrivningsmodne huse, jfr. også den selvstændige historie om Godsets 4 nye udstykninger. På generalforsamlingen blev der nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge spørgsmålene og konsekvenserne nærmere.

Eksempler på andre lokalplaner

Her er et par eksempler på hvordan andre bevaringsværdige landsbyer har fået udarbejdet bevarende lokalplaner (links åbner på ny fane):

For at give et indtryk af hvad det drejer sig om vises nedenfor indholdfortegnelsen til den førstnævnte bevarende lokalplan. Bemærk at den også indeholder en omfattende bygningsvurdering og bevaringsvejledning (lige så lang som selve lokalplanen):

Og sådan ser Høsterkøbs sidste 2 kortbilag ud med bevaringsværdier og byggefelter (kan forstørres ved at klikke på kortene):

Da der er mange fællestræk mellem Mandemarke og Høsterkøb må noget tilsvarende også kunne laves for Mandemarke!

Vordingborg kommune

Fra den gamle Møn kommunes tid findes Nyords gamle lokalplan fra 1973. Den er svær at finde via kommunens hjemmeside, hvorfor der her er link til ‘Partiel byplanvedtægt for Nyord by’ (pdf-fil åbnes på ny fane). I dag ville den være blevet kaldt ‘Bevarende lokalplan for Nyord by’.

Søger man efter ‘bevarende lokalplan’ på Vordingborg kommunes hjemmeside (Vordingborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/lokalplaner/) får man kun følgende 3 hits (uden links til lokalplanerne, men disse er indsat nedenfor):

Det er altså begrænset hvor meget Vordingborg kommune indtil nu har prioriteret bevarelsen af de i Kulturarv-Atlas fremhævede steder på Møn. Som noget nyt efter kommunalreformen og planloven er det ellers et krav, at kommunerne skal sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i både by og på land. Det var i 2006 at Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med den daværende Møn kommune udarbejdede dette ‘atlas’ over 25 særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.

Nu er der så i 2018 kommet en vejledning som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med assistance fra Center for Bygningsbevaring (uddrag  af de mest relevante afsnit ligger som bilag til denne side). Det viser helt klart et ønske om at støtte kommunerne og engagerede borgere i at gøre mere for at sikre kulturarven for fremtiden – sikkert ud fra en erkendelse at der er behov for hjælp!

Hvem kan være uenig i følgende formulering i indledningen?

Det er vigtigt at værne om Danmarks kulturarv. Byerne og landskabet fortæller historien om landets udvikling gennem tiderne og binder nationen sammen. Samtidig giver kulturarven stederne identitet og borgerne et tilhørsforhold. Endelig tiltrækker den danske kulturarv turister fra hele verdenen.

Derfor ser vi i Mandemarke frem til at kunne fortælle mere her på hjemmesiden. Forhåbentlig kan der også en dag komme en ny udgave af dette kort over områder, hvor der på Møn er lokalplaner i 2018.

Farverne viser om der er tale om boliger (brun), blandet bolig og erhverv (lyserød), rekreativt (grøn), offentlige formål (gul).

Klik for at forstørre

På Østmøn er der i dag kun lokalplaner for områder ved Borre, Klintholm Havn, Camping Møns Klint og Geocenteret, hvor  de primære formål har været noget andet bevaring. Da planerne er svære at finde på kommunens hjemmeside følger hermed links til planerne fordelt efter årstal:

En dag kan der forhåbentlig tilføjes en ny markering på kortet, som ikke blot omfatter selve landsbyen Mandemarke i bredeste forstand men også Tørvelukket lige nord for landsbyen.

Tørvelukket

I Mandemarke blev området ved Tørvelukket i forbindelse med Projekt Mandemarke Grøn Plan indviet i 2011 med deltagelse af bl.a. borgmesteren for Vordingborg Kommune, som også havde skudt i alt 230.000 kr. ind i projektet, der også omfattede området omkring gadekæret.

Som man kan læse i Slutrapporten for projektet var det fra starten planlagt at naturprojektet skulle omfatte følgende elementer:

  • Naturgenopretning af mosen Tørvelukket.
  • Tilgængeliggørelse af Tørvelukket og skabelse af ny, direkte adgang fra Mandemarke til Klinteskoven.
  • Formidling af moseområdets natur- og fugleliv.

Mandemarke Bylaug fik gennemført projektet i “Tørvelukket” med udgravning af mosen m.v., således at der i dag ligger en smuk sø lige nord for Mandemarke på området der ejes af Staten (Naturstyrelsen), som herved blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Læs også historien ‘Den nye sø – før og efter’.

I runde tal kostede naturprojektet 640.000 kr. ud af et samlet budget på 1.050.000. Naturprojektet er forholdsmæssigt blevet finansieret således: Vordingborg Kommune betalte 140.000, Naturstyrelsen 140.000 og resten blev betalt af EU-midler og LAG-midler.

Som der videre står i slutrapporten:

Idéen bag projektet opstod i Mandemarke Bylaug i vinteren 2008-09. Idéen var, som ovenfor nævnt, at man – ved naturgenopretning og landskabelig sammenknytning af landskabsområderne umiddelbart nord og vest for landsbyen – ville kunne berige natur og kulturmiljø, skabe nye oplevelsesmuligheder for borgere og turister, og etablere en ’portal’ til Østmøns unikke naturområder for gæster udefra. På denne måde kunne man både bidrage til forbedring af livskvalitet, sammenhold og bymiljø i landsbyen og være med til at byde Østmøns mange sommergæster velkommen, og dermed give et bidrag til udvikling af kvalitetsturisme på Østmøn.

En bevarende lokalplan for Mandemarke bør derfor også indeholde bestemmelser til sikring af dette unikke rekreative område der ejes af staten (Naturstyrelsen), hvor Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen i 2011 hver investerede omkring 140.000 kr.

2. Vordingborg Kommunes kommuneplan 2013

Vordingborg Kommunes svar på spørgsmålet ‘Hvad er Mandemarke?’ må være det kort som kommunen  i 2013 har udarbejdet i form af en ‘kommuneplan’ for Mandemarke.

Kortet er udarbejdet uden høring af landsbyens beboere, og sikkert også uden debat i kommunalbestyrelsen, men det har været offentliggjort. Sådanne kort blevet oprindeligt udarbejdet af Møn kommune for alle landsbyerne for ikke at få mere spredt bebyggelse. Senere blev disse afgrænsninger brugt i de reviderede kommuneplaner. Men spørgsmålene om den detaljerede grænsedragning, som kommentarerne nedenfor giver anledning til, mangler der stadig svar på.

Kommuneplan 2013 for Mandemarke med højdekurver og matrikelnumre (KLIK for at forstørre)

Kommuneplanen – med matrikelnumrene i rødt og husnumrene i sort – er hentet fra Vordingborg Kommunes hjemmeside, således at højdekurverne også indgår i kortet. Kortet kan forstørres ved at klikke på det.

Hvis man kigger nærmere efter, giver afgrænsningen mod omgivelserne af det brune område – af landsbyen Mandemarke – anledning til mange undrende bemærkninger. 

Lad os starte i kortets øverste venstre hjørne og bevæge os rundt i urets retning:

  • I det nordvestlige område synes nordgrænsen slet ikke at følge skellene for de 3 grunde ud mod markerne. For den vestligste grund matr. 35c (Strædet 10) forekommer lokalplanen ligefrem at følge diagonalen tværs igennem grunden, således at en stor del af grund og hus åbenbart ikke anses for at ligge indenfor landsbyen! En mulig forklaring kunne være, at man ukritisk har anvendt nogle digitaliserede matrikelkort, der formentlig er fejlbehæftet (jfr. historien om Strædet 10).
  • For matr. 36c (Strædet 6) og især 37b (Busenevej 4) findes et uforklarligt indhak, hvor man ikke følger matrikelskellene men trækker landsbygrænsen et stykke ind på grundene.
  • For Busenevej 2 (matr. 52) er den nordlige halvdel af grunden fra midten af garagen ned mod skellet ved gadekæret ikke anset for være en del af landsbyen.
  • Ved Busenevej 1 er landsbyafgrænsningen mod nordøst derimod udvidet udenfor matrikelskellet helt ud i mosen.
  • Hele Skovstrædet 5 (matr. 49b) er placeret udenfor landsbygrænsen, mens det senere tillagte jordstykke med hestefolden (matr. 40a) ligger indenfor.
  • For matr. 39a, som tilhører Klintholm Gods ligesom matr. 39b, er nordskellet for matr. 38b forlænget lige mod vest, i stedet for at gå fra hjørne til hjørne af matr. 38b og 39b, hvorved en lille strimmel af matr. 39b nord for matr. 38b kommer til at ligge indenfor landsbyen.
  • Hele Skovstrædet 11 (matr. 38b) er placeret umiddelbart udenfor landsbyens grænse.
  • Huset for enden af Skovstrædet, Skovstrædet 10 (matr. 51c), er heller ikke anset for at være en del af landsbyen.
  • Af matr. 1 c midt i landsbyen med huset på Busenevej 13 og den moderniserede tidligere busgarage, ligger kun en lille del af grunden ud mod Busenevej indenfor landsbygrænsen. Den tidligere mark, der er blevet tillagt omkring 2005 efter at være frastykket fra gården på Busenevej 19 (matr. 4a) for at denne kunne blive frigjort for landbrugspligt, er ikke helt uforståeligt anset for at ligge udenfor landsbygrænsen, idet området jo fortsat er omfattet af fredningsafgørelsen i 1980, jfr. Overfredningsnævnets Fredningskort over Mandemarke.
  • Den firlængede gård på Busenevej 19 (matr. 4a) er placeret udenfor landsbygrænsen, muligvis fordi gården efter Overfredningsnævnets afgørelse anses for at være omfattet af fredningen, jfr. fredningskortet. Ved fredningen i 1980 blev selve landsbyen Mandemarke holdt udenfor fredningen. Måske har man ved fredningen også ment at gården lå udenfor landsbyen, eller også har den på fredningskortet skraverede markering af grænsen mellem landsbyen og de fredede arealer ikke været som Overfredningsnævnet har ment. (Prøv at følge skraveringen fra cirklen med 48 i begge retninger).
  • Huset på Busenevej 32 (matr. 4k) i det sydøstligste hjørne af landsbyen er holdt indenfor landsbygrænsen, selv om det ikke grænser op til nogen huse indenfor landsbygrænsen men er omgivet af fredet land på alle sider. Kun ved at lade landsbygrænsen omfatte vejen ud af landsbyen mod Busene er der skabt sammenhæng i det brune område, hvilket man dog ikke har gjort for at inddrage husene på Skovstrædet 10 og 11 i landsbyen, jfr. ovenfor, selv om disse ikke ligger mere ‘udenfor’ end Busenevej 32.
  • Afgræsningen af landsbyen mod syd går udover matriklerne for Busenevej 22 og 24 ud i marken.
  • For så vidt angår gården i landsbyens sydvestlige hjørne, Busenevej 20, følges grænsen mellem gårdens marker og gården, selv om kommunen ved sin godkendelse af Peter Scavenius ansøgning om udstykning i 2017 af 2 grunde i forbindelse med nedrivning af gården, har fulgt en ansøgning der i lige linie mod vest forlænger matrikelskellene fra Busenevej 22 og 24 (matr. 45 og 22b).

Man kan ikke lade være med at spørge, hvad kommunens formål har været med  at udarbejde denne kommuneplan for Mandemarke, og især ikke hvilke overvejelser der  har ligget bag det udarbejdede kort, hvis afgrænsning nogle steder følger matrikelskellene og andre steder ‘følger sine egne veje’. Vi ser frem til at kunne besvare spørgsmålet en dag.