Busenevej 3

I dag bor Birgit Richland i huset.

busenevej-3-131027-081

27. oktober 2013

busenevej-3-2015-06-07-135

7. juni 2015

Husets historie

Birgit og Poul Richland flyttede ind i den store bungalow på Busenevej 3 i september 1987. Ønsket var et hus nær vandet frem for den daværende bolig i Næstved.

Ejendomsmægleren i Vordingborg foreslog dem huset med den smukke udsigt ud over markerne og vandet i Mandemarke. Ægteparret slog til og betalte 325.000 kr. for deres landlige idyl. Desværre døde Poul allerede i halvandet år senere efter 17 års sygdom.

Huset købte de af en ingeniør fra sukkerfabrikkerne i Stege, der valgte at gå på pension, da fabrikken i Stege drejede nøglen om.

busenevej-3-birgit-richland-foran-hus busenevej-3-fra-baghave

Forfra ser huset småt ud. Men går man om i baghaven fremstår det tydeligt, at her er tale om et større hus. Helt nøjagtigt 157 kvadratmeter. Den bagerste del blev bygget til i 70’erne af vognmand Egon Christensen, som også havde bygget huset i 1937. (Ifølge BBR er huset opført 1946). Han ville tjene lidt ekstra penge på at leje værelser ud til sommerturister. Desværre gik han neden om og hjem med sin vognmandsforretning og en lille geschæft med at sejle turister ud langs klinten.

I lighed med ejendommene Busenevej 1, Busenevej 5 og Skovstrædet 5 har huset en have, der ender ud i mosen.

Til venstre for indkørselen på billedet nedenfor ses det frilagte vandløb fra mosen, som fortsætter under vejen over til gadekæret på den anden side af vejen. Indtil Mandemarke Grøn Plan med ‘renoveringen’ af Tørvelukket med udgravning af søen ved den tilgroede mose, blev vandet nemlig ledt i rør langs skellet ind mod naboen på Busenevej 1 fra mosen og over til gadekæret. I gamle dage løb vandet i øvrigt videre fra gadekæret i et åbent vandløb over markerne ned til Busemarke Mose, men det er for mange år siden blevet rørlagt af hensyn til landbruget.

Busenevej 3