Godsets udstykninger i landsbyen Mandemarke

Klik HER hvis du vil springe ned til afslutningen!

Sent i 2017 hørte medlemmer i bylauget tilfældigt om en ansøgning fra Klintholm Gods til Vordingborg kommune om tilladelse til at udstykke og bebygge 4 grunde i selve landsbyen Mandemarke.

Der følger her en grundig gennemgang af forløbet – med bilagsliste til sidst med direkte links til de enkelte bilag.

Bestyrelsen bad Vordingborg kommune om fuldstændig aktindsigt i sagen og fik fik herefter tilsendt Godsets ansøgning som er dateret 21/8 2017 med kortbilag af 21/6, som dog først er registreret som modtaget hos kommunen den 22/9 2017, jfr. kommunens Aktliste. 

Kommentar: Om vi fik fuldstændig aktindsigt kan diskuteres, idet dokument 5 på aktlisten, kommunens egen forelæggelse af sagen for Fredningsnævnet af 26/9, dog ikke medfulgte. Først efter flere anmodninger gav kommunen den 5/4 2018 officiel aktindsigt både i brevet til Fredningsnævnet (jfr. bilagslisten nedenfor) og godsets mail af 21/8 2017, hvormed ansøgningen og kortbilag fremsendtes til kommunen:

Fra: Peter Scavenius
Sendt: 21. august 2017 13:37
Til: ‘tekpost@vordingborg.dk‘ <tekpost@vordingborg.dk>
Cc: ‘Carl Gustav Scavenius …
Emne: Udstykning i Mandemarke by.

Til Teknigskforvaltning:

Medsendt ansøgning til at udstykke 4 grunde til bebyggelse, samt én nedrivning.

MVH Peter Scavenius

Kommentar: Hvad der er sket den første måned hos kommunen efter modtagelsen vides ikke, idet første notering på kommunens officielle aktliste (dokument 1), er angivet således: 22-09-2017 Ansøgning om Udstykning af 4 byggegrunde fra Busenevej 20, Klintholm Alle 1 A og Skovstrædet 7, 4791 Borre

Vordingborg kommune sender sagen til udtalelse hos Fredningsnævnet den 26/9 2017 og skriver bl.a. følgende:

I Kommuneplanen er landsbyen Mandemarke udlagt til blandet bolig og erhverv, hvorfor Vordingborg Kommune er sindet at meddele landzonetilladelse til de 4 ansøgte udstykninger.

Kommentar: Ifølge kommunens aktliste er godsets ansøgning registreret fredag den 22. september. Allerede tirsdag den 26. september, altså den 2. arbejdsdag efter sagens oprettelse, har kommunen kunnet meddele Fredningsnævnet at man er indstillet på at give landzonetilladelse til de 4 udstykninger. Spørgsmålet kan rejses, hvorfor kommunens sagsbehandler udlader at medsende netop denne skrivelse til Fredningsnævnet, selv om bylauget har anmodet om fuldstændig aktindsigt i kommunens sagsbehandling.

Naturfredningsforeningen har afgivet en udtalelse i sagen til Fredningsnævnet den 7/12 2017 med betydelige reservationer, jfr. bilaget nedenfor.

På baggrund af det modtagne og yderligere indhentede oplysninger, skrev bestyrelsen til alle bylaugets medlemmer og informerede om sagen (også med link til udsnit af fredningskort for landsbyen Mandemarke).

Bestyrelsen medsendte samtidigt et forslag til bylaugets bemærkninger til sagen, og efter at have modtaget bemærkninger hertil, fremsendte Mandemarkes Bylaug den 30/12 2017 sit svar på den høring, som vi selv havde måttet bede om.

Kommentar: Det havde ellers været nærliggende om Vordingborg Kommune eller Klintholm Gods selv havde rettet henvendelse til bylauget, hvis formål efter vedtægterne netop er:

  • At bevare Mandemarke landsby som en karakteristisk dansk landsby med dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige kvaliteter
  • At være talerør overfor myndighederne ved at fremsætte og prioritere forslag til bedste for landsbyens trivsel og udvikling

Peter Scavenius ønskede møde med Mandemarke Bylaug som afholdtes den 8/2 2018, hvor han bl.a. oplyste at godset ikke selv vil bebygge grundene, og at han var enig i at der skulle udarbejdes en lokalplan.

Kommentar: Bestyrelsen fandt mødet meget positivt, herunder også at Peter Scavenius erklærede sig enig i at der skal udarbejdes en lokalplan, som det ifølge fredningsafgørelsen er en betingelse for at grundene på Skovstrædet kan udgå af fredningen i takt med at de bebygges (jfr. fredningsafgørelsens § 2). Der var tilsyneladende også enighed om at det skulle sikres, at husenes udformning og placering passede til landsbyens øvrige bebyggelse og evt. sikres ved servitutter. Fra Peter Scavenius side er der dog ikke taget nogen initiativer til at følge op på dette (heller ikke efter at bylauget så sig nødsaget til at støtte indbringelse af kommunens godkendelser for Planklagenævnet, jfr. nedenfor).

Fredningsnævnet indkaldte til besigtigelsesmøde på Busenevej 20 den 20/2 2018 og har efterfølgende fremsendt protokollat den 28/2, hvoraf fremgår at da sagen intet konkret indeholder om bebyggelse og den således foreløbigt kun drejer sig om udstykning, kan Fredningsnævnet slet ikke tage stilling til sagen, idet rene udstykninger ligger udenfor nævnets kompetence.

Kommentar: Efter at være blevet bekendt med Mandemarke Bylaugs høringsskrivelse, som bylauget selv havde sørget for at sende til fredningsnævnet til orientering, havde fredningsnævnets formand valgt at indkalde til en besigtigelsen ved gården som godset ønskede at nedrive og udstykke 2 grunde (men ikke ved grundene ved Skovstrædet, selv om disse er direkte omtalt i den gamle fredningsafgørelse), da fredningsnævnet alligevel skulle ud til en anden sag i området “i håb om at kunne bringe parterne sammen,” som dommer Kirsten Linde udtrykte det ved mødets afslutning.

Bylaugets brev af 28/2 2018 til Fredningsnævnet efter mødet indeholdt udførlige bemærkninger til sagen og afsluttedes med følgende: På baggrund af det her anførte skal Mandemarke Bylaug anmode Fredningsnævnet om at undlade at afslutte sagen på nuværende tidspunkt, men at berostille sin sagsbehandling indtil alle forhold i relation til fredningen er behørigt oplyst.

Kommentar: Brevet har krydset fremsendelsen af Fredningsnævnets protokollat, hvor man meddelte at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til rene udstykninger, idet godsets ansøgninger ikke indeholdt noget konkret om bebyggelse. Fredningsnævnet har ikke kommenteret bylaugets brev til nævnet om sagen.

Vordingborg Kommune gav den 8/3 2018 tilladelser både vedr. Skovstrædet og Busenevej 20.  I begge tilladelser anføres det: Der er for nuværende ikke konkrete planer for den kommende bebyggelse, som der også skal søges landzone- og byggetilladelse til. Det kan i denne forbindelse oplyses, at der herfra vil blive stillet krav til udsende, placering på grunden m.v. 

Kommentar: Det vides ikke hvorfor kommunen kun har taget stilling til udstykningerne men ikke bebyggelsen, idet Klintholm Gods jo rent faktisk har ansøgt om “tilladelse til udstykning med henblik på bebyggelse”, ligesom Peter Scavenius i godsets ansøgning af 21. august havde skrevet: “Det er min tanke, at husene skal udføres med malede facader i jordfarver og byggematerialer skal være brændte sten eller træ. Husene skal være med saddeltag evt. m. karnapper pålagt tagrør, røde teglsten (ej glacerede) eller tagpap.” Kommunen kunne have valgt at opfordre godset til at fremkomme med yderligere oplysninger, således at det for eventuelle grundkøbere var klart, hvilke krav kommunen ville stille til udseende, placering på grunden m.v. Man må spørge, hvorfor kommunen ved sin (del)afgørelse kun vælger at godkende udstykningerne – i øvrigt uden at forholde sig til godsets planer om tilkørselsforholdene ved Skovstrædet (fra bagsiden af grundene i stedet for direkte fra Skovstrædet) – idet hverken godset eller bylauget ses at være tjent med, at kravene til husenes udformning og placering udskydes til senere behandling (måske i 4 individuelle sager).

Østmøn Lokalråd har 30/3 2018 sendt brev til Vordingborg kommune, hvor man bl.a. skriver således (hele brevet ligger som bilag nedenfor):

Østmøn Lokalråd er forundret over, at Vordingborg Kommune ikke ønsker at imødekomme bylaugets ønske om en lokalplan. I Miljøministeriets vejledning om lokalplanpligt nævnes, at et hovedhensyn bag planlovens § 13, stk. 2 er at sikre offentlighedens medindflydelse på planlægningen.

Danmarks Naturfredningsforening har også drøftet sagen i bestyrelsens lokalafdeling og har meddelt Mandemarke Bylaug at man har besluttet ikke at klage over udstykningerne, men at man anbefaler at dem der er naboer gør det, idet man mener at sagen først og fremmest er en nabosag. Et medlem af naturfredningsforeningens bestyrelse, som selv har arbejdet med planloven, er ikke er imponeret over de to landzonetilladelser der er givet af følgende grunde:

Grundenes beliggenhed og afgrænsning fremgår alene af et groft kortudsnit. Der er i tilladelserne ikke redegjort nærme for grundenes størrelse og beliggenhed. Det kan dermed ikke udledes, hvad der konkret er givet tilladelse til.

Der er ikke redegjort nærmere for områdets særlige natur- og landskabsværdier, samt forholdet til fredningsbestemmelserne for fredningen af Østmøn.

Der er ikke foretaget en nærmere vurdering eller redegørelse for
spørgsmålet om lokalplanpligt, som være skærpet henset til områdets natur- og landskabsværdier og landsbyens størrelse.

Sagerne er derfor ikke tilstrækkeligt oplyst.

Der er i tilladelsernes begrundelse alene henvist til kommuneplanens rammebestemmelser uden en nærmere konkret vurdering, hvilket fremstår som skøn under regel.

Afgørelserne lider således af væsentlige mangler og bør omgøres eller hjemvises til fornyet behandling.

Den 5. april 2018 er kommunens afgørelser af 8. marts 2018 indbragt for Planklagenævnet på baggrund udtalelserne fra Østmøn Lokalråd og Danmarks Naturfredningsforening samt generel utilfredshed med kommunens behandling.

Kommentar: Bylauget afventer herefter Planklagenævnets udtalelse om sagen, og håber naturligvis stadig at kommunen kan formås til at lave en lokalplan som også Peter Scavenius som nævnt er enig i, således at alle forholdene omkring udstykningerne og kravene til bebyggelsen (placering og udformning) kan blive underkastet en samlet offentlig debat.

Den 13. maj 2019 sender Planklagenævnet brev med overskriften “Ny orientering om sagsbehandlingstid” hvor man oplyser at sagen endnu ikke er blevet færdigbehandlet, og at man forventer at Planklagenævnet vil kunne færdigbehandle sagen i 2020.”  Nævnets brev indeholder følgende forklaring:

Sagen er omfattet af afviklingsindsatsen
Med aftalen om finansloven for 2019 er der over en fireårig periode afsat midler til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne for en række nævn til gavn for borgere og virksomheder.
På Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets områder er der en beholdning af ældre sager, som er modtaget før 1. juli 2018.
Nævnenes Hus har iværksat en handlingsplan for afviklingsindsatsen, der sikrer, at der sker en afvikling af sagsbeholdningen i perioden 2019-2022.

Kommentar: Bortset fra en henvendelse i sommeren 2018 fra Planklagenævnet, om at Vordingborg Kommune havde opdelt sin afgørelse i 2 dele, hvorfor der skulle indbetales dobbelt klagegebyr, er dette første livstegn fra klagenævnet.

Baggrunden for vores klage var, at vi ønskede at Vordingborg Kommune iværksatte arbejdet med udarbejdelsen af en bevarende lokalplan for Mandemarke, således som det i Overfredningsnævnets afgørelse i 1980 var udtrykkeligt forudsat med hensyn til udnyttelsen og bebyggelsen af arealet ved Skovstrædet.

Når Overfredningsnævnet allerede i 1980 har forudsat en lokalplan, har det det været for at sikre mere detaljerede rammer for udnyttelsen og bebyggelsen af arealet samt den fornødne offentlige høring og debat, som det er tilfældet ved udarbejdelsen af en lokalplan.

Derfor er det for Mandemarke Bylaug meget skuffende at konstatere, at en Bevarende lokalplan for Mandemarke sikkert kunne have nået at være vedtaget, inden Planklagenævnet når at træffe en afgørelse.

Som det fremgår nedenfor blev afgørelsen først truffet 2½ år senere!

AFGØRELSE fra Planklagenævnet 17. september 2020

Afgørelsen på 20 sider med udførlig indholdsfortegnelse (åbnes i ny fane) giver et meget grundigt referat af alle sagens omstændigheder og de mange særlige hensyn og overvejelser i sager af denne type. Selv om Vordingborg kommune havde opdelt sin i øvrigt enslydende afgørelse under to sagsnumre, har Planklagenævnet behandlet sagen samlet og blot gentaget sin afgørelse under to klagenumre (hvorfor kun den ene er lagt på hjemmesiden).

Planklagenævnet stadfæster kommunens afgørelser af 8. marts 2018 om landzone-tilladelse til udstykning af 3 byggegrunde fra matr.nr. 39a og 3a Mandemarke By, Magleby. Men nævnet præciserer dog, at der alene gives landzonetilladelse til udstykning af én byggegrund fra matr.nr. 39a.

Kommentar

I Mandemarke ser vi frem til at godset og kommunen i de videre planer og beslutninger – vedrørende udstykning og godkendelse af husenes udformning og placering på grundene samt adgangsforholdene – vil sørge for at bevare Mandemarke landsby som en karakteristisk dansk landsby med dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige kvaliteter, således som de også er beskrevet her på hjemmesiden. Alt naturligvis også med respekt for de værdier som den skete fredning i 1980 har haft til hensigt at bevare.

På hjemmesiden her ligger i forvejen de relevante bilag vedrørende Fredninger af Østmøn,  herunder naturligvis også Overfredningsnævnets afgørelse af 9/12 1980.


BILAG:

Godsets ansøgning af 21/8 2017: Udstykning i Mandemarke by. – Mandemarke Udstyk 21.8.17.pdf_#3472363_v1 (først registreret som indgået til i Vordingborg Kommune den 22/9 2017, jfr. bemærkningerne ovenfor!)

Kortbilag til godsets ansøgning: Udstykning i Mandemarke by. – Kort Udstk 39A og del 39B 28.6.17.pdf_#3472361_v1

Kortbilag til godsets ansøgning: Udstykning i Mandemarke by. – Kort udstyk. Verner Petersen 28.06.17.pdf_#3472362_v1

Vordingborg Kommunens brev til Fredningsnævnet af 26/9 2017

Naturfredningsforeningens høringssvar til Fredningsnævnet af 7/12 2017

Mandemarke Bylaug – Information til medlemmerne om sagen

Mandemarke Bylaug – Høringssvar til Vordingborg kommune af 30/12 2017

Referat af møde mellem Peter Scavenius og Mandemarke Bylaug den 8/2 2018

Vordingborg Kommunes Aktliste pr. 21/2 2018 (i omvendt kronologisk rækkefølge)

Bylaugets brev af 28/2 2018 til Fredningsnævnet

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet vedr. møde den 20/2 2018 på Busenevej 20.

Fredningsnævnets afslag af 5/3 2018 på Mandemarke Bylaugs anmodning om at berostille sagen

Vordingborg Kommunes tilladelse af 8/3 2018 vedr. Skovstrædet: Tilladelse til at udstykke 2 byggegrunde fra Skovstrædet 7, 4791 Borre – matr.nr. 39a og 39b Mandema_34103-18_v1(1)

Vordingborg Kommunes tilladelse af af 8/3 2018 vedr. Busenevej 20: Tilladelse til at udstykke 2 byggegrunde fra udstykke 2 byggegrunde fra Busenevej 20, 4791 Borre – m_34677-18_v1(1)

I begge tilladelser anføres det:

“Der er for nuværende ikke konkrete planer for den kommende bebyggelse, som der efterfølgende også skal søges landzone- og byggetilladelse til. Det kan i denne forbindelse oplyses, at der herfra vil blive stillet krav til udsende, placering på grunden m.v.”

Østmøn Lokalråd – brev af 30. marts 2018 til Vordingborg kommune: Østmøn Lokalråd – brev til kommunen – Udstykning i Mandemarke

Kommunens afgørelser af 8. marts 2018 er indbragt for Planklagenævnet 5. april 2018: Brev til Planklagenævnet

Planklagenævnets orientering af 13. maj 2019 om sagsbehandlingstid, hvorefter Planklagenævnet forventes at kunne færdigbehandle sagen i 2020.

AFGØRELSE 17. september 2020 fra Planklagenævnet

Afgørelsen er på 20 sider – med udførlig indholdsfortegnelse – og indeholder et meget grundigt referat af alle sagens omstændigheder.

Selv om Vordingborg kommune havde opdelt den i øvrigt enslydende afgørelse under 2 sagsnumre, har Planklagenævnet behandlet sagen samlet (og blot gentaget den identiske afgørelse under 2 klagenumre, hvorfor kun den ene er lagt på hjemmesiden).

Planklagenævnet stadfæster kommunens afgørelser af 8. marts 2018 om landzone-tilladelse til udstykning af 3 byggegrunde fra matr.nr. 39a og 3a Mandemarke By, Magleby. Nævnet præciserer dog , at der alene gives landzonetilladelse til udstykning af én byggegrund fra matr.nr. 39a. Det betyder, at kommunens afgørelse ændres.


I 2019 traf Planklagenævnet afgørelse i en sag om Køge Kommunes landzonetilladelse til en udstykning, som på visse punkter lignede sagen i Mandemarke bl.a. omkring begrebet huludfyldning men her blev bedømt anderledes (link til afgørelsen).