Den gamle rytterskole

landsbyen_T

Her ses den gamle rytterskole i Mandemarke som blev indviet i 1721, hvor lignende skoler skød op på kronens godser overalt i landet.

Den første kendte skoleleder var Frands Farum, der tiltrådte i august 1727. Samtidig havde Mandemarke tilknyttet en degn helt tilbage fra 1586. Degnene har dog langt fra alle boet i landsbyen. Mandemarkes sidste degn var Johan Christopher Scmitt, der døde den 5 marts 1795.

Andre steder i Danmark fortsatte degnene deres hverv endnu en årrække. Degneembedet blev først endeligt ophævet i 1814. Herefter var det over hele landet lokale lærere, som overtog embedet med at synge i kirken og undervise børnene i kristendomskundskab.

På rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.

Den latinske tekst og symbolerne betyder

Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi

Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner

Det danske vers lyder sådan:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi Yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Nådes fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens ende! Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.

Sammenlagt var der 24 skoler på Møn. Der skulle have været rytterskoler i Borre, Damme, Hjertebjerg, Hårbølle, Keldby, Magleby, Mandemarke, Svensmarke, Tjørnemarke og Æbelnæs, hvoraf de fremhævede fortsat skulle bestå.

I 1812 var 50 skolepligtige børn tilknyttet Mandemarke skole, hvor læreren havde fået tildelt tre tønder land umiddelbart i forbindelse med skolen. Marken ligger syd for skolen.

På det tidspunkt var det ifølge præsten og lokalhistorikeren Paludan planlagt at nedrive Mandemarke skole for, at der kunne opføres en mere bekvemt beliggende i stedet. “Skønt det ville være ubilligt at bebrejde den nuværende nok så betyngede slægt, at de nye skoler ikke er bygget for efterkommerne, burde dog lige så gode bygninger sættes i stedet for fædrenes når vi forstyrrer disse,” skrev Paludan i 1820.

Der skulle gå mere end et halvt århundrede inden skolen endelig blev revet ned. Og endnu nogle år inden den nye skole blev rejst.

Læs mere om Den nye skole, som jo også for længst er nedlagt og på den måde også er blevet til ‘Den gamle skole’. Derfor burde skolen afbildet øverst på denne side måske være kaldt ‘Den ældste skole’.

Læs også om Skolelederne for Mandemarke skole – og om deres genvordigheder.

Den historiske baggrund for rytterskolerne (iflg. Wikipedia med links hertil)

I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de fattiges børn, hvis deres forældre ikke selv havde råd.

Først omkring 1720 tog kongen Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet. Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets område, og flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.

I 1736, under Christian 6., indførtes konfirmationen, hvilket blev en betingelse for, at man kunne fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, nødt til at gå i skole.[5] Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde

alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, således som ske burde, at oplæres i kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen, og derover til dels i sådan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det åndelige eller legemlige véd rettelig at søge og befordre deres eget bedste: Så have Vi anset det for en af de største velgerninger for Vor kære og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet” at indføre almindelig undervisningspligt.

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundets medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat. I stedet bekendtgjorde Christian 6., at

Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere,

idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på,

at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige” og at de “derved have at vente den største velsignelse af Gud“.

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

Først en menneskealder senere, i 1789, nedsattes Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.

——- —— ——

Se en interessant hjemmeside om Rytterskolerne i Lolland – Møn Rytterdistrikt samt på Bogø – der også trækker på oplysninger fra denne hjemmeside. Sidens eget link til undersiden om Mandemarke virker ikke, så du skal klikke HER.