Om den gamle rytterskole og Biskop Balle (Nyt 3/2017)

Klik på fotoet og se den næste skole fra 1875

Her ses den gamle rytterskole i Mandemarke som blev indviet i 1721, hvor lignende skoler skød op på kronens godser overalt i landet. Den stod indtil den som totalt forfalden måtte rives ned og nogle år senere erstattedes af den nuværende skolebygning i 1875.

Den første kendte skoleleder var Frands Farum, der tiltrådte i august 1727.

Samtidig havde Mandemarke tilknyttet en degn helt tilbage fra 1586. Degnene har dog langt fra alle boet i landsbyen. Mandemarkes sidste degn var Johan Christopher Scmitt, der døde den 5 marts 1795.

Andre steder i Danmark fortsatte degnene deres hverv endnu en årrække. Degneembedet blev først endeligt ophævet i 1814. Herefter var det over hele landet lokale lærere, som overtog embedet med at synge i kirken og undervise børnene i kristendomskundskab.

På rytterskolerne blev der ved indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik 4.s spejlmonogram og en latinsk tekst og nederst et vers på dansk.

Den latinske tekst: Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi

Denne skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner

Det danske vers lyder sådan:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi Yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Nådes fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens ende! Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.

Tavlen ses på det gamle foto ovenfor til højre for døren. Her kan man også se hvordan det oprindelige tegltag på et tidspunkt er blevet udskiftet med et stråtag, en beslutning, som kendes fra mange andre rytterskoler. En væsentlig grund var, at børnene kastede sten på taget med det resultat, at teglstenene gik itu!

Sammenlagt var der 24 skoler på Møn. Der skal have været rytterskoler i Borre, Damme, Hjertebjerg, Hårbølle, Keldby, Magleby, Mandemarke, Svensmarke, Tjørnemarke og Æbelnæs, hvoraf de fremhævede fortsat skulle bestå, mens de andre er overgået til privat anvendelse. Læs de fine eksterne sider om rytterskolen i Magleby og rytterskolen i Borre.

Hvor meget bevendt skolegangen var de første mange år er svært at sige, men i 1788, samme år hvor stavnsbåndet blev ophævet, blev det bestemt, at det fra dette år ville være fornødent for en gårdmand at kunne læse alt, hvad der forelægges ham, skrive en læselig hånd og mestre de fire regnearter!

Biskop Balle

Ved en visitats i 1805 var biskop Balle meget utilfreds med, at de fleste af skolens mange børn enten aldrig havde været i skole eller kun i ganske få dage. Om skoleholder Leegaard blev bemærket: “En Ligegyldighed, som hartad bliver magelig…16 Børn læser vel i Bog, dog maa Skrivning øves, to har begyndt at skrive, een læser Bibelhistorie. Mængdens uovervindelige Lunkenhed i Henseende til deres Børns Opdragelse bør der engang raades Bod paa.”

En hjemmeside om de gamle rytterskoler, har en udførlig beskrivelse af biskop Balles virke og ihærdighed, hvorfra skal citeres Balles indberetning om sine visitationer i 1789:

 1) I de fleeste Skoler findes gierne nogle faa Drenge, som have begyndt at skrive lidet. Med pigerne er det ikke saa almindeligt. Ey heller legges meget vind paa at lære Regning. Jeg haver ikke undladt allevegne at opmuntre Forældrene til at lade deres Børn undervise i Skrivning og Regning, som efterhaanden blivere meere vigtig for Landmanden.

2) De uddeelte Bøger ere af det Indhold, at Forældrene selv kunde have Nytte af deres Læsning. Barnets Navn skrives foran i Bogen. Præsten haver Indseende med, at baade Barnet vedbliver i Flittighed, og Forældrenetage til Eftertanke, hvad deraf kan læres. I manglende Fald fratages Bogen igien og gives til et andet Barn, som imidlertid haver beviist større Flid og Agtsomhed.

3) Hvor Paamindelse behøvedes til Lærerne, er den ikke blevet tilbageholdt. Men beskiæmmende Dadel stifter kun Skade istedet for Gavn. Mine Paamindelser ere derfor stedse indklædte i kiærlige Raad og Opmuntringer. Helst søger jeg baade i Kirke og Skole at foregaa med eget Eksempel, hvor da Skoleholderne i Særdeleshed faae Anviisning til at udvikle Meening og Indhold af det, der læses, paa det at Børnene maae fatte Begreb derom.

4) Omendskiøndt jeg haver aarlig erindret vedkommende Kirke-Patroner overalt i Stiftet om Kirkernes forefundne Brøstfældighed, og mange Kirker, som før vare forfaldne, i Anledning deraf ere blevne indsatte, saa virker dog min Erindring ikke alle Steder det fornødne til Kirkernes Vedligeholdelse, da n0gle Patroner , maaskee til Trods, lade dem staae urørte. I Følge heraf er jeg beredt paa, naar alle Beretninger for sidste Aar ere indløbne, i en nærmere allerunderdanigst Forestilling at fremlæægge min uforgribelige Meening om den beste Orden og Maade til at sørge for Kirkernes og Skolernes bestandige Vedligeholdelse.

5) Efter foregaaende nøjagtige Forklaring over den fremgang til Christelig Kundskab, som haver viist sig i de Kirker og Skoler, hvor jeg i sidst forløbne Aar visiterede, vil det befindes, at
Den voxne Ungdom er meget vel oplyst i 20 Menigheder / Haver god og antagelig Kundskab i 21 Menigheder / Behøver Opvækkelse til videre Fremgang i 13 Menigheder /  Tilsammen 54 Menigheder.

Ligesaa vil det befindes, at Skole-Ungdommen er meget vel underviist i 18 Skoler / Haver giort antagelig Fremgang i 30 Skoler / Staar for meget tilbage i 30 Skoler / Ligger i dyb Vankundighed i 21 Skoler / Tilsammen 105 Skoler.

Allerunderdanigst overleveret af Nic. Edinger Balle, Kiøbenhavn d. 1. Jan. 1790.

Hvilken gruppe eleverne i rytterskolen i Mandemarke faldt ind under fremgår vist af indledningen til dette afsnit.

Hvordan et besøg af biskoppen forløb, gives der et levende indtryk af i en indberetning til Danske Kancelli, hvor biskop Balle beretter om sin “Anden Omreise” i perioden fra 29. april 1787 til 29. juni 1792. Her findes bl.a. en beskrivelse af en ´typisk visitation´ på en skole. Balle skriver:

“I Skolen begyndes og endes Forretningen med en Psalme eller med et Vers, hvori Børnene tage Deel. Nu giøre de rede for Catechismus, og hvad Vers, hvori Børnene tage Deel. Nu giøre de Rede for Catechismus, og hvad de ellers have lært uden ad, men saaledes at de atter, naar Stykket er udlæst, maae besvare hvert enkelt Spørgsmaal, hvilket jeg deraf udvikler, med de dertil fornødne Ord uden at ramse; og da hvem, som vil og kan, maae svare, opdager jeg strax hos hvilke Børn, den meste Tænksomhed yttrer sig. Hvor jeg da nu ved slig Overhørelse i en Timestid har bemærket mest Eftertanke og størst Færdighed, spørger jeg om Navn, betegner det i Mandtallet med et Kors og skrider derpaa til Indenads Læsning med Barn for Barn. De Børn, som læse godt i Bog og tillige have lært Psalmer, naar ellers Skole-Journalen viser, at de ikke har været  aldeles forsømmelige, faae da en Bog til Foræring , hvor jeg selv indtegner deres Navn. Hvo, som skriver og regner, faar de bedste Bøger, ikke sjælden af 3 til 6 Mks Værdie og stundum derover. Men hvo, som ikke læser godt, i det mindste antageligen, i hvilken Bog, jeg forelægger, faar ingen Belønning , om saa havde været, at samme Barn ved den foregaaende Overhørelse var blevet udmærket. Jeg udsletter Korset, som dette Barns Navn i Mandtallet var beregnet med, og indskierper til Advarsel baade for Børn og Forældre samt Skoleholderen med, at Udenadslæren er unyttig og frugtesløs, saafremt man ikke er fast i rigtig Boglæsning. I hver Skole maa da ogsaa Skoleholderen nu catechisere med Børnene. Ved første Nærværelse maatte jeg lade dem alle tage Bogen i Haand og lære dem at spørge fra Linie til Linie, indgyde dem Mod og hielpe dem frem ved mangefold Opmuntring. Men nu ere de fleste saavel øvede, at jeg sielden behøver at komme dem til Hielp. Tilsidst indtegner jeg i Skolejournalen, hvad Kundskab jeg har fundet hos Børnene, og hvad Mangel der maae afhielpes. I kortere Tid end til tre til fire Timer bliver jeg ikke færdig i nogen Skole – Saa skeer det endnu indtil denne Dag.”

Biskop Balle udarbejdede også ‘undervisningsmateriale’, som man ville kalde det i dag. Hans “Lærebog i den Evangelisk christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skole” blev udgivet i 1791 og blev brugt i skoler over det meste af landet indtil omkring 1850. Redaktøren af denne side har fra sin ægtefælle fået oplyst, at man skam stadig havde Balles lærebog, da hun var lærervikar i Rold Skov først i 1960’erne!

Søren Kierkegaard har i “Enten Eller” fortalt om sin barndom som 5-årig: “Jeg mødte i Skolen, blev fremstillet for Læreren, og fik nu min Lectie for til den følgende Dag, de første 10 Linier i Balles Lærebog, som jeg skulde kunne udenad… Jeg vaagnede klokken 5 om morgenen, jeg klædte mig paa, fik fat i min Lærebog og læste igjen… Det var mig, som maatte Himmel og Jord falde sammen, hvis jeg ikke lærte min Lectie… jeg havde kun én Pligt, den, at lære min Lectie… 

Nogle steder i landet gav Balles Lærebog anledning til stor diskussion og Balle fandt anledning til at forsvare sig:

Det maatte allernaadigst vorde mig tilgivet, at mit rørte Hierte har udstrømmet i en vidtløftig Forsvarings-Tale for mig og mine Medlærere i Stiftet! Men da jeg offentligen i trykte Blade er bleven fremstillet til Spot og Haanelse, som en Mand, der ikkun standser Almuens Oplysning og lader sig nøje med Uden­ads-Plapper, var det vel ikke til Overflod, at jeg for min Konges allerhøjeste Aasyn allerunderdanigst nedlagde mit velgrundede Forsvar. Naar jeg vil lade være at skrive det offentligen, for ey at ophidse den vrede Bremseflok til at stikke mig paa nye og derved maaskee give mit Embeds­Værdighed sit sidste Bane-Saar da bør jeg dog ikke lade være, ved allerunder­danigst Regnskab for Kongen, min Herre, at gaae den Mistanke i Møde, som derved kande opvækkes …  Naar Stiftets Geystlige behageligst ihukomme den Eed, som er aflagt ved Tiltrædelsen af deres Embede, vilde de selv erkiende, at det ikke kan være raadeligt for os, enten i offentlige Skrifter at udbrede Meninger, ved hvilke de Symbolske Bøgers og Kirke-Skikkenes Anseelse maatte formindskes, eller i Guds-Tjenestens Forvaltning paa nogen Maade at afvige fra Ritualets Forskrift, uden i de Tilfælde, hvor noget andet er bestemt ved senere Anordninger: Trykke­Frieheden ophæver ikke den os paalagte Embeds-Eed. Hvo, som derfor vil fremføre sine Betænkeligheder mod de Symbolske Bøger og Kirke-Skikkene for hver Mands Øyne, maae uden Tvivl til egen Sikkerhed være forsynet med særdeles Kongelig Tilladelse. Jeg haver sagt, hvad jeg burde, og er angerløs.”

Mere om rytterskolen i Mandemarke

I 1812 var 50 skolepligtige børn tilknyttet Mandemarke skole, hvor læreren havde fået tildelt tre tønder land umiddelbart i forbindelse med skolen. Marken ligger syd for skolen.

På det tidspunkt var det ifølge præsten og lokalhistorikeren Paludan planlagt at nedrive Mandemarke skole for, at der kunne opføres en mere bekvemt beliggende i stedet. “Skønt det ville være ubilligt at bebrejde den nuværende nok så betyngede slægt, at de nye skoler ikke er bygget for efterkommerne, burde dog lige så gode bygninger sættes i stedet for fædrenes når vi forstyrrer disse,” skrev Paludan i 1820.

I 1822 var der indskrevet 60 børn  i skolen. Ved en efterfølgende visitats fik skoleholder Leegaard, som havde været discipel i Vordingborg latinske skole, det skudsmål, at han var “en højst maadelig Lærer“. Leegaard døde i 1825 og blev efterfulgt som skoleholder af Hans Madsen, der drev skolen i Mandemærke gennem mange år. I 1829 havde skolen 90 skolesøgende børn, men da havde skolen længe haft ry for at have et usædvanlig stort fravær af elever, så hvor mange af de 90 elever, der i 1829 reelt mødte op og fulgte undervisningen, er nok et åbent spørgsmål.

Ved folketællingen i 1834 boede følgende personer i skolen i Mandemarke:

Hans Madsen 36 1798 Ugift Skolelærer
Nicoline Kirstine Andreasen 15 1819 Ugift Hans Søsterdatter
Karen Margrethe Povelsdatter 17 1817 Ugift Tjenestepige

Ved folketællingen i 1845 så husstanden således ud:

Hans Hansen 30 1815 Gift Skolelærer
Nicoline Caroline Lovise Willadsen 30 1815 Gift Hans Kone
Jacobine Juliane Hansen 12 1833 Ugift hans Søster
Sophie Jensdatter 25 1820 Ugift Tjenestepige

De 2 lærere – Madsen og Hansen, som havde samme fornavn – har begge måttet taget sig af familiemedlemmer, idet lærer Madsen havde en søsterdatter boende  og lærer Hansen i 1845 havde en søster boende.

Der skulle gå flere år inden den gamle skole endelig blev revet ned. Og endnu nogle år inden den nye skole blev rejst. Læs mere under historien om lærer Villum Jensen, der kom til Mandemarke i 1885 for at fungere, som den første lærer i den nye skole.

Du kan læse mere om Den nye skole, som jo også for længst er nedlagt – og på den måde også er blevet til ‘Den gamle skole’. Derfor burde skolen afbildet øverst på denne side måske være kaldt ‘Den ældste skole’.

Læs også om Skolelederne for Mandemarke skole – og om deres genvordigheder.

Den historiske baggrund for rytterskolerne (iflg. Wikipedia med links hertil)

I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de fattiges børn, hvis deres forældre ikke selv havde råd.

Først omkring 1720 tog kongen Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet. Ryttergodserne omfattede kun omkring en sjettedel af landets område, og flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.

I 1736, under Christian 6., indførtes konfirmationen, hvilket blev en betingelse for, at man kunne fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, nødt til at gå i skole.[5] Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde

alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, således som ske burde, at oplæres i kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen, og derover til dels i sådan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det åndelige eller legemlige véd rettelig at søge og befordre deres eget bedste: Så have Vi anset det for en af de største velgerninger for Vor kære og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet” at indføre almindelig undervisningspligt.

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundets medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat. I stedet bekendtgjorde Christian 6., at

Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere,

idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på,

at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige” og at de “derved have at vente den største velsignelse af Gud“.

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

Først en menneskealder senere, i 1789, nedsattes Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.

——- —— ——

Se en meget interessant hjemmeside om Rytterskolerne i Lolland – Møn Rytterdistrikt samt på Bogø – der også trækker på oplysninger fra denne hjemmeside, ligesom det modsatte er tilfældet!. Hvis du vil hoppe direkte til undersiden om rytterskolen i Mandemarke skal du klikke HER.