FOLKETÆLLINGER for Mandemarke 1787-1940

Se de enkelte undermenuer til dette punkt eller vælg her:

Endvidere kan du få et hurtigt indblik i forholdene på Klintholm Gods for udvalgte år: Klintholm 1906+1880+1787

Indholdsoversigt for denne side

Om de indtastede folketællinger

Hvad mangler for Mandemarke?

Folketællinger m.m. for hele landet

Kirkebøger og slægtsforskning

Om de indtastede folketællinger

Af samtlige foreliggende offentligt tilgængelige folketællinger ligger de med fed skrift fremhævede nu på hjemmesiden: 1940, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1834, 1801 og 1787. De manglende med svag skrift er også til at undvære, fordi der allerede ligger folketællinger tæt på, selv om 1870 og 1890 i visse tilfælde kan blive nødvendige at tilgå manuelt på den hårde måde.

Det gør det let at søge direkte i de 14 folketællinger og derved foretage snit ned gennem tiderne for hele Mandemarkes område. Husk at området for ejerlavet ‘Mandemarke By’, også omfatter huse og gårde i det vifteformede område fra selve landsbyen Mandemarke ned til Østersøen som også omfatter den meget senere anlagte Kraneled by. Hele området kan ses på dette kort.

Med disse 14 folketællinger for Mandemarke fordelt over 150 år fra 1787 frem til 1940 kan man følge mange personers liv, da de fleste på den tid blev boende i det man i dag kalder ‘nærområdet’. Men selvfølgelig var der også mange der flyttede væk fra Mandemarke – måske bare til naboegnen eller også langt væk som Argentina eller Tasmanien! Der var selvfølgelig også nogle der flyttede hertil fra andre steder i Danmark, fra Sverige eller fra Rusland!

Det kan næsten ikke være lettere ‘at grave’ i Mandemarkes beboeres historie, efter at folketællingerne er afskrevet her på hjemmesiden så de er lige til at søge i.

Desuden er folketællingerne efterhånden blevet suppleret med angivelser af ejendommenes nuværende adresser! Det var ikke noget man lagde vægt på, og først fra 1901 begyndte man at angive ejendommenes matrikelnumre.

De afskrevne folketællinger rummer også links links til hjemmesidens historier om husene og deres beboere. 

Der er normalt også indsat oplysninger om hvilke andre folketællinger for Mandemarke hvor personerne findes på denne måde: [FT1850:22, FT1860:100 …]

Endelig er der ved mange personnavne indsat links til  den store slægtsforskningsside Geni.com, der især bygger på oplysninger fra kirkebøgerne, således at man ofte kan følge disse personers slægtskabsforhold langt tilbage i tiden. 

På den enkelte folketælling kan man søge med den almindelige søgefunktion (på computer med Ctrl+F), men du kan også være heldig at finde personer, hvis du søger på hele hjemmesiden i søgefeltet oppe til højre som vises på flere sider. Her skal du altid begynde med et anførselstegn, altså “Peder Hansen – som søger efter ham, men desværre uden at finde ham, hvis han står med et mellemnavn eller noget af navnet er kursiveret eller understreget eller navnet er stavet forskelligt, f.eks. Peter Hansen. Læs først den korte vejledning Hvordan søger man …  eller mere generelt Om folketællingerne.

Arkivloven (som du kan læse mere om på Wikipedia) har en tilgængelighedsfrist på 75 år, så indtil videre er den seneste folketælling på nettet fra 1940. Da den følgende fra 1945 blev makuleret efter foretagelsen og den næste vist er fra 1950 må der ventes på mere. Siden indførelsen af CPR-registret i 1968 er der ikke mere lavet folketællinger.

Hvad mangler for Mandemarke?

Pt. mangler ‘kun’ de nedenstående 5 tællinger for at samtlige Mandemarkes folketællinger er digitaliseret her på hjemmesiden – men der er jo som regel nogle andre som tidsmæssigt ligger tæt på de manglende.

Nedenfor er der links til Statens Arkiver for Magleby Sogn på selve årstallet, som Mandemarke jo er en del af, men bagefter er der links til det sted hvor Mandemarke begynder. 

På Statens Arkiver bladrer man i øvrigt frem og tilbage mellem skemaerne med PgDn og PgUp og forstørrelsen styres med + og -. Vær forberedt på at scanningerne/filmene af skemaerne bliver sværere og sværere at læse jo ældre folketællingerne er!

Folketællinger m.m. for hele landet

Via Statens Arkiver Arkiver kan man se alle folketællinger i hele landet fra 1787 til 1940 i form af mikrofilm af de håndskrevne lister ved at følge dette link til Rigsarkivets Arkivalier online, hvor man skal vælge landdistrikter for det ønskede år – bemærk at de ikke står kronologisk og at de ældste fra 1787-1841 står til sidst. 

På følgende skærmbillede vælges Amt: Præstø, Herred: Mønbo og Sogn: ‘Magleby’ – hvorefter man klikker på den blå tekst: ‘Præstø Mønbo Magleby. Herfra må man så selv finde ud af hvor Mandemarke begynder.

Den private hjemmeside Danishfamilysearch.dk indeholder også indtastninger af mange folketællinger gennem tiden også for Magleby Sogn (som har været benyttet efter korrektur ud fra de originale skemaer). Hvis en folketælling er indtastet (100%) kan man også søge efter fornavne eller efternavne i hele Magleby Sogn, men man skal af sikkerhedsmæssige grunde oprette sig som bruger først – det er gratis.

Rigsarkivet har også samlet en række indtastninger i Dansk Demografisk Database, hvor man kan søge efter enkeltpersoner, f.eks. i hele Magleby Sogn eller på hele Møn. Vælg Præstø Amt, Mønbo Herred og Magleby Sogn – og skriv så personnavnet og foretage evt. yderligere valg.

Den første folketælling i 1787 blev foretaget om sommeren pr. 1. juli, men derefter gik man for det meste over til at gennemføre dem i februar, for om sommeren var der altid en del søfolk ude at sejle, og mange andre kunne også være ude at rejse. Selv om de midlertidigt fraværende burde indgå i listerne, skete det ikke altid.

Fra 1860 gik man over til at optegne folk på det sted, hvor de befandt sig på optællingsdagen, og fra 1925 blev alle der var væk fra hjemmet noteret både på opholdsstedet og den normale bopæl.

I dag med digital registrering kan man næsten fra dag til dag opgøre befolkningstallet, men i gamle dage var det et meget omstændeligt arbejde at bearbejde de mange optællingslister. Således tog det næsten 20 år for Statens ‘Tabelkontor’ at færdigbehandle oplysningerne om de ca. 925.000 mennesker der boede i landet i 1801! Det skal så også siges, at der på den tid var andre og større problemer at forholde sig til, herunder bl.a. den såkaldte statsbankerot i 1813, som du kan more dig med at læse mere om på Wikipedia.

Faktisk blev der også foretaget en registrering allerede i 1769 – læs historien om Jordebog fra 1769, hvor du kan se forsiden her:

Jorde-Bog over Det Hans Kongel. Majestæts forbeholdne Gods, Kirker og Tiender paa Møen, med derunder begrebne Nyeordsøe, item paa Masnedøe, Farøe, Tærøe og Langøe under Vordingborg Amt samt Baagøe under Nyekiøbings Amt, som efter udgangne trykte Placat dateret 4. April 1769 og senere i Trykken bekiendtgiorde Conditioner af 27. Julii nestefter, udi Steege Bye paa Møen den 19. Septembr. 1769 til Bortforhandling vorder opbuden.

Kirkebøger og slægtsforskning

Når man prøver at følge personer fra folketælling til folketælling, kan det også være en stor hjælp at få indblik i familieforholdene. Kirkebøgerne indeholder oplysninger om personerne ved bl.a. fødsel/dåb, konfirmation, bryllup, barnedåb og begravelse, som når de kombineres kan gøre det muligt at følge slægtsskabsforholdene langt omkring.

Man begyndte at føre kirkebøger i starten af 1500-tallet og fra 1645 var det påbudt ved lov – morsomt nok foranlediget af en henvendelse til Kongen fra præsten ved Magleby Kirke. Fra 1812 blev kirkebøgerne endda udfærdiget i 2 eksemplarer, så man havde en ‘sikkerhedskopi’, da der tidligere var gået oplysninger tabt som følge af dårlige opbevaringsforhold eller præstegårdsbrande. Det skal dog nævnes, at det somme tider kræver særlige evner at tyde håndskrifterne i de gamle kirkebøger!

Derfor er der ved mange af folketællingerne også indsat links til den store stamtræsside Geni.com, som tidligere nævnt. Den indeholder utroligt mange oplysninger – også om folk på Østmøn mange århundreder tilbage samt oplysninger om de mange der især sidst i 1800-tallet udvandrede fra Østmøn ikke blot til USA men også til så eksotiske steder som Tandil i Argentina og til Tasmanien. I flere af hjemmesidens historier er disse resultater af slægtsforskning også inddraget.

Slægtsforskningen bygger altså langt hen ad vejen på de gamle kirkebøger, som Statens Arkiver har affotograferet – senest i en væsentligt bedre kvalitet end tidligere. Har man brug for at dykke ned i kirkebøgerne fra Magleby Kirke kan det derfor være praktisk med følgende links:

Magleby Kirkebøger 1645-1814

Magleby Kirkebøger 1814-2003

Der findes også en række private hjemmesider med søgbare afskrifter, både af kirkebøger og folketællingslister, men ofte forudsætter de at man er betalende medlem af en slægtsforskningsside, hvilket dog ikke er tilfældet med den der linkes til fra mange af personerne.