I sommeren 1968 var familieforbindelserne i Mandemarke stærke
Hold tungen lige i munden ved læsningen af det følgende! Der er indsat links til de omtalte huse og til nogle af de omtalte personer. Følger du et link, kommer du tilbage til udgangspunktet med din internet-browsers ’tilbageknap’ eller Alt+venstrepil.
I Skovstrædet 4 boede Dagny. Hun var datter af Marie Nielsen som boede i nabohuset på Skovstrædet 6. Hos Marie boede sønnen Jens Christian. (Der har i denne historie i mange år stået at Dagny var datter af Marie Møller i Skovstrædet 6, men det er forkert, for Marie Møller som var født Zachodnik i øvrigt i huset på Skovstrædet 11 var i 1968 var flyttet fra Mandemarke og boede i Busemarke).
Der hvor Skovstrædet løber ud i bakkerne boede Maries datter Rikke i godsets skovløberhus på Skovstrædet 10 sammen med skovarbejderen Kaj Holsten Petersen.
Kaj var igen søn af Maries genbo Anni Hansen, der boede sammen med en anden søn Gori i huset på Skovstrædet 7, der senere brændte og aldrig blev opført igen.
Grunden på Skovstrædet 7 er siden groet til, så man ikke kan se at det har været en brandtomt, bortset fra den gamle vandpumpe der stadig står der. Klintholm Gods, der stadig ejer ejendommen og må have fået udbetalt brandforsikringen i 1969, har nu 50 år senere fået planer om at sælge grunden til opførelse af flexbolig sammen med nabogrunden på Skovstrædet 9, der ikke har været bebygget de seneste 200 år. På det gamle kort fra 1798 er der aftegnet nogle bygninger, som kan være fra en af de gårde der ved udskiftningen et par år efter blev flyttet på de tildelte marker. Godsets 4 nye udstykninger er omtalt nærmere her på hjemmesiden.
Anni Hansen havde flere børnebørn som boede i Mandemarke. Der var Frank og Dennis Larsen, som var sønner af Annis datter Doris, som døde tidligt, og på et tidspunkt flyttede familien fra Busenevej 14 til Skovstrædet 2.
Anni Hansen var også mormor til Randi og Freddy. Freddy bor i Busenevej 28 C, hvor han altid har boet. Randi, som i dag bor i Busenevej 28 A-B, var den gang gift med Verner og boede i huset på Busenevej 22 sammen med deres 5 børn, endda før den lille tilbygning ind mod gården i nr. 20 blev lavet.
Randi og Verners nabo til den ene side i bindingsværkshuset Busenevej 24 var Verners søster Else.
Else var gift med Finn Carlsen, hvis faster Christiane Carlsen – inden hun flyttede til Busenevej 1 som husbestyrerinde for Lars Peter – boede i nabohuset Busenevej 26.
Herfra kunne hun kigge skråt over til sin bror, Hans Christian Carlsen (som var Finn Carlsens far) i gården på Busenevej 19, hvorfra han kunne se over til Vita Hansen, der igen boede et par huse fra sin datter Randi, og hvis morbror Henry Petersen boede i Strædet 10.
Hans Christian Carlsen – der som ung havde været karl på gården på Busenevej 20 – havde som nabo Verner Petersens mor Bertha, hvis søn dengang boede i fødegården på Busenevej 20.
Bertha var igen nabo til Richard og Edith Andersen, som fra engang i trediverne havde boet i Skovstrædet 11, indtil de flyttede til Busenevej 13 hvor Richard havde bygget hus i 1958.
Ediths ene moster Sofie boede med sin mand Thorkild Nielsen i Strædet 3.
I Strædet 14 havde tagtækker Oscar Larsen boet i mange år med sin kone Olga, men de var blevet opsagt af godset i midten af 1960’erne, så godset kunne sælge huset som feriebolig. Så Oscar og Olga boede i 1968 i Magleby hos deres søn som ejede ‘Jomsborg’. Men Oscars og Olgas søn Villy Larsen boede i 1968 på Busenevej 28 i den af husets 3 lejligheder, som var Oscars fødehjem.
Strædet 6 var bopæl for Edith Hemmingsen, hvis mor Ellen Hemmingsen tilbragte sit otium bag den smukt udskårne trædør i Strædet 4, hvor Edith var født.
Overfor boede Anna Vinge i Strædet 9, som var blevet gift med Bernhard Vinge, der var bror til Herman Vinge.
Herman var blevet gift med Alvine, som den gang boede med udsigt til vej og mark på Busenevej 2 ikke mange skridt fra sin svigerinde Anna.
Herman og Alvine havde fået datteren Birte, som senere selv har overtaget huset og er kendt af alle i landsbyen som Bitten Eskling.
Marie Nielsen fra Skovstrædet 6, som vi begyndte med, havde haft tre mænd i sit liv, der alle havde forøget familien, omend med forskellige efternavne.
Et af børnene var Gunner Henriksen, der boede i Strædet 11. Han var gift med Ingeborg, hvis søster Nelly i øvrigt var gift med Gunnars halvbror Evald. (Læs hele historien om Familien Henriksen – åbner i ny fane – der supplerer denne historie om ‘Een stor familie’). Nelly og Ingeborg var igen mostre til Søren Petersen, der flyttede ind i det gamle hus i Skovstrædet 5, som han købte i 1970, da den gamle Jens Peter Hansen flyttede på alderdomshjemmet i Magleby.
I huset på Skovstrædet 5 havde Gunner og Ingeborg i øvrigt boet de første år af deres ægteskab indtil de i 1950 var flyttet til Strædet 11, som Gunnar havde købt af sin halvbror Evald, der var gift med Nelly, som var datter af Jens Peter Hansen i Skovstrædet 5, og havde boet i Strædet 11 fra 1941 til 1950.
Gunner og Ingeborg havde fået deres børn mens de boede i huset hos Ingeborgs far Jens Peter Hansen, som havde boet i ‘Tørvelukkehuset’ på Skovstrædet 5 siden først i 1930’erne. Hver familie havde 2 rum i huset, samtidig med at der stadig var stald i den ene ende. Mellem de 2*2 værelser lå køkkenet og et ældre køkken eller bryggers med åbent ildsted.
Men i 1968 boede Gunnar og Ingeborg altså på Strædet 11 med deres børn Solvej, Jørgen, Kurt og Bente, hvor de havde fået bedre plads, især efter en omfattende modernisering i 1963, hvor der kom nyt tag og hele tagkonstruktionen var blevet hævet med 30 centimeter, ligesom det havde fået ny hulmur i cementsten, som ‘murer Anders’ der boede på Busenevej 28 havde lavet.
I 1939 giftede Marie som den gang hed Zachodnik sig med Møller Johansens søn Karl Møller Johansen. Sammen flyttede de op i det gamle skovløberhus Skovstrædet 10. Hendes svigerfar Møller Johansen boede i Skovstrædet 1.
I 1939 blev Valdemar og Kristine Hansen gift og boede i mere end 50 år i huset på Busenevej 10. Kristines barndomshjem var Strædet 12.
Og sådan kunne man vist blive ved et stykke tid endnu! Man kan roligt konstatere, at familiebånd var der masser af i Mandemarke, den gang københavnerne meldte deres ankomst.
Et indskud om pigenavnet ‘Gyde Levine’
En anden pudsig detalje drejer sig om traditionen med navne, hvor mange børn ofte blev navngivet efter bedsteforældre for at ære dem, men flere blev også opkaldt efter deres egne forældre. Så på den måde kunne man også vise familierelationen.
Lad os se på det meget specielle pigenavn ‘Gyde Levine’, som dukker op i flere af hjemmesidens historier om gamle beboere og deres forfædre i Magleby sogn. Når der i dette afsnit er links ved personerne er de til stamtræssiden Geni.com, hvor man hvis man har oprettet sig som bruger kan få adgang til alle deres stamtræsoplysninger, som hidrører fra kirkebøgernes optegnelser ved dåb, bryllup og død.
Gyde Levine Hansdatter Schytte (1689-1749) levede det meste af sit liv i Mandemarke og er ‘formoder’ til mange generationer i Magleby sogn. Hun fik endda et barnebarn opkaldt efter sig, Gyde Levine Jakobsdatter (1752-1814), som også selv fik et barnebarn opkaldt efter sig, Gyde Levine Kirstine Pedersdatter (1828-1852). Og Ane Marie Pedersen, som blev gift med Hans Larsen på Rakkerbanken 1, havde også en søster Gyde Levine Kirstine Pedersen (1855-?) som var opkaldt efter sin tante der var død i 1852.
Hendes far var Hans Hansen Schytte (1629-1694), hvis mor hed Gyde Olufsdatter (ca. 1600 – 1655), og hvis første kone hed Levine Hendrichsdatter (1634-1684). Hendes farfar Hans Andersen Schytte (1605-1681), der altså var far til Hans Hansen Schytte, døbte i også det sidste barn han ca. 1688 fik i Fanefjord i sit næste ægteskab som 75-årig Gyde Hansdatter Schytte.
Der er vist ingen tvivl om at navnet på Gyde Levine Hansdatter Schytte, som blev født i 1689, er til minde om disse personer. Hun levede i øvrigt hele sit liv i Mandemarke fra 1689 til 1750, og hun fik ikke mindre end 3 børnebørn opkaldt efter sig, herunder bl.a. Gyde Levine Jakobsdatter (1752-1814), som også selv fik et barnebarn opkaldt efter sig: Gyde Levine Kirstine Pedersdatter (1828-1852).
Navnet ‘Gyde Levine’ markerer altså en tråd gennem familier over flere hundrede år, og i tidens løb er der alene i Magleby sogn mindst 8 som er blevet døbt ‘Gyde Levine’. Gyde Levine Hansdatter Schytte (1689-1749) fik ikke mindre en 3 børnebørn som var født kort efter hendes død opkaldt efter sig: Gyde Levine Pedersdatter (1754-?), Gyde Levine Nielsdatter (1754-?) og Gyde Levine Jakobsdatter (1752-1814).
Den ene disse, Gyde Levine Nielsdatter som var født i Busemarke i 1754 og fik sine børn i Magleby sogn og ved folketællingen i 1801 boede i ‘Busemarche’ og kaldtes ‘Gydelevine’, er formentlig på et sent tidspunkt i sit liv rejst over Østersøen, idet hun skulle være død i Nord Friesland. Der er også i en kilde fundet oplysninger om ”Enken Gyde Levine Nielsdatter i Klintholms Vogterhus”, som i 1807 blev gift igen, hvor en af forloverne var ”Rasmus Nielsen i Mandemark”. Men om disse oplysninger vedrører den samme Gyde Levine Nielsdatter er dog ikke til at sige med sikkerhed.
Udover de 3 børnebørn blev også et tip-oldebarn, der var barnebarn af Gyde Levine Jakobsdatter, døbt Gyde Levine Kirstine Pedersdatter (10/4 1828 – 28/12 1852). Også et tip-tip-oldebarn blev døbt Gyde Levine Kirstine Pedersdatter (25/12 1855 – ?).
Og så viser det sig endda at en sønnesøns søn – altså et oldebarn – til Gyde Levine Hansdatter Schytte, blev gift med en Gyde Levine, nemlig Gyde Levine Hansdatter (1769-1834), som var født i Sømarke og levede hele sit liv i sognet! Der var ikke nogen i hendes egen familie hun kan være opkaldt efter, så hun er måske også opkaldt efter Gyde Levine der døde i 1749?
I Magleby kirkebog fra 6/5 1873 omtales endvidere dødsfaldet af Gyde Levine Hansdatter, der døde som 96-årig. Hun var enke efter en gårdmand Peder Pedersen i Magleby og hendes navn var ved tidligere folketællinger også skrevet ud i et ‘Gydelevine’. I Magleby kirke er der i 1824 døbt en pige Gydelevine Pedersdatter og i 1843 blev der døbt en pige Gydelevine Kirstine Olesdatter.
Ved folketællingen i 1787 for Magleby sogn var der 5 som hed ‘Gyde Levine’, nemlig Gyde Levine Jacobsdatter (1752-1814), Gyde Levine Nielsdatter ca. 1753, Gyde Levine Pedersdatter ca. 1754, Gyde Levine Hansdatter ca. 1769 og Gyde Levine Hansdatter ca. 1777. Ved den næste folketælling i 1801 var de alle anført som ‘Gydelevine’.
Pigenavnet Gyde Levine har virkelig været populært i Magleby sogn i århundreder!
Fritidsbeboerne
Den allerførste fritidsbeboer var Ejnar Salomonsen, som var lastvognschauffør for Irma. Han købte i oktober 1962 et gammelt hvidt bindingsværkshus på Strædet 7 af ejendomsmægler Søren Jarløv, der kort forinden havde købt huset af den gamle godsejer C.C. Scavenius.
Indtil da havde Christiane Larsen boet i huset sammen med sin mand, der døde i 1950’erne af et slagtilfælde ude på marken mens han arbejde i roerne. Christiane blev sagt op af godsejeren for at han kunne sælge huset. Salomonsen nåede at sætte huset en del i stand og male det rødt, inden det blev solgt videre til familien Schmidt, hvis børn i dag ejer huset og i forbindelse med deres overtagelse fik huset smukt renoveret og malet hvidt igen.
Det næste fritidshus var Strædet 14, hvor tækker Oscar og hans kone Olga boede til leje indtil midt i 1960’erne, hvor godset sagde dem op for at kunne sælge huset. De måtte så flytte til Magleby, hvor en søn havde ’Jomsborg’ hvor de kunne bo. Ejeren boede ikke i huset selv men brugte det til udlejning til turister. Kurt Henriksen, som boede i huset ved siden af i Strædet 11, kan huske at der ved finalen i VM i 1966 mellem England og Vesttyskland boede nogle tyske turister i huset.
De næste var Ole og Mette Rasch, som i 1968 købte Skovstrædet 1 og senere er der kommet flere fritidsboere til. Arne Lindahl købte i 1970 Busenevej 24. Ina og Leif Feilskov købte i 1971 Skovstrædet 6. Busenevej 12 blev også købt som fritidshus i 1970’erne og brugt som sådan i en periode. I 1985 købte Jørgen Knuthsen Strædet 4 og sådan er det fortsat i et lidt langsommere tempo siden. De eneste tilbageværende gårde i selve landsbyen ophørte også med at blive benyttet som fast bolig – Finn Carlsen på Busenevej 19 i 2005 og Edith og Verner Petersen på Busenevej 20 i 2006. (I starten af 2020 er der kun 37 huse i landsbyen – efter at Busenevej 4 blev nedrevet – hvoraf de 25 kun benyttes lejlighedsvis).
Selvom husene ikke var i den bedste forfatning dengang i 60’erne, var der dog en klar skillelinje mellem godsets huse, der ofte var i en sørgelig forfatning, og så selvejernes huse, som efter at være frikøbt af godset i løbet i perioden fra 1920’erne og fremefter var blevet sat meget bedre i stand.
I tidligere tider ejede Klintholm Gods de fleste af husene i Mandemarke, hvor de mange som arbejdede i skov og mark for godset kunne få lov at bo. Det var sikkert for en meget beskeden husleje, hvis boligen ikke var en del af vilkårene for ansættelsen. Se f.eks. tjenestekontrakt fra 1953 mellem C.C. Scavenius og skovløber Ricardt Pedersen, hvor der medfulgte tjenestebolig og 5 hektar agerjord.
I dag har godset fundet ud af betydningen af at vedligeholde sine tilbageværende huse rundt omkring, hvilket giver godset gode indtægter fra udlejningen, hvad enten det er til fastboende som i ‘Den gamle skole’ på Skovstrædet 2 og Busenevej 26, eller fritidsbeboere som i Skovstrædet 11. Det er de sidste 3 beboelige huse som godset ejer i dag, hvorfor den gamle gård på Busenevej 20 henstår ubeboet og ønskes nedrevet i forbindelse med udstykning.
I 2019 bruges omkring 17 af husene i Mandemarke som fritidshuse, mens der er omkring 16 fastboende husstande.
Og så er der de ejendomme som henstår ubeboede og bare falder mere og mere hen. Det har været tilfældet med Busenevej 14 og Busenevej 4, hvor det første er påbegyndt renovering i 2020 mens det andet blev fjernet i 2019. Så herefter er det den gamle gård nede ad det navnløse stræde på Busenevej 20, der henligger ubenyttet. Det er den gård, som Klintholm Gods havde solgt i 1925 da man manglede penge, og købte tilbage i 2005 alene af hensyn til markerne og ‘den bundløse mose’ lige syd for landsbyen, som måske er af værdi for jagten, idet jagtleje også skulle være en god indtægtskilde for godset. Der er vist planer om at rive gården ned eller at sælge bygningerne.
Skruer man tiden tilbage til 1933 finder man i øvrigt følgende beskrivelse af Mandemarke i “Turistforeningen for Danmark Sydsjælland og Møn Aarbog 1933”:
Vil man forstaa den gamle Landsbystemning fra tiden før Udskiftningen, giver Mandemark Stof maaske mere end nogen anden landsby i Danmark. Kik ind i de gamle Gaarde, hvor Hønsene blunder i Middagssolen. Det er, som Poesien kommer ind i møde derinde fra. Men alt er saa uendelig faldefærdigt. Der er mange af Gaardene, som man neppe skulle tro kunde staa for en storm. Her har gammel Bondesæd og Tankegang endnu sit stille Liv.
Læs også historierne Københavnerne kommer og En vandretur i Mandemarke for 125 år siden fra 2021.
