Om de onde år i 1600-tallet (nyt 1/2017)

.

Corfitz Ulfeldt (1606-64), som i 1629 var blevet hofjunker hos Chr. 4., var som 23-årig blevet trolovet med den 9-årige kongedatter Leonora Christine. I 1634 blev han lensmand på Stegehus.

Da han udnævntes til Rigsrådet i 1636, blev han gift med Leonora Christina, og de boede på Møn 1636-1637. De gjorde så vidt vides ingen skade på Møn.

Da Chr. 4. døde og hans svoger Frederik 3. blev konge i 1648, blev Ulfeldt og Leonora Christina nødt til at flygte, og ingen af dem havde herefter noget let liv. Leonora  Christine blev arresteret under et besøg i Englang og sad fængslet i Blåtårn på Københavns slot i næsten 22 år (fra 1663 til 1685) og døde i 1698. Ulfeldt undslap men døde i 1664 på en skibsrejse ludfattig som en forfulgt mand, og bekræftede herved den gamle talemåde “højt at flyve, dybt at falde”.

I 1650-erne var hele det danske samfund først ramt af en dødelig pestepidemi og siden af de ikke mindre fatale svenskekrige.

På Møn udviklede 1600-tallet sig også til at blive en skrækkelig periode. Stege by havde allerede lidt meget både under Syvårskrigen 1563-70 og hertil kom sildefiskeriets aftagen.

Først plyndrede og hærgede svenskerne øen under Karl Gustav-krigene 1657-60. I 1658 plyndrede svenskerne Stege og udpinte den såvel som hele øen under okkupationen fra 1659-60.

Dernæst blev Møn i 1664 pantsat til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis som sikkerhed for et lån til kongen. Kongen beholdt dog Stege By. Det førte til 20 år med den dybeste armod.

Men forholdene blev om muligt endnu værre i de for hele øen ulykkelige år 1685—97, da den var standkvarter for hestgarden.

Da Samuel von Plessen den første maj 1685 holder sit indtog på Møn i spidsen for den kongelige livgarde, tager 12 frygtelige år under manden som bønderne kaldte ‘Den Onde Pless’ sin begyndelse. For bønderne skulle nu ikke alene underholde sig selv og en enkelt herremand, men også halvdelen af den kongelige livgarde der var blevet permanent indkvarteret på øen.

Samuel von Plessen grundlægger ved hjælp af tvangsudskrevne bønder godset Marienborg, hvor han får opført sig en 150 fag stor hovedbygning, hvortil materialerne blandt andet blev fremskaffet ved at nedrive en stor del af bymuren i Stege samt to af Steges tre byporte, så der nu kun er den tilbage som alle kender der har kørt fra Stege mod Høje Møn.

Plessens næstkommanderende major Cort von Lützow får bygget en 58 fag stor gård i Mandemarke til sig selv, sin kone og sine tjenestefolk.

Og bønderne er fanget i systemet. For vil de klage, skal det foregå til øens øverstbefalende, nemlig Samuel von Plessen.

Efterhånden begynder situationens alvor begynder at gå op for myndighederne i København. Der bliver i slutningen af 1690’erne nedsat flere kommissioner, der ikke alene undersøger tilstanden på øen men også indsamler klager fra bønderne. Resultatet udmøntes i en retssag mod Samuel von Plessen, der dør formueløs i fængsel, efter at livgarden i 1697 endelig har rømmet Møn.

Det omfattende materiale i Rigsarkivet omfatter talrige klager mod Cort von Lützow, der i bedste Plessen-stil anlagde haver og fiskedamme til sig selv, som han lod nedrive og ombygge.

Bønderne klager blandt andet over, at han tvang dem til at foretage lange rejser for både ham og hans kone. En gang måtte der udføres en 3 dages rejse til Sjælland for at hente rønnebær til duerne. Ifølge en klage var det en yndet sport for ham at jage bønder med sin hund.

Det vakte særligt forbitrelse, at han ville lære bønderne at pløje på tysk og tvinge dem til at harve jorden, når kornet var spiret op i en fingers højde.

Endelig var der utilfredshed med hans kone, der i tørre sommerperioder sendte bønderne ud i de tidlige morgentimer for at hive duggen af græsset med et stykke klæde.

Bønderne kunne normalt ikke skrive, så deres vidnesbyrd blev nedskrevet af skrivere, hvorpå de signerede med deres eget mærke. Eksempelvis havde Rasmus Jacobsen en bolle med vinkelpil som sin personlige signatur som det ses nedenfor (se mere af dokumentet og nogle af de andre bønders ‘underskrifter’ ved at klikke på det).

historiens-gang_UnderskriftRasmusJacobsen

Rasmus Jacobsen personlige signatur (KLIK for at se mere af dokumentet)

Lützow klarede sig dog igennem anklagerne uden de store konsekvenser. Og efter hans død i 1704 skriver hans enke et brev til kongen, hvor hun beder om at få lov til at oppebære hans gage til hans post igen bliver besat. Hun rejser senere hjem til Mecklenborg.

I 1697 bliver der på den nye konges foranledning udfærdiget en stor bog i to håndskrevne eksemplarer om Møns tilstand efter tolv år under rytteriet. Her finder man en nøje optegnelse over situationen i Mandemarke.

Der findes også en fin oversigt over hovedtrækkene i tiden på Møn fra middelalderen og frem i Møn| Kulturarvsatlas.