Skovstrædet 7 og 9 (NYT 7/2022)

Indledning

I 2022 er der endelig nyt at fortælle om Skovstrædet 7, matr. 39b, som siden 1969 har henligget som en ubebygget og tilgroet grund – ligesom nabogrunden på Skovstrædet mod øst op mod bakkerne.

Klintholm gods har nemlig solgt begge grundene efter at nabogrunden er blevet frastykket den oprindelige matr. 39a (der oprindeligt havde form lidt som et malteserkors) og har fået nyt matrikelnummer 39c og også ifølge Tinglysning.dk har fået adressen Skovstrædet 9.

Begge parcellerne er købt af Anne-Sophie Bernstorff, som dog har fået Henrik Elliot Nyegaard som medejer af den nye matr. 39c på 1.882 m2 på Skovstrædet 9. De bydes velkommen til Mandemarke, hvis beboere håber de vil berige stedet med bebyggelse, der i udseende og placering passer til landsbyens karakter og gamle huse. Som det fremgår af andre historier her på hjemmesiden, har spørgsmålet optaget sindene, siden godset i forbindelse med den store landskabsfredning af Østmøn fik indføjet en mulighed i Overfredningsnævnets afgørelse fra 1980 for at arealet med disse 2 grunde kunne udgå af landskabsfredningen under nærmere angivne betingelser. (Læs også   Fredningsafgørelsens betydning for Mandemarke og Vordingborg kommunes udstykningstilladelse fra 2018). De to grunde kan ses på Kraks luftfoto (peg og få vist areal og matr.nr.).

De nye ejere af disse meget attraktive grunde lige ved Mandemarke Bakker og Klinteskoven har ifølge tinglysning.dk også været parate til at betale 1.160.000 for 1.552 m2 incl. 100 m2 vej for matr. 39b på Skovstrædet 7 pr. 1/6 2022 og 1.250.000 for 1.822 m2 på den nye parcel matr. 39c, Skovstrædet 7 pr. 15/2 2022. Det har i øvrigt også været en stor forbedring af grundenes værdi, at godset i 2021 fik den lille grund på den anden side af vejen ryddet for grantræer, som helt tog udsigten mod syd, og som efter fredningsbestemmelserne ikke må bebygges.

Med denne indledning til en ny og spændende historie om stedet – som af gode grunde mangler at blive skrevet – springer vi herefter til den gamle historie om Skovstrædet 7.

Den gamle historie om matr. 39b, Skovstrædet 7 (til 2022)

Denne grund og den omkringliggende mark ejes – ligesom ‘den løbske juletræsplantage’ på den anden side af vejen – af Klintholm Gods. Der har i mange år ligget et hus her indtil det brændte nytårsnat 1969, så den siden ret tilgroede grund var i mange år efter en gammel brandtomt. Med lidt held kan man vist stadig se den gamle vandpumpe. På KRAK kan man se et luftfoto af grunden.

Men sådan så der ud fra luften i 1961 – huset ud mod vejen og marker bagved. Det er Skovstrædet 6 i forgrunden, som stadig ligger der. (I baggrunden anes et hjørne af Skovstrædet 5).

Ifølge folketælling 5/11 1930 var det følgende familie som boede på matr. 39b, som er Skovstrædet 7, der alle var født i Magleby sogn:

Kristian Julius Hansen 9/2 1894 Magleby Husfader Husmand
Annie Hansen 28/9 1895 Magleby Husmoder  
Vita Yvonne Hansen 28/9 1920 Magleby    
Gurri Vang Hansen 2/8 1923 Magleby    
Yrsa Merete Hansen 7/4 1926 Magleby    
Doris Erika Hansen 25/6 1928 Magleby    

Det fremgår også at forældrene var blevet gift i 1920 og allerede havde fået 4 børn, herunder sønnen Gurri Hansen, der var født den 2. august 1923. Kristian Hansen døde i 1958, vistnok ved en stor influenzaepidemi.

Foto fra sidst i 1930’erne, hvor man i baggrunden i midten kan se huset (klik for at forstørre)

Gurri boede stadig (eller igen) hjemme hos sin mor, da deres hus nedbrændte i de første timer af 1969, som man kan se af avisartiklen længere nede, og da har han altså været 45.

Ved sin død i 1974 var han stadig ugift og boede fortsat i ‘Mannemarke’, som man kan se af dødsannoncen her (klik for at forstørre):

fabriciusscan_GurriDHansen

Da det fremgik af folketællingen i 1930, at forældrene foruden Gurri havde børnene Vita, Yrsa og Doris (altså børn fra 1920, 1923, 1926 og 1928), og der i dødsannoncen står at han “var ugift og efterleves af sin mor, Anni Hansen, samt to brødre og to søstre”, må der i alt fald være kommet i alt fald yderligere to børn til, nemlig de to brødre. Men 6 børn eller flere var jo også almindeligt den gang. Af oplysningerne kan man regne ud at moderen ved sin søns død var 78 år – og at han, som havde været skovarbejder i Klintholms skove døde som 51-årig. Hvornår hans mor Anni døde, vides ikke (det står ikke i dødsannoncen). Hvem siger at det har været så hårdt at være ‘husmoder’ den gang?!

Vita blev i øvrigt gift med Ottar og boede mange år i Busenevej 28C, hvor hun bl.a. fik børnene Randi og Freddy, og Freddy bor stadig i sit barndomshjem og Randi efter at have boet flere steder både i og udenfor Mandemarke i mange år har boet i 28A.

Kommentar fra Kurt Henriksen som voksede op i Strædet 11 til Gurri Hansens dødsannonce:

Gurri havde 2 brødre, det var Kaj Holsten Petersen som boede Skovstrædet 10 og var gift med Marie Nielsens (Skovstræde 6) datter Rikke, samt Per Hansen som boede i København. Per var i mange år portør på Rigshospitalet. At Gurri efterleves af 2 søstre er korrekt, nemlig Vita (Busenevej 28) og Yrsa (Vimmelskaftet i Magleby). Desuden havde han søsteren Doris (Busenevej 14) som døde ca. 1968.

Brandtomten

Gurri Hansen sendte raketter til himmels, da nytårsklokkerne ringede 1968 ind. Desværre faldt en af raketterne ned på hjemmets stråtag.

Kun murene og skorstenen stod tilbage, da brandmændene var færdig med slukningsarbejdet.

fabriciusscan_NytaarsRakAv

Om det nu virkelig var en raket der antændte taget, var dog alligevel ikke så sikkert, for ifølge Aktuelt den 2. januar 1969 viste de tekniske undersøgelser at branden var opstået inde på loftet, formentlig fra skorstenen!

De 2 forskellige avisartikler viser, hvor forskelligt den samme begivenhed kan blive beskrevet i medierne. Hvilken af dem skal man mon stole på? I dette tilfælde gør det dog ikke den store forskel, om det er den ene eller anden historie der er den rigtige, for huset blev aldrig genopført. Formentlig har godset i stedet fået udbetalt en sum fra brandforsikringen.

skovstraede-brandtomt_HusFbrandskovstraede-brandtomt_BraendtHusL1

Til højre ses det gamle hus, som umiddelbart inden branden været igennem en omfattende renovering, som man kan se til venstre.

Den gamle vandpumpe der det eneste der har været tilbage på grunden i alle årene siden

I 1994 planlagde Marianne og Peter Hjort Lorenzen fra Stege at bygge et hus på grunden lige bagved brandtomten, som også hører til Klintholm Gods. Der var ifølge en nabo plan om et byggeri i spansk hacienda stil placeret højt på grunden med en flot udsigt over bakkerne.

Planerne fik dog en række beboere til at sammenflette et klagebrev mod byggeriet, der krævede en dispensation fra den fredningsplan, som blev vedtaget for hele Østmøn i december 1980.

Landsbyen Mandemarke var godt nok undtaget fra selve fredningen, men afgrænsningen af landsbyen fra de fredede områder var temmelig ‘kringlet’. Ifølge planen er der dog mulighed for at give grønt lys for at udvide landsbyen mod nordøst, som så kunne udgå af fredningen, hvis amtsrådet vil (jfr. formuleringen i de indledende bemærkninger til afgørelsen). Ved kommunalreformen er amtsrådene nedlagt, hvorfor det centrale herefter  må søges i den endelige fredningsbestemmelse.

Overfredningsnævnets afgørelse af 9/12 1980 indeholder følgende fredningsbestemmelse:

§ 2. Bevaring af områdets tilstand.

Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. De arealer nordøst for Mandemarke by, der er vist på fredningskor­tet med særlig signatur, udgår af fredningen i takt med, at arealerne bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven.

Det mindre areal som kan udgå af fredningen, når det bebygges i henhold til lokalplan –  det mørkt skraverede på fredningskortet – omfatter foruden brandtomten på den i dag tilgroede grund på Skovstrædet 7, matr. nr. 39b, den store grund omkring Busenevej 5, matr. nr. 41, samt en smal stribe jord bag denne, matr. nr.  40a, som Godset i 2002 har overdraget til ejeren af Skovstrædet 5. (Matrikelnumrene kan ses ved at indtegne og forstørre området omkring landsbyen på det store kort over Mandemarke Ejerlav – sæt musepilen og hold nede mens den røde firkant dannes og slip så – det hele åbner under ny fane).

Da brevet fra bylauget blev afsendt i januar 1995, var opmålingen til byggeriet startet. Marianne og Peter Hjort Lorenzen fik dog afslag på den nødvendige dispensation.  Havde Lorenzen valgt at bygge på selve brandtomten ville de formentlig have fået de nødvendige tilladelser. Men brandtomten ligger lavt uden den samme formidable udsigt over landskabet som på toppen af den bagvedliggende grund.

Sagen var startskuddet for oprettelsen af Mandemarke Grundejerforening, eller Mandemarke Bylaug, som man valgte at kalde foreningen.

I 2018 fik bylauget igen anledning til at forholde sig til sagen om bebyggelse her på stedet, idet Klintholm Gods 50 år efter branden har fået lyst til at sælge grunden til bebyggelse. Læs historien om Godsets 4 nye udstykninger.

Tilbage i historien (1840-1925)

Historien her begyndte ved folketællingen i 1930, men lad os prøve at søge tilbage i historien.

Ved de gamle folketællinger blev der aldrig anført nærmere oplysning om hvor de boede – bortset fra om det var en gård eller et hus. Hvor det for gårdene ofte er muligt via andre kilder at finde ud af hvilken gård det drejede sig om, er det som regel sværere med husene. Der findes i arkiverne på Rigsarkivet materiale fra Klintholm Gods, som kan give et tip om på hvilken matrikel (altså grund) folk har boet, f.eks. lejekontrakter eller skifteprotokoller, idet det den gang var Godset som skulle notere oplysningerne ned i forbindelse med dødsfald. Desværre brugte Klintholm ikke husenes matrikelnumre, men havde sit eget nummersystem.

Heldigvis blev der omkring 1840 af staten udarbejdet såkaldte ‘hartkornsprotokoller’ hvis formål var at skabe grundlag for ejendomsbeskatning, hvor man anførte brugernes navne på de enkelte matrikelnumre. Det er ligesom i dag hvor man arbejder mange år på at udvikle IT-systemer til at danne grundlag for beskatningen af grunde under huse!!

Ifølge hartkornsprotokollerne hed brugeren af matr. 39 den 28/12 1837 Jens Casper Hansen, mens den tidligere bruger havde været Christian Frederiksen.

Ifølge godsets oversigt over ‘Fæstebrev, Lejecontract …’ for perioden 1836-82 havde Jens Casper Hansen den 10/9 1838 fået en lejekontrakt på ejendom no. 26, men godset havde sine egne numre på husene som ikke havde noget at gøre med matrikelnumrene.

Ved folketællingen i 1840 findes Jens Casper Hansen registreret i ‘et Huus’ i Mandemarke (løbnr. på folketællingen, navn, alder, beregnet fødeår, samt familiemæssige status):

911 Jens Caspar Hansen 40 1800 Gift Dagleier
912 Ane Marie Hansdatter 33 1807 Gift hans Kone
913 Cathrine Jensdatter 10 1830 Ugift deres Børn
914 Kirsten Margrethe Jensdatter 7 1833 Ugift deres Børn
915 Mette Kirstine Jensdatter 6 1834 Ugift deres Børn
916 Hans Jensen 4 1836 Ugift deres Børn
917 Frederik Christian Jensen 2 1838 Ugift deres Børn

I de gamle arkiver fra godset er også dukket følgende oplysning op i Skifteprotokollen for Klintholm Gods side 206:

1841 den 4 April meldtes, at Huusmand Jens Casper Hansen af Mandemark samme Morgen var fundet, hængt, paa Loftet i hans Huus, og at det formodes at han har udført denne Gjerning i Vildelse, da han var sengeliggende og meget syg. Enken lever og agter at hensidde i uskiftet Boe med sine umyndige Fælleds børn.

Ved folketællingen i 1845 er Ane Marie Hansdatter blevet gift igen med Cleophas Nielsen og de har allerede her fået et barn sammen som er 2 år den 1/2 1845:

Cleophas Nielsen 36 1809 Huusmand, Dagleier
Ane Marie Hansdatter 37 1808 hans Kone
Cathrine Jensdatter 15 1830 hendes Barn med afdød Mand
Kirstine Margrethe Jensdatter 12 1833 hendes Barn med afdød Mand
Mette Kirstine Jensdatter 11 1834 hendes Barn med afdød Mand
Hans Jensen 9 1836 hendes Barn med afdød Mand
Frederik Christian Jensen 7 1838 hendes Barn med afdød Mand
Ane Marie Cleophasdatter 2 1843 deres Barn

Ifølge en gammel godsprotokol kan man også se at  Cleophas den 6/7 1849 får lejekontrakt på matr. 39, som er Skovstrædet 7.

Ved folketællingen i 1850 findes følgende:

Cleophas Nielsen 40 1810 Husmand og Dagleier, Huusfader
Ane Marie Hansdatter 42 1808 hans Kone
Frederik Christian Jensen 12 1838 hendes Søn med afdøde Mand
Johannes Christopher Cleophasen 4 1846 deres Søn

Ved den følgende folketælling i 1860 – 15 år senere – er børnene flyttet hjemmefra på nær den sidste, som hun har fået da hun var omkring 38. De bor nu i et hus som de deler med en anden familie, og der må høre et lille stykke jord til, siden Cleophas står anført som husmand, selv om han også er nødt til at supplere med indtægter som daglejer:

294 Cleophas Nielsen 51 1809 Husmand. Daglejer
295 Ane Marie Hansdatter 52 1808 Hans Kone
296 Johannes Cleophassen 14 1846 Deres Søn

Den anden familie i huset er Ane Marie Hansdatters datter som i 1845 boede hjemme og nu er flyttet hjem med sine to børn, mens hendes mand ifølge oplysningerne på folketællingsskemaet *tjener i Stege og forsørger hende*:

297 Cathrine Jensdatter 30 1830 Indsidder.
298 Marie Kirstine Hansdatter 7 1853 Deres Barn
299 Maren Kirstine Hansdatter 5 1855 Deres Barn

Ved folketællingen i 1880 ser forholdene således ud, hvor Cleophas er stavet lidt anderledes både farens fornavn og sønnens efternavn (sidste familie på det originale skema):

Kleophas Nielsen 70 1810 Husfader og Husmand
Ane Marie Hansdatter 71 1809 hans Hustru
Johanes Christopher Kleophas 33 1847 deres Søn, Matros

Sønnen udvandrer i 1881 til Iowa, USA, som man kan se på Udvandrerdatabasen nr. 28, men det var han jo ikke ene om at gøre, som det fremgår af andre historier her på hjemmesiden.

Ved folketællingen i 1901 begynder man for første gang at anføre matrikelnumrene på husene, og for matr. 39 er registreret følgende (originalt skema):

Niels Chr. Jørgensen 3/6 1858 Husfader Daglejer ved Agerbruget
Maren Kirstine Hansen 30/5 1855 Husmoder (gift 1881, 3 levende, 4 døde)
Frederik Jørgensen 27/4 1882 Barn Tømrersvend hos H. Hemmingsen
Knud Henrik Jørgensen 7/9 1890 Barn  
Katrine Larsen 22/4 1830 Husmoder Alderdomsunderstøttelse (gift 1853-72, 2 børn, 1 død)

Ved næste folketælling i 1906 var matr. 39 beboet af følgende:

Kristian Brandt 1858 Husfader Daglejer ved Agerbrug
Maren Kirstine Brandt 1855 Husmoder  
Peter Brandt 1886 Søn Bødkersvend
Katrine Jensen 1830 Mormoder, Enke Aftægt, Alderdomsunderstøttelse

Den gamle mormor dør  den 24/1 1913, jfr. kirkebogen for Magleby kirke, hvoraf fremgår, at hun døde som 82-årig og var “Enke efter Insidder Hans Peter Larsen i Mandemark. Datter af  Indsidder Jens Caspar Hansen og Hustru Ane Marie Hansdatter i Mandemark, født i Mandemark”. Hendes forældre kender vi allerede fra folketællingerne i 1840 og 1845 og vi så at hun ved folketællingen i 1860 var flyttet hjem igen med sine 2 børn. I 1880 var hun flyttet væk, men er påny kommet tilbage til Skovstrædet 7 ved folketællingerne i 1901 0g 1906. Ved folketællingen i 1901 havde hun oplyst, at hun var gift 1853-72 og havde fået 2 børn og mistet 1.

Ved folketællingen i 1916 finder vi familien Brandt igen (link til originalt skema, familie 3):

Niels Christian Brandt 3/6 1858 Husfader Landbrug
Maren Kirstine Hansen 30/5 1855 Husmoder  
Hans Peder Brandt 31/7 1886 Ugift Søn Bødker

Skemaet i 1916 er bagefter blevet påført skattevæsenets oplysninger om indkomst og formue og pålignet skat for skatteåret 1916/1917, hvor far og søns indkomst var henholdsvis 600 og 800 kr. Men sønnen havde også 2.000 kr. i formue, så han skulle betale i alt 12,67 kr. i formue- og indkomstskat, hvor hans far slap med 2,04 kr. (Læs historien om Indkomst og formueforhold i 1916 hvis du vil vide mere om omregningen til nutidskroner og forholdene i 1916).

Ved folketællingen i 1925 er der tilsyneladende kommet en ny familie som lejere i huset i stedet for famlien Brandt (link til originalt skema, familie 4):

Niels Christian Jørgensen 3/6 1858 Stege Landsogn Husfader Arbejdsmand
Maren Kirstine Jørgensen 30/5 1855 Magleby Husmoder
Hans Peter Jørgensen 31/7 1886 Magleby Barn Bødker

Ser man nærmere efter viser det sig at familien Brandt har skiftet efternavn og nu alle kalder sig Jørgensen!

Men hermed er vi også kommet op til folketællingen i 1930.

Tilbage i historien før 1840

Går vi tilbage i tiden til folketællingen i 1834 er Jens Casper Hansen ikke kommet til endnu og der findes heller ikke længere nogen Christian Frederiksen, så det kan ikke siges hvem der på dette tidspunkt boede i huset.

Ved den foregående folketælling som ligger hele 33 år tilbage nemlig i 1801, kunne det tænkes at være Christian Frederiksen vi finder her:

Christian Friderichsen 47 1754 Gift 1. gang Husbonde, Gaardfæster
Kirsten Pedersdatter 47 1754 Gift 1. gang hans Kone
Peder Christiansen 11 1790 Ugift deres børn
Maren Christiansdatter 8 1793 Ugift deres børn
Friderich Christiansen 6 1795 Ugift deres børn
Hemming Christiansen 4 1797 Ugift deres børn
Jeppe Jenssen 70 1731 Enkemand Mandens Stifader
Christian Hanssen 18 1783 Ugift Tjenestedreng

Da Christian Friderichsen her står anført som gårdfæster og allerede ved den første folketælling i 1787 blev anført som bonde og gårdbeboer, har det været før udskiftningen, altså før nogle af gårdene blev flyttet ud i landskabet ned mod Østersøen.

Om gården har ligget på Skovstrædet indtil udskiftningen er ikke til at vide, selv om man på det af det gamle kort fra 1798 kan se at der har ligget en ganske stor gård på det areal som i dag udgøres af matr. 39a og 39b på Skovstrædet 7 samt grunden mod nor og øst hen til Skovstrædet 11, idet der på det gamle kort på et tidspunkt med sort er skrevet 39, ligesom også den aftegnede gård synes at være blevet overstreget som nedrevet, i alt fald for en dels vedkommende.

Men hermed er vi også nået så langt tilbage som der findes folketællinger!

 

Links til tinglysning.dk: Skovstr7 / Skovstr9