Overfredningsnævnets afgørelse af 9/12 1980


Af særlig interesse for landsbyen Mandemarke er følgende passager (klik for at hoppe til afsnittene):

  1. Landsbyen er ikke omfattet af fredningen.
  2. Et særligt areal nordøst for byen udgår af fredningen, hvis det bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven.

Overfredningsnævnets afgørelse

af 9. december 1980
om fredning af arealer på Østmøn i Møns kommune (sag nr. 2433/79).
———————–
Fredningsnævnet for Storstrøms amts nordlige fredningskreds har den 14. august 1979 afsagt en kendelse, hvorefter der ikke skulle ske fredning af et ca. 772 ha stort areal på Østmøn. Fredningssagen var rejst i 1973 af det daværen­de fredningsplanudvalg for Storstrøms amt for et samlet område på henved 2.100 ha, hvoraf henved 1.450 ha tilhører Klintholm gods. Efter udvalgets nedlæggelse er sagen videreført af Storstrøms amtsråd med Danmarks Naturfredningsforening som medrekvirent.

Fredningsnævnet fandt det ikke muligt inden for en nærmere fremtid at optage fredningssagen til kendelse for så vidt angår hovedparten af de arealer, som tilhører Klintholm gods. For at undgå en forhaling af sagen for ejerne af større og mindre ejendomme i den sydlige del af det samlede område, udtog nævnet den­ne del af området til forlods afgørelse.

Fredningsnævnets kendelse af 14. august 1979 er påklaget til Over­fredningsnævnet af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, Storstrøms amtsråd og af Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningsstvrelsen har ønsket en fredning af det omhandlede område gennemført og henvist til, at Møns klint og den bagved liggende løvskov sammen med det kuperede overdrev og landbrugsland på Høje Møn udgør en helhed til belysning af områdets geologiske dannelse og med landskabelige og rekreative værdier af den største interesse. Det område, som er omfattet af Fredningsnævnets kendelse af 14. august 1979, er et overvejende landbrugsområde, men sårbart over for opførelse af udsigtshæmmende anlæg og bygninger, tilplantninger og terrænændringer. Den almindeligt gældende lovgivning udgør ikke tilstrækkelig beskyttelse af området.

Amtsrådet har ligeledes ønsket fredningen gennemført og i det væsent­lige i overensstemmelse med den for Fredningsnævnet nedlagte fredningspåstand. Amtsrådet har dog intet imod, at fredningen ikke kommer til at omfatte landsbyerne Mandemarke og Kraneled. Amtsrådet har herved udtalt, at man i så fald ved admi­nistrationen af by- og landzoneloven vil påse, at der i disse landsbyer, der ligger i landzone, ikke sker en udvikling, som kan kompromittere de omliggende arealer.

Danmarks Naturfredningsforening har udtalt sig på linie med amtsrådet . Møns kommune har ikke anset en fredning for at være påkrævet til yderligere beskyttelse af områdets landskabelige værdier.

De fleste ejere af de 95 ejendomme i området har over for både Frednings­nævnet og Overfredningsnævnet modsat sig en fredning. Området adskiller sig ikke væsentligt fra ethvert andet landbrugsområde, der ligger i en smuk egn. Jordens bonitet er gennemgående så god, at der ikke er nogen reel risiko for en anvendelse af jorden til andet end landbrugsmæssige formål, men også landmændene i dette område må kunne følge med i den udvikling, som landbruget undergår. Hvis en fredning imidlertid gennemføres, bør den ikke hindre hverken landbrugsbebyggelse overhovedet eller opstilling af vindmøller og heller ikke tilplantning af mindre gode landbrugsjorder eller opdyrkning af vådområder. Enkelte ejere har fremsat særlige ønsker, herunder også om mindre ændringer af fredningens afgrænsning, hvis fredningen gennemføres.

I sagens behandling, herunder besigtigelser og møder med de i sagen interesserede ejere og myndigheder m.v. , har deltaget 7 af Overfredningsnævnets medlemmer, dog 10 medlemmer ved afgørelsen af spørgsmålet, om fredningen bør gennemføres.

Overfredningsnævnet skal herefter udtale:

Det område, der er omfattet af Fredningsnævnets kendelse af 14. august 1979, rummer både i sig selv og som en del af Høje Møn så væsentlige landskabelige værdier, at området – bortset fra landsbyerne Mandemarke og Kraneled – bør undergives fredning, således at fredningsmyndighederne i fornøden udstrækning sikres et indseende med, at der ikke foretages foranstaltninger, som svækker disse værdier.

Beslutningen om, at fredningen skal gennemføres, er truffet med 6 stemmer mod 4. Mindretallet har fundet, at regionplanlægningen og den almindeligt gældende lovgivning i tilstrækkelig grad ville sikre, at områdets naturværdier bevares.

På det således foreliggende grundlag udtales herefter enstemmigt:

Som anført bør fredningen ikke omfatte landsbyerne Mandemarke og Kraneled. Disse bymæssige bebyggelser afgrænses over for det omgivende fredede eller under fredning værende område, således som det er vist på kortet, der hører til Overfredningsnævnets afgørelse (fredningskortet). Ved afgrænsningen af Kraneled er der taget hensyn til, at en vis yderligere bymæssig bebyggelse kan ske uden hensyn til fredningen. Afgrænsningen af Mandemarke findes derimod at burde følge landsbyen, som den nu ligger, men således at fredningen umiddelbart viger for en mindre udvidelse af landsbyen mod nordøst, hvis amtsrådet ved administrati­onen af by- og landzoneloven og på baggrund af regionplanlægningen tillader landsbyen udvidet (se udsnit af fredningskort for Mandemarke – tilføjet af redaktionen for denne hjemmeside). Der er ved denne beslutning, som delvis imødekommer fremsatte ejerønsker, lagt vægt på, at der ved vilkår for zonelovstilladelser til udstykning og bebyggelse eller eventuelt i lokalplan kan sikres en nødvendig hensyntagen til det omgivende landskab.

Fredningen af det omhandlede relativt store område, der i alt væsentligt anvendes landbrugsmæssigt, bør i overensstemmelse med retningslinierne i den af amtsrådet vedtagne regionplan ikke indeholde bestemmelser, der unødigt begrænser eller vanskeliggør en fortsat landbrugsdrift, selv om denne ændrer karakter i forhold til den hidtidige. Fredningen findes således ikke at burde hindre hverken oprettelse af nye landbrugsejendomme eller nogen form for landbrugsdrift, der opfylder landbrugspligten, heller ikke f.eks. gartneridrift, pelsdyravl, drift af fjerkræ eller svinefarme og begrænset tilplantning. Fredningsformålet tilsiger i så henseende blot, at en erhvervsmæssigt nødvendig yderligere bebyggelse for en ejendoms drift som landbrugsejendom, herunder også bygninger til beboelse, som en altovervejende regel bliver opført i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger og ikke gives en højde, der overstiger den almindelige højdebegrænsning efter kommuneplanloven. Kun for enkelte mindre arealer i området er der behov for yderligere begrænsninger i adgangen til landbrugsdrift.

Særligt om tilplantning af jord under landbrugspligt er det med 5 stemmer mod 2 besluttet, at fredningen skal vige ikke blot for den tilplantning, som er umiddelbart lovlig efter landbrugsloven., men også for en mere omfattende tilplantning, hvis der hertil opnås den nødvendige dispensation fra. landbrugsloven.

Fredningen findes heller ikke at burde hindre opførelse af mindre vindmøller i området. For så vidt angår større vindmøller findes fredningsbestemmelserne at burde indeholde en nærmere vejledning for afgørelsen af, om dispensation fra fredningen kan gives.

Kommunalbestyrelsen kan ved anvendelse af bestemmelserne i kommuneplanlovens § 44 sikre en god helhedsvirkning af en bebyggelse i forbindelse med dens omgivelser . Under hensyn til fredningens formål findes det på denne baggrund ikke nødvendigt at give også fredningsmyndighederne indseende med byggearbejder, der udføres på de bebyggede ejendomme i Busene by.

Efter naturfredningslovens § 43 og bekendtgørelse af 1. december 1978 må tilstanden af en mose, hvis areal er 0,5 ha eller derover, kun ændres med tilladelse fra amtsrådet. Uden for naturfredningslovens § 43 falder arealer, som pr. 1. januar 1979 vedvarende var inddraget til landbrugsmæssige formål, f.eks. til græsning eller høslet. Det findes på denne baggrund ikke påkrævet, at fredningen indeholder særlige bestemmelser til beskyttelse af de vådområder, som har en størrelse af over 0,5 ha.

Fredningsbestemmelserne for det område, der er afgrænset på fred­ningskortet, i alt ca. 763 ha, fastsættes med disse bemærkninger således:

§ 1. Fredningens formål.

Fredningen har til formål at bevare de landskabelige værdier, der er knyttet til området, herunder udsigterne over området, især udsigterne til og fra klintarealerne uden for fredningen.

§ 2. Bevaring af områdets tilstand.

Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. De arealer nordøst for Mandemarke by, der er vist på fredningskor­tet med særlig signatur, udgår af fredningen i takt med, at arealerne bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven.

§ 3. Terrænændringer.

Det følger af § 2, at der ikke må foretages terrænændringer. Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgravning. Uden for naturfredningslovens almindelige beskyttelseslinier i forhold til kysten og. til jordfaste fortidsminder er fredningen dog ikke til hinder for,

a) at der inden for en ejendom foretages terrænændringer til forbedring af landbrugsdriften på den pågældende ejendom, eller

b) at forekomster i jorden udnyttes af vedkommende. ejer til eget brug, hvis en sådan udnyttelse er lovlig efter råstofloven.

§ 4. Arealernes drift og pleje.

a. Det følger af § 2, at arealerne må anvendes som hidtil. Landbrugs drift på de eksisterende landbrugsarealer kan således foregå uden hensyn til fredningen, og der kan på landbrugsejendomme ske driftsomlægninger i det omfang, som er umiddelbart lovligt efter landbrugsloven, herunder en begrænset tilplantning. Om visse særlige områder m.v. gælder dog bestemmelserne i punkt c og d.

b. Det følger også af § 2, at der ikke må foretages tilplantning på hidtil utilplantede arealer, hvorimod genplantning på allerede tilplantede arealer kan finde sted uanset fredningen.

Som anført i punkt a er fredningen dog ikke til hinder for en sådan tilplantning på en landbrugsejendom, som er umiddelbart lovlig efter landbrugsloven. Fredningen er heller ikke til hinder for en mere omfattende tilplantning af jord under landbrugspligt, hvis en dispensation dertil efter landbrugsloven meddeles. Om visse særlige områder, der dog ikke må tilplantes, henvises til bestemmelserne i punkt c.

Tilplantning i eksisterende haver kan også finde sted uanset fredningen.

Fredningen er heller ikke til hinder for fjernelse af eksisterende beplantning. De skovarealer, der er vist med særlig signatur på kortet, skal dog opretholdes som løvskove, og der må ikke anvendes kemikalier på disse arealer.

c. De vådområder, udyrkede arealer og afgræssede bakkeoverdrev, der er vist med særlig signatur på fredningskortet, må ikke opdyrkes og heller ikke tilplantes. Vådomraderne og de udyrkede arealer må ikke afvandes eller gødskes, og der må ikke foretages sprøjtning påi disse arealer, medmindre det sker til bekæmpelse eller forebyggelse af insektangreb på husdyr.

d. De sten- og jorddiger, der er vist med særlig signatur på fredningskortet, må ikke sløjfes. Hvis jorden på begge sider af diget tilhører samme ejer eller drives i samdrift, skal fredningsnævnet efter begæring give den nødvendige dispensation til, at en gennemkørsel kan etableres.

e . Forurening af naturen ved henlæggelse eller anbringelse af affald m.v. må ikke finde sted.

f. Storstrøms amtskommune har ret til – efter forudgående meddelelse til og uden udgift for vedkommende ejer – at fjerne selvsåede buske og træer og foretage anden form for landskabspleje på de vådområder, der ikke anvendes landbrugsmæssigt, på udyrkede arealer og afgræssede bakkeoverdrev samt på fortidsminder (gravhøje, voldsteder m.v.).

§ 5 Bebyggelse m.v. og andre anlæg

a. Det følger af § 2, at der inden for det fredede område ikke må op­føres ny bebyggelse (herunder skure, boder og tilbygning til eksisterende bebyggelse. Der må heller ikke foretages ombygning af eksisterende bygninger, hvis der derved sker ændring af bygningens ydre fremtræden.

b. Fredningen er dog ikke til hinder for, at der på en landbrugsejendom opføres ny bebyggelse, når følgende 3 betingelser alle er opfyldt:

1) Bebyggelsen er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom.

2) Bebyggelsen opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen eller er et læskur for kreaturer.

3) Bygningshøjden nødvendiggør ikke dispensation fra bestemmelserne i eller i medfør af kommuneplanlovens § 43 (d.v.s. højden overstiger ikke 12,5 m for driftsbygninger, dog 15 m for visse siloer, eller 8,5 m for andre bygninger).

Fredningen er heller ikke til hinder for, at der på en landbrugsejendom foretages ombygning af en eksisterende bygning, selv om dens ydre fremtræden derved ændres, når blot ombygningen ikke fremkalder en større bygningshøjde end nævnt i stk. 1.

C. Fredningen er dernæst ikke til hinder for byggearbejder på de bebyggede ejendomme i Busene by og heller ikke for anbringelse af læskærme ved busholdepladser, telefonbokse og kabelskabe o.lign. indretninger til offentlig brug.

D. Der må heller ikke etableres andre faste konstruktioner og anlæg end bygninger. Eksempelvis må der ikke anlægges campingpladser, skydebaner og oplagspladser. Om anlæg i forbindelse med områdets rekreative udnyttelse henvises til § 8.

Vindmøller kan dog opstilles uanset fredningen, hvis højden til navet ikke overstiger 12 m. Ved afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation til opstilling af en vindmølle med større højde, skal der lægges vægt på den indvirken på udsynet over området, som møllen vil få, herunder om den placeres i forholdsvis kort afstand fra eksisterende bebyggelse.

§ 6. Offentlighedens adgang.

Offentligheden har ret til gående færdsel

1) ad en passage fra stranden og fra statens ejendom Busene Have til skansearealet på matr.nr. 12 b og 18 b, Mandemarke By,

2) på såvel den ubevoksede som den træbevoksede del af dette skanseareal,

3) ad en passage langs stranden (herunder på de udyrkede strandvolde) på strækningen fra den offentlige vej ved Mandemarke Haver til den of­fentlige vejs udmunding ved stranden ca. 550 m længere mod vest.

§ 7. Afståelse.

Til staten v/Miljøministeriet afstås fra ejendommen matr.nr. 13 a, Mandemarke Bv, det på fredningskortet viste areal på ca. 4.900 kvadratmeter (en tidligere lergrav) med henblik på anlæg af en parkeringsplads. Alle ret­tigheder til eller over det afståede areal bortfalder, jfr. naturfrednings­lovens § 22, stk. 2.

Udstykning sker ved Miljøministeriets foranstaltning og på statens bekostning.

Miljøministeriet overtager besiddelsen af arealet 2 måneder efter på­krav herom.

§ 8. Anlæg i forbindelse med områdets rekreative udnyttelse.

Fredningen er ikke til hinder for, at der på den del af statens ejen­dom i “Busene Have”, som ligger nærmest skansearealet, indrettes par­keringsmulighed for et mindre antal biler.

Fredningen er heller ikke til hinder for, at der af staten eller amtsrådet etableres andre anlæg i forbindelse med områdets rekreative udnyttelse.

§ 9. Dispensationer.

En dispensation fra ovenstående fredningsbestemmelser kan meddeles, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål, jfr. natur­fredningslovens § 34.

P. 0. V.
E. B.

fredning-naturpark_unders

Fisker.