Om Johan Jacobsen

(Du kan forstørre billederne ved at klikke på dem)

Hovvejen

Snerydningsholdet i det fjerne må virkelig have været flittige!

Snerydning på Hovvejen er motivet for dette maleri fra 1929 af Johan Jacobsen – eller Jacob, som han blev kaldt af de lokale her på egnen.

Johan Jacobsen begyndte at komme til Mandemarke som sommerpensionær i starten af 1920-erne, hvor familien vist nok boede i et gammelt nu længst forsvundet hus for enden af det der den gang blev kaldt Smedestræde. Det er nede for enden af stikvejen der nu blot har numre på Busenevej, selv om det er en selvstændig sidevej hertil. Se historien om Busenevej 14.

Men i 1928 købte han en lille bitte bid jord af Hemmingsens og byggede et lille to- etagers hus i pudset træ med landsbyens den gang måske bedste udsigt. Læs mere under beskrivelsen af Strædet 2. (Formentlig menes der huset på Strædet 10, for det er hans søn Johan Fritz Jacobsen der byggede huset på Strædet 2).

”Jacob var ikke velhavende. Og han malede da billeder for mad. Blandt andet for slagteren i Busemarke. Men han levede da af at male og gav sig aldrig ud for noget særligt. Han lavede jo ikke malerier, men skilderier, som han selv udtrykte det. Når Jacob ikke kunne skaffe nok ved sit maleri drev Tora (Johan Jacobsens kone) lidt sommerpensionat og sådan noget,” forklarer Edith Hemmingsen.

At betale med malerier var en naturalieøkonomi, som fulgte Johan Jacobsen hele livet. Det blev blandt andet hans ene barnebarn Johan Jacobsen mindet om, når han tidligere skulle have efterset tandsættet hos den gamle Jacobsens tandlæge. For på væggen hang et par af de skilderier, som Jacobsens havde brugt som betaling for tandlægebesøg.

kunstnere_Portraet_JohanJacobsenstreg

Portræt af Johan Jacobsen tegnet af Åse Rossing i 1951

Sammen havde Johan og Tora børnene Johan Frits, Ellen, Susi, Carl, Werner og Ole.

Frits malede ligesom faren. Frits Jacobsen byggede et nyt hus i mursten på Strædet 2.

jacobsen_slide0001_image001

Motiv mod Gunildsbjerget set fra Johan Jacobsens have

Johan Jacobsens entré i den østmønske landsbyidyl blev beskrevet i en lille artikel den 25 juli 1925 i Møn Folkeblad:

Mandemark har fået sin kunstmaler
En meget habil kunstmaler, Hr. Johan Jacobsen af København, har for sommeren slået sig ned i Mandemark. Den kønne meget gamle landsby har længe ligget uberørt hen, indtil endelig Hr. Jacobsen har opdaget den og nu fæstner det ene motiv efter det andet på lærredet. Også klintepartierne giver Hr. Jacobsen sig i lag med, og han har allerede fundet afsætning for flere gode billeder. Mandemark by er en lækkerbisken for en kunstmaler; måske kan byen nå at komme på Charlottenborg.

I september 1930 udstiller Johan Jacobsen så Østmønske motiver i hovedstaden i en udstilling sammen med Hjalmer Storm, Valdemar Larsen og Knud Lemeyer. Det giver genklang på Møn, hvor Møn Folkeblad den 31. august samme år blandt andet skriver:

Johan Jacobsens landskaber, hans gråvejr og hans forårsdag i Gunilds Mose og så hans tætte klinteskov er også værd at lægge mærke til. Når ikke han i sommertiden har huset fuld af glade feriegæster, så ser man ham fare fra Klintholm til Sommerspiret og derfra til moser og enge; der er partier nok for den mand på det skønne Møn og Sammenslutningens væg i disse dage i Den Frie Udstillingsbygning viser til fulde, at Johan er en flittig og dygtig mand.

malerier_hovvej3

Sommerspiret malet af Jacobsen

Til at starte med er familien Jacobsen den eneste fastboende malerfamilie i Mandemarke.

Maleren Willy Bille begynder i tyverne at leje sig ind om sommeren, mens andre som Vantore af og til aflægger visit hos Jacobsen i landsbyen.

I slutningen af trediverne flytter maleren Olaf Ripcke Edsberg fast til Mandemarke. Og han er ifølge Frits Jacobsens datter Tonie Plougmann ikke vellidt hos Jacobsen. Årsagen kan være, at han var en trussel for Johan og Frits Jacobsens levebrød, da han i lighed med de to på bestilling malede lokale huse og gårde, ligesom han også var leveringsdygtig i landskabsmalerier.

Da krigen kom solgte familien Jacobsen deres hus og flyttede tilbage til København, hvor de forventede bedre at kunne klare sig igennem de hårde tider.  Men derfor blev han ikke helt glemt, som det fremgår af følgende notits fra Møn Folkeblad fra den 1. juli 1948:

Møn-maleren Johan Jacobsen fylder fredag den 2. juli 65 år. Han er kommet på Møn i 40 år og har fremdeles stor forkærlighed for Møn. Størstedelen af hans produktion er da også motiver fra øen. Hans billeder er kønne og let sælgelige. Som de fleste malere har han haft en vanskelig start med modvind, men nu er det forbi, nu kan han sælge alt, hvad han frembringer. Man siger at kunsthandlerne ligefrem står på trappen og napper lærrederne fra ham, næsten inden at de er tørre. Fødselsdagen fejres i Jylland i Ege by, Halds Ege pr. Viborg.

Johan Jacobsen døde den 9 april 1953. Læs mere om Johan Jacobsen.

Lærer K.V.Rasmussen sørgede for folketællingen den 5. november 1930 i Mandemarke. Folketællingen 1930 indeholder følgende data om familien Jacobsens fødselsdatoer og fødested – de 3 højre kolonner angiver deres stilling og 1905 er vielsesåret og 6 er antallet af (levende) børn:

Johan Andreas Jacobsen Borre 2.7.82 Odense Husfader Kunstmaler 1905 6
Hulda Thora 3.2.82 København F. Husmoder
Karl Johan 1.8.08 Frederiksberg Landarbejder hos Scavenius
Johan Frits 15.1.14 Frederiksberg Malerlærling hos Johan Jacobsen