Roebanen på Møn 1884-1935

Den nedenstående historie er udvidet med et nyt afsnit marts 2020 (link til afsnit)

I 1872 blev aktieselskabet “De danske Sukkerfabrikker” stiftet. Indtil da var forsyningen i Danmark med raffineret rørsukker klaret, dels af sukkerrafinaderierne i de mere industrialiserede hertugdømmer til 1864 – som Danmark jo mistede efter den ulykkelige krig – dels af nogle raffinaderier i København. Men sukkerproduktion baseret på rørsukker  fra Ostindien var i Vesteuropa ved at blive udkonkurreret af det nye råprodukt sukkerroen og ny teknologi baseret på fremskridt indenfor kemien. Det var begyndt allerede i 1830’erne i Tyskland og Frankrig men kom først rigtigt i gang i Tyskland i 1860’erne.

C.F.Tietgen som stod bag mange andre sammenslutninger (bl.a. Store Nordiske Telegrafselskab, jfr. historien her på hjemmesiden om kabelhuset ved Pomlerende), var i starten af 1872 blevet opfordret af to af landets store godsejere til at gå med i oprettelsen af en roesukkerindustri i Danmark, og allerede i april blev De Danske Sukkerfabrikker A/S stiftet ved en fusion af forskellige hidtil konkurrerende virksomheder. (Ole Lange, Stormogulen C.F.Tietgen, s. 367ff).

Selskabet drev flere sukkerfabrikker, heriblandt Stege sukkerfabrik, der blev anlagt i 1883/84. Samtidig blev der bygget saftstationer i Stege, Damsholte, Dame, Pollerup og Holme. Desuden var der også en saftstation i Mern. På saftstationerne blev sukkersaften udvundet af roerne.

Fra saftstationerne på Møn var der en saftledning til sukkerfabrikken i Stege. Gennem ledningen blev sukkersaften pumpet til fabrikken, hvor sukkeret blev fremstillet.

I forbindelse med saftstationen i Holme blev der i 1884 anlagt en hestebane, dvs. en jernbane med heste som trækkraft, fra saftstationen sydpå til Busemarke (som den gang kaldtes Budsemarke) og Mandemarke. Når der her – i modsætning til de øvrige saftstationer på Møn – blev anlagt hestebane, skyldtes det dels at vejene var meget dårlige, og dels at der var forholdsvis store afstande til roearealerne, samt at det kuperede terræn på Østmøn gjorde det svært for heste at trække store læs roer ad vejene.

Holme saftstation lå over for det gamle mejeri i Nyborre på den grund hvor der i dag er kornsilo. Herfra gik banen sydpå til Bøgebjerg, hvor den forgrenede sig i to dele. Den ene fortsatte sydpå til Busemarke og herfra østpå til et sted syd for Mandemarke. Den anden, der først blev åbnet i 1911, bøjede af mod vest til Råbymagle.

roebanen-generalstabskort-1921

(klik flere gange på kortet for at forstørre)

Kortet er et udsnit af Generalstabskort fra 1921 (Kilde: Geodatastyrelsen og Roer på Skinner).

Der var læssepladser ved endestationerne vest for Råbymagle og syd for Mandemarke samt ved Råbymagle og ved Busemarke. I Bøgebjerg var der kun et sporskifte. Herudover var der flere gårde der havde eget læssespor.

Banen var i alt 11 km lang og sporvidden (= afstanden fra den ene skinnestreng til den anden) var 700 mm. Der blev anskaffet 36 vogne til banen. Oprindeligt var der tale om 2-akslede vogne, men de blev senere afløst af boggievogne, som man i 1930 havde 48 stk. af.

Hestedriften blev efterhånden for dyr, idet det var nødvendigt med to heste for bare at trække tre små vogne med roer. I kampagnen (= den periode hvor sukkerroerne høstes) kunne der være op til 18 heste i gang. I forbindelse med banens udbygning til Råbymagle blev der derfor anskaffet et damplokomotiv. Det var bygget hos Henschel i Kassel i Tyskland. Det blev Møns første og eneste damplokomotiv. Rangering med vognene ved saftstationen blev fortsat foretaget med heste.

Efterhånden som lastbilerne vandt mere og mere frem blev det urentabelt at drive banen, og i 1935 blev banen nedlagt. Sporet blev hurtigt taget op og en del af vognene og lokomotivet blev overført til DdS´s fabrikker på Lolland.

Efter 2. verdenskrigs afslutning begyndte der igen at komme gang i biltrafikken. Det var nu mere rationelt at køre roerne til Stege, og saftstationen i Holme lukkede i 1949.

Der er i dag (2013) stort set ingen rester af roebanen – bortset fra remisen, der ligger ved siden af det tidligere mejeri i Holme og altså på den anden side af vejen i forhold til hvor saftstationen lå (se billedet nedenfor). På saftstationens område kan der – på trods af, at det er over 60 år siden saftstationen blev nedlagt – findes rester af roedepoterne med svømmerender.

roebane-remise

Kilder: Birger Wilcke: En glemt roebane. Artikel i “Jernbanen” (Dansk Jernbane-Klubs medlemsblad). December 1967. Morten Flindt Larsen m.fl.: Roer på skinner, København 2008. Tom Lauritsen og John Poulsen: Roebanerne, Banebøger 1987.

Ovenstående historie er gengivet med tilladelse fra J-bog, som udgiver bøger om trafikhistorie, busser m.v., og som på deres hjemmeside har flere interessante sider om Møn udover denne om roebanen.

Til venstre ses et foto taget fra Liselundvej ind i haven ved nr. 4 i 2019 på en rundtur til Borres seværdigheder, hvor man stadig kan se den smukke, gamle remise hvor roebanens  lokomotiv har  stået – standsmæssigt, må man sige.

Fra Borre Borgerforenings hjemmeside er klippet følgende historie, som meget fint supplerer ovenstående. 

Sukkerroeavlen

Stege sukkerfabrik åbnedes i 1883 og var baseret på fire saftstationer rundt omkring på øen. For at transportere roerne anlagdes omkring 1894 en roebane samt et omfattende spornet på fabriksområdet, og det trafikeredes med hestetrukne roevogne.

Desuden anlagdes i 1894 en hestebane ved Holme Saftstation, hvor roearealerne lå ret spredt, og transporten besværliggjordes af ekstraordinært dårlige veje og et meget bakket terræn. Banen gik fra Holme saftstation sydpå til Busemarke og Mandemarke nær Klintholm havn. Banen anlagdes som de øvrige roebaner med 700 mm sporvidde og der anskaffedes 36 toakslede roevogne.

Hestedriften blev også her efterhånden uøkonomisk, især da det bakkede terræn nødvendiggjorde to heste for at trække bare tre små vogne, således at der var op til 18 heste i drift i kampagnen. Desuden ønskede man at udvide banen, så det besluttedes at overgå til lokomotivdrift også på Møn, samtidig med den store omstilling af roebanerne på Lolland i 1910-11.

I 1911 anlagdes den nye roebane fra Bøgebjerg til Råbymagle, hvorved roebanen ved Holme saftstation kom op på 11 km sporlængde. Samtidig udførtes forstærkninger af sporet på den gamle linje, og en remise af træ opførtes i Holme. Der anvendtes på Møn ikke flytbare markspor, men flere gårde havde egne læssepladser langs banen.

Dampdriften indførtes med et eneste lokomotiv, en lille Henschel-maskine, meget lig Nakskovs små trekoblede, men udført firekoblet for at mindske akseltrykket. Samtidig indførtes boggie-roevogne af standardtype på Holmebanen, hvor man i 1930 havde 48 stk., mens vognene ved fabrikken i Stege tilsyneladende var af Maribotypen.

Da der ingen kørsel med lokomotiv foregik udenfor kampagnen, havde man ingen fast lokomotivfører. Hvert år inden kampagnens start ansattes en lokomotivfører, i mange år en lokal maskinmester. Lokomotivfører og fyrbøder måtte så foretage alt vedligeholdelsesarbejde på maskinen på det lille værksted i remisen. Efter sigende har lokomotivet dog et par gange været på værksted på Lolland for at få foretaget større reparationer, og imens anvendtes på Møn et af de små lollandske trekoblede lokomotiver.

Det var til tider svært at få egnede lokomotivførere til sæsonansættelse, og engang var man uheldig at få en afskediget, fordrukken statsbanefører, der endte med at køre lokomotivet gennem remisens bagvæg! En ny remise opførtes, men denne gang af mursten.

Det lille mønske banenet blev som den første roebane udkonkurreret af den fremvoksende lastbiltrafik, og driften indstilledes i 1935.

Saftstationen fortsatte frem til 1949, hvorefter roerne måtte transporteres med bil til Stege. På sukkerfabrikken i Stege overlevede nogle få interne spor i ganske få år, men var ude af brug i 1938. En del af vognene sendtes i 1935 sammen med damplokomotivet til Nakskov, og lokomotivet endte sine dage på Majbølle Saftstation under fabrikken i Nakskov.


Fra TV ØST kan man hente en længere video om roebanerne på Lolland fra 2011.

Og på YouTube kan ses klip af gamle film af Roe-tog på Lolland (del 1) og Roe-tog på Lolland (del 2).

Fra vore dage er der en video fra 2011 om transporten af Roerne fra Fyn til Nakskov Sukkerfabrik.