Klintholm Gods og et kort fra 1823 (NY 12/2017)

 

 

Tænk, hvad der kan dukke op på et pulterkammer:

Et gammelt, gulnet kort fra 1823 over hele Klintholm Gods!

Det giver anledning til først at fortælle lidt om godsets historie fra det i 1798 blev overtaget af familien Scavenius. (Kilde med links er Wikipedia – eller smukkere opsat på Wikiwand).

Klik HER hvis du vil springe direkte ned til kortet!

Historien om Klintholm Gods og familien Scavenius

I 1798 blev godset købt af justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius, som i forvejen ejede Gjorslev med Stevns KlintSøholm og Erikstrup ved investering af en formue optjent i Ostindien. Hvordan han optjente sin betydelige formue er der forskellige teorier om. En er at hans formue havde forbindelse med at danske skibe var neutrale, da der var krig mellem englændere og indere, hvor englænderne kunne benytte sig af neutrale skibe med dansk flag til at trække enorme værdier ud af landet. Jacob blev boende på Gjorslev med sin hustru Karine Lucia Debes og havde yderligere en residens i Skindergade i København.

I årene 1801-04 udskiftede han de 4 omkringliggende landsbyer – BuseneMandemarkeBusemarke og Magleby – og af overskudsjorden oprettede han 8 nye husjordlodder. Udskiftningen var dog ikke ensbetydende med salg, alene en omfordeling af landbrugsarealerne i forbindelse med udflytning af gårde fra de 4 landsbyer.

I årene indtil Jacobs død opkøbte han flere ejendomme på Møn. Således blev Borre enge, Magleby Overdrev, Busene Haver, Stubberup Haver, Bøgeholt, Bjergene, Råby Ovede, Tiendegården, Stubberup by samt Elmelunde Kirke opkøbt og føjet til Klintholms jorder, og godset bestod efterhånden af 81 gårde, 101 huslodder, Øster Mølle (nedlagt efter en brand), en skole i Mandemarke (i dag ombygget til beboelsesejendom) samt to kirker.

Ved Jacobs død i 1820 overtog enken Karine Lucie Debes driften af Klintholm og fortsatte med at udbygge godset. I 1819 var købmand Staals driftsbygninger på hovedgården brændt, så hun byggede en ny lade og en ny stald. Fanefjord Kirke blev købt i 1825. Desuden blev der opført to bindingsværksboliger, et skovriderhus, et kalkbrænderi, et teglværk, en tømrerbolig, en murermesterbolig, et hus ved Trylledansen i Klinteskoven, et hus i Normannsmarken, et hus i Møllemarken og en degnebolig i Magleby.

Kortet over Klintholm Gods, som er dukket op, er dateret 1923 og skulle således afspejle godsets omfang ved Jacob Brønnum Scavenius’ død. Som man kan se af kortet nedenfor omfattede det hovedparten af Østmøn, men bl.a. ikke jorderne der hørte til Ålebæk og Nyborre.

Klintholm Gods har ifølge historien opkøbt to kirker, både Elmelunde kirke og Fanefjord kirke. Og hvad der ikke er blevet nævnt i Wikipedia er at Magleby kirke ved salget af krongodset – inden Jacobs overtagelse af godset – også har været afhændet til Klintholm. Klintholm gods må have haft noget med kirker, for Fanefjord kirke på den modsatte side af Møn ejedes i over 100 år af Klintholm gods indtil kirken i 1914 blev overdraget til sognet, ligesom Magleby kirke overgik til selveje 7. April 1910 (som man kan læse om under historien om Magleby kirke). Elmelunde kirke hørte under Klintholm fra 1820 til 1916.

Det var vist ikke helt sædvanligt at et gods i starten af 1800-tallet, som allerede ejede den nærliggende kirke, som man sikkert selv brugte at komme i, yderligere skulle erhverve 2 kirker! Man kunne næsten fristes til at tro at Jacob, hvis betydelige formue var hjembragt fra Dansk Ostindien uden at man kender nærmere til baggrunden, har haft et usædvanligt stort behov for at komme til at stå sig godt med Vorherre!

Da Jacobs kone Karine døde fem år efter i 1825, blev godserne på Sjælland overdraget til den ældste søn, Peder Brønnum Scavenius, mens Klintholm overgik til den næstældste, Lucas Frederik Scavenius, som imidlertid året efter solgte godset til sin ældre broder. Peder ejede godset i perioden 1826-1864. Til erstatning for den hovedbygning, som var brændt i 1819, opførtes i 1838 en ny hovedbygning kaldet Kammerherreboligen. I 1842 byggede Peder en stor lade med en port, som bærer hans initialer: P.B.S., som var hovedindgang til godsbygningerne og som er det første man ser, når man man kommer kørende op ad alleen til godset fra Klintholm Havnevej. Peder købte i 1833 de arealer, som blev rammen om Søndergård ved Klintholm Havn. (Læs også historien om Søndergård).

Ved Peders død i 1868, arvede sønnen Jacob Gjorslev og sønnen Carl Sophus Brønnum Scavenius arvede Klintholm, hvortil han flyttede året efter. Carl havde forinden giftet sig med Thyra Castonier, der var yngre søster til Jacobs hustru, Louise. Det betød, at Klintholm for første gang mens det var i familiens Scavenius eje blev fast beboet af sin ejer.

I 1873-75 lod Carl opføre en ny hovedbygning i hollandsk renæssancestil efter tegninger af arkitekt August Klein og delvis finansieret ved salg af fæstegårde. Den ny hovedbygning havde karakter af et lille slot ikke ulig Rosenborg. I 1940’erne blev der konstateret ægte hussvamp i den nye hovedbygning. Gentagne forsøg på at bekæmpe svampen hjalp ikke, og da familien i 1964 flyttede over i Kammerherreboligen, fik svampen optimale vækstbetingelser og spredte sig hurtigt til vitale dele af huset. I 1975-80 blev træværket i en stor del af kælderen fjernet, og i 1983 blev indboet solgt på auktion. I 1992 blev huset besigtiget af Miljøministeriets Fredningskontor, og det blev konstateret, at svampeangrebet nu var så fremskredet, at der ikke var mulighed for at frede bygningen. Den nye hovedbygning blev revet ned i 2000.

Da Carl døde i 1901, overtog enken Thyra driften af godset, indtil hun i 1918 overlod det til sønnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900. Carl og Thyra havde givet deres søn det meget originale navn Carl Sophus Brønnum Scavenius, hvorfor han blev kaldt Sophus for ikke at skabe unødig forvirring i forhold til hans far, som også hed Carl Sophus Brønnum Scavenius!

Læs også historien om folketællingerne for Klintholm Hovedgaard i 1787, 1880 og 1906.

Ved Sophus død i 1945 blev godset overtaget af hans søn  Carl Christian Brønnum Scavenius. En af de første ting som Carl Christian gjorde var at få indlagt elektricitet på Godset. Det havde hans far Sophus nemlig været for nærig til at få gjort, og godset var dermed formentlig den sidste ejendom som trådte ind i den nye tidsalder. I det daglige blev Carl Christian kaldt ‘CC’ af de lokale. Hans største satsning indenfor landbruget var kødkvægproduktion, hvor Klintholm som de første i Danmark indførte Herefordkvæg. Helge Eskling som bor i Mandemarke var CC’s håndgangne mand i den forbindelse. Under CC blev turismen yderligere udviklet, og Hotel Hunosøgård blev moderniseret og udvidet, ligesom Camping Møns Klint, som var etableret i 1945, blev udviklet. Ved Møns Klint blev der opført cafeteria, museum og legeplads, og hotellet blev moderniseret. Familien Eskling har efter at kvægdriften blev opgivet, været forpagtere både af cafeteriet og Camping Møns Klint, som i dag bestyres af deres søn Ole, der også bor i Mandemarke.

Efter CC overtog hans eneste søn Carl Peter Brønnum Scavenius godset i 1972. CC fortsatte dog selv med at forestå driften af godset i yderligere 10 år til 1982. Peters to søstre måtte nøjes med hver at få et hus, Bente (Christina Brønnum) Scavenius i klitterne øst for Klintholm Havn, og Alette (Karine Brønnum) Scavenius stenhuset i Klinteskoven ved Karensby. Det er foreløbigt kun Bente som er blevet Ridder af Dannebrog!

I begyndelsen af 1980’erne blev Klintholm Gods fredet og Møns Klint solgt. En fredning havde tidligere været overvejet, idet Thyra i 1917 havde tilbudt Rigsdagen at frede Møns Klint mod en erstatning på 145.000 kr., hvilket blev afslået. Ifølge Danmarks Statistiks prisberegner, skulle beløbet svare til ca. 2,5 million kr. i 1980’erne. Da Carl Christian Scavenius i 1973 truede med at udvinde grus fra Mandemarke Bakker, blev sagen imidlertid igen taget op. I 1980 blev Møns Klint solgt til staten, Jydelejet blev overtaget af staten i 1983, og staten købte i 1992 Høvblege og Mandemarke Bakker. Godsets økonomi blev rationaliseret i løbet af 1980’erne ved salg af Råby Ovede, Risbækhusene og husene ved Søndergård, Kobbelgården og Humlegården, og i 1991 blev jorden til Langebjerggård solgt fra.

I 2007 påbegyndtes generationsskiftet fra Peter til sønnen Carl Gustav Jacob Brønnum Scavenius, således at en del (størstedelen?) af godset ejes af Carl Gustav, der siden er flyttet ind i den gamle Kammerherrebolig, mens Peter er flyttet ind i et nyt og moderne hus ved Klintholm Havn med udsigt over Borre Mose.

Kort over Klintholm Gods i 1823

Vi har hidtil her på hjemmesiden kun haft kendskab til det særlige kort der i 1798 blev udfærdiget i forbindelse med Jacob Brønnum Scavenius overtagelse af godset. Det meget detaljerede kort blev benyttet i de næste ca. 75 år til at registrere ændringer med hensyn til de aftegnede huse og navne m.v. på brugerne af de enkelte jordlodder.

Men det omfatter kun ‘Mandemarche Byes Jorder’, som der så smukt står på kortets øverste højre hjørne. (Læs historien om kortet fra 1798 her på hjemmesiden).

Ved at følge næste link kan du via Geodatastyrelsens side for historiske kort åbne kortet på en ny fane: Kort opmålt af Engelbrecht Waager Knoph i 1798 som var gældende til 1860. Her kan du selv kan lave udsnit og forstørre dem. Sæt markøren i øverste venstre hjørne og træk til du har det ønskede udsnit, slip så. Du kan også zoome ud ved at vælge ‘Navigation -‘ i stedet for ‘Navigation +’.

Det nyfundne kort fra 1823 (der angiver at være kopieret af H.G.Wegge men ikke fra hvad), er ikke lige så detaljeret.

Det giver til gengæld et overblik over godsets samlede jordbesiddelser på dette tidspunkt. Og som det fremgik af historien ovenfor, udvidede Jacob også godsets besiddelser i løbet af de ca. 25  år der gik efter hans erhvervelse af godset indtil hans død i 1920.

Tættere på – Klik på kortet for at forstørre det – Klik igen for MEGET STOR forstørrelse

Klik her for at åbne kortet på ny fane og klik igen! Praktisk, hvis du selv vil studere kortet i detaljer!

På det store kort findes mange interessante navne, bl.a. på markerne.

Gunildsbjerg (link til historien her på hjemmesiden) er på kortet her stavet ‘Gudnildsbjerg’, men med østmønsk dialekt bliver det første d vist også stumt, og så er der jo ikke noget at sige til navnets udvikling. På Sognekort for Magleby fra 1816 (åbnes på ny fane) kaldes bakken iøvrigt ‘Gudnils Bierg’!

Og prøv at finde Klintholm Havn!

Udsnit af ejerlavet Mandemarke samt af selve Mandemarke i 1823:

Udsnit med Mandemarke ejerlav

Landsbyen Mandemarke

Man kan se det gamle gadekær midt i landsbyen (den lille cirkel). Bemærk også vejføringen – både nord for landsbyen mod Klintholm Gods samt vejen øst om landsbyen. Så der er da sket noget i de forløbne små 200 år!

Til TOP