Busenevej 14 (Nyt 12/2020)

OBS: Du kan søge på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefelter oppe til højre der søger på hele hjemmesiden!
Historien er i 2020 blevet omskrevet og udvidet, nu også med oplysninger om ejendommens beboere helt tilbage til 1787.

I dag ejes ejendommen på Busenevej 14 af Tine Aage og Philip Sønderberg, som i august 2019 købte ejendommen for 410.000 og i 2020 er begyndt at renovere ejendommen. Landsbyens beboere ser frem til at der endeligt sker noget, da det har været et meget trist syn at se hus og have forslumme efter at have ligget ubenyttet hen i 10-15 år.

Af kommunens BBR-meddelelse fremgår at det nuværende hus er fra 1825, og at grunden i dag udgøres af 2 matrikler: Matr. 29b og 23a med et samlet areal på 2.781 m2. På hele ejendommen er der i dag tinglyst en servitut med overskriften: Dok. om forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse mv. Indeholder bestemmelser om salg. Ejendommen kan ses fra luften på Krak med matrikelgrænserne.

På dette gamle kort fra 1798 kan man se, at der allerede på den tid har ligget et hus det samme sted som det nuværende på matr. 29b, hvor der på kortet står 29 (selv om det kan ligne 39).

Det har ligget tæt ved det gamle gadekær i fællesarealet i midten af kortet, som får mange år siden er nedlagt. Den smalle vej langs huset hen til gadekæret, har sikkert mest været brugt, når heste og køer skulle vandes i gadekæret.

På den sidste del af den nuværende grund ud mod marken til venstre (matr. 23a, som på kortet er markeret med 24a) har der også ligget et lille hus, som kaldtes ‘Smedestrædehuset’. Den vandrette vej langs husene ned til gården (Busenevej 20) blev nemlig tidligere kaldt ‘Smedestrædehuset‘ (man kan springe ned til historien om huset ved at følge linket).

Husets historie fra 1979 til 2019

landsbyen_BindvaerkHus

Huset omkring 1998

Jens Christian Helmo købte sin landlige idyl for 400.000 kr. tilbage i 1979 af Knud Børge Nielsen, der havde en fortid som direktør for Berlingske Tidende. Det er hvad der er fortalt, men der blev dog først tinglyst skøde i juni 1981 pr. 1/7 1981 (for 400.000), hvor Helmo var 45.

Vinterstemning 12/12 2010

Vinterstemning december 2010.

Jens Helmo i haven

Den mere end almindeligt velplejede store have med de høje staudebede blev skabt af hans datter Anette Kirsch Helmo, der igennem fem år boede i huset (og som efter Helmos død arvede huset sammen med en søster og solgte det efter at have ladet det forfalde yderligere).

Nedenfor ses Helmo i sin gyngestol ved brændeovnen samme dag fotoet i haven blev taget. På det andet ses et kig ind gennem et åbent vindue i november 2020, hvor den hårdt tiltrængte renovering er påbegyndt og huset er kommet under nyt stråtag.

 

Trods fuldtidsarbejde som blikkenslager og bolig i København lykkes det stadig i sommeren 2000 for Helmo at holde haven i en flot stand. Siden kneb det mere, og hans private vandværk gik i stykker. Han havde egen brønd og fik aldrig tilsluttet sig til Magleby Vandværk, men så slap han også for at betale tilslutningsafgift til vandværket.

Helt galt blev det efter at han kom på plejehjem, og ingen tog sig herefter af huset, der i en årrække stod med stadigt større huller i stråtaget som man kan se på næste foto. Og den 22. januar 2018 døde Jens Helmo.

5. januar 2017

Det triste syn 5. januar 2017.

I 2018 var huset fra juni til december annonceret til salg for 650.000 med overskriften “plads til at bygge nyt” med bemærkning om at man foruden et ældre bindingsværkshus kunne erhverve 2 byggegrunde. Det sidste var dog forkert, da der ved et salg i 1968 fra Klintholm Gods – foruden den almindelige bestemmelse om godsets forkøbsret, som vist aldrig er blevet benyttet – blev tinglyst et ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse’. 

Fra 2019 sker der endelig noget

I maj 2019 blev huset er sat til salg hos en ny ejendomsmægler for 575.000 under overskriften “Ejendom i Mandemarke til nedrivning” med den mere realistiske tilføjelse: Stor naturskøn grund med faldefærdigt hus til nedrivning.

Og så i august blev ejendommen overtaget af  Tine og Philip for 410.000 efter et afslag i udbudsprisen på små 30%. De gamle misligholdte ejendomme i ejendomme i Mandemarke er åbenbart svære for mæglerne at prissætte. Det er ikke usædvanligt at huse på Møn – selv i Mandemarke – handles til priser væsentligt under både den offentlige vurdering og udbudsprisen, som det f.eks. fremgår af historien om huset på Busenevej 4. Med en offentlige ejendomsvurdering på 830.000 (heraf grundværdi 375.800) endte denne ejendom med at blive solgt i 2018 med et nedrivningsmodent hus for 280.000 (jfr. Boligejer.dk), og i 2020 blev  den solgt som byggegrund for 395.000, efter at grunden var blevet ryddet for bygninger i 2019.

Da ejendomsværdien for Busenevej 14 pr. 1/10 2018 er 840.000, heraf grundværdi 422.500, kan man også se hvor misvisende de offentlige vurderinger har været! Bygningen skulle så have en værdi på 417.500, hvis man trækker grundværdien fra ejendomsværdien. Det er med god grund at det offentlige arbejder på en reform af vurderingssystemet, selv om det har lange udsigter (jfr. også kommentaren i 1. afsnit i historien Om hartkornsprotokollerne i starten af 1800-tallet).

Huset havde i mange år stået som et af Mandemarkes smukkeste huse, men efter at have fulgt huset forfalde gennem 10-15 år tvivlede de fleste på, at det kom til at opleve sin 200-års fødselsdag. Alle forventede at det ville blive nedrevet, således som ejendomsmægler også lagde op til ved annonceringen. Men Tine og Philip har ønsket at bevare det gamle hus, så stor ros og tak til dem for det!!

Her ses det det samme motiv af huset fra den lille stikvej gennem årene.

februar 2006

juli 2019

november 2020

Tingbogsoplysninger fra 1927-2000

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret i 2009 førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne for perioden 1927-2000. (Siden 2013 har det i øvrigt været gratis at se tinglysninger via nettet, jfr. vejledning under fanebladet Gode links).

Af de tidligere Realregistre for tinglysninger, som kan være meget rodede og uoverskuelige (se selv HER), fremgår at Klintholm Gods havde ejet huset indtil 1929.

I 1929 tinglystes nemlig skøde på matr. 29b fra godsejer Sophus Scavenius til Olaf Oskar Jørgensen – købesummen var 4.000 kr. Formentlig kom Oskar og hans kone Marie fra Nyord, hvor deres søn Folmer var født den 8/1 1927 ifølge oplysningerne ved folketællingen for Mandemarke i 1930.

Ifølge tingbogen blev der i 1940 tinglyst skøde fra Olav Oskar Jørgensen til Sathaj Budda – for 4.200 kr. Som det fremgår af folketællingen for 1940 som omtales nedenfor, var han søn af Nestor og Vera Buda, så han købte altså huset til sig og sine forældre.

Han dør åbenbart i 1954 uden at efterlade sig andre arvinger end sine forældre, for i 1954 solgte arvingerne Nestor Buda og Vera Buda ejendommen til Carl Christian Scavenius – for 11.000 kr. Han havde overtaget Klintholm Gods efter sin far og købte altså huset tilbage til godset som hans far havde solgt 25 år tidligere.

Tingbogen indeholder også oplysning om en overdragelse i 1945 fra kammerherre C. Sophus Scavenius til sønnen Carl Christian for matr. 23a. Det er den vestligste del af den nuværende grund ud mod marken, hvor der en gang havde ligget et hus, jfr. nedenfor om “Smedestrædehuset”.

Da godset i 1954 køber matr. 29b tilbage fra de gamle forældre til Sathaj, bliver godset altså igen ejer af de 2 matrikler, som siden har udgjort en samlet ejendom.

Godset udlejede herefter ejendommen i en periode, indtil den 14 år senere blev solgt til Knud Børge Nielsen.

På dette luftfoto fra 1956 kan man til højre se huset og den store nyttehave før den var groet helt til. Mon ikke der er ved at blive sat kartofler?

Kurt Henriksen, der voksede op i Strædet 11, har fortalt, at Karl og Doris Larsen boede i huset med deres to børn Frank og Dennis, og at de har boet der så længe tilbage han kan huske, så de er antageligt flyttet ind, da Klintholm har overtaget huset efter Budas arvinger. Doris var datter af Anni og Kristian Hansen (Skovstrædet 7). Karl var skovarbejder på Klintholm, men avlede også gæs og dyrkede korn på den tilhørende matr. nr. 23a. Da Klintholm solgte huset i 1968 flyttede familien op i den gamle skole (Skovstrædet 2). Doris døde i slutningen af 1960’erne. Frank skulle i 2019 stadig bo i Hjertebjerg.

I 1968 sælger godset begge matriklerne til K.B.Nielsen – for 100.000 kr. Det er i den forbindelse godset får tinglyst en servitut om ‘forkøbsret for den til enhver tid værende ejer af Klintholm Gods, samt forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten.’

I 1981 sælger Knud Børge Nielsen, Skovvej 53,  2820 Gentofte ejendommen til Jens Helmo for 400.000 kr.

Og så sælger Jens Helmos arvinger altså i 2019 ejendommen til Tine Aage og Philip Sønderberg for 410.000. Da den offentlige ejendomsværdi i 2018 var 840.000 kr. heraf grundværdi 422.500, var det stort set grundværdien der blev handlet for. Da Jens Helmos arvinger selv havde udtaget ejendommen i hans dødsbo for 650.000, kom de altså til at betale mere i arveafgift end nødvendigt. Da ejendommen blev solgt for stort set det samme som Helmo havde købt den for næsten 40 år tidligere, har det økonomisk set ikke været  en god handel han gjorde i 1981.

Husets beboere fra 1901-1940

Om husets tidligere beboere kan det fortælles, at kunstmaleren Riepcke-Edsberg, som flyttede fast til Mandemarke i slutningen af 1930’erne og var kendt som en meget flink og behagelig mand, på et tidspunkt boede til leje i et værelse i huset hos Oscar Jørgensen på Busenevej 14.

Af en folketælling i 1940 fremgår at huset var ejet og beboet af russiske indvandrere, familien Buda. Det er interessant at se det håndskrevne skema fra 5/11 1940:

Nede på skemaet er der skrevet: “For de to førstnævnte kan Fødselsdag og Aarstal ikke oplyses ligesom Dato for Ægteskabs Indgaaelse”. For manden står der dog årstallet 1882 vedr. fødselsoplysningerne. Man kan også se at årstallet for indgåelse af ægteskab har været rettet – for konen er det endt med 1904, mens det for manden også kan ligne 1906.

Der er dog ingen tvivl om Statsborgerforholdet, hvor der om begge står: Statsløs tidl. Rusland. Sønnen er derimod dansk, formentlig fordi han er født efter forældrene kom til Danmark. Hvad familiens nærmere historie er vides ikke, men der skete jo et og andet i Rusland den gang, og Buda har været 23 da den første russiske revolution i 1905 fandt sted, og den blev optakt til Den russiske revolution i 1917 (links til Wikipedia).

Det er blevet fortalt at Buda – han blev aldrig kaldt andet – kom til Klintholm i forbindelse med en skovstrejke midt i 1930’erne. Hvis sønnen som var født 21/10 1912 var dansk statsborger, fordi han var født i Danmark, har familien været mange år i Danmark før de kom til Mandemarke, men selvfølgelig kan han også have fået statsborgerskab senere, for den gang var reglerne jo mere lempelige.

Den der udfyldte skemaet ved folketællingen fra 1940 (link til det originale skema for matr. 29b) har også haft vanskeligheder med navnene, da det ser ud som om der står ‘Nister’ og ‘Vira’. Men følgende er altså hvad der vides om beboerne i 1940:

Nester Buda ? – 1882 Husfader Husejer Land og Skovarbejder
Vera Buda (blank) Husmoder
Sathaj Buda 21/10 1912 Søn Land og Skovbrugsarbejde

Men lad os springe helt tilbage til 1901, som er den ældste folketælling der oplyser hvilke huse familierne beboede i form af matrikelnumre, for gadenavne og husnumre er en meget senere ‘opfindelse’.

Ved folketællingen i 1901 har huset med matr. 29 været beboet af følgende familie (link til originalt skema):

Jørgen Hansen 11/3 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hansen 4/10 1855 Husmoder (gift 1877, fået 8 levende børn)
Marie Hansen 26/2 1883 Barn Syerske
Laurine Hansen 16/11 1888 Barn  
Otto Hansen 19/12 1894 Barn

Jørgen og Marie Hansen, som var født i 1852 og 1855, var altså blevet gift i 1877 og havde i 1901 fået 8 børn, hvoraf 3 stadig boede hjemme. Den ene datter har været opkaldt efter sin mor.

Ved folketællingen i 1906 har familien skiftet efternavn til Hindborg:

Jørgen Hindborg 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hindborg 1855 Husmoder  
Otto Hindborg 1894 Barn

Ved folketællingen i 1916 var de registreret således:

Jørgen Hindborg 11/3 1852 Husfader Tømrermester og Landbruger
Marie Hindborg 4/10 1855 Husmoder  
Karoline Hindborg 16/11 1888 Barn (Aandssvag)

Det sidste barn er nok det samme der i 1901 tydeligt blev registret som Laurine, så det har nok knebet med hørelsen for den ene registrator. Nu anføres – som der er afsat plads til i skemaerne – at hun var åndssvag, så hun har måske i 1906 været i pleje?

Ved folketællingen i 1925 boede Jørgen og Marie i matr. nr. 29 og blev denne gang registreret som Jørgen Hansen Hindborg og Marie Hindborg. Gad vide om Hindborg har været Maries pigenavn, som de begge har syntes var bedre end Hansen, hvorfor Jørgen senere har tillagt sig det som efternavn? Forklaringen kan måske også være at en af dem har haft særlig tilnytning til den lille by Hindborg som ligger mellem Skive og Nykøbing Mors. Af folketællingsskemaet fra 1890 fremgår i øvrigt, at deres 2 ældste børn var født i Aalborg Amt mens resten er født i Magleby sogn, så måske har de boet og arbejdet i det jyske, indtil de er vendt tilbage til Magleby Sogn, hvor de  selv er født.

Jørgen Hansen Hindborg 11/3 1852 Magleby Husfader Tømrer, Aldersrentenyder
Marie Hindborg 7/10 1855 Magleby Husmoder

De er nu begge i 70’erne, og så der er nok en naturlig forklaring på at godset i 1929 – i stedet for at leje huset ud igen – sælger det til Oskar Jørgensen, idet godset på den tid vist også manglede penge.

Ved folketællingen i 1930 så forholdene således ud for matr. 29 (link til originalt skema hvor fødested også blev anført):

Olav Oskar Jørgensen 16.11.07 Magleby Husfader Arbejdsmand
Marie Jørgensen 24.5.05 Hundslev Sønderborg Husmoder (gift 1928 / 1 barn)
Folmer Gudmund Jørgensen 8.1.27 Nyord Barn  

Husets beboere før 1901

Efter at have fået styr på husets beboere fra 1901 til 1940 (i en lidt springende rækkefølge) skal det i det følgende afsnit undersøges, hvad kilderne kan fortælle om beboerne længere tilbage.

Der findes en række folketællinger fra 1787 til 1890, men de indeholdt ingen oplysning om, hvor folk boede. Derimod er der ingen tvivl om, at folk normalt blev boende længst muligt det samme sted, og at familierne ofte holdt sammen, således at yngre familiemedlemmer overtog ansvaret for husholdningen og tog sig af de gamle.

Jørgen og Marie Hansen (Hindborg), som i 1901 boede i huset med 3 børn, kunne også have boet der i 1890. Og af folketællingsskemaet for 1890 fremgår, at der her boede i alt 11 personer i samme hus (jfr. originalt skema, nr. 59-69), som ikke er afskrevet på hjemmesiden her men er afskrevet  til denne historie:

Fulde navn Alder Født Fødesogn Stilling
Jørgen Hansen 37 1853 Magleby Husfader, Tømrer
Mette Marie Hemmingsen 34 1856 do. Husmoder
Margr. Kristine Hedevig Hansen 10 1880 Gudum, Aalborg Amt Barn
Anna Sofie Jensine Hansen 8 1882 do. Barn
Kathrine Hansen 6 1884 Magleby Barn
Marie Hansen 6 1884 do. Barn
Lavrine Hansen 1 1889 do. Barn
Karoline Hansen 1 1889 do. Barn
Hemming Jensen 63 1827 do. Husfader, Husmand
Maren Kristensen 69 1821 do. Husmoder
Hans Jakob Hansen Hindborg 12 1878 do. Barn

Man kan se at Jørgen og Marie bor sammen med et ældre ægtepar, Hemming Jensen og hans kone, som er i 60’erne og har drengen Hans Jakob Hansen Hindborg, som kunne være et barnebarn. Jørgen Hansens kone står i 1890  i modsætning til 1901 anført med sit pigenavn, Mette Marie Hemmingsen. Marie og Jørgen er formentlig flyttet ind hos hendes forældre de er flyttet ind mellem 1882 og 1884, når man ser på oplysningerne om hvor deres børn er født. Når Jørgens kone Marie er døbt Hemmingsen, har det være lige på det sidste, hvor man i stedet for at bruge famlienavne brugte patronymer – altså at give børn efternavn efter deres far, det vil sige at Marie fik efternavnet Hemmingsen fordi hun var datter af Hemming Jensen (hvis far har heddet Jens etc.).

Ved folketællingen i 1880 findes Maries forældre ældre igen i, hvad der må have været det samme hus, hvilket også underbygges af at det efterhånden er  lykkedes at stedfæste de fleste andre familier ved folketællingerne:

Hemming Jensen 53 1827 Husfader, Dagleier ved Skovarbeide
Maren Kristensdatter 59 1821 hans Hustru
Hans Jacob Hansen Hindborg 2 1878 deres Pleiebarn
Marie Kristine Pedersdatter  57 1823 Husmoder, nyder Fattigunderstøttelse

Ved Hemming Jensens død 18/3 1894, 67 år, står der i øvrigt i kirkebogen om ham “kaldet ‘Hindborg’”. Og plejebarnet på 2, som kunne være et barnebarn af deres søn Hans, jfr. nedenfor, har ligefrem Hindborg som tilnavn.

Ved folketællingen i 1860 findes Hemming Jensen og hans kone igen som den ene af 2 familier i et hus, hvor i øvrigt Marie Christine Pedersdatter findes som fattiglem i den anden familie, uden at man dog kan lægge så meget i det, da hun sikkert har måttet tage til takke med hvad hun kunne få. (Hun optræder på alle folketællingerne fra 1880 tilbage til 1840: FT1840:1023, FT1850:163, FT1860:163, men ikke FT1845).

1. familie      
Lars Jensen 67 1793 Husmand, Daglejer
Christiane Larsdatter 62 1798 Hans Kone
Marie Christine Pedersdatter 38 1822 Fattiglem
2. familie      
Hemming Jensen 34 1826 Indsidder. Daglejer
Maren Christensdatter 40 1820 Hans Kone
Hans Hemmingsen 14 1846 Deres Barn
Christian Hemmingsen 8 1852 Deres Barn
Mette Marie Hemmingsen 5 1855 Deres Barn
Jens Peder Hemmingsen 2 1858 Deres Barn

Ved folketællingen i 1850 findes følgende 2 familier i samme hus (originalt skema), hvor den 1. familie på nær sønnen også boede der i 1860:

1. familie      
Lars Jensen 57 1793 Husmand og Dagleier, Huusfader
Christiane Larsdatter 52 1798 Hans kone
Lars Peder Larsen 16 1834 deres Søn
Marie Christine Pedersdatter 27 1823 Tjenestepige, under-støttes af fattigkassen
2. familie      
Jens Hansen 29 1821 Husfader, Inderste og Dagleier
Margrethe Pedersdatter 37 1813 Hans kone
Hans Peder Jensen 1 1849 deres Barn

Ved folketællingen i 1845 finder vi igen Lars Jensen og hans kone og sønnen Lars Peder (originalt skema familie 24, men ikke let læseligt):

Lars Jensen 51 1794 Huusmand, Dagleier
Christiane Hansdatter (hud hed fmtl. Larsdatter) 47 1798 hans Kone (født i Fanefjord Sogn)
Peder Larsen 14 1831 barn
Lars Peder Larsen 11 1834 barn
Jens Pedersen 76 1769 Enkemand, Aftægtsmand og Almisselem

Den gamle Jens Pedersen til sidst findes i øvrigt også ved folketællingerne i 1840, 1834 og 1801 [FT1801:415 FT1834:210 FT1840:1011]. Siden han omtales som aftægtsmand, kunne han måske have været Lars Jensens far som ‘er fulgt med huset’? I alt fald genfindes han ved den foregående folketælling sammen med Lars Jensens kone Christiane fra 1798, som formentlig ved en fejl i i 1845 blev kaldt Hansdatter.

Folketællingen i 1840:

Christiane Larsdatter 42 1798 Gift Huusmandskone
Peder Larsen 9 1831 Ugift hendes Børn
Lars Peter Larsen 6 1834 Ugift hendes Børn
Jens Pedersen 71 1769 Enke-mand Inderste, Fattiglem

Man kunne undre sig over at Christiane i 1840 stod som gift og ikke som enke, men forklaringen findes  6 år forinden idet der her står at han arbejder som daglejer i Stege, jfr. folketællingen i 1834:

Christiane Larsdatter 36 1798 Huusmands Kone, Manden som Dagl. i Stege (gift)
Peder Larsen 3 1831 hendes Søn
Marie Pedersdatter 9 1825 Pleiebarn
Jens Pedersen 65 1769 Aftægtsmand Enkemand

Og så skal vi helt tilbage til folketællingen i 1801, idet der ikke blev foretaget tællinger i den lange periode på grund af krig og statsbankerot. Her finder vi igen den gamle Jens Pedersen fra 1834, nu med både sin kone og sin egen far på 78 og sikkert også hans mor Maren (link til originalt skema):

Jens Pedersen 32 1769 Mand Skoemager
Mette Larsdatter 42 1759 hans Kone  
Lars Jensen 7 1794 deres Søn  
Peder Nielsen 78 1723 Fader til Jens Pedersen Indsider
Maren Rasmusdatter 67 1734 hans Kone  

De to sidstnævnte genfindes også ved folketællingen i 1877 (familie 30 på svært læseligt originalt skema):

Peder Nielsen  62 1725 Gift Huusbonde Bonde og Huusmand
Maren Rasmusdatter 54 1733 Gift hans Kone  
Niels Pedersen 9 1778 Ugift deres Søn  
Sidse Rasmusdatter 67 1720 Enke Madmoder Bondekone og Huusbeboer

Den sidstnævnte Sidse på 67 som er enke, står anført både som ‘Madmoder’ og som ‘Bondekone og Huusbeboer’. Siden hun står anført på denne måde – det er så vidt vides også eneste gang ‘madmoder’ har været brugt betegnelse for en persons stilling i familien ved folketællingerne – må det være fordi hun har haft en særlig position i familien og måske har været Peder Nielsens mor. Hvis det er rigtigt er det hende som tidligere har haft huset og det tilhørende lille stykke jord sammen med sin nu afdøde mand, som har heddet Niels til fornavn.

Da folketællingen i 1877 er den ældste der er foretaget, kan vi ikke komme længere med beboerne på det sted, hvor der allerede på det gamle kort fra 1798 har ligget et hus samme sted som det nuværende. Ja, måske har der i flere hundrede år ligget hus her på stedet!

 

“Smedestrædehuset”

Ifølge en gammel beskrivelse af Mandemarke lå der en gang langt nede i baghaven til huset på Busenevej 14 også et andet hus. På skitsen til venstre er det forsøgt markeret med den sorte firkant i midten, men det lå i virkeligheden på parcellen lige under. De 3 nederste grunde på skitsen ovenfor er siden inddraget i godsets mark som grænser op til landsbyen.

Af maleriet af huset længere nede kan man også se, at det har ligget lige for enden af  vejen som kaldtes Smedestrædet. For landsbyens smed var jo en meget betydningsfuld person og boede i det først hus lige kanten af udsnittet af kortet nedenfor, hvor Smedestrædet var den nederste gule vej.

På udsnittet af det gamle matrikelkort fra 1798 kan man også se, at der -udover et hus på matr. 29 – også har ligget et mindre hus for enden af  vejen, hvor der står 24a. Da dette hus har ligget mellem ejendommene, der i dag er Busenevej nr. 14 og nr. 18, er det nok forklaringen på, at der ikke findes nogen Busenevej 16 i dag. Men indtil huset forsvandt havde det altså haft adressen Busenevej 16.

I en gammel forsikringsprotokol for matr. 24a hed brugeren Peder Nielsen Holger, og han stod ved folketællingen i 1860 nævnt som ‘Høker’, der defineres som ‘person, som (under beskedne former) driver detailhandel, især melevnedsmidler‘. I forsikringsprotokollen, som ikke er nem at forstå, er ordet ‘Høker’ også nævnt – udover det fremgår at forsikringen er afgået 1/4 1876, sikkert i forbindelse med de hidtidige brandforsikringer som staten havde stået for, blev overtaget af private forsikringsselskaber.

Johan Jacobsens maleri af huset i 1920-erne.

Gamle beboere i Mandemarke har fortalt, at Per Johansen var slagter i Mandemarke og boede i det sidste hus i “Smedestræde” indtil cirka 1925, hvor han flyttede til et hus i Strædet 9, hvor han blev registreret som beboer ved folketællingen i 1925. Læs også historien om Per Johansen, herunder om hans 12 børn.

Som man kan se af maleriet ovenfor blev smedestrædehuset foreviget af maleren Johan Jacobsen, som fik lov til at bruge huset som sommerbolig frem til det næsten faldt om i 1928. Samme år byggede Johan Jacobsen selv et hus på Strædet 10 på et lille stykke jord i landsbyens nordvestlige hjørne med en storslået udsigt. Johan Jacobsens søn, som var døbt Johan Fritz Jacobsen men kaldtes Fritz for at undgå forvekslinger med faren, byggede i øvrigt 8 år senere et hus til sig selv og sin familie på Strædet 2 i 1936, hvor han var 22.

Efter at det gamle ‘smedestrædehus’ faldt om må grunden være blevet ryddet, og parcellen på det gamle matrikelkort, hvor der stod 24a, blev senere slået sammen med det sorte 29. I dag hedder de to parceller i øvrigt matr. 29b og 23a. Hvorfor matr. 24a blev ændret til 23a vides ikke. Det nuværende nabohus på Busenevej 18 har i dag har matr. 23c, så måske har de på et tidspunkt hørt sammen?

Som tidligere nævnt havde godset i 1929 i alt fald solgt matr. 29b, som man købte tilbage 25 år senere i 1954, således at godset, som hele tiden havde ejet den vestligste parcel (matr. 24a, senere 23a), igen blev ejer af begge de to matrikler. De har siden udgjort en samlet ejendom på hvilken godset ved salget i 1968 fik tinglyst servitutten med ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse.’

Hvad de gamle folketællinger kan fortælle

(Følgende ældre afsnit lapper delvist over allerede nævnte oplysninger, men vedrører kun ‘Smedestrædehuset’).

Ved folketællingen i 1916 blev følgende registreret (familie 12 på originalt skema med oplysning om at han skulle betale 56 øre i skat i 1916/17):

Peter Johansen 5/10 1845 Husfader Alderdomsunderstøttelse (fhv. slagter)
Kirstine Johansen 22/7 1848 Husmoder  
Georg Johansen 12/11 1889 Barn Fragtmand og Landbruger

Ved folketællingen i 1906 10 år tidligere blev følgende registret:

Peder Johansen 5/10 1846 Husfader, Slagtermester
Ellen Kirstine Johansen 28/8 1849 Husmoder
Rosing Johansen 13/4 1887 Søn
Amalie Johansen 15/2 1891 Datter

Peter Johansen som han var døbt, kaldtes i øvrigt altid Per Johansen. Under den selvstændige historie om ham, er sønnen Rosing Johansen også omtalt.

Datteren Amalie blev i øvrigt den 8/9 1909 gift med Hans Christian Johansen (jfr. kirkebog). Ved folketællingen i 1906 boede han stadig hjemme hos forældrene i Strædet 9 og stod anført som ‘Cigar Fabrikant’.

Folketællingen i 1901 for matr. 24, altså ‘Smedestrædehuset’ (link til originalt skema):

Peter Johansen 15/10 1846 Husfader Slagtermester
Kirstine Johansen 22/8 1849 Husmoder  
Møller Johansen 24/6 1882 Barn  
Emil Johansen 7/9 1888 Barn  
Amalie Johansen 15/2 1891 Barn  
Julius Johansen 11/2 1884 Barn  

Ud for Kirstine var der noteret følgende: Gift 1873, 12 levende børn, 1 mistet. Som man kan se af oplysningerne havde de ikke alle 12 børn boende hjemme samtidigt!

 

Ved folketællingen i 1880 tyder alt på at følgende familie boede i huset på Busenevej 14 – altså ikke i ‘Smedestrædehuset’ – idet Hemming Jensen ved sin død 18/3 1894 67 år gammel ifølge Magleby kirkebog blev kaldt ‘Hindborg’, og plejebarnet, som formentlig er et barnebarn, er direkte anført med tilnavnet ‘Himborg’, som det jo også lyder når man siger Hindborg (han er nr. 6 på det originale folketællingsskema). 

Hemming Jensen 53 1827 Husfader, Dagleier ved Skovarbeide
Maren Kristensdatter 59 1821 hans Hustru
Hans Jacob Hansen Himborg 2 1878 deres Pleiebarn
Marie Kristine Pedersdatter 57 1823 Husmoder, nyder Fattigunderstøttelse

Ved folketællingen i 1860 har følgende store husstand bestående af 2 familier hidtil ikke kunnet stedfæstes, men det kunne være det samme hus, da der er tydelige personsammenfald mellem beboerne i 1880 (kursiveret her) og må derfor være Busenevej 14!

1. familie      
Lars Jensen 67 1793 Husmand. Daglejer
Christiane Larsdatter 62 1798 Hans Kone
Marie Christine Pedersdatter 38 1822 Fattiglem
2. familie      
Hemming Jensen 34 1826 Indsidder. Daglejer
Maren Christensdatter 40 1820 Hans Kone
Hans Hemmingsen 14 1846 Deres Barn
Christian Hemmingsen 8 1852 Deres Barn
Mette Marie Hemmingsen 5 1855 Deres Barn
Jens Peder Hemmingsen 2 1858 Deres Barn

Navne går igen ved folketællingen 10 år tidligere i 1850 fra 1. familie: Lars Jensen og hans kone samt Marie Christine Pedersdatter. I 1850 er det lykkedes at identificere de fleste huse men ikke huset her, så det er sandsynligvis beboerne af huset der i dag kaldes Busenevej 14 vi ser her (originalt skema) og i så fald også i 1845 jfr. nedenfor.

1. familie      
Lars Jensen 57 1793 Husmand og Dagleier, Huusfader
Christiane Larsdatter 52 1798 Hans kone
Lars Peder Larsen 16 1834 deres Søn
Marie Christine Pedersdatter 27 1823 Tjenestepige, understøttes af fattigkassen
2. familie      
Jens Hansen 29 1821 Husfader, Inderste og Dagleier
Margrethe Pedersdatter 37 1813 Hans kone
Hans Peder Jensen 1 1849 deres Barn

Ved folketællingen i 1845 har der hidtil heller ikke været noget der pegede på Busenevej 14, men nu er der igen personsammenfald fra de allerede nævnte efterfølgende folketællinger, idet vi her genfinder Lars Jensen og hans kone Christiane og sønnen Lars Peder, så formentlig ses her husets beboere i 1845:

Lars Jensen 51 1794 Huusmand, Dagleier
Christiane Hansdatter 47 1798 hans Kone
Peder Larsen 14 1831 barn
Lars Peder Larsen 11 1834 barn
Jens Pedersen 76 1769  Enkemand, Aftægtsmand og Almisselem

Den sidstnævnte enkemand på 76, Jens Pedersen fra omkring 1769, findes også på følgende tidligere folketællinger: FT1801:415, FT1834:210 og FT1840:1011, så meget taler for at der herved er en tråd helt tilbage til 1801.

Der er også gengangere når vi går yderligere 5 år tilbage til folketællingen i 1840, selv om man kan undre sig over, hvor Lars Jensen har været. Da Christiane står anført som gift, ikke som enke, har han måske været indkaldt til militærtjeneste?

Christiane Larsdatter 42 1798 Gift Huusmandskone
Peder Larsen 9 1831 Ugift hendes Børn
Lars Peter Larsen 6 1834 Ugift hendes Børn
Jens Pedersen 71 1769 Enke-mand Inderste, Fattiglem

 Ved folketællingen i 1834 findes de samme igen i et hus, der hidtil ikke har kunnet identificeres. Her får vi også oplysning om Larsen Jensen, som altså arbejder som daglejer i Stege:

Christiane Larsdatter 36 1798 Huusmands Kone, Manden som Dagl. i Stege (gift)
Peder Larsen 3 1831 hendes Søn
Marie Pedersdatter 9 1825 Pleiebarn
Jens Pedersen 65 1769 Aftægtsmand Enkemand 

 Igen finder vi Jensen Pedersen som enkemand. Han er på aftægt ligesom i 1840 og 1845, så det tyder på at det er ham som oprindeligt har boet i huset. I perioden mellem 1801 og 1834 blev der ikke foretaget nogen folketællinger, idet der var andet at forholde sig. Det var her Danmark deltog i Napoleonskrigene på den tabende parts side, englænderne tog flåden, Norge måtte afstås og landet endte i en statsbankerot.

Men ved folketællingen i 1801 findes Jens Pedersen som ‘skoemager’ sammen med sønnen Lars Jensen, som efter at være blevet gift var husmand i Stege i 1840 og 1845 indtil han var tilbage igen hos sin kone i Mandemarke i 1850:

Jens Pedersen 32 1769 Mand Skoemager
Mette Larsdatter 42 1759 hans Kone  
Lars Jensen 7 1794 deres Søn  
Peder Nielsen 78 1723 Mandens Fader Indsider
Maren Rasmusdatter 67 1734 hans Kone  

Her ser vi også at Jens Pedersen har sine gamle forældre boende, Peder Nielsen og Maren Rasmusdatter. De findes også ved den eneste folketælling der findes før 1901 nemlig den fra 1787, så måske er det også dem der den gang boede i huset på Busenevej 14:

Peder Nielsen 62 1725 Huusbonde Bonde og Huusmand
Maren Rasmusdatter 54 1733 hans Kone  
Niels Pedersen 9 1778 deres Søn  
Sidse Rasmusdatter 67 1720 Madmoder, Enke Bondekone og Huusbeboer

Hvad stillingsbetegnelsen ‘madmoder’ for den sidstnævnte betyder, er ikke til at vide. Det er den eneste gang udtrykket bruges i alle Mandemarkes folketællinger.  Siden hun også står anført som ‘Bondekone og Huusbeboer’ har det måske været hende som har taget den næste familie ind efter at være blevet alene?

Sporet af de mulige beboere i huset på Busenevej tilbage til 1787 er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, som kun en nærmere granskning af Klintholm Gods arkivmapper af lejekontrakter på Rigsarkivet vil kunne afklare. Men normalt flyttede folk ikke rundt mellem husene, hvor der som regel foregik et glidende ‘generationsskifte’ af beboere, hvor yngre kom til mod at tage sig af de ældre beboere.

Hartkornsprotokoller

Der findes også en anden kilde til oplysninger end folketællinger, nemlig hartkornsprotokollerne fra omkring 1838, hvoraf fremgår at bruger af matr. 24 først havde været Svend Hansen, hvor hans navn inden færdiggørelsen den 28/12 1838 var blevet overstreget og den næste var Jens Svendsen. Her skal vi lige huske den tidligere oplysning om at den oprindelige matr. 24a senere er ændret til 23a. Det vil sige at det altså må være ejendommen med det senere forsvundne ‘Smedestrædehus’, hvis beboere vi nu finder.

Ved folketællingen i 1840 finder vi en ‘Svend Jensen’ i et hus sammen med en anden familie, men alt tyder på at det er det gamle ‘smedestrædehus’ på Busenevej 16 (link til originalt skema):

Jens Svendsen 31 1809 Gift Dagleier
Kirsten Didriksdatter 30 1810 Gift hans Kone
Peder Jensen 1 1839 Ugift deres Børn
Svend Hansen 73 1767 Gift Aftægtsmand, Dagleier
Karen Pedersdatter 65 1775 Gift hans Kone

Ved folketællingen seks år tidligere i 1834 var Jens Svendsen ikke gift og tjente som 26-årig hos gårdmand Jens Hansen på Gurkebakken 12. Til gengæld findes Svend Hansen sammen med sin 8 år yngre kone Karen Pedersdatter og en yngre familie (originalt skema):

Svend Hansen 67 1767 Gift Dagleier
Karen Pedersdatter 59 1775 Gift hans kone
Jens Jensen 29 1805 Gift Inderste, Dagleier
Ane Kirstine Svendsdatter 22 1812 Gift hans kone
Bodil Kirstine Jensdatter 1 1833 Ugift deres Datter
Niels Isaksen 1 1833 Ugift Pleiebarn

Svend Hansen som i 1834 var 67 var i 1840 blevet aftægtsmand, hvilket betød at der nu var kommet en yngre generation til som forsørgede ham. Sandsynligvis var Ane Kirstine Svendsdatter fra 1812 hans datter, som var gift og havde et barn på 1 år.

I 1840 boede Svend Hansen og hans kone hos Jens Svendsen fra 1809, så det har formentlig også været en søn, som må være blevet gift lidt senere, idet han og hans kone også har et barn på 1 år. I 1834 var Jens Svendsen nemlig været tjenestekarl på gården på Gurkebakken 12, og hans kone boede hjemme hos forældrene på gården på Busenevej 40. Inden folketællingen i 1845 var Jens Svendsen død og hun var 5/1 1844 blevet gift med Peder Nielsen som var flyttet ind i ‘Smedestrædehuset’ til hende og hendes datter med Jens Svendsen, Maren Kirstine. Peder Nielsen brugte i øvrigt altid tilnavnet ‘Holger’ – altså ‘Peder Nielsen Holger’ – da hans far hed Niels Holgersen og ‘Peder Nielsen’ var et meget almindeligt navn.

Fra folketællingen i 1834 er der et stort spring tilbage i tiden til den næste folketælling i 1801, men man havde haft andet at tænke på end at lave folketællinger, for Danmark havde deltaget i Napoleonskrigene på den tabende parts side og ikke blot havde mistet flåden til englænderne og været gennem en statsbankerot i 1813, ligesom man måtte afstå Norge til Svenskerne.

I 1801 findes Svend Hansen med sin 13 år ældre kone Ane Friederichsdatter i Mandemarke:

Svend Hanssen 34 1767 Mand Huusmand med Jord
Ane Friderichsdatter 47 1754 hans Kone  

Da hun var så meget ældre, er det ikke overraskende at han i 1834, hvor hun ville have været 80, var gift med den 8 år yngre Karen Pedersdatter.

Man må formode at Svend Hansen har boet i ‘Smedestrædehuset’ matr. 24a i hele perioden frem til 1834.

Et skridt længere tilbage findes den ældste folketælling der er er foretaget i 1787, hvor Svend Hansen som 21-årig var i tjeneste på gården på Rakkerbanken 1 og var ‘National Soldat’.