Zachodnik

skovstraede-11_JytteP1

Johan Zachodnik er her fotograferet en sommerdag i 1932

Johan Zachodnik er her fotograferet en sommerdag i 1932 foran den traktor, som han skulle til at føre på Klintholm Gods. Den ligner ‘den gamle Fordson’ som Museumsgården i Keldbylille har fået gjort køredygtig.

Dagen efter styrter traktoren med Johan Zachodnik bag rattet i en af de talrige mergelgrave på godsets jorder og Johan bliver dræbt. Han efterlader sig sin 38-årige polske kone Sophia Rij Zachodnik og de fem børn Stanislaw, Josef, Marie, Anna Wladislawa og Anna Kataryna.

Marie var fyldt 12 år da ulykken skete. Hun husker hvordan hendes fars kiste ikke måtte komme ind i kirken, familien var jo katolikker.  “Det tænkte vi ikke over dengang. Det føltes helt naturligt. Gudstjeneste var noget vi holdt rundt omkring i private hjem. Selv blev jeg konfirmeret i den katolske kirke i Nykøbing. Det var en flot gudstjeneste,” husker hun mange år efter.

Marie Zachodnik giftede sig i 1939 med Møller Johansens søn Karl Møller Johansen og blev herefter Marie Møller, som på linket ses som 80-årig i hendes bolig i Stege. Det er formentlig taget mens hun fortalte om sin barndom og sit liv i Mandemarke. Læs mere om Karl og Marie Møller Johansen, og om hvorfor de første københavnere der i 1968 begyndte at købe huse i Mandemarke, syntes der var tale om én stor familie!

For familien Zachodnik var det en brat opvågnen, da Johan blev dræbt ved traktorulykken i 1932.

Ægteparret Zachodnik var blevet gift i Polen i en periode før første verdenskrig, hvor Polen var et ludfattigt land indlemmet som en del af det russiske rige. Mange flygtede fra sult og fattigdom, herunder Johan og Sophia der i 1912 kom til Danmark for at arbejde. Først på det Lollandske gods Klosterskov og senere på Klintholm.

Ved folketællingen 5. november 1930 (lærer K.V.Rasmussens registreringer for Mandemarke ligger i en privat afskrift her på hjemmesiden) er anført følgende oplysninger om navn, fødselsdato og fødested, hvorefter de skulle være blevet gift i 1916 – tallene yderst til højre for ‘familiens overhoved’ er året for indgåelse af ægteskab, antal levende børn samt døde børn:

Johan Zachodnik

24.6.91

Polen

Husfader

Husmand

1916

5

3

Sofie

21.4.94

Polen

Husmoder

Josef

18.5.18

Borre

Marie Regina

13.1.20

Borre

Valborg Anna

18.10.22

Keldby

Anna Katrine

28.5.26

Ved Johans død boede familien relativt godt og rummeligt i Skovstrædet 11.

skovstraede-11_ZahodFamForst

(klik for at forstørre)

“Mor fik ingen hjælp. Efter fars død måtte mor flytte fra huset og ned til midterlejligheden i det hus, hvor Freddy nu bor.” (Der henvises til den midterste af lejlighederne i Busenevej 28).

Men den gang betalte man ifølge Marie stort set intet for at bo i godsets boliger, og livet kunne alligevel opretholdes trods vanskelige kår.  “Mor gik på Klintholm og malkede om morgenen. Derefter vaskede hun spandene og ordnede karlekamre. Til aften malkede hun endnu en gang, inden hun gik hjem.” 

Arbejdet startede tidligt, hvor Maries mor måtte stå op klokken fire for at møde i tide på godset. Men godsejerparret var ifølge Marie flinke folk. Og den meget beskedne hyre blev suppleret med naturalier. “Mor fik mælkemærker. Dem kunne hun på godset bytte til mælk, som hun tog med hjem.”

Livet var dog hårdt for Sophia Rij Zachodnik, der i 1894 blev født i Lipnik med pigenavnet Irzyk. Hun led af tuberkulose og døde allerede i en alder af 42 år. Hendes ældste barn Stanislaw var ved hendes død 19 år, mens Anna Kataryna kun lige var fyldt 10 år.

Sophia havde kort forinden sin død nået at erhverve dansk statsborgerskab for sig og sine børn. Under omtalen af indvandrerne, kan man på listen over nye statsborgere i Magleby Amt lidt nede finde hele familien Zachodnik, som ved Lov af 11/5 1935 har fået dansk statsborgerskab. Ved Sophia står blot at hun har været gift med en polsk mand, som døde i 1932.

Marie husker at der i barndomshjemmet blev talt dansk. Kun når forældrene ønskede at sige noget børnene ikke måtte høre slog de over i polsk. Men det var svært at klare sig i skolen, når man ikke havde nogen at øve sin læsning med i hjemmet. Mange gange blev Marie kaldt op til katederet hos lærer Villum Jensen. “Jeg skulle læse en tekst op, men havde ingen til at lære mig det. For mine forældre var jo polakker,” erindrer Marie. Men det var der ikke nogen forståelse for hos Villum Jensen, der slog hende bagi med spanskrøret. Tiderne ændrede sig dog markant, da Villum Jensen gik på pension og blev efterfulgt af lærer Rasmussen.  “Rasmussen var helt anderledes flink. Han slog ikke, hvis man ikke kunne læse rigtigt. Vi blev bare bedt om at læse bedre næste gang,” husker Marie.

Villum Jensen kan du læse mere om ved at følge linket ved hans navn.

Du kan også læse om skolen på Skovstrædet 2, som Villum Jensen underviste i.

Og sådan så Anna Kataryna – eller Anna Katrine – ud mange år senere:

skovstraede_P9260004