Mandemarkes udflyttede gårde (NY 4/2018)

hotspot - klik på kortet Klik på kortet nedenfor for at se mere om gårdene og deres beboere igennem tiderne. Før musepilen hen over kortet, og klik når den skifter til en hånd med pegefinger – eller prik med fingeren hvis du bruger iPad med berøringsfølsom skærm

tester

På kortet af gårde og huse udenfor selve landsbyen Mandemarke kan man klikke på dem der indtil videre er nærmere omtalt her på hjemmesiden.  Husene i Kraneled er pånær enkelte endnu ikke omtalt.

Har du særlige oplysninger om huse og gårde og evt. gamle fotos vil redaktøren af denne side meget gerne høre fra dig (klik her for at sende en mail).

Forhistorien

I mange hundrede år – og måske siden vikingetiden – har der ligget huse og gårde i den lille landsby på Østmøn som i dag kendes som Mandemarke men som også har været kaldt ‘Mannemarche’.

Bønderne var  – efter at Scavenius-slægten (justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius) i 1798 købte Klintholm Gods – var fæstebønder under godset. Det var altså godset der ejede bygninger og jord, og fæstebønderne skulle levere varer og tjenesteydelser til godset til gengæld – landgilde – i stedet for at betale terminsydelser til kreditforening og bank som det er tilfældet i dag. For nogles vedkommende var det tilfældet indtil begyndelsen af 1900-tallet, selv om de somme tider blot kaldtes ‘forpagtere’ og måske ikke længere skulle stille med 2 arbejdsføre personer på godset, når godsets egen høst skulle bringes i hus.

Gårdene lå i landsbyen Mandemarke mellem huse der var beboet af husmænd, håndværkere og almindelige arbejdere, der tjente til livets underhold ved at arbejde for godset i skov eller mark.

Over hele landet blev man efterhånden klar over, at det gamle landsbyfællesskab, hvor man dyrkede jorderne i fællesskab, ikke var særligt effektivt, også på grund af afstandene fra gårdene ud til de mere fjerntliggende marker og græsgange.

Derfor lavede man under landboreformerne mellem 1700-1850 en nyfordeling af landbrugsjorden – udskiftningen – og flyttede landbrugsejendommene ud på de nye marker. Udskiftningen indebar altså en ændring fra fællesdrift til at bønderne selv fik ansvar for dyrkningen af deres egen jord, men dog stadig som fæstebønder der dog havde mulighed for at lade fæstekontrakten gå i arv – arvefæste.

Mange steder skete udskiftningen ved en blokudskiftning, hvor hver gård fik et så firkantet areal som muligt. Det var netop tilfældet i Mandemarke, hvorfor det særlige kulturmiljø i Mandemarke blev særligt fremhævet i Møns Kulturarvsatlas fra 2007, dels gårdenenes placering ude i landskabet som følge af blokudskiftningen, dels den tilbageværende landsbys selvgroede karakter igennem århundreder med de huller i bebyggelsen som opstod som følge af de udflyttede gårde. Det siges at det ofte var gårdene i dårligst stand som blev nedrevet for at genopstå med de genbrugte byggematerialer ude på de nu tildelte marker. Der var var tale om bindingsværksejendomme opført på store sylsten, som kunne adskilles og flyttes og nyttiggøres påny.

I Mandemarke skete dette i 1803-1804, hvor omkring 14 gårde blev flyttet ud i landskabet mellem Mandemarke og Østersøen, især langs den tværgående vej som i dag hedder Kraneledvej. Kun 2 gårde blev liggende i selve Mandemarke, gårdene i Mandemarkes sydøstlige og sydvestlige hjørne som i dag har adresserne Busenevej 19 og Busenevej 20. Disse 2 gårdes beboere igennem tiderne – helt tilbage til den første folketælling i 1787 – er bl.a. omtalt under historien “Jens Hansen havde en bondegård …”, hvor fæstebøndernes forhold også er omtalt, samt historien om  Gårdmand Jørgen Pedersen på Busenevej 19.

Sognekort 1816 for ejerlavet Mandemarke Bye (udsnit – klik for at forstørre)

På udsnittet af et gammelt sognekort fra 1816 kan man se, hvordan omfordelingen af jorden som hørte til Mandemarke blev fordelt systematisk i næsten lige store dele.

Der var endda et klart system for nummereringen af de nye matrikler som man kan se på kortet. Alle ejendommene i ejerlavet har den dag i dag matrikelnummer efter formlen ‘Matr. nr. XX, Mandemarke By, Magleby’, selv om de ligger udenfor landsbyen Mandemarke.

Nærmest Mandemarke uden for kortets øverste venstre hjørne startede man med matrikelnr. 3, som stadig hører til gården på Busenevej 20, i dag som matr. 3a. I nederste højre hjørne endte man med matr. 18 på Skansevej 3. “Skansegården” ligger tæt ved den gamle skanse, hvor man  som fik navnet  “Skansegården” fordi den lå tæt ved den gamle skanse ved Busenehave (hvor man iøvrigt i 1874 fandt en gammel skat fra vikinge-tiden, Mandemarke-skatten).

Klintholm Gods har siden slutningen af 1800-tallet solgt ud af de gamle fæstegårde, når der har været mulighed for det og godset har manglet penge. Ligesom man iøvrigt også har gjort med husene.

I tidens løb er der også sket omfordelinger af jorden, således at mange af gårdene er blevet nedlagt som selvstændige landbrug, efter at markerne er blevet overtaget af andre ejendomme, så der i dag kun er et par af gårdene som stadig fungerer som landbrugsejendomme.

De gamle gårde, som efter udskiftningen i starten af 1800-tallet blev opført ofte ved genbrug af gamle materialer, er ikke overraskende blevet fornyet, således at der ikke er nogen tilbage af de oprindelige. De gårde man i dag ser i området er typisk opført sidst i 1800-tallet eller først i 1900-tallet, hvorfor de med den fornødne løbende vedligeholdelse også lever op til nutidens krav til beboelser samtidigt med at de afspejler en kulturarv fra den gang Danmark var et landbrugsland.

Kraneledvej 7 MANGLER Busenevej 40 Bøgeholtgård Busenevej 38 Kongsbjerggård Busenevej 38 - Bjergly Båndhøjvej 1 Båndhøjgård Gurkebakken 7 - Solbakken Gurkebakken 10 Gurkebakken 12 Kraneledvej 12 Kraneledvej 14 Kraneledvej 24 Kraneledvej 35 - Kraneledgård Rakkerbanken 1 Højbogård Rakkerbanken 2 Højbo Rakkerbanken 3 Lundhøjgård Skansevej 1 Skansevej 2 Skansevej 3 - Skansegård