Mandemarkes udflyttede GÅRDE m.m.

hotspot - klik på kortet Klik på kortet nedenfor for at springe til historierne om gårde og huse og deres beboere igennem tiderne. 

Før musepilen hen over kortet, og klik når den skifter til en hånd med pegefinger – eller prik med fingeren, hvis du bruger iPad med berøringsfølsom skærm.

tester

På kortet ses kun gårde og huse udenfor selve landsbyen Mandemarke, og der er kun links til dem der indtil videre er omtalt her på hjemmesiden. Husene i Kraneled er pånær nogle få endnu ikke omtalt.

Har du særlige oplysninger om huse og gårde og evt. gamle fotos vil redaktøren af denne side meget gerne høre fra dig (klik her for at sende en mail).

Forhistorien

I mange hundrede år har der ligget huse og gårde i den lille landsby på Østmøn som i dag kendes som Mandemarke men som også har været kaldt ‘Mannemarche’. Selv om Mandemarke første gang er nævnt i skriftlige kilder i 1370, hvor Mandemarke var skrevet ind i Roskilde-bispens skattebog med 9 skattebetalende husstande, er der ingen tvivl om at landsbyen har ligget på samme sted meget længere.

Når man ser rundt i landskabet med alle gravhøjene helt tilbage fra bondestenalderen, har mennesker dyrket jorden her i 4-5.000 år. I den såkaldte jernalder på godt 1000 år fra omkring 500 år før Kristus til omkring 750 efter blev landsbystrukturen udvidet, så der er næppe tvivl om at der har ligget huse i Mandemarke i mere end 1.000 år. Også fordi landsbyens struktur bærer præg af at have ligget her meget længe. (Læs også Mandemarkes historie i hovedtræk).

Efter at Scavenius-slægten (justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius) i 1798 købte Klintholm Gods, var bønderne fæstebønder under godset, hvor de tidligere havde hørt under både kirken og kongen. Herefter var det altså godset der ejede alt, både bygninger og jord.

Fæstebønderne skulle ‘bare’ levere varer og tjenesteydelser til godset til gengæld – ‘landgilde’ – i stedet for at betale terminsydelser til kreditforening og bank som det er tilfældet i dag. For nogles vedkommende var de fæstere helt op til begyndelsen af 1900-tallet, selv om de somme tider blot kaldtes ‘forpagtere’ og måske ikke længere skulle stille med 2 ‘arbejdsføre’ personer på godset, når godsets egen høst skulle bringes i hus eller der var andet der skulle gøres, som det ellers havde været tilfældet efter mange fæstekontrakter!

Alle gårdene lå inde i selve landsbyen Mandemarke mellem huse, der var beboet af husmænd, håndværkere og almindelige arbejdere, som for de flestes vedkommende tjente til livets underhold ved at arbejde for godset i skov eller mark. Ved folketælllingen i 1787  var der 3 ‘hiulmænd’ (altså nogen der lavede hjul), en smed, en tømrer, 3 vævere, en skrædder og en skomager i landsbyen, samt naturligvis skoleholderen. De har jo alle arbejdet for landsbyens beboere, idet godset den gang utvivlsomt har haft sine egne håndværkere boende.

Over hele landet blev man efterhånden klar over, at det gamle landsbyfællesskab, hvor man dyrkede jorderne i fællesskab, ikke var særligt effektivt, også på grund af afstandene fra gårdene ud til de mere fjerntliggende marker og græsgange. Derfor lavede man under landboreformerne mellem 1700-1850 en nyfordeling af landbrugsjorden – udskiftningen – og flyttede landbrugsejendommene ud på de nye marker. Udskiftningen indebar altså en ændring fra fællesdrift til at bønderne selv fik ansvar for dyrkningen af deres egen jord, men dog stadig som fæstebønder.

Ordet fæste stammer fra det oldnordiske ord festa, dvs. gøre fast eller træffe bindende aftale med. Fæste betegnede en begrænset tinglig ret, nemlig en brugsret over en fast ejendom. Allerede Danske Lov (1683) indeholdt i 3. bog, 13. kapitel regler Om Landboe, eller Fæstebønder og Landsbye-Handel, som sigtede på at beskytte fæsteren bl.a. ved at kræve, at fæstet skulle være livsfæste (modsat på åremål eller på opsigelse). Der sondredes mellem på den ene side livsfæste (formentlig kendt allerede i middelalderen), der stiftedes på fæsterens og dennes enkes livstid, og på den anden side arvefæste (fra ca. 1760), som gav brugsretten ikke alene til fæsteren og senere til dennes enke, men også til arvingerne, og derfor var meget tæt på at være en ejendomsret. Retsforholdet mellem ejeren og fæstebonden blev fastlagt i en fæstekontrakt, som udfærdigedes i to eksemplarer.

Mange steder skete udskiftningen ved en blokudskiftning, hvor hver gård fik et så firkantet areal som muligt. Det var netop tilfældet i Mandemarke, hvorfor det særlige kulturmiljø i Mandemarke blev særligt fremhævet i Møns Kulturarvsatlas fra 2007, dels gårdenenes placering ude i landskabet som følge af blokudskiftningen, dels den tilbageværende landsbys selvgroede karakter igennem århundreder med de huller i bebyggelsen som opstod som følge af de udflyttede gårde. Det siges at det ofte var gårdene i dårligst stand som blev nedrevet for at genopstå med de genbrugte byggematerialer ude på de nu tildelte marker. Der var var tale om bindingsværksejendomme opført på store syldsten, som kunne adskilles og flyttes og de vigtigste bygningsdele kunne bruges igen ved opførelsen af ejendommene udenfor landsbyen.

I Mandemarke skete dette i 1803-1804, hvor 14 gårde blev flyttet fra landsbyen og ud i landskabet mellem Mandemarke og Østersøen, især langs den tværgående vej som i dag hedder Kraneledvej og på sidevejene hertil.

Kun 2 gårde blev forblev liggende i landsbyen, gårdene i Mandemarkes sydøstlige og sydvestlige hjørne som i dag har adresserne Busenevej 19 og Busenevej 20. Disse 2 gårdes beboere igennem tiderne – helt tilbage til den første folketælling i 1787 – er bl.a. omtalt under historien “Jens Hansen havde en bondegård …”, hvor fæstebøndernes forhold også er omtalt, samt historien om  Gårdmand Jørgen Pedersen på Busenevej 19.

Sognekort 1816 for ejerlavet Mandemarke Bye (udsnit – klik for at forstørre)

På udsnittet af et gammelt sognekort fra 1816 kan man se, hvordan omfordelingen af jorden som hørte til Mandemarke blev fordelt systematisk i næsten lige store dele.

Der var endda et klart system for nummereringen af de nye matrikler som man kan se på kortet. Alle ejendommene i ejerlavet har den dag i dag matrikelnummer efter formlen ‘Matr. nr. XX, Mandemarke By, Magleby’, selv om de ligger udenfor landsbyen Mandemarke.

Nærmest Mandemarke uden for kortets øverste venstre hjørne startede man med matrikelnr. 3, som stadig hører til gården på Busenevej 20 (i dag som matr. 3a). I nederste højre hjørne endte man med matr. 18 på Skansevej 3, som fik navnet  “Skansegården” fordi den lå tæt ved den gamle skanse ved Busenehave (hvor man i øvrigt i 1874 fandt en gammel skat fra vikingetiden, Mandemarke-skatten).

Oversigten i næste hovedafsnit over gårdene og deres adresser m.v. er oplistet efter matrikelnumrene, hvor man kan se at nogle af de nuværende gårde er kommet senere til ved en form for knopskydning, mens der også er gårde som helt er forsvundet.

Klintholm Gods har siden slutningen af 1800-tallet solgt ud af de gamle fæstegårde, når der har været mulighed for det og godset har manglet penge. Ligesom man i øvrigt også har gjort med husene.

I tidens løb er der yderligere sket omfordelinger af jorden, således at mange af gårdene er blevet nedlagt som selvstændige landbrug, efter at markerne er blevet overtaget af andre ejendomme, så der i dag kun er et par af gårdene som stadig fungerer som landbrugsejendomme.

De gamle gårde som efter udskiftningen i starten af 1800-tallet blev opført ofte ved genbrug af gamle materialer (især tømmeret), er ikke overraskende blevet fornyet, således at der ikke er nogen tilbage af de oprindelige gårde. De gårde man i dag ser i området er typisk opført sidst i 1800-tallet eller først i 1900-tallet, hvorfor de med den fornødne løbende vedligeholdelse også lever op til nutidens krav til beboelser samtidigt med at de afspejler en kulturarv fra den gang Danmark var et landbrugsland.

Oversigt over gårdenes adresser m.v.

I dag er der 18 gårde i ejerlavet Mandemarke By. De 2 første på listen forblev liggende i landsbyen Mandemarke, mens de øvrige 16 ved udskiftningen i 1803 blev flyttet ud på de tildelte jorder, hvor en enkelt (syd for Kraneledvej 12 og 14 senere er forsvundet) og enkelte andre er kommet til (Rakkerbanken 2 og Kraneledvej 14).

Oprindeligt fik gårdene matrikelnumrene 2-18 (placeringen af matrikelnr. 1 og 2 efter udskiftningen er uvis men matr. 1 brugtes for besiddelse af Klintholm Gods). Listen nedenfor følger matrikelnumrene, hvor tilføjede bogstaver afspejler senere ændringer af arealerne. Ejernavnene og opførelsesår (for de nuværende hovedbygninger) er hentet fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  1. Busenevej 20 – matr. 3a (link til BBR) (opf. 1875) + matr. 18cæ Busemarke By
  2. Busenevej 19 – matr. 4a (link til BBR) (opf. 1951)
  3. Rakkerbanken 3 – matr. 5a “Lundhøjgård” (opf. 1880) (Karen og Jørgen Jacobi) Link til BBR
  4. Rakkerbanken 2 – matr. 5e og matr. 4i “Højbo” (opf. 1929) (Lone og Erik Hansen) Link til BBR
  5. Rakkerbanken 1 – matr. 6a “Højbogaard” (opf. 1876) (Charlotte og Mette Lærke Pedersen) Link til BBR (NY 9/2017)
  6. Kraneledvej 12 – matr. 7a (opf. 1775) (Hanne Øster Jarlbæk) Link til BBR
  7. Kraneledvej 7 – matr. 7c (opf. 1914) (Bente Hansen) Link til BBR
  8. Kraneledvej 14 – matr. 8a (opf. 1806) (Mette Folmer Jensen og Søren Madsen) link til BBR
  9. nedlagt gård syd for matr. 8 ned mod kysten – matr. 9 (var i alt fald beboet ved folketællingen i 1880 og er formentlig nedlagt før 1901)
  10. Båndhøjvej 1 – matr. 9a, 6c, 7d m.fl. “Båndhøjgaard” (opf. 1896) (Per Hansen) Link til BBR – Læs historien ved Kraneledvej 24.
  11. Skansevej 2 – matr. 10a (opf. 1824 + 1774) (Asta Lilly Jensen) Link til BBR – Læs historien om Niels Peder Rasmussen
  12. Busenevej 36 – matr. 12a “Kongsbjerggård” (opf. 1896) (Arne Belling) Link til BBR
  13. Gurkebakken 7 – matr. 13p (opf. 1890) “Solbakken” (Tom og Peter Weidner) Link til BBR – Læs også historien om Hans Didriksen og familie.
  14. Busenevej 40 – matr. 14a “Bøgeholtgård” (opf. 1925) (Staten) Link til BBR (alle Statens ejd.)
  15. Gurkebakken 12 – matr. 15a (opf. 1901) og matr. 15g (jordstykket nord for nr. 6)(Anne Merete Thora Nielsen og Jørgen Grønlund Nielsen) Link til BBR
  16. Gurkebakken 10 – matr. 15e (opf. 1925) (Anne Marie Bjerre-Nielsen og Søren Bjerre-Nielsen) Link til BBR
  17. Kraneledvej 35 – matr. 16a “Kraneledgård” (opf. 1910) og matr. 13a (har tidligere hørt til Gurkebakken 7) (Jens Christoffersen) Link til BBR
  18. Skansevej 1 – matr. 17a (opfr. 1875) (Tove Walentin Jensen) Link til BBR
  19. Skansevej 3 – matr. 18a “Skansegaard” (opf. 1814) (Ole Stig Andersen) Link til BBR

Før udskiftningen omkring 1803 må der have været 19 gårde, idet der ved folketællingen i 1801 var gårdfæstere på 19 af gårdene. Ved den næste folketælling i 1834 var der kun 16 gårde i fæste, hvor personerne i skemaet nedenfor er nævnt i den rækkefølge de er optegnet på skemaerne. Fødeår (+/- 1), navn, stilling samt formodet matrikelnummer og adresse i dag, idet folketællingen intet oplyste om gårdenes beliggenhed:

1786 Hans Jensen gårdmand matr. 03: Busenevej 20
1801 Jørgen Pedersen gårdmand matr. 04: Busenevej 19
1804 Jens Pedersen gårdbestyrer matr. 12: Busenevej 36
1788 Jacob Andersen gårdmand matr. 13: Gurkebakken 07
1779 Diderik Povelsen gårdmand matr. 14: Busenevej 40
1786 Jens Hansen gårdmand matr. 15: Gurkebakken 12
1783 (Unge) Lars Pedersen gårdmand matr. 16: Kraneledvej 35
1786 Niels Pedersen Suldrup gårdmand og sognefoged matr. 17: Skansevej 01
1808 Hans Larsen gårdmand matr. 18: Skansevej 03
1804 Niels Pedersen gårdbestyrer matr. 10: Skansevej 02
1801 Ole Larsen gårdbestyrer matr. 09:  senere nedlagt
1774 Rasmus Rasmussen gårdmand matr. 08: Kraneledvej 14
1784 Niels Larsen gårdmand matr. 11: Båndhøjvej 01
1782 Ane Christensdatter gårdmandsenke matr. 07: Kraneledvej 12
1807 Jens Jørgensen gårdmand matr. 06: Rakkerbanken 1
1797 Peder Nielsen gårdmand matr. 05: Rakkerbanken 3

 

Kraneledvej 7 Busenevej 40 Bøgeholtgård Busenevej 38 Kongsbjerggård Busenevej 38 - Bjergly Båndhøjvej 1 Båndhøjgård Gurkebakken 7 - Solbakken Gurkebakken 10 Gurkebakken 12 Kraneledvej 12 Kraneledvej 14 Forsvundne - NEDLAGT MATR. 9 Kraneledvej 35 - Kraneledgård Rakkerbanken 1 Højbogård Rakkerbanken 2 Højbo Rakkerbanken 3 Lundhøjgård Skansevej 1 Skansevej 2 Skansevej 3 - Skansegård