Hvis du har svært ved at tyde håndskriften, er der en ‘oversættelse’ nedenfor.
 |
Undertegnede Forligsmægler for Tyendesager i Magleby Sogn attesterer herved at jeg den 3. November d. Aar har på min Bopæl i Mandemark foretaget Forligsmægling i Tyendesagen Teglbrænder P Hemmingsen Mandemark som Fader og Værge for sin umyndige Søn Hans Hemmingsen mod Gaardmand Hans Larsens Enke i Mandemark angående Løn til Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr. og Sagens Omkostninger.
Teglbrænder P Hemmingsen var mødt og forlangte Løn til sin Søn fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr. og Omkostninger.
For Indklagede Gaardmand Hans Larsens Enke mødte hendes Gaardbestyrer Johannes Hansen ifølge skriftlig Fuldmagt.
Forlig blev prøvet men var ikke at opnaa, hvorfor Sagen paa Klagerens Begæring henvises til Retten.
Mandemark d November 1899
Hans Larsens enke var fæstebonde på gården på Busenevej 19. Sidse Kirstine Larsen havde efter sin mands død omkring 1887 videreført driften af gården, og som man kan se under historien om hende, blev hun endnu ved sin 70-års fødselsdag i 1916 omtalt som ‘Hans Larsens Enke’ – ligesom ved forligsmæglingen i 1899. Som man kan se af avisens fødselsdagsfoto, har hun nok været en meget bestemt dame.
Hvad årsagen var til at Sidse Kirstine – eller hendes søn Johannes der fungerede som gårdbestyrer – ikke ville betale løn til Hans med 45 kr. for halvåret fra maj til november 1899 vides desværre ikke. Heller ikke om sagen senere blev afgjort ved retten.
På Strædet 4 boede i mange år skomagermester Jens Peter Hemmingsen (f. 17/4 1840), som i det daglige kaldtes Peter eller Peder – altså P.Hemmingsen. Han havde en søn Hans Hemmingsen (f. 30/12 1882), som ved folketællingen i 1901 anført med sit fulde fødenavn ‘Hans David Hemmingsen’.
Det er de to som hidtil er blevet forbundet med historien om forligsmæglingen, da oplysningerne herunder det gamle dokument stammer fra Edith Hemmingsen, som var datter af Hans Hemmingsen, altså barnebarn af skomagerne Peter Hemmingsen.
Det viser sig imidlertid at der i Mandemarke også var en anden P.Hemmingsen, nemlig Peter Jacob Hemmingsen (f. 31/3 1850). Han boede på Busenevej 5 og var anført som teglbrænder både ved folketællingen i 1880 og i 1901! Han havde også en søn, hans yngste, som også hed Hans Hemmingsen. Det fremgår nemlig af kirkebogen for Magleby kirke at han var født 25/7 1884 af teglbrænder Peter Jacob Hemmingsen, selv om han ikke figurerer på folketællingen i 1901, hvor han må være flyttet fra Mandemarke.
Der har altså været to forskellige i Mandemarke som begge kunne være den i forligsmæglingen omtalte ‘P Hemmingsen’, som begge har haft næsten jævnaldrende sønner der hed ‘Hans Hemmingsen’! Og hvem har det så drejet sig om?
Når der i forligsmæglingen tales om ‘Teglbrænder P Hemmingsen’ og ikke skomagermesteren, skulle man tro det var teglbrænderens søn der som 15-årig har været i tjeneste hos Hans Larsens enke, Sidse Kirstine Larsen. På den anden side er det skomagermesterens barnebarn som har passet på det gamle dokument om forligsmæglingen. Højst forvirrende!
Ved folketællingen den 1/2 1901 findes kun én umyndig Hans Hemmingsen i Mandemarke, nemlig en der bor hos skomagermesteren på Strædet 4 som er født 13/10 1883 og arbejder som lærling. Og han er ikke den samme som den omtalte søn af skomageren som var døbt ‘Hans David Hemmingsen’ og var født 30/12 1882. Han boede hos sin far i 1901, hvor han var skomagersvend, og det var han også 5 år senere ved folketællingen i 1906, hvor han bare stod anført som ‘Hans Hemmingsen’ (med fejlagtigt angivet fødeår 1883), men nu boede hans ‘navnebror ‘Hans Hemmingsen’ født 13/10 1883 der jo heller ikke længere.
Ifølge Magleby kirkebog kan man finde en Hans Hemmingsen født 13/10 1883, men han var søn af ‘Indsidder og Tømrer Lars Peter Hemmingsen’ i Magleby. Da man også af kirkebogen for skomager Jens Peter Hemmingsens søn Hans David Hemmingsen født 30/12 1882 kan se Tømrer Lars Peter Hemmingsen anført som fadder, har de altså været nære venner, skomageren og tømreren. Måske har de også været i familie, selv om der som nævnt var mange på den tid med navnet Hemmingsen, og det var jo først i slutningen af 1800-tallet at efternavne begyndte at gå i arv.
I 1901 har skomagermesteren altså foruden sin egen søn Hans David der allerede var udlært som skomagersvend, også haft sin gode ven og fadder til Hans David, tømrer Lars Peter Hemmingsens søn Hans boende som lærling. Det vil med andre ord sige, at når der ved folketællingen i 1901 som den sidste i skomagerens husstand er anført en Hans Hemmingsen, er det altså ikke hans egen søn, som man jo ellers let kunne forledes til at tro.
Det mærkelige ved hele denne historie er imidlertid, at det er et barn af skomagerens søn Hans David Hemmingsen, som har opbevaret det gamle dokument om forligsmæglingen i 1899 i næsten 100 år. Så hvilken Hans Hemmingsen har det så været, som ikke fik sin løn i 1899?
Det var næppe skomagerens egen søn Hans David, som jo i 1901 stod anført som skomagersvend, og derfor må formodes at have været skomagerlærling i sommeren 1899, frem for at være ude at tjene på gården hos Hans Larsens enke.
Men var det så tømrerens søn Hans fra Magleby, der i 1901 boede hos skomagermester P. Hemmingsen som lærling, som i 1899 var blevet snydt for sin løn og herefter var startet som skomagerlærling? Siden Edith Hemmingsen har arvet det gamle dokument skulle man tro at det har været ham.
Imidlertid omtaler det håndskrevne dokument “Teglbrænder P Hemmingsen Mandemark som Fader og Værge for sin umyndige Søn Hans Hemmingsen”!
Teglbrænder Hemmingsen, som fra 1873 til 1924 har boet på Busenevej 5, hvis yngste søn Hans var født 25/7 1884, har også været fader og værge for sin søn Hans. Så det mest nærliggende ville jo være, at det var ham som det hele har drejet sig om, selv om han ved folketællingerne her på hjemmesiden er “gået under radaren” (idet folketællingen i 1890 er sprunget over) og i 1901 ikke længere findes i Mandemarke.
Forligsmægleren for Tyendesager i Magleby har jo sikkert har kendt både ‘Teglbrænder P.Hemmingen” og ‘Skomagermester P.Hemmingsen’. Så måske er han ved en fejl kommet til at skrive teglbrænder?
Måske har det været skomageren der har taget Hans Hemmingsen, der var søn af tømreren i Magleby, til sig som lærling efter den 1. november 1899, som har klaget over den manglende løn, således at forligsmægleren fejlagtigt har troet at det var skomagerens egen søn han repræsenterede? I så fald har det både været en fejl at der stod ‘Teglbrænder’ og ‘som Fader og Værge for sin umyndige Søn’.
Eller kan det i virkeligheden have været ‘som Fader og Værge for sin umyndige Søn’ Hans David, at sagen har været rejst af skomageren, siden det er Hans Davids datter Edith Hemmingsen som i mange år har gemt det gamle notat? I så fald kan man undre sig over, at det tilsyneladende ikke har undret nogen at der står ‘Teglbrænder P.Hemmingsen’.
HVEM TROR DU SELV DET HAR VÆRET?
