Sidse Kirstine Larsen (NY 3/2018)

Sidse Kirstine Larsen, der var født den 14. juni 1846, ses her som 70-årig i 1916. Man kan se at det har været en bestemt dame, så måske er det ikke uden grund at hun også er omtalt her på hjemmesiden i sagen om (den forgæves) “Forligsmægling i Tyendesagen Teglbrænder P Hemmingsen Mandemark som Fader og Værge for sin umyndige Søn Hans Hemmingsen mod Gaardmand Hans Larsens Enke i Mandemark angående Løn til Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr. og Sagens Omkostninger.

Da hun fyldte 70 havde hun i mange år drevet gården på Busenevej 19 som ‘Gaardfæster’ efter at hendes mand Hans Larsen var død. Hele 29 år var gået siden hun blev enke. Men som man kan se af  den meget rosende fødselsdagsomtale i avisen nedenfor i anledning af hendes 70-års fødselsdag, havde hun gjort det godt. Man kan også se at Hans Larsen havde overtaget gården i fæste fra Klintholm omkring 1856. Selv 29 år efter hans død blev hun stadig omtalt som “Hans Larsens Enke”!

(klik for at forstørre)

Ved folketællingen den 1. februar 1880 så gårdens husstand således ud (det gamle skema, som kun indeholdt oplysning om alderen, hvorfor fødeåret er beregnet – ofte et år for højt) – Hans Larsen lever her, idet han først dør i 1887:

Hans Larsen 38 1842 Gaardfæster
Sise Kierstine Jensdatter 33 1847 hans Hustru
Vilhelmine Kierstine Larsen 12 1868 deres Barn
Lars Peter Larsen 10 1870 deres Barn
Christian Valtemar [Valdemar!] Larsen 8 1872 deres Barn
Jens Jørgen Larsen 5 1875 deres Barn
Frederik Andersen 32 1848 Tjenestekarl

Man kan ikke altid regne med stavningen af navne eller det anførte fødeår. Da Sidse Kirstine var 33 den 1/2 1880 passer det med oplysningen om hendes fødselsdato som senere er anført. Hun brugte stadig sit pigenavn Jensdatter her (14 år efter hun var blevet gift), og mange år senere vendte hun tilbage til det som Jensen.

Der var flere i 1880 som hed Hans Larsen, men fra andre kilder kan man se at det var ham som var fæstebonde på gården sidst i Mandemarke når man kører mod Busene. Det var iøvrigt den ene af kun to gårde som i forbindelse med opløsningen af det gamle landsbyfællesskab og udskiftningen i 1803 ikke var blevet flyttet ud af landsbyen.

Den ældste søn Lars Peter må altså være ham som senere blev købmand i Busemarke ifølge avisens fødselsdagsomtale.

Hans lillebror, hvis navn helt tydeligt er skrevet som ‘Christian Valtemar’, endte i øvrigt med at udvandre til Iowa i USA i 1890. Han er på udvandrerdatabasen her på hjemmesiden anført som Chr. Larsen og er nr. 38 på listen.

Den næste folketælling her på hjemmesiden er fra 1. februar 1901, hvor man også kan se at gården har matr. 4 – altså Busenevej 19 – og gårdens ejer er anført som “Gmd. Hans Larsens Enke” (link til det originale skema):

Sidse Kirstine Larsen 14/6 1846 Husmoder Gårdfæster
Jens Jørgen Larsen 23/9 1874 Barn Murer
Marie Larsen 26/5 1882 Barn
Johanne Margrete Johansen 3/1 1895 Barn
Johannes Hansen 14/3 1868 Tjenestetyende Gårdbestyrer
Kirsten Jensen 29/4 1849 Tjenestetyende
Kristian Petersen 24/1 1883 Tjenestetyende
Hansigne Frederiksen 18/4 1872 Logerende Syerske

Her i 1901 anførtes også for gifte, hvornår de var gift, hvornår ægteskabet evt. var ophørt samt antallet af børn. Så man kan se at Sidse Kirstine var født i Magleby sogn, var blevet gift i 1866, og at hun havde været enke siden 1887, samt at hun havde fået 4 børn som levede og at hun havde mistet 1.

Det yngste af de 3 børn, Johanne Margrete Johansen, som kun er 6, må være et barnebarn, da Sidse Kirstine næppe har fået hende som næsten 50-årig, og pigen også har et andet efternavn. Det bekræftes også ved den næste folketælling i 1906, hvor hun omtales som datterdatter. Da vi ved at Sidse Kirstine havde 4 børn, 2 drenge og 2 piger, og der kun er 13 år mellem Johanne Margrete og den yngste af døtrene, er det altså Vilhelmine Kierstine Larsen fra 1868, som har fået en datter som hendes mor har taget til sig.

Den 1. februar 1906 er der igen foretaget en folketælling:

Sidse Kirstine Larsen 14/6 1846 Husmoder, Enke
Johanne Margrete Johansen 3/1 1895 Datterdatter
Karl Kristian Hansen 1879 Tjenestetyende Gaardbestyrer
Johannes Nielsen 1887 Tjenestetyende
Rasmie Nielsen 1884 Tjenestetyende

Ved folketællingen den 1. februar 1916 så husstanden på gården, som nu angives som matr. 4a, således ud (familie 12 på det originale skema):

Sidse Kirstine Jensen 14/6 1846 Husmoder Enke Gaardfæster
Johanne Margrethe Johansen 3/1 1895 Ugift Slægtning Husgerning
Georg Nielsen Skov 23/4 1889 Gaardfæstetyende Ugift Landbrug
Hans Christian Carlsen 11/9 1896 Tjenestetyende Ugift Landbrug
Astrid Alice Nielsen 9/2 1908 Slægtning

Sidse Kirstine, som i 1880 var anført med efternavnet Jensdatter, har nu moderniseret sit pigenavn til Jensen! Børnene er ikke overraskende flyttet hjemmefra. Men nu har hun 2 slægtninge boende. Johanne Margrethe på 21 har erhverv som husgerning, og så er der kommet yderligere en pige på 8, som sikkert også er et barnebarn.

Som den eneste af folketællingerne indeholder den i 1916 også skattevæsenets efterfølgende optegnelser over personernes indkomst, formue og evt. skattebetaling. Sidse Kirstine er blev sat i skat af en indkomst på 3.000 med kr. 56,10 til staten og kr. 53,72 til kommunen. Johanne Margretes indkomst er 400 kr. og hun skal kun betale kommuneskat på 3,40 kr. Sidse Kirstines indkomst svarer måske i dag til 125.000 og hendes formue til 500.000. Man kan undre sig over hvordan formuen er gjort op i betragtning af at hun som fæstebonde af en gård som Klintholm Gods ejede kunne have en sådan formue. Forklaringen er formentlig at gårdens værdi er medregnet hos hende, således at det også var hende der som fæstebonde kom til at betale formueskatten. Hendes samlede skatter på 109,82 kr. svarer dog kun til 4.600.

Man kan iøvrigt også se at Sidse Kirstine i 1916 havde Georg Nielsen Skov ansat til at bestyre gården for sig – som ‘Gaardfæstetyende’ – ligesom der også havde været forskellige som bestyrere ved de foregående folketællinger.

Men det er mere interessant at hun også har haft en ansat – ‘Tjenestetyende’ som man sikkert i dag ville kalde en tjenestekarl eller gårdskarl eller bare karl- til at hjælpe med landbruget, som hedder Hans Christian Carlsen der er født den 11/9 1896. Ham kender vi  nemlig fra andre steder på hjemmesiden netop i forbindelse med gården her.

For i 1931 lejede han selv gården her af Klintholm Gods og købte den i 1937 af godset som sikkert i 1930’erne manglede penge. Det kan man læse mere om under historien om Busenevej 19 og hans søn Finn Carlsen.

Det er altså først i 1937 at der endelig kom en gårdejer på gården, efter at den havde været drevet af fæstebønder under Klintholm Gods og tidligere ejere af Mandemarke.

Ved folketællingerne i 1925 og 1930 findes der ikke overraskende nogen Sidse Kirstine, da hun jo så skulle have været omkring 80. Så hun må altså være død på et tidspunkt mellem 1916 og 1925.

Da Hans Christian Carlsen heller ikke er registreret i Mandemarke disse år, mangler vi at vide, hvem der boede på gården indtil Hans Christian Carlsen i 1931 vendte tilbage til gården først som som lejer eller forpagter og senere som ejer.

Men det er altså kun et lille hul for perioden efter folketællingen i 1916 og indtil 1931 der mangler at blive udfyldt.

Ved folketællingen i 1925 er der anført en familie i matr.nr. “4r 4c”, som ikke kan identificeres (familie 13 på originalt skema). Men det må være gården her, som i dag har matr. 4a og oprindeligt bare hede matr. 4:

146 Sofus Ingeman Jensen 26/10 1894 Magleby Husfader Forpagter
147 Karen Kristine Christensen 20/10 1884 Hillested, Maribo Husassistent
148 Søren Marius Sørensen 31-05-1901 Slaglille, Sorø Tjenestekarl

Ingeman Jensen, som er født i Magleby, er altså her forpagter og klarer sig med en husassistent og en tjenestekarl.

Fem år senere ved folketællingen i 1930 finder vi ham igen:

88 Sofus Ingeman Jensen 26/10 1894 Husfader, ugift Forpagter
89 Marie Andrea Gottrup Hansen 19/4 1909 ugift Husbestyrerinde
90 Karl Møller Johansen 30/1 1915 ugift Tjenestekarl
91 Kirsten Hansen 31/12 1929 Barn

Han er stadig ugift og har fået en ny og yngre husbestyrerinde. Man kan se af det originale skema at hun er mor til det næsten nyfødte barn, som den 5/11 1930 er 9 mdr. Han har også fået en ny tjenestekarl, Karl. Han er 15 år gammel og boede som 10-årig hjemme hos sine forældre på Skovstrædet. (Læs historien om ham og hans senere kone under historien om Karl og Marie).

Ved folketællingen i 1940 er Ingeman Jensen ikke at finde, men det passer jo også med at Hans Christian Carlsen i 1931 har overtaget gården som forpagter for senere at købe den.

Historien om gården fra 1700-tallet til Hans Larsen

For som det fremgår af historien om Gaardmand Jørgen Pedersen – som du også bør læse når du er nået så langt som hertil – kan striben af fæstere på denne gård følges helt tilbage til Hemming Johansen, der som 69-årig blev registreret ved den ældste folketælling der findes fra 1787!

Ved disse to historier har det altså vist sig muligt at følge rækken af navne på dem der har været fæstebønder af  gårdens jorder fra omkring 1750 frem til 1916. Selve gårdens bygninger har sikkert været fornyet nogle gange. Ifølge BBR er den nuværende beboelse opført i 1951, mens den ældste del af stalden er fra 1820.

Mon ikke også det skulle være muligt at finde ud af hvad der er sket i 1920’erne?

Afslutning

Landsbyen Mandemarke med sine gårde og huse har i øvrigt en historie der rækker langt tilbage i tiden, som man kan læse i historien Bispen bestemmer frem til 1536. Fra den tidlige middelalder var landsbyen Mandemarke ejet af bispen i Roskilde. Da kongen efter reformationen overtog kirkens besiddelser, gik Møn og Mandemarke trange tider i møde, som man kan læse om i historierne Om de onde år i 1600-tallet og om Kongen.

I 1798 overtog familien Scavenius Klintholm Gods og dermed Mandemarke, som man kan læse om i historien Om Klintholm Gods og tiden derefter.

Det kan iøvrigt ikke have været let for justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius, som havde optjent i formue i Inden på en måde der ikke rigtigt kendes, for ulykkerne ramlede ned over landet. I 1807 trak englænderne af med fløden efter bombardementet af København i 1807. I 1813 kom så en statsbankerot efter en brutal pengeombytning. Ved Kielerfreden i 1814 måtte Danmark afstå Norge, som havde hørt til landet i 434 år.

Så i 1818 ramtes landbruget hårdt, da priserne på hvede, korn og byg styrtdykkede. Nu var det norske hjemmemarked forsvundet og de europæiske markeder var oversvømmede af landbrugsvarer på grund af en generel overproduktion. Man havde regnet med England til at aftage den norske andel af den danske landbrugsproduktion, men tolden på importeret korn i England blev i 1815 forøget kraftigt.

Det hele slog igennem i 1818, og over de næste år var kornpriserne faldet til en tredjedel eller en fjerdel af priserne før krisen. Utallige gårdejere gik fallit, og store dele af befolkningen endte i en bytteøkonomi. Hvordan krisen har slået igennem her på Møn? Måske har Jacob Scavenius pengekiste været så velpolstret, at de værste følger for Klintholm Gods og for Mandemarke har kunnet undgås. I Mandemarke var alle bønderne jo fæstebønder, og deres forpligtelser bestod dels i at stille arbejdskraft til rådighed for godset, dels i at levere et vist antal naturalier som var fastlagt i fæstekontrakterne, der meget nøje beskrev hvilke rummål hvede, rug, byg og havre der skulle leveres.

Måleenhederne var tønder, skæpper, fjerdingkar og album, og det var før decimalsystemets indførelse, idet 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album!