Anna Kirstine Jensen

Om en familie der endte med at udvandre til Nebraska (Nyt 11/2020)

I dette hus på Strædet 14, som ifølge BBR er opført i 1875, boede der ved folketællingen den 1. februar 1880 en familie som blev optegnet som anført i skemaet nedenfor med alder, beregnet fødeår og stilling i familien (link til originalt skema). Huset ser i dag helt anderledes ud, idet det mod slutningen af 1990’erne blev totalt renoveret, ja faktisk siges det at det næsten kun er syldstenene (fundamentsstenene) af det oprindelige hus der er tilbage.

Hans Christian Frederik Volf	39	1841	Husfader, Meieribøger
Ane Katrine Hansdatter	43	1837	hans Hustru
Anna Kirstine Jensen	12	1868	deres Barn
Jensine Kristiane Volf	1	1879	deres Barn

Hans Christian Frederik Volf får sit erhverv angivet som ‘Meieribøger’, hvor der nok skulle have stået ‘mejeribødker’, altså en der laver trætønder til mejeriprodukter som f.eks. smørdritler. Han var som Hans Christian Friedrich Wulff født i Kiel i Tyskland den 27/2 1840 (på folketællingsskemaet stod der blot som fødested Holstein). Han var i 1872 kommet til Magleby sogn. Efternavnet Wulff bliver stavet på forskellige måder gennem tiden, som vi kommer til at se.

I 1870’erne var mejeribruget mere udviklet i Holstein, men man var ved at vågne op i Danmark med kvægdrift, efter at kornpriserne i hele Europa var blevet trykket som følge af åbningen mod Rusland af jernbaner som gjorde det billigt at transportere det billige russiske korn. Der blev derfor hentet mange med kendskab til mejeridrift fra Tyskland til danske godsmejerier. Wulff kan derfor meget vel være kommet til Klintholm for at lave smørdritler, selv om vi ikke har konkrete oplysninger om det.

Hans kone Ane Katrine Hansdatter havde været gift før hun i Magleby kirke blev gift med Hans Wulff den 28/12 1877. Det kan være at det er i forbindelse hermed at de er flyttet ind i huset på Strædet 14, hvor de i 1879 fik datteren Jensine. 

Ane Katrine medbragte i ægteskabet en datter af sit første ægteskab med Jens Jensen, Anna Kirstine Jensen (så det er forkert at der ved folketællingen i 1880 stod ‘deres barn’). Anna var født i Magleby Sogn den 15/8 1867, som det tredje barn af husmand Jens Jensen. (Når hendes fødeår på folketællingsskemaet er anført som 1868, er det fordi hendes alder den 1/2 1880 var 12, som man så bare har trukket fra 1880).

Som vi kommer tilbage til kan Anna være født i et hus i Mandemarke på matr. 26a – altså  i et hus på Strædet 14! Der er dog også oplysninger der tyder på at hun er født i Kalvehave, hvor hendes far kom fra og havde familie på en gård, hvor de kan have taget sig af svigerdatteren Ane Katrine omkring fødslen. Der var nemlig også 2 ældre søskende til Anna, hendes bror Jens Peter Jensen, født 13. juni 1863, og hendes søster Rasmine Marie Jensdatter, født 28. maj 1865. Med 2 børn på 2 og 4 kan Ane Katrine nok have haft brug for hjælp.

På fotoet til venstre fra omkring 1938 ses de tre søskende som 70-årige med deres officielle navne på dette tidspunkt (links ved personer her og senere er til stamtræssiden Geni.com): Anna Kirstine Jensen, gift Christensen, Rasmine Marie Jensen, gift Fries og Jens Peter Jensen.

Jens Jensen var blevet gift med Ane Katrine den 25/10 1861, men døde allerede i februar 1869 af hjernebetændelse ifølge dødsattesten. Ifølge familien var han blevet sparket af en hest. Anna Kirstine var således kun 1 ½ år gammel, da hun mistede sin far.

Anna har mange år senere fortalt et barnebarn, at hendes mor ikke kunne klare at tage sig af hende efter mandens død. Hun blev derfor meget tidligt elev på ‘en nærliggende herregård’, som ikke kan være andet end Klintholm Gods. Her blev hun sendt på markerne med “honning spande” over begge skuldre for at sprede møg (“honey-buckets” kaldte hun senere  disse møgspande med en meget amerikansk omskrivning). Det arbejde nægtede hun at udføre, for hun vidste allerede som 7-årig at hun var for god til den slags arbejde. Så blev hun overført til ‘slottet’ for at lære at brodere, og hun var meget lærenem så hun arbejdede i resten af sin tjenestetid i ‘det store hus’.

Hun har været omkring 9, da hendes mor – som i øvrigt også ved en folketællingen i 1860 som 23-årig var anført som sypige – giftede sig igen med Hans Christian Wulff.

Her ses udsnit af kirkebogen for Magleby fra Ane Katrines indgåelse ægteskab den 28/12 1877 med Hans Christian Friedrich Wulff:

Der står med en lidt vaklende håndskrift – men præsten kan jo have været gammel (i 1877 havde Svend Rosing været præst ved kirken i 17 år og han sluttede i 1879) – at “Ungk(arl), Mejeribødker Hans Christian Friedrich Wulff på Klintholm, født i Suchsdorf ved Kiel d. 27de Febr. 1840 – altså 37 År gml.” bliver viet til: “Enke for 1st Gang Ane Katrine Hansd@ i Mande@ (efter ⁺Hsmd. Jens Jensen Kallehave), født d. 18. Januar 1837 – altså 40 År gml..” 

Ved folketællingen i 1880 som gengivet ovenfor boede hele familien i Mandemarke i huset på Strædet 14 sammen med hendes nye lillesøster Jensine Kristiane Volf. Hvis huset er opført i 1875 som det fremgår af BBR (det offentlige Bygnings- og Bolig Register), skulle man tro at de var flyttet ind i et nyopført hus – sikkert meget ligesom det meget senere foto af huset som indledte denne historie.

Oplysningerne i en gammel lejekontrakt med godset, som vi kommer tilbage til, tyder imidlertid på, at Ane Katrine allerede fra 1866 har boet i et hus på Strædet 14 som hendes daværende mand Jens Jensen nemlig lejede af godset i 1866. Da hun så i 1877 bliver gift med Hans Wulff, har godset også betalt ham for at foretage en omfattende renovering af huset, så det blev næsten som et nyt hus. Alt tyder derfor på at Ane Katrine har boet i huset på Strædet 14 i mange år, og i alt fald mens hun har fået sit yngste barn med Jens Jensen, nemlig Anna Kirstine som var født i 1867. Ifølge oplysningerne på Geni.com om hendes 2 ældre søskende skulle i alt fald Jens Peter fra 1863 være født i Mandemarke, mens det om Rasmine fra 1865 alene vides at hun var født i Magleby Sogn. Da Mandemarke ligger i Magleby Sogn, og præsterne ikke altid skrev præcist hvor i sognet børn var født, har hun sandsynligvis også været født i Mandemarke. Ved folketællingen i 1880 var begge de ældre søskende i øvrigt ude og tjene på gårde, den ene i Busene og den anden i Busemarke.

Da Anna Kirstine i 1888 var 20, fik hun mulighed for at komme til Amerika (hun er nr. 110 på listen over udvandrere fra Magleby). Ifølge udvandrerprotokollen var Anna Kirstine syjomfru, selv om et barnebarn senere har fortalt at hun aldrig syede tøj eller lignende men at hun broderede hele sit liv. Men der er vist heller ikke noget der har heddet ‘broderijomfru’. Hendes rejse var i øvrigt blevet ‘sponsoreret’, men det vender vi tilbage til.

Ovenfor ses amerikadamperen Tingvalla, men Anna Kirstine sejlede dog fra København til New York med det mere ydmyge skib Hekla II fra Thingvalla-rederiet, som ses nedenfor.

Teksten til billedet, som stammer fra hendes efterkommere, viser at det har været en sejltur på 18 dage fra København over Oslo, som den gang hed Kristiania, og Kristianssand til New York.

Vi har ingen oplysninger om hvem hun har rejst sammen med, men hun har måske rejst sammen med andre fra Møn, f.eks. den 10-årig pige Maren Jørgensen fra Mandemarke som er nr. 34 på udvandringslisterne her på hjemmesiden, som skulle til Nebraska.

Det er oplyst, at en ung mand hun kendte i USA betalte for rejsen, og meningen var så at hun skulle gifte sig med ham. Da Anna Kirstine endelig den 5. maj 1888 efter en lang togrejse ankom til endemålet i ‘The Midwest’, byen Fremont i det østligste Nebraska – i nærheden af delstatens hovedstad Omaha, hvor mange danskere på den tid også slog sig ned – valgte hun dog Christian H. Christensen i stedet for den unge mand der havde betalt hendes rejse!

Christian var selv kommet derover i 1882 og bragte i 1888 også sin 14-årige bror Lars Christen til Amerika, som i øvrigt senere under navnet Louis blev borgmester i Redwood City i Californien.

Christian H. Christensen, ofte bare kaldt CH, havde i de forløbne år organiseret rejser for mange danskere til Nebraska. Især unge giftemodne kvinder men altså også sin 14-årige lillebror, som måske ankom sammen med Anna. Det viser sig også, at Anna Kirstine ikke var den eneste fra sin familie som udvandrede til præriestaten  Nebraska midt i USA, hvilket vi kommer tilbage til.

Befolkningstallene for Nebraska siger lidt om den udvikling der skete på den tid:

• 1860: 28.841
• 1870: 122.993
• 1880: 452.402
• 1890: 1.062.656

På de lister over udvandrerne fra Mandemarke eller fra Magleby Sogn der findes her på hjemmesiden, kan man også se at der var mange som allerede fra 1860’erne på forhånd havde bestemt sig for Nebraska.

Her ser vi fotografier af Anna Kirstine og hendes mand Christian H. Christensen, som var en vendelbo fra Jerslev, der var emigreret nogle år før hende. Om baggrunden for deres ægteskab har hun fortalt meget malende og morsomt til et barnebarn, som senere har gengivet hendes historie således:

In 1888 Christian had been in the new country for six years. This must have really been the land of opportunity for young immigrants. By this time Christian had not only learned the language, and had more than 50 cents to his name, he was also instrumental in encouraging other Danes to come to Nebraska. He told he had brought 200 Danes to Fremont by advancing them funds for their trip. When they paid him back, he sent for others. 
One of the enterprises he helped with was to encourage young women in Denmark who wished to emigrate to come to Nebraska to marry the many single men. A man would pay passage for a woman, and when a group of women arrived, each was more or less assigned to the man who had paid for her passage.
In the spring of 1888 young Anna Kirstine was among the group. She arrived in Fremont with others by train. The new arrivals were each introduced to the man who had arranged for their trip. Anna said that when she got off the train, she knew she could not marry the man who had paid her passage. Christian was leaning against the building, watching. He had not sent for anyone. She said that when she saw him she decided he was the one she wanted to marry.
Apparently this was a mutual feeling, and on her 21st birthday (August 15, 1888), they were married by Judge J.J. Barge.

Som det fremgår af billedteksten til det følgende herlige billede fra omkring 1922 (bemærk vejbelægningen), er også Annas storebror Jens Peter Jensen, f. 1863, senere kommet til Wisconsin, som er nabostaten vest for Nebraska. Han ankom med skib til New York i maj 1885.

Nedenfor ses foto af Jens Peters gård i Dovre, Barron, Wisconsin fra 1920’erne, da han fik besøg fra Nebraska af hans søster, Anne Kirstine og hendes mand og søn Alfred Fredrick og dennes familie. Jens Peters søn Julius og dennes ægtefælle er også med på fotoet. Det var jo en noget anden stil for en gård end de kendte fra Mandemarke!

Og tro det eller ej:

Anne Kirstines storesøster Rasmine kom også til USA omkring samme tid, som man kan se af hendes og Jens Peters profiler på Geni.com, hvorfra dette foto er hentet af Rasmine og hendes mand Lorenz Christian Fries (1867-1940).

Så alle Anne Kirstines søskende udvandrede altså til USA, og det blev ikke ved det!

Tilbage i Mandemarke

Tilbage i Mandemarke var Anna Kirstines mor og stedfar og lillesøster, som dog kun er fundet på folketællingen i 1880 for Mandemarke. Det viser sig at Ane Katrine og Hans Christian var flyttet til Magleby og blev registreret her med navnet Vulf ved folketællingerne i 1890 og 1901. De boede i et af godsets huse med 2 familier, der sandsynligvis har ligget på Klintevej 527 helt ude hvor campingpladsen begynder. Som der står i en gammel lejekontrakt:

Carl Sophus Scavenius, Ejer af Klintholm Gods, udlejer herved fra 1. Maj 1889 at regne til Hans Wulff en Lejlighed i det af Lars Peter Hemmingsen i øvrigt beboede Hus på Magleby Mark, med den Huslejligheden tillagte Have, paa følgende Vilkaar:

… § 3

I aarlig Afgift til Godset svarer Lejeren 25 Kr., der erlægges med Halvdelen 1. Maj og Halvdelen 1. November hvert Aar, første Gang d. 1 November 1889 for et halvt Aar.

Ane Katrine havde sammen med Hans Christian Wulff som nævnt også fået datteren Jensine Kristiane Wulff, der var født den 1/11 1878. Jensine giftede sig som 26-årig den 27/7 1905 med Hans Ludvigsen, der var født 25/4 1864 et sted i Magleby Sogn.

I 1906 boede Jensine og hendes mand i Allerslev ved Præstø, og Ane Katrine og Hans Christian  var flyttet ind hos dem i 1905.

I 1907 emigrerede Jensine og hendes mand til USA, hvor de rejste direkte til Fremont i Nebraska, hvor de boede indtil deres død 1950. De rejste altså over til Jensines halvsøster Anna Kirstine, som jo havde boet i Fremont, Nebraska siden 1888.

Men de rejste ikke alene. For sammen med dem udvandrede også pigernes mor, den næsten 70-årige Ane Katrine sammen med sin 65-årige mand Hans Wolff – og de skulle ikke overraskende også til Fremont, Nebraska!

Hele resten af Annas familie udvandrede altså 19 år efter hende til Nebraska – både de gamle forældre og hendes (halv)søster Jensine med sin mand Hans Ludvigsen og deres nyfødte datter Carla Ludvigsen!

Som nævnt var Annas 2 ældre søskende også på et tidligere tidspunkt rejst til USA. Så den gamle Ane Katrine og hendes mand beholdt altså et nært forhold til deres børn og børnebørn ved også selv senere at emigrere i en moden alder.

Ved en folketælling i Nebraska i 1910, boede Hans og Ane Katrine sammen med Jensine og hendes mand Hans Ludvigsen.

Hans Ludvigsen, der var født i Magleby Sogn, havde i 1909 åbnet en skomagerforretning i Fremont, og var i Danmark i 1925 for at besøge sin familie. Han døde efter flere års sygdom den 21. september 1951. Hans kone Jensine var død to år forinden den 26. september 1948, og som der stod i avisen (Fremont Tribune): “The Ludvigsen Shoe Repair shop will remain closed all day Thursday because of funeral services for Mrs. H. P. Ludvigsen”.

Hans Wolff døde i 1917, og Ane Katrine Hansdatter/Jensen/Wolff døde først som 86-årig den 5. januar 1923. De ligger begge begravet i Fremont på Ridge Cemetery ved ‘Danish Evangelical Lutheran Church’.

Her ses et foto af Anna Kirstines mor, som var døbt Ane Katrine Hansdatter (hendes far har altså heddet Hans, hvilket vi kommer tilbage til senere). Under sit første ægteskab med Jens Jensen brugte hun sit pigenavn, idet det vist ikke var tradition at tage mandens navn, men senere brugte hun efternavnet Wulff efter sin anden mand. Fotografiet af Ane Katrine er fra 1915, hvor hun har været omkring 78.

Ifølge et barnebarn var hun en lille og skrøbelig dame, mens hendes mand Hans Wolff, der var tømrer, var en stor venlig mand. At han arbejdede som tømrer passer også med at han ved folketællingen i Mandemarke i 1880 arbejdede som bødker og sikkert lavede smørdritler på et mejeri, da det var på den tid andelsbevægelsen havde fået gang i smøreksporten til England.

Fotoet er et udsnit af det større foto nedenfor, hvor man i 1915 ser 4 generationer smukt opstillet i et fotostudie med Anna yderst til højre og hendes datter Lillie født i 1890 til venstre. Alle ser på billedets centrum, Lillies ret nyfødte datter Nadine.  Det må da have været dejligt for den gamle Ane Katrine at stå her med en datter, et barnebarn og et oldebarn!

Besøgene i Danmark

Anna Kirstine besøgte sammen med sin mand Christian i løbet af deres lange ægteskab Mandemarke flere gange.

Første gang var i 1894. Som der stod i en notits i avisen Fremont Tribune: “The Christensen family left for a visit to their former homes in Denmark and plan to remain overseas until March.”

De havde deres datter Lillie fra 1890 og Alfred fra 1893 med. Alfred fortalte senere at han intet kunne huske fra turen, men Lillie kunne huske dyb sne i Danmark som nåede op til vinduet på det loftsværelse, hvor hun sov.

Familien regnede med at blive i Danmark i længere tid (måske et års tid), men da Anna opdagede at hun var gravid afbrød de opholdet og rejste hjem, så barnet ville blive født i USA som amerikansk statsborger. Anna kunne huske at sejladsen hjem var hård og at hun tilbragte det mest af tiden i sengen i en lille kahyt mens kufferten med deres bagage rutsjede frem og tilbage i takt med skibets rulninger. Man kan forestille sig at  det ikke har været morsomt hvis hun på samme tid har lidt af graviditetskvalme og søsyge! Sønnen Henry blev født i august i 1895 hjemme i Fremont.

I 1913 og igen i 1930 rejste Anna og Christian til Danmark og besøgte Mandemarke. Der kommer senere et link til historien om rejserne med morsomme fotos fra amerika-lineren Imperator of New York, som var det største passagerskib på den tid. Det har været  noget helt andet Thingvalla II som Anna i 1888 havde sejlet med til USA, der var et langsomt sejlende dampskib med en indretning som de sejlskibe det afløste!

Ved deres sidste rejse til Danmark i 1930 var Christian’s bror Louis og hans kone Tillie med. De var væk i flere måneder. Et barnebarn husker at Christian senere klukkede af grin, når han fortalte at Anna virkelig vidste hvordan hun skulle penge! Hun købte bl.a. håndlavet og broderet sengetøj, som jo var noget hun selv kendte til. Hun købte også et helt stel porcelæn med mange serveringsfade, foruden naturligvis fine gaver til familiemedlemmerne hjemme i staterne. Under turen kom de også til Tyskland og Frankrig.

I 1938 blev der afholdt en stor fest i anledning af Christians og Annas guldbryllup (50 års ægteskab). På nettet ligger en amatørfilm fra 50-årsdagen samt lidt fra 55-års dagen, hvor man også ser nogle af de mange jævnaldrende danske ægtepar der mødte op (klik HER og se filmen som åbnes på ny fane).

Den 1/12 1944 døde Anna i Fremont, og som der stod i en omtale i forbindelse med begravelsen efterlod hun sig “her kind and loving husband, two sons, Alfred and Henry, all of Fremont, also six grandchildren and one great-grandchild, two sisters, Mrs. Marie Fries of Chicago, Mrs. H. P. Ludvigsen of Fremont, one brother, J. P. Jensen of Chicago, a number of other relatives and a host of friends”. Her ser vi altså også alle hendes 3 søskende nævnt.

 – – * – –

Hvor ved vi alt det fra om Ane Katrine og hendes familie? Jo, deres efterkommerne i USA har interesseret sig for deres danske rødder, og de har samlet oplysninger fra mange kilder, hvoraf Mandemarkes hjemmeside kun har været en enkelt.

I sommeren 2018 besøgte en gruppe amerikanske efterkommere Mandemarke for at se nogle af de steder hvor deres deres forfædre – og formødre – var vokset op! På de tre fotos ses flere af Annas oldebørn samt et tipoldebarn.

Som tak for den rundvisning de fik i Mandemarke, har vi modtaget 5 interessante vinkler på historien fra den mest engagerede af efterkommerne, Liz Robb, som skrev til hjemmesidens redaktør ved fremsendelsen af de 5 historier der er links til nedenfor:

Here are the files I put together about our ancestors in America who emigrated from the Mandemarke region. There is more information here than you need, but hopefully you will find something of interest – including photos of Anna Kirstine Jensen, her mother Ane Katrine Hansdatter, and her siblings Jens Peter Jensen and Rasmine Marie Jensen.
I also include a file of research about the immigrant experience to the US around 1880’s, a brochure from the Thingvalla line 1887, and some photos from Anna and her husband Christian Christensen’s visits back to Denmark in 1913 and 1930.

De meget læseværdige historier åbnes på ny fane som pdf-filer (god fornøjelse):

A Thingvalla Line promotional pamphlet 1887 English

Ane Katrine Hansdatter Jensen Wulff

Anna and Christian trips to Denmark 1913 and 1930

Anna Kirstine Jensen

Annas immigrant experience

Mange danskere kom til Nebraska (Fremont, Omaha etc.) og der blev derfor også bygget mange kirker. Læs følgende sjove afsnit fra en historie om Den Danske Evangeliske kirke i Nebraska om de første danskere der kom til Nebraska:

A Danish sailor, Hansen, from Copenhagen, became a member of the Mormon church in Boston about 1845. He was in the Mormon exodus to the Great Salt Lake in 1847, and came through the Nebraska wilderness.
The next Danes that came through Nebraska were gold diggers on their way home from far off California.
The first Danes that settled in Nebraska were apostates from Mormonism, some before they came to Utah, and a good many more, after they had been there, and it was possible for them to get back or away. A great many of those settled in Omaha and vicinity, Fremont, Grand Island, etc.
The first, or one of the first, Lutheran preachers in Nebraska was pastor Grove Rasmussen, mentioned in a former part of this sketch, who made a tour of investigation in 1871, through the central states of the United States. He preached to Danes both in Omaha and Grand Island, and was the main speaker at a Fourth of July celebration at Grand Island. There he met with some of the Danish pioneers on their way to their new colony in Howard county. They wanted him to go with them and take a claim and become their pastor, but he declined and returned to Denmark.
The first Lutheran preacher that settled in Nebraska, was Anders F. Andersen, a young Danish layman who had taken a course at high school in the old country and came to the United States in 1873, to work at his trade. He was a carpenter and preached the gospel to his countrymen. He offered his services to the Danish ministers in Wisconsin, and was sent to Omaha, Nebraska. Andersen’s first acquaintance with the far West was not of the most pleasant kind. He barely escaped having his pockets picked at Council Bluffs, and in Omaha he found but very few Danes that had any use for preaching and preachers of any kind. Andersen went to work on the railroad, had a shanty built near the old Union Pacific station, and there he preached to those who cared to come and hear him. In 1874 there were quite a number of young Danes in Omaha who went to Kearney county and took land.

Link til kildeteksten ovenfor fra artikel  af  prof. P.S.Vig, som begynder s. 754 om UNITED DANISH EVANGELICAL LUTHERAN CHURCH OF AMERICA.

Der findes endda også et Dansk Amerikansk Museum (i Elkhorn i Iowa tæt ved grænsen til Nebraska), som åbnede i 1996 og endda har haft en hjemmeside på dansk, hvis linket ikke er overstreget (klik HER og åbn på ny fane).

Anna Kirstines forfædre

Takket være et en bror til Annas mand i USA som ikke udvandrede, har et oldebarn til  ham i Danmark foretaget en omfattende slægtsforskning i alle tænkelige gamle danske arkiver, så det også er muligt at fortælle mere om Anna Kirstines forfædre (incl. ‘formødre’). I forbindelse med hans planlægning af familiebesøget i Danmark i sommen 2018 for de amerikanske efterkommere havde han opdaget Mandemarkes hjemmeside. Han var bl.a. interesseret i at finde ud af, hvor i Mandemarke Anna og familien Volf havde boet, idet der på de gamle folketællinger kun stod om folk boede på en gård eller i et hus men ikke hvor.

Det har givet anledning til udveksling af en lang række oplysninger med hjemmesidens redaktør. Som dreven ‘arkivrotte’ har han således også fået adgang til arkivpakker fra Rigsarkivet, som Klintholm Gods havde opbevaret igennem tiderne, indtil godset vist nok i forbindelse med nedrivningen af det gamle slot omkring 2000 overdrog alle arkivalierne til Rigsarkivet – både fortegnelser over godsets besiddelser, lejekontrakter for huse, fæstekontrakter for gårde og meget andet (ofte i et lettere rod, selv om rigsarkivet har gjort en stor indsats for at hjælpe dem der ønsker at dykke ned i arkiverne).

I forbindelse med denne historie om Anna Kirstine er det på den baggrund også blevet muligt at fortælle meget mere om hendes forfædre. Hendes stamtræ kan i oversigtsform opstilles således (hvor 2’erne er forældre, 3’erne bedsteforældre og 4’erne er oldeforældre):

1. Anna Kirstine Jensen f. 15/8 1867 Magleby, Præstø
2. Jens Jensen, f. 1834, Kalvehave.
3. Jens Rasmussen f. ca. 1794, Kalvehave
4. Rasmus Ohlsen Stæhr f. ca. 1754
4. Bodil Ohlsdatter f. ca. 1752
3. Ane Kirstine Nielsdatter f. ca. 1803, Kalvehave
4. Niels Jørgensen
4. Marie Mortensdatter
2. Ane Cathrine Hansdatter f. 18/1 1837 Magleby.
3. Hans Andersen f. 1810 i Magleby.
4. Anders Madsen.
4. Ane Abrahamsdatter
3. Kirsten Hansdatter f. 23/12 1806 i Stege.
4. Hans Nielsen.
4. Ane Rasmusdatter.

Eller som de amerikanske efterkommere har opstillet stamtræet for Annas forfædre:

På den store stamtræsside Geni.com kan man også se hendes forfædre. Klik her for at få vist hendes stamtræ – hvor man i hjørnet til højre kan vælge mellem at få det vist vandret med efterkommere eller lodret med forfædre mod højre – og hvor hvor man med klik på de enkelte personer kan få vist deres data.

Som vi nu ved var Anna Kirstines mor Ane Katrine Hansdatter, der var født den 18/1 1837 som barn af Hans Andersen (der var født den 30/9 1810 i Magleby Sogn) og Kirsten Hansdatter (der levede fra 23/12 1806 til 25/1 1872).

Hans og Kirsten blev gift  i Stege Kirke den 29/11 1833, flyttede til Keldby sogn i 1833 og den 1/5 1835 videre til Magleby sogn, hvor de boede i Busemarke i et hus på Søndre Landevej 120. Den 18/1 1837 får de så datteren ‘Ane Cathrine Hansdatter’, som navnet blev skrevet i kirkebogen, selv om hun ellers kaldes Ane Katrine Hansdatter

Ved folketællingen i 1845 boede Hans på Klintholm gods, hvor han arbejdede som kommis, mens hans kone og børn stadig boede i Busemarke (Ane Katrine var ikke deres første barn), men måske i et andet hus på Søndre Landevej 128 sammen med en anden familie.

Først ved folketællingen i 1850 har hele familien fået et hus sammen i Magleby, mens Hans stadig arbejder på Klintholm. Godset ejede en masse huse der fungerede som tjenesteboliger for de mange der arbejdede for godset. Der blev som regel oprettet lejekontrakter og lavet synsrapporter om husenes stand ved lejernes overtagelse, idet de skulle afleveres i samme stand. Om lejevilkårene var specielt favorable er ikke til at bedømme.

Ved folketællingen den 1/2 1870 bor Hans som 59-årig igen på Klintholm Gods og arbejder som ‘materialkarl’ lige ind til sin død i 1886 for godsejeren Carl Sophus Scavenius. Der havde tidligere været en forpagter til at passe godset, men Carl Sophus er nu som 30-årig også blevet gift med sin 19-årige kone Annie Julie Emely Gustave Thyra som var af fin herkomst som dog ikke er så let at tyde på folketællingsskemaet. Dog fremgår det at hun var katolik,  hvor Magleby Sogns skemaer om trosretning ellers for alle andre angav at folk var lutheranere.

Hans må have boet på selve slottet og ikke i nogen af de omkringliggende bygninger, for han nævnes allerede som nr. 11 efter godsejeren og hans kone og deres helt nødvendige tjenestefolk: stuepigen, vaskekonen, kammerjomfruen, kokkepigen, tjeneren, kusken og staldkarlen.

Hans er altså ved folketællingen den 1/2 1870 igen flyttet tilbage til godset. Hans kone Kirsten Hansdatter dør først 25/1 1872, så man kan spørge hvor hun så har boet den 1/2 1870? Det vender vi tilbage til.

Der er ingen tvivl om at de flyttede meget rundt i sognet. I 1845 hvor Hans boede på godset, boede hun og børnene stadig i Busemarke, men hun havde vist arbejde for godset som så mange andre i området. Tænk også på at vejen fra Busemarke op til Mandemarke stadig hedder Hovvejen, selv om resten af vejen til godset senere har fået et for godset mindre belastende navn. (Hoveri kaldte man det arbejde, som folk var forpligtet til at udføre på en større landbrugsejendom som en del af deres betaling for brug af jord eller bolig).

I 1850 bor Hans og Kirsten sammen i et hus i Magleby og i 1860 i et hus på godset eller lige deromkring. Ved folketællingen i 1870 bor de begge på Klintholm, men han bor på slottet, mens man længere nede på listen over øvrige beboere finder den 63-årige Kirsten Hansdatter og den 6-årige Jens Peter Jensen. Det er Annas (Anna Kirstine Jensdatters) storebror, som altså her er kommet i pleje hos sin mormor et år efter at hans far døde! Hun dør i 1872 og så må Jens Peter være kommet ud at tjene, indtil han i 1885 udvandrede til USA (som man kan se af hans data på Geni.com, hvor Jens Peter Jensen kaldes Jens Peder Jensen).

Ved folketællingen i 1880 bor Kirstens mand Hans i et hus under godset, hvor han bor sammen med sin datter Ane Kirstine Hansdatter og dennes mand og deres 2 børn.

Når man i dag går igennem det store porthus ind til selve gårdspladsen på Klintholm – porthuset er i øvrigt bygget i 1842 , altså et par år efter at Hans Andersen begyndte på godset – træder man altså i fodsporene efter Hans Andersen og Kirsten Hansdatter såvel som Jens Jensen, der arbejde på godset fra 1858-1861, samt de 2 første af deres børn Jens Peter og Rasmine, altså Annas ældre søskende, og senere også Anna selv som vi har hørt om endte med at blive oplært på godset til at brodere. Det eneste der mangler når man træder ind er desværre så selve slottet, der i slutningen af 1900-tallet var så angrebet af hussvamp på grund af manglende vedligeholdelse, at det måtte rives ned.

Ved folketællingen i 1880 bor og arbejder Hans som 69-årig enkemand stadig som materielkarl på Klintholm, hvor han ved siden af også er husmand og i øvrigt bor sammen med en datter der anføres som Stine Nielsen samt dennes mand Peder Nielsen og yderligere to af deres børn. Denne ‘Stine’ er født Ane Kirstine Hansdatter og er altså en storesøster til Ane Katrine Hansdatter (med de navne må man virkelig holde tungen lige i munden).

Efter dette lange sidespring kan vi lige så godt få overstået, at Hans Andersens forældre – altså Ane Katrines bedsteforældre – var Anders Madsen (født i Magleby Sogn) og Ane Abrahamsen (født i 1792 i Magleby og var døbt den 25/4 1792 i Magleby kirke), og at hendes mor Kirsten Hansdatter var barn af Hans Nielsen og Anne Rasmusdatter. Anders Madsen blev i alt fald udlagt som far til Hans Andersen.

Forholdene den gang var sådan, at hvis en ugift gravid kvinde ikke kunne få hjælp af sine forældre eller få lov at føde barnet hvor hun tjente, så var hendes eneste mulighed at gå til sognerådet for at få hjælp, som også kunne sende hende og barnet på fattiggården. Til gengæld for forsørgelsen blev moderen underkastet grundigt forhør om hvem der var barnefaderen og hvor samlejet var foregået. Kommunen kunne nemlig så få refunderet sine udgifter enten hos barnefaderen, hvis man kunne finde ham, eller fra den kommune hvor undfangelsen var sket! Den udpegede barnefar kunne være heldig at klare frisag, men ellers kunne også være at han ikke kunne betale noget. I så fald kunne sognerådet notere underholdsbidraget til mor og barn som fattighjælp til faren. Det var de imidlertid ikke altid så vilde med, for modtagere af fattighjælp måtte ikke gifte sig og dermed kunne bidrage til forsørgelsen af andre.

Hvordan det gik for Ane Abrahamsen ved vi dog ikke. Hun blev først gift i 1818 med en helt anden efter vist nok også at have fået endnu et ‘uægte barn’.

Ane Abrahamsen (eller Abrahamsdatter), altså Ane Katrines farmor, var barn af skrædder Abraham Pedersen (f. 4/12 1748 i Magleby) og Ane Cathrine Hansdatter (f. sept. 1757 i Magleby). Det viser sig også at Abraham Pedersen var søn af Peder Abrahamsen (f. 25/3 1723 i Magleby) og Anne Andersdatter (?) som var blevet forlovet 27/11 1744 og gift 18/1 1745 i Magleby kirke.

Peder Abrahamsens forældre var gårdmand Abraham Isachsen (f. 13/5 1694 i Magleby) og Maren Nielsdatter (født i Borre) som var blevet gift 24/9 1719 i Borre kirke. Og gårdmand Abraham Isachsen, der døde som 55-årig i november 1747 og blev begravet ved Magleby kirke, var barn af Johanne Joensdatter og Isach Hansen, som var født 1644 i Mandemarke og døde i 1717 og blev begravet ved Magleby kirke!

Det er vist det længste man kan komme tilbage i de mange grene af Anna Kirstine Jensdatters mors stamtræ. Men det viser så også at familierødderne har stukket dybt i den Østmønske muld, når man 7 generationer tilbage finder en Isach Hansen som var født i 1644 i Mandemarke. Han har været Anna Kirstines tip-tip-tip-tip oldefar!

Nu har vi fulgt Anna Kirstines mors familie, så lad os i stedet vendte blikket mod hendes far Jens Jensen. Vi ved at Anna var født i Magleby Sogn den 15/8 1867, som det tredje barn af husmand Jens Jensen, der var født 23/6 1834 i Kalvehave.

Jens Jensens forældre var Jens Rasmussen (f. 1894) og Ane Kirstine Nielsdatter (f. 1803),  der havde en gård i Kalvehave. Jens var vist nok deres 6. barn ud af mindst 9. Det ser ud som om hun har fået sit første barn i 1819, hvor hun var 16, og det sidste i 1841, hvor hun var 38 – hvis hun ikke har nået af få flere børn!

Jens Jensen var i øvrigt kommet til Klintholm som 25-årig i 1859, hvor han fra 1. maj arbejdede for forpagter Beck. Nærstuderer man folketællingen i 1860 for Klintholm finder man en tjenestekarl Jens Jensen som er 27, dvs. at han er født i 1833 eller 1834 (afhængigt af hvor hans fødselsdag i 1860 har ligget i forhold til folketællingen). Og så er der endda også en anden Jens Jensen som er 9 år yngre, hvilket let kan give anledning til forvirring når man prøver at følge sporene.

Da Jens Jensen bliver gift med Ane Katrine Hansdatter 25/10 1861 har han siden 1. maj været tjenestekarl hos gårdmand Jens Christensen på ‘Kongsbjerggård’ på Busenevej 36. Man kan endda se i kirkebogen, at Jens Christensen har været hans forlover ved brylluppet, mens hendes far var forlover for hende. Da Jens Jensen den 1. maj kom i tjeneste hos Jens Christensen, ser det i øvrigt ud som om han afløser sin navnebror (der var født 1834 i Magleby), som tilsyneladende har haft jobbet før ham og den 2. maj er frameldt til København.

Rigsarkivet har overtaget de gamle arkiver fra Klintholm. Til venstre ses den kunstfærdigt skrevne indledning til den lejekontrakt hvor Peder Brønnum Scavenius i 1866 udlejer hus nr. 6 og 7 med jordlod matr. 26a Mandemarke By. Det det nuværende Strædet 14 samt det jordareal, som på gamle kort ‘stikker ud’ i marken mod vest.

Det ene hus var på 7 fag (7 sektioner bindingsværk), har været det som Anna senere har beboet – og måske har været født i, for hun blev jo født den 15/8 1867, medmindre hendes mor lige var taget et svip hjem til svigerforældrene i Kalvehave omkring fødselen. I kontrakten var Jens Jensen også omtalt som Jens Jensen Kallehauge, så han har altså brugt navnet på det sted han kom fra, måske for at adskille sig fra andre med samme navn.

Jens Jensen, som var blevet gift med Ane Katrine i 1861, lejede altså huset i 1866 men døde allerede i 1869.

Det er svært at forestille sig hvordan Ane Katrines situation herefter har været – uden mand til at forsørge familien og med 3 børn, hvor det ældste er Jens Peter på 5 ½, Rasmine knap er 4 og Anna som det yngste er 1 ½ og måske stadig er brystbarn! Ved folketællingen i 1870 boede Jens Peter som nævnt som 6-årig hos mormoren der boede og arbejde på godset, og ifølge Anna blev hun som ca. 7-årig også elev på godset. Naboer i landsbyen har sikkert også hjulpet på forskellig måde, for i det gamle landsbysamfund var det naturligt at man hjalp hinanden. Naboen for enden af Strædet i huset på nr. 11 hed Bendt Hansen og hans navn optræder flere gange i historierne, så han har utvivlsomt været en af støtterne for Ane Katrine, som må være blevet boende i huset på Strædet 14, indtil hun 8 år senere som 40-årig i 1877 gifter sig med den 37-årige Hans Christian Wulff, for han begynder straks at sætte det utvivlsomt meget forsømte hus i stand for godset.

Der er fundet oplysninger om at Ane Katrine i august 1871 i ‘velgørenhed’ modtager en rigsdaler, og de følgende år får hun lidt penge hvert år frem til jul, men det er mindre beløb fra “Fattigkassen”. Pengene kommer hovedsagelig fra indsamling i kirken og donationer fra Klintholm. Hun er ikke nævnt som modtager af fattighjælp i de kommunes protokoller, men hun kan have tjent til sit og familiens underhold ved at arbejde som sypige, som hun allerede som 23-årig stod anført som ved folketællingen i 1860. Hun kan også have fået hjælp fra den nærmeste familie. Anna var jo også syerske og det var hendes yngre halvsøster Jensine også. Faktisk havde Ane Katrines bedstefar Abraham Pedersen været skrædder, så det må jo have ligget til familien.

Ane Katrine må være blevet boende i huset på Strædet 14 fra hun i 1869 mistede sin første mand og indtil hun i 1877 blev gift med Hans Wullf, der havde arbejdet på godset som bødker. Man må formode at de nygifte slog sig ned i huset i 1877, og at  det også er der Annas nye lillesøster Jensine blev født 1/11 1878.

Selv om der ikke er fundet nogen lejekontrakt i arkivpakkerne, er det sikkert at Wulff lejede huset, for Klintholm førte interne protokoller over sine huse, og heri findes et notat fra 16/4 1879  om en omfattende renovering af huset 1879-80, hvor Hans Chr. Fred. Wulff modtog 300 kr. og en masse byggematerialer fra Klintholm. Blandt andet modtog han 8 bjælker. Han fik desuden 450 kr. den 12/1 1880, men denne gang kaldes det byggehjælp.

Er reparationen blevet mere radikal end forventet i første omgang? I en vurderingsprotokol fra 1888 betegnes det i alt fald som et nyt hus i meget fin stand og forsikringen er 1140 kr. Men der var jo også lagt i alt 750 kr. og en masse byggematerialer samt en masse arbejde i huset omkring 1880.

Da Mandemarkes nye skole til erstatning for den hidtidige rytterskole stod færdig 1875 (i den form den stadig står) må det have været på det tidspunkt hvor Anna som var født 15/8 1867 er begyndt i skolen, selv om der er ikke fundet nogen skoleoplysninger om hende. Derimod blev der foretaget notater ved børnenes konfirmation, hvor det ser ud til at man brugte den gamle karakterskala med tg, godt og meget godt samt udmærket godt: tg, g, mg og ug. Om der allerede den gang var gået inflation i skalaen vides ikke, men da man gik bort fra skalaen omkring 1960 var det i alt fald skidt at få tg og g!

Anna fik g for kundskaber og mg for sin opførsel. Hendes storebror Jens Peder fik g? og mg og søsteren Rasmine fik mg? og mg. Ved et hurtigt kig på årene 1880-84 for 86 børn, får alle mg for opførsel (nogle med et spørgsmålstegn, dvs. pil ned), 62 fik mg i kundskaber, 22 fik kun g og 2 fik tg (der som sagt betyder temmelig godt, men faktisk er meget dårligt). Dette placerer Ane Katrines børn lavt med hensyn til kundskaber. Kunne man forestille sig at en manglende far kan være årsagen? Tja, Annas lillesøster Jensine fik mg og mg, altså en tand mere end Rasmine.

Der er ikke fundet oplysninger om Anna nogen steder fra 1882 indtil hendes udrejse til Amerika i 1888. I 1882 flyttede familien nemlig fra huset på Strædet 14 og flyttede til “hus nr. 3 i Biergene”, som måske har været et hus i Karensby sydøst for Mandemarke. I 1888 boede familien i et hus ude på markerne i nærheden af Søndergaard (Kraneledvej 6). I 1888 rejste Anna så til Amerika. Den 1. maj 1889 lejer Wulff en lejlighed i et landhus udenfor Magleby langt ude af Klintevejen lige før den nuværende campingplads. I 1901 bliver familien ved folketællingen registreret i hus nr. 12 i Magleby, Hans som daglejer og Ane Katrine som syerske. Efter at deres datter Jensine i 1905 bliver gift med skomager Hans Peter Ludvigsen fra Ugledige og de bosætter sig i Ugledige flytter også Hans og Ane Katrine dertil, idet de alle bliver registret i samme hus ved folketællingen i 1906. Den 22/9 1906 blive Ane Katrine bedstemor, idet Jensine føder datteren Karla Katrine Ludvigsen. Og den 4 april 1907 stiger hele familien Ludvigsen og Wullf på amerikadamperen “United States” og sejler til New York, hvorfra de rejser videre til Fremont i Nebraska, hvor Anna utvivlsomt har stået forventningsfuld for at modtage dem!

Og så mangler vi endda hele historien om de amerikanske efterkommere, men det må vente til en anden gang.

Senest revideret november 2020