Kongen

Reformationen i 1536 benyttede kongen til at konfiskere det meste af kirkens gods herunder Mandemarke. Samtidig opkøbte kronen andre ejendomme på øen, der blev forvandlet til et samlet jagtdistrikt. Der var dengang kun to store ladegårde på Møn nemlig i Elmelunde og Stege. For bønderne betød det en relativ begrænset mængde hoveri ligesom skattebyrden ikke var så tung.

Den mest kendte lensmand på Møn i den gode periode under kronen var Christian den fjerdes svigersøn landsforræderen Corfitz Ulfeldt, der dog i lighed med sin kone Leonora Christine ikke tilbragte meget tid på deres ladegård i Elmelunde.

Men mørke skyer trak op over Møn i 1659, hvor mønboerne efter mange måneders belejring blev overrendt af svenske tropper. Svenskerne plyndrede og vandaliserede på Møn. Værst gik det ud over Østmøn, hvor der alene i Magleby sogn blev lagt 41 gårde øde.

Danmark balancerede på kanten af økonomisk ruin. Og efter svenskernes retræte begyndte kongen at udplyndre Møn for naturalier.

Situationen blev kun endnu værre efter at hele Møn i 1664 blev pantsat for 100.000 rigsdaler til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis.  I pantet stod at kongen tillod Gabriel Marselis:  “… ham at gøre sig pantet så nyttigt, som han bedst ved og kan.”  Det gjorde såvel Gabriel Marselis som hans søn så grundigt, at øen blev stærkt forarmet. Christian den femte benyttede rapporten fra en inspektionsrejse gennemført af nogle af hans embedsmænd i april 1684 til at ophæve Marselis’s pant.