Marie Sophie Rasmussens erindringer fra 1872 (NY)

I 1955-1956 nedskrev smededatter Marie Sophie Rasmussen (1865-1959) sine erindringer fra Magleby sogn på Møn.

På det gamle foto fra 1944 ses hun ved guldbrylluppet med Peder Rasmussen omgivet af den nærmeste familie.

Hendes erindringer ligger på nettet og findes i deres helhed via dette link. Nedenfor følger et uddrag af erindringerne.

.

Mine Erindringer fra 1872 til 1956 (uddrag)

Den 8. August 1865 kom jeg til Verden som Datter af Smed Rasmus Christensen og Hustru Ane Kirstine Andersen. Vi var 6 børn i Familien, 2 Sønner og 4 Døtre, hvoraf jeg var den yngste. Da far og Mor blev gift 1848 havde de faet 3 Td Land Jord under Klintholm Gods til Leje for Livstid, hvorpaa de opførte et Beboelseshus og lille Stykke derfra en Smedie til Værksted for Far, og den staar endnu 1956. Beboelsen derimod er bygget om. Vore Forældre havde ligesom saa mange andre kun smaa Kaar, men vi havde gode Forældre og et fredeligt og godt Hjem. Det er kun spinkelt, hvad jeg kan huske fra de første 6 Aar af min Levetid.

1869 kom Godsejer C B Scavinius hertil og bosatte sig her paa Klintholm, og Aarene derefter byggede han sin store flotte Hovedbygning, hvoraf Materialerne blev kørt ud fra Stege, den gang med hestekøretøjer, saa det blev mange mange Læs. 1874 begyndte Kammerherren at anlægge Havn ved den sydlige Side af Øen og den har været og er den dag i dag til stor Gavn for hele den østlige Befolkning. Der blev opført Toldkontor, Kornmagasin og Købmandsforretning, førhen maatte landbrugerne levere og hente alt fra Stege. Skipper Kristian Hansen var den første, der byggede sig et smukt og velbeliggende Hus der og udførte megen Sejlads fra og til Havnen, blandt andet sejlede han adskillige Aar alle Grise herfra til Masnedsund Slagteri. Han var en flink og paalidelig Mand. Desværre var Havnen bygget af for spinkelt Materiale, saa den blev kasseret, eller også skulle der bygges en ny Havn, og det kunne eller ville Kammerherren ikke være ene om. Magleby og Borre Kommuner slog sig sammen og købte Havnen, og den blev bygget omkring 1924, om det var med Statsstøtte, ved jeg ikke. Havnen har siden haft en rivende Udvikling, hvorved mange Mennesker har haft Beskæftigelse, særlig for Fiskeriet, og trækker det til Uvejr, er der mange fartøjer, der søger Læ ved Klintholm Havn. Her er 60 fastboende Familier, der har deres eget Beboelseshus og deres Arbejdsfelt her. Kammerherren lod også bygge en Villa i Raaby til Bolig for en Læge. Da der kun var 2 Læger her paa Øen og begge bosat i Stege, trængte vi meget til at have en.

Læge Doktor Øllgaard kom hertil og var Læge her i mange Aar, ham lærte jeg at kende som 10-aarig. Ved et Ulykkestilfælde faldt jeg baglæns ned paa en skarpsleben Maskinkniv og skar en lang Flænge i højre Side af min Ryg. Læge Øllgaard blev tilkaldt og syede Flængen sammen, jeg maatte ligge i Sengen i 3 Uger. Lægen kom stadig, skiftede og forbandt mit Saar og var altid saa flink og rar imod mig, mine Skolekammerater kom stadig og besøgte mig, det var jeg meget glad for. I mit 3. Skoleaar var jeg begyndt at regne med Rigsdaler, Mark og Skilling, det var lidt svært at forstå. Saa kom den Dag da alle de gamle Regnebøger blev kasseret ud og vi fik nye Regnebøger med Kr og Øre og det blev utrolig let for de fleste Børn i Skolen.

Den 1. Maj 1880 kom jeg i Plads hos en Enke i Sømark. Det var en streng Kone, der forlangte meget Arbejde og kun lidt Frihed. Op Kl. 5 Morgen og arbejde til 9 Aften, og havde man bestilt meget, skulle der være gjort mere. Fik kun en lille Løn, 20 Kr. halvaarlig i de første 2 Aar. Jeg blev paa den Gaard i 7 Aar. Enken var en dygtig Kone, saa jeg lærte meget og var med at udføre Arbejdet til alt hvad der hed hjemmelavet baade af Hør og af Uld. Af Ulden blev der vævet Olmerdug til Dyner og Puder. Valmen og Hørgarn til Beklædning og der blev strikket en Masse af Trøjer, Schaler, Tørklæder, Strømper og Vanter udført med Haanden. Inden vi naaede dertil var der meget Arbejde. Alt skulle gøres og intet forsømmes, derfor blev Arbejdsdagen lang.
Ligeledes blev alt Brød vi spiste, Rugbrød, Sigtebrød og Franskbrød bagt hjemme i den store rummelige Lerovn, almindeligt 12 store Rugbrød hver 5. Uge. Det blev aldrig tørt eller muggent, det havde den Fordel at der blev brun og fast Skorpe hele Brødet rundt og det smagte godt. Alt det Øl, der skulle bruges, blev brygget hjemme om Efteraaret, blev brygget til 2 store Tønder, hver kunne rumme 25 Spande Øl. Det skulle gemmes til næste Sommer, saa var det blevet gammelt Øl og det var kraftigt og kom der lidt Sukker i, kaldtes det 1 Pind. Der kunne godt faaes en lille dimelim, hvis der blev kikket for dybt i Kruset. Men nu bruges det ikke mere at brygge hjemme.
Nu kommer der Biler rundt 1 eller 2 Gange ugentligt med Brød, Øl, Kjød og Fisk. Den Mælk, Køerne gav blev der kærnet Smør af og lavet Ost af en del af Mælken. Resten blev givet Grisene. Efter at Andelsmejeriet er oprettet kører der Bil rundt med Mælk om Sommeren hver dag, om Vinteren hver anden Dag.

Om Efteraaret blev der slagtet ind, ogsaa til næste Sommer af Grise og Lam, og de bedste Stykker blev efter Saltningen røget og gjemt hen. De mindre reelle Stykker blev brugt til vores Vintermad, som gule Ærter, Hvidkaal og Grønkaalssuppe samt Sulevælling med tørrede Æbler. Det var altid god, sund og velsmagende Mad vi fik og hvem der kom for at Arbejde der, fik sin Kost hele Dagen.

Får du lyst til at læse mere kan du som nævnt indledningsvis følge DETTE LINK.