Branden i Mandemarke i 1908 (NYT 1/2017)

Byens tækker Oscar Larsen, der som voksen boede i Strædet 14, tilbragte sin barndom i Busenevej 28A frem til branden, som var tæt på at tage gården overfor på Busenevej 19 med i købet.

Oscar var som syvårig tæt på at blive udsat for et justitsmord, da han blev beskyldt for at have påsat branden, der i 1908 hærgede lejlighederne 28 A, B og C. Men så var der nogen som blev opmærksom på det underlige i, at den ældre dame i lejligheden 28 B havde flyttet en del af sine møbler ud på marken inden branden startede!

Beboerne i Busenevej 28 A-C ved folketællingen i 1906 kan ses nederst her på siden, og beboerne i den midterste lejlighed var husstand nr. 100.

Sådan har historien lydt – og det kan også være rigtigt – men det fremgår dog ikke af  avisartiklerne nedenfor om branden. Til gengæld får man derimod meget malende beskrivelser af omstændighederne ved hele branden og dens bekæmpelse. Samtidig får man et tidsbillede af den tids nyhedsformidling, det er jo fra tiden før fjernsyn og radio, tro det hvem der vil!

I den første artikel formoder avisen, at Larsens børn ved et uheld var kommet til at sætte ild til huset, da de ville varme noget grød. Men allerede næste dag står det klart, at børnenes madlavning intet kan have med branden at gøre.  Som den lidt mere dybdegående journalist skriver:  “Her bliver noget for øvrigheden at hitte rede i.”

Som du kan se blev aviser i 1908 skrevet med gotiske bogstaver – såkaldt ‘krøllede bogstaver’ – som ikke er så lette at læse for os i dag. Redaktøren af denne side har derfor (efter bedste evne) ‘oversat’ avisartiklerne til moderne skrift, så du kan få et indtryk af datidens journalistik og leveforholdene i Mandemarke! Det lidt gammeldags sprog er bevaret uden dog at bruge store bogstaver på navneord. Enkelte udtryk er også forsøgt forklaret i parantes.

busenevej-28_mabranda

Ildebrand i Mandemark.

Ved 4-tiden meldes til os, at der er ildløs i et af Klintholms fæstehuse i Mandemark. Huset bebos af Chr. Larsen, Rs. Hansen og 2 søstre, Anne og Marie Nielsen. Hans Larsens gård skal være truet.

Ved halvfemtiden telefoneres til os, at taget på huset allerede er skredet, og det allermeste af huset nedbrændt.

Klintholm og Magleby sprøjter er mødt og dænger vand på gården overfor. Den er nu udenfor fare.

En del indbo er reddet – noget i forbrændt tilstand.

En ged nogle høns og ænder indebrændte, og der brændte lidt rede penge. Løsøret var assureret (forsikret) i Møns Brandassurance, bygningerne i Den Alm.  Køer og grise er reddede.

Chr. Larsens to mindre børn, ca. 5 og 8 år, var ene hjemme. Man formoder, ilden er opstået ved, at de har tændt op på komfuret med risbrænde, hvoraf noget da er faldet ned på gulvet.

I den anden og mere omfattende artikel nedenfor kan du opleve en veloplagt journalists underholdende beskrivelser af datidens forhold, når der var ildebrand – herunder også ’slukningsarbejdet’ udenfor købmanden! Du kan få artiklen forstørret ved at klikke flere gange på avisartiklen. Og har du ikke tålmodighed til at læse den originale, findes den ‘på dansk’ nedenunder.

busenevej_mandeb

Branden i Mandemark.

Man var noget i tvivl om i går, hvorvidt bygningen, som brændte ude i Mandemark, var et eller tre huse. I første tilfælde skulle det være resten af en gammel gårds stuelænge. Det var hele tre huse – lejehuse, som hører til Klintholm – der gik op i luer. De tre nedbrændte bygninger var forsikrede i den Almindelige Brandkasse for henholdsvis 1250 kr., 600 og 1300 kr., tilsammen altså 3.150 kr.

Man anslog husene til en alder af omkring 100 år, så indretningen kan næppe siges at have været nutidssvarende; fra den side set er det jo kun glædeligt, om sådanne hytter kan blive fornyede.

Men der går jo altid noget i købet, hvor det er småfolk, det brænder for, selv om alle tre familier havde assureret (indboforsikring); særlig de to søstre, Maren Stine og Anna Nielsen, lider et ret føleligt tab.

Det skal siges til Maren Stines ros, at hun, skønt selv meget skrøbelig og endnu rekonvalescent efter 2½ måneds nervekur på Amtssygehuset, først og fremmest tænkte på at få reddet Chr. Larsens 8 børn ud af huset. Maren Stine, som sad udenfor sin dør og syede, ilede straks, da røgen væltede ud af naboens køkkenvindue, ind i de røgopfyldte rum og fik børnene, som sad inde bag ved i en stue og ikke anede noget ondt, trukket ud på gaden. Først efter at have sikret sig, at søsterens lille pige ikke var inde i huset, kunne hun begynde at tænke på deres lille indbo. Som nævnt havde de kun småt assureret, og da de udelukkende er henvist til at leve af, hvad den raske søster kan fortjene, ser forholdene jo ikke just lyse ud. – Kunne der ikke netop i dette specielle tilfælde være anledning til en lille indsamling til den svagelige pige? ”Møns Folkeblad” er villig til at modtage bidrag.

Ildens opkomst bliver rimeligvis aldrig fuldt opklaret. Det er temmelig givet, at den kommer fra komfuret i Chr. Larsens køkken – men hvorledes? De 3 børn, som her var ene hjemme, var en lille 2-års pige, en 7-års dreng og en 9-års pige. Drengen havde kort i forvejen været ude efter en favnfuld risbrænde (forklaring kommer senere) og tændt op på komfuret, hvor den store pige ville koge vælling til den mindre. Børnene glemte vællingen som rimeligvis er blevet svidt. Men hvordan er ilden gået videre? Der var lervægge og stengulv i køkkenet, altså kan den ikke have bredt sig denne vej, selv om risbrændet på gulvet er antændt. Chr. Larsen tænkte sig nærmest, det kunne stamme fra skorstenen, eller at en gnist var fløjet ud gennem det åbentstående vindue op i taget. Men Maren Stine Nielsen så jo røgen komme ud fra vinduet og ikke fra taget. – Der bliver noget for øvrigheden at hitte rede i.

Som sædvanlig frembød også denne ildebrand et ejendommeligt skue, alle våbenføre mænd og kvinder med, unge og gamle, var jo gennem Magleby kirkeklokke og pr. telefon trommet sammen fra to sogne. Hele den lange Mandemark gade og vejen videre ud var opfyldt af en lang række vandvogne. Flere af vandtønderne bar vidne om den gode sommervarme, og den kostbare væde flød i stride strømme ud i det tykke støvlag. Enkelte tønder var ikke fri for at fremkalde forestillingen om et sold, så de var tomme før de nåede frem til karrene. En skovfoged, som ellers hørte til rebdragningskorpset (forklaring følger), viste sin færdighed i også ”at bygge op”, idet han kurerede eller rettere gjorde forsøg på at kurere en vandtønde, hvor tøndebåndene løb bag efter vognen. At forsøget eller ”kuren” mislykkedes, var sikkert ikke skovfogedens skyld.

Som sædvanlig gik det livlig med slukning – henne udenfor købmanden. ”Heldigvis” var den værste tørst slukket, da man nåede til dobbeltøllet (forklaring følger). Også sprøjterne gjorde god besked. Var de to sognesprøjter (også Borre-sprøjten var der) ikke mødt så forholdsvis hurtigt, kunne det have knebet med at redde Hans Larsens enkes gård, som lå lige overfor. Tilmed da vinden midt under slukningsarbejdet gik fra nordvest til vest og bar lige på.

Borre Sogns vagtmandskab måtte tage vagten til klokken 10 – hvilket gav et skår i forsvarsmødet – hvorefter de to Magleby kredse camperede på valpladsen resten af natten.

Risbrænde‘ er kviste eller kvas, som iflg. Ordbog over det danske sprog er en fællesbetegnelse for nedfaldne ell. afhuggede toppe og tyndere grene af træer og buske, brugt som brændsel.  Som tekstforklaring gives: “Smaat Qvas og tørre Grene kan fattige Folk tillades at opsanke i Skoven.”

Det omtalte ‘dobbeltøl’, som blev brugt til slukningen af tørsten uden foran købmanden på Busenevej 8, er overgæret mørkt øl med lav alkoholprocent. Altså det man stadig kan få som ‘hvidtøl’ eller ‘nisseøl’, hvor man har stoppet gæringen af sukker til alkohol ret tidligt, så det også smager mere sødt og er ret mørkt. Måske brugte man udtrykket ‘dobbeltøl’ fordi det smagte af mere, ikke fordi det skulle være stærkere end ‘det tynde øl‘ – et udtryk der i modsætning til døbbeltøl har overlevet til vores dage.

Det tynde øl i udtrykket følge med som det tynde øl er oprindelig betegnelsen for øl uden større alkoholisk styrke. Dette ‘tynde øl’, som blev drukket til hverdag, var i gamle dage det, der kom ud af den anden portion af hjemmebrygningen. Den første, stærkeste og bedste portion blev kaldt ‘vor fars øl’, og den drak man om søndagen og til fest (kilde: Danskeudtryk.dk).

En der kender lidt til ølbrygning og forholdene på landet i gamle dage har givet følgende forklaring:

Udtrykket Det tynde Øl stammer fra gårdens bryggers, hvor man lavede 3 bryg, 3 afkog, af den samme malt: Første afkog gav det stærke gammeløl, der fik en høj alkoholprocent, og derfor kunne lagre og holde sig længe. Det andet afkog blev til gårdens almindelige brug for bonden og hans gæster, evt. folkehold til øllebrøden eller nadveren. Det 3. bryg, det tynde øl, var til fælles brug dagen igennem, hvor man ikke skulle have alkoholens negative indflydelse på arbejdet; det holdt sig ikke længe og kunne blive pivsurt, men det læskede, og vandet dertil var kogt, så der var mindre risiko for at få kolera eller andre vandbårne sygdomme.

Når der tales om en skovfoged, som ellers hørte til ‘rebdragningskorpset’, har det formentlig noget med rebdrage at gøre. Ordbog over det danske sprog skriver: reb-drage, v. [I.3] (glda. rebdræghe, æda. (part.) repdraghæn, jf. æda. (adj.) repdrøgh; sml. -dele; foræld.) underkaste (jord) rebning; næsten kun i part. i forb. rebdragen jord, om den jord, der i fællesskabets tid tilhørte landsbyen og ved rebning var fordelt mellem dennes gaarde. Men hvad et rebdragningskorps har haft af funktioner i 1908 vides ikke. Læs også om rebningen under forklaringen af bol.


Beboerne i huset på Busenevej 28 A-C er ved folketællingen i 1906 (2 år før branden) – bemærk at deres navne somme tider er stavet anderledes end andre steder):

504 99 Rasmus Hansen 1845 Gift Husfader Skovarbejder
505 99 Sidse Kirstine Meinieke 1848 Gift Husmoder Strygekone
506 99 Maria Victoria Hansen 1888 Ugift Datter Syerske
507 100 Ane Kirstine Pedersdatter 1841 Enke Husmoder Alderdoms-understøttelse
508 100 Anna Katrine Nielsen 1876 Ugift Datter Vask og              Rengøring
509 100 Maren Kirstine Nielsen 1879 Ugift Datter Sypige,            Fattighjælp
510 100 Anni Kirstine Nielsen 1903 Ugift Datterdatter
511 101 Kristian Larsen 1862 Gift Husfader Daglejer             Landbrug
512 101 Ellen Larsen 1858 Gift Husmoder
513 101 Thorvald K. Larsen 1894 Ugift Barn
514 101 Ellen Vilhelmine Larsen 1897 Ugift Barn
515 101 Hilda Magrete Larsen 1898 Ugift Barn
516 101 Oskar Henrik Larsen 1901 Ugift Barn  

I dag 100 år senere bor der kun 4 voksne i hele huset (2017)!