Klinteskoven

Den 28. juni 2018 ville VLaK-Regeringen og Dansk Folkeparti vil udpege Klinteskoven til beskyttet natur som Natura 2000-område. Følg LINK til TV-Østs hjemmeside.

Det bliver spændende at se hvad det bliver til efter at folketingsvalget i 2019 ændrede det politiske billede.

Læs også Natura 2000-Planerne (pdf-fil åbnes i ny fane):

  1. Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund fra 2012
  2. Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund for 2016-2021

IMG_1047

Klinteskoven består af både løv- og nåletræer. Læg mærke til, at bladene på bøgetræerne er lysere end normalt – nogle steder ser bøgeskoven nyudsprungen ud hele sommeren. Det skyldes den særlige jordbund, som er rig på kalk og fattig på jern.

Det kuperede terræn byder hele tiden på nye, flotte sights, og der er gode muligheder for at studere blomster- og fugleliv.

Hunde i snor: Vær opmærksom på, at hunde skal føres i snor for ikke at genere vildtet, herunder rådyr, harer og fasaner.

Skulle du ‘falde over’ en vild orkidé, kan du tage et billede som minde. Der findes 18 forskellige orkidéer på Høje Møn, men de er alle fredede og må altså ikke plukkes.

Mange ser Klinteskoven på deres vej mod Møns Klint og Geocenteret. Dem der vælger den smukke vej gennem skoven til klinten og Geocenteret, hvilket forudsætter at de slår deres GPS fra og i stedet fortsætter lige ud ad Klintevejen gennem Magleby, oplever skoven og det kuperede terræn fra grusvejen, som har været adgangsvejen til klinten igennem mange år.

Den gang Møns Klint var ejet af Klintholm Gods, var der lige ved indkørslen til skoven, hvor campingpladsen ligger, et lille bomhus, hvor de besøgende blev opkrævet en entreafgift. I mange år havde bilerne nummerplader som afspejlede, hvor de hørte til. Derfor kunne godsejeren stå sig godt med de lokale mønboer ved ikke at opkræve entre for biler med lokale nummerplader.

En gammel beboer i Mandemarke, Marie Møller, har fortalt om en særlig tradition:

En fast årlig tradition i trediverne var udflugten Pinsedag ud til Djævlebakken i Klinteskoven. Her måtte mange af de tilkørende turisternes biler opgive at klare den stejle bakke i første forsøg. De gik simpelthen prustende i stå midt på vejen. Og deres ejere måtte lade dem trille baglæns tilbage, mens Marie og andre lokale stod på skrænten og klappede. Så fik bilen ellers fuld gas og tilløb uden der var garanti for at bakken blev forceret i andet forsøg.

Pinsetraditionen forsvandt i takt med at bilerne blev stærkere og  uden problemer kunne klatre op af Klinteskovens tidligere så vanskelige forhindring.