Eckersberg og Skovgaard

De fine guldaldermalere opdager Møn først i 1800-tallet, hvor nationalromantikken blomstrer.

C.W. Eckersbergs maleri af Borre Kirke, malt 1810

C.W.Eckersberg (1783-1853) opdagede som den første af de store guldaldermalere Møn. Fra hans rejse til Møn i 1810 stammer det her billede, hvor man kigger ned mod Borre kirke, dengang vandet gik helt ind til byen. I baggrunden ses bakkerne med starten af Mandemarke bakker helt ude til højre i billedet.

De fleste af hans motiver fandt han dog ved klinten, i Liselunds have og på godset Nordfeldt, der blev udført efter bestilling af hans vært kammerherre Bülow.

Andre kendte malere fulgte efter Eckersberg herunder den kendte landskabsmaler P.C. Skovgaard (1817-1875), der malede en række mesterværker fra klinten.

P.C. Skovgaard, Sommerdag ved Møns Klint 6. Juni 1850

C.W. Eckersberg 1810 - Udsigt over Møn

C.W. Eckersberg 1810 – Udsigt over Møn

 

P.C. Skovgaard, Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850

 

C. W. Eckersberg

C.W.Eckersberg – Sommerspiret

C.W. Eckersberg maleri fra Liselund 1809

C.W. Eckersbergs maleri fra Liselund 1809

Maleriet til venstre havde Brun Rasmussen i 2015 vurderet til 5-600.000 kr. og skrev følgende:

Egnen omkring Møns Klint stod Skovgaards hjerte nær. Han vendte ofte tilbage til stedet og gengav klinten både i små skitser og som her i et maleri af en imponerende størrelse. Desværre findes dette usædvanlige naturfænomen, som motivet forestiller, ikke længere. En januarstorm 2007 gjorde udfaldet!

P.C. Skovgaard besøgte Møns Klint første gang i 1842. I en brevveksling mellem kunsthistorikeren N.L. Høyen og P.C. Skovgaard skrev førstnævnte om sin begejstring for Møns Klint: “Der er rigt Stof for en Maler! (…) Den staaer mod Luften og Søen som Marmorpaladserne i Paul Veroneses Arbejder.”

Han fremhævede også de særlige lysforhold, der er mellem himmel og hav, og nævnte, at lyset er mere sydlandsk end i resten af Danmark. P.C. Skovgaard blev tilskyndet til at besøge Møn, og han blev ligeså bjergtaget af den storladne natur som Høyen.

Det var en vanskelig opgave at skildre lys og skygge i den store kridtmasse og få den tilpasset den omliggende natur: himmel, hav og strand. Det gav ham mange kvaler, og først da han en dag gik ned på stranden og observerede lysvirkningerne på den store kridtmasse, forstod han hvordan han skulle gribe maleprocessen an. Skovgaard valgte at male Taleren set nede fra stranden, og herved kom den til at virke endnu mere imponerende. Han lod dele af klinten være i skygge. Herved opnåede han, at skrænten ikke fremstod for unuanceret. Der kom flere facetter frem.

Nu omkring 200 år senere må man konstatere, at først Sommerspiret og siden Taleren er skredet i havet som følge af havets erosion af klinten, men at klinten fortsat er yderst ‘malerisk’!