Eckersberg og Skovgaard (Nyt 02/2019)

De fine guldaldermalere opdager Møn først i 1800-tallet, hvor nationalromantikken blomstrer. C.W.Eckersberg (1783-1853) opdagede som den første af de store guldaldermalere Møn.

C.W. Eckersbergs maleri af Borre Kirke, malt 1810

C.W. Eckersberg maleri fra Liselund 1809

C.W. Eckersbergs maleri fra Liselund 1809

Fra Eckersbergs rejse til Møn i 1810 stammer billedet ovenfor, hvor man kigger ned mod Borre kirke, dengang vandet gik helt ind til byen. I baggrunden ses bakkerne med Mandemarke bakker helt ude til højre i billedet. Man kan godt forstå at de i gamle dage også blev kaldt ‘Bjergene’.

De fleste af sine motiver fandt han dog ved Møns klint, i Liselunds have og på godset Nordfeldt, der blev udført efter bestilling af hans vært, kammerherre Bülow.

Eckersberg lavede fra 1809-1810 12 malerier med motiver fra Møn for Christoffer von Bülow ifølge Statens Museum for Kunst.

Men Møn er også kommet på lærredet i 1835 set udefra.

File:Eckersberg, CW - Møns Klint - 1835.jpg

View of the cliffs of Møn and a Corvette | Christoffer Wilhelm Eckersberg | Oil Painting

Møns Klint og en korvet, 1833

Andre kendte malere fulgte efter Eckersberg, herunder den kendte landskabsmaler P.C. Skovgaard (1817-1875) der malede en række mesterværker fra klinten. Læs Skovgaard Museums pjece til undervisningsformål om “Det Romantiske Landskab” som guldalderens malere, digtere og musikere så det.

P.C. Skovgaard, Sommerdag ved Møns Klint 6. Juni 1850

C.W. Eckersberg 1810 - Udsigt over Møn

C.W. Eckersberg 1810 – Udsigt over Møn

På hjemmesiden for Statens Museum for Kunst har maleriet dog titlen “Landskab med Stente, Møn“.

P.C. Skovgaard, Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850

C. W. Eckersberg

C.W.Eckersberg – Udsigt til Sommerspiret, 1809

Men også andre mindre kendte guldaldermalere var fascinerede af Sommerspiret:

Maleri af Sommerspiret tilskrevet Louis Gurlitt

Maleriet til venstre havde Brun Rasmussen i 2015 vurderet til 5-600.000 kr. og skrev følgende:

Egnen omkring Møns Klint stod Skovgaards hjerte nær. Han vendte ofte tilbage til stedet og gengav klinten både i små skitser og som her i et maleri af en imponerende størrelse. Desværre findes dette usædvanlige naturfænomen, som motivet forestiller, ikke længere. En januarstorm 2007 gjorde udfaldet!

P.C. Skovgaard besøgte Møns Klint første gang i 1842. I en brevveksling mellem kunsthistorikeren N.L. Høyen og P.C. Skovgaard skrev førstnævnte om sin begejstring for Møns Klint:

P.C.Skovgaard: Møns klint, 1852/53

Der er rigt Stof for en Maler! (…) Den staaer mod Luften og Søen som Marmorpaladserne i Paul Veroneses Arbejder.”

Han fremhævede også de særlige lysforhold, der er mellem himmel og hav, og nævnte, at lyset er mere sydlandsk end i resten af Danmark. P.C. Skovgaard blev tilskyndet til at besøge Møn, og han blev ligeså bjergtaget af den storladne natur som Høyen.

Det var en vanskelig opgave at skildre lys og skygge i den store kridtmasse og få den tilpasset den omliggende natur: himmel, hav og strand. Det gav ham mange kvaler, og først da han en dag gik ned på stranden og observerede lysvirkningerne på den store kridtmasse, forstod han hvordan han skulle gribe maleprocessen an. Skovgaard valgte at male Taleren set nede fra stranden, og herved kom den til at virke endnu mere imponerende. Han lod dele af klinten være i skygge. Herved opnåede han, at skrænten ikke fremstod for unuanceret. Der kom flere facetter frem.

Nu omkring 200 år senere må man konstatere, at først Sommerspiret og siden Taleren er skredet i havet som følge af havets erosion af klinten, men at klinten fortsat er yderst ‘malerisk’!

Og naturen på Høje Møn – med klinten og de bagved liggende bakker – er i 2018 blevet optaget på ‘Danmarks naturkanon’ som 1 ud af 15 steder! Læs historien her på hjemmesiden om Mandemarke Bakker og Møns klint.