2. verdenskrig

Talrige tyske fly kastede deres truende skygger ned over Østmøn om morgenen den 9. april 1940. Baron Erik Rosenkrantz noterede i sin kalender om observation af 22 fly over Liselund og 8 over Borre kl. 7.40 om morgenen. Havde baronen været tidligere ude og kigge mod himlen ville han have set langt flere. Invasionen af Danmark og Norge var i gang. Og som i dag lå Østmøn i den logiske luftkorridor, der giver den mest direkte vej til København sydfra.

Mandemarke fik ikke selv udstationeret tyske tropper, men blev i besættelsen løb omgivet af tyske soldater til alle sider. Søbadet i Klintholm Havn, den nedlagte minkfarm over for Høje Møns forsamlingshus, Liselund og et par områder nede ved Hundevængsgård kom alle til at huse tyske tropper.

hotspot Kør musen over billedet, og klik på billedet for at se mere når pilen skifter til hånd!

Liselund Slot Forsamlingshus Radarstation ved klinten Pram Sabotage Fly over Mandemarke Mistel - Hemmeligt våben Flygtninge

Under besættelsen var der derfor ofte tyskere i Mandemarke. Den daværende købmand Sigurd Hansens kone Petra Hansen var Sønderjyde og vistnok fra den anden side af grænsen. Hende kunne tyskerne tale med og handlede tit hos købmanden i Mandemarke på Busenevej 8.

“Jeg kan huske engang, at jeg kom ind i butikken i 1943 med min søn Vagn ved hånden (født i 1938). Så stod der tre tyske soldater og en af dem tog noget af det forfærdelige slik man kunne få under krigen og ville give Vagn det. Jeg tog ham lidt demonstrativt til mig. Men så sagde tyskerne med håndsprog at han hjemme i Tyskland havde tre børn af den, den og den størrelse (angivet med hånden). Men jeg ved ikke hvor de er. Ja, så tænkte jeg, lad ham da spise det slik. For de er jo ikke stort bedre stillede end vi andre”, siger Edith Hemmingsen.

Men det var ikke alene hos købmanden de tyske soldater kom. Ifølge gårdejer Finn Carlsen var det almindeligt, at tyske soldater inden de tog hjem på orlov bankede på hos landmænd her på egnen for at se om de kunne købe nogle høns eller andre fødevarer med hjem.  De fleste var ifølge Finn Carlsen skikkelige folk i 50 års alderen, der ikke virkede særligt motiverede.

For folk i Mandemarke indebar krigen en tvang til at bære et særligt ID-kort med billede, som man blandt andet kunne blive tvunget til at fremvise ved lufmeldeposten på Klintholm Havnevej.

historiens-gang_Kort2K3

Ovenstående er et hundegravsted for foxterrierlignende hundehvalp kaldet Weps, der døde i juni 1943. Hunden tilhørte en af de tyske vagter ved byggepladsen for den kommende radarstation ved Hunosøgård. Manden havde været kunstmaler i det civile liv. Stenen for oven bærer en påskrift om at her hviler stabshunden Webs, mens teksten forneden venligst beder folk om at lade graven være i fred. At han i tjenesten kunne få lov eller lejlighed til at opføre det gravsted ved strandkanten i Busene Have vidner om, at de tyske soldater på Østmøn måske ikke var de rene kolde dræbermaskiner.

Krigen gik ikke ubemærket henover Mandemarke. Finn Carlsen kan fra sin barndom huske, hvordan de allierede kastede mængder af staniolstrimler ned over bakkerne. Formålet var selvfølgelig at drive gæk med tyskernes radarstation, der lå ude ved vandet nogle få hundrede meter fra fyret. Ligeledes var der en del overflyvninger af allierede maskiner på vej fra og til bombetogter.

Krigen krævede ingen dødsofre på Møn. Men den tyske soldat Fritz Baumgarten blev såret, da han sammen med en ældre kollega stoppede en lastbil med en våbenladning til modstandsbevægelsen. Den danske chauffør havde været så tåbelig at beslutte sig til en fornøjelsestur til Møn inden hans våben skulle afleveres til modstandsfolk i Vordingborg. Trækplastret var den nyåbnede (1943) Dronning Alexandrines bro. Men hændelsen fandt sted i den anden ende af Møn.

Retsopgøret på Østmøn blev meget beskedent. Molly Nielsen, der arbejdede for tyskerne på Søbadet i Klintholm Havn måtte dog lide den tort at blive klippet skaldet og interneret på Havneslottet i Stege umiddelbart efter befrielsen.  Erklærede nazister var der da heller ingen af i landsbyen. Faktisk skulle man helt over til godset Nordfeldt for at finde Mønboer, som var aktive nazister.

2verdenskrig_FT3943

I Magleby Kommune fik det danske nazistparti DNSAP ved valget i marts 1943 kun 4 ud af 724 stemmer svarende til 0,6 pct. En fremgang på en enkelt stemme i forhold til valget i 1939. Dermed blev Magleby sammen med Nyord, de eneste mønske kommuner, hvor nazisterne gik frem. Selvom tyskernes krigslykke var vendt med nederlagene i Nordafrika og Stalingrad kan man alligevel godt tillade sig at konstatere, at den tyske ørn ikke havde nogen stor stjerne her i sognet.

Det tyskvenlige landbrugsparti Bondepartiet fik i 1943 en hård medfart ved valget, hvor det mistede mere end to tredjedel af sine stemmer i Magleby Kommune. Bondepartiet blev stiftet som et protestparti under den store landbrugskrise i 30’erne. Og tyskerne betalte som sagt godt og købte rigeligt. Det fik Bondepartiet til at samarbejde med nazisterne under krigen. Ved valget i 43 fik partiet så det gule kort efterfulgt af en politisk udvisning efter befrielsen.

Diverse indberetninger til de allierede