Østmønsk dialekt (NY 2/2017)

Østmøn har (haft) sin egen dialekt, som nok forsvinder med de ældre, der har boet her siden de var børn.

I 1743 blev der udsendt et cirkulære til alle Danmarks amtmænd om at lade forfatte “hellere ganske udførlig end kort” en beskrivelse af hvert amt. På Møn afleverede amtmand Galkowsky en udførlig beskrivelse, hvorfra følgende skal citeres om sproget:

De besynderligste talemåder iblandt den gemene almue er: Når morgenstunden skal beskrives på den følgende dag siges: morg-ålv tidlig. Når årsagen til en gerning skal opskrives, hedder det: Det er putzet det. Tag min den op – talemåden bruges, når den er spotsk over noget eller vrangvilling til noget. De ord, som ender på -n, udtales som der var intet n som bør for børn, kor for korn, skar for skarn. Når et enkelt v skal udtales med r efter, gliver det som f udsagt, nemlig vred som fred og således, vrang-vrinsk hedder frang-frinsk. Et sært ord er ellers meget brugeligt, nemlig hange. Da det vel har sin oprindelse af at hænges, bruges det dog for skæmt og som noget ganske uskyldigt som den store og stærke hange etc. Når de vil sige: kære søn, sige de sæn og det både til mands- og kvindepersoner uden forskel. I stedet for i aften: På stæn. En klædebørste: en klædetærskel.  …  Således og, for så vidt ingen kundskab og efterretning har været at erholde, under tilforladeligste måde at være forfattet testerer, Stege på Møn den 25. september 1743. Ch. S. Galkowsky (Kilde: Kirsten Lütchen-Lehn, Øvrighed og godtfolk, Beretninger fra det gamle Møn, 2011).

I 1986 udgav Aa. H. Kampp: Mønsk. Som man talte på Vestmøn og Østmøn. For der var betydelig forskel på dialekten, om man var fra den ene side af Noret eller den anden.

Fra bogen følger nedenfor et par eksempler på Østmønsk – med ‘oversættelse’ til rigsdansk lige efter.

Til sidst følger en lovprisning af Møn skrevet på vers fra en hjemvendt mønbo, Harald Bendsen i Kraneled. Den var trykt i Møns Dagblad den 10. marts 1941, og du skulle kunne forstå den uden hjælp (‘oversættelse’), når du først er kommet ind i sprogtonen!

Værd at læse er også artikel om dialekt Nyords lokalhistoriske forenings hjemmeside, hvor der endda er en lille Nyords/Østmønsk/Rigsdansk ordbog.

Den fø’st frost

Nøv ææ bjønt å frysse, dar legger rim på græsse daryyv.

Alle smue blomster mo jysse, men dom dar stur bav men ryve,

di sir yv a vemje å fryer sæ øer deng deilie varme

dar æ i støven, deng nyer di i dirs vimjes kårme.

Den første frost

Nu er det begyndt at fryse, der ligger rim på græsset derude.

Alle små blomster må gyse, men dem der står bag min rude,

de ser ud ad vinduet og fryder sig over den dejlige varme,

der er i stuen, den nyder de i deres vindueskarme.

 

Vonær kongr forure?      

Staai venter hoar vi, de frysser og snir,

vo ææe dov trist, nøv de liier mou forur.

Å soulen sjællen ma sir, tæ tros få a deng frema skrier po hemling.

I fjoor ka jæ høvse, da vå’e de finste vær i mars,

føvlene saing, da vå blomster i having,

og så hyrt ma ryrdrømmen gaing på gaing.

Hvornår kommer foråret? 

Vi har stadig vinter, det fryster og sner,

hvor er det dog trist, nu det lider mod forår.

Og solen ser man sjældent, til trods for at den skrider fremad på himlen.

I fjor kan jeg huske, da var det fineste vejr i marts,

fuglene sang, der var blomster i haven,

og så hørte man rørdrummen gang på gang.

 

De a dov grouhier

Jøs vo de syvser i men gamle høll,

som stur i kråving a having.

A “lærken” jæ tåar mæ i lelle søll,

de varmer dar nire i maving.

Men vofå ææ’e’ så dyrt, de skit?

Fææm krouner få ing skvat aggevit

de æ dov grouvhier!

Det er dog for meget

Jesus, hvor det suser i min gamle hyld,

som står i krogen i haven.

Af “lærken” tager jeg mig en lille slurk,

det varmer dernede i maven.

Men hvorfor er det så dyrt, de skidt?

Fem kroner for en skvat akvavit,

det er dog for meget!

 

Fra Møns Folkeblad i 1941 (før Mønbroen var færdig)

Af Harald. B. Bendsen

Der’jæme pó Møn

Mel.: Til Pinse når skoven bli’r rigtig grøn

Derjæme pó Møn æ’ så pent øveralt!
Jæ’ blivr alri’ træt a’ å fue e’ fåtalt!
Kaskiesens a’ vi, som stak oa, ser de bedst,
nå som’ tiens om somring vi æ der som jæst.

Føst toar vi le’ tilje tæ’ Klenting en tøvr.
Po væing deryv sto’ bekendte på løvr:
di vøfter mø næving: “Men dov, æ’ e’ dæj?
Godaw, kom dov enj, jæ hoar kaffen på væj”.

Dæ’ æ’ enjen stæer så småkt i vort låing,
som klenting mæ krit å mæ’ skov å mæ stråing.
Å daving æ ‘ låung, så vi smutter en stun,
til Hunnesyegurd og så tæ’ Lessenlun’.

Om aftningen guer vi på volling væ’ Stææ’
å tænker tæbave på åungdommens glææ’.
Tæ’ dyrskue’ fæk vi ing dåings i de’ fri
– de’ endte jerne mæ’ ledt kær’steri!

Tææ Jyvlsale trøller vi åsse ing dav.
På somring deryve hoar manne få’t smav,
få’ skoving hoar skøgge, å såinje æ hvit,
å vantøvren jir såd’n en go’ appetit.

Fra Borren væ’ Sprove å Præstebjærgs top
æ’ yvsigten go’! La’ vos kravle derop!
Væ’ Grønhøing hører vi fortiens sprov.
Dæ æ’ åsse dejligt i Fanefjord Skov.

Tæ’ tøvren låungs Nore’ vi åsse fo’ ti’
å færes på brenkerne, de’ ka’ vi li’
å ro i ing boed på de’ blekstelle vanj,
mens droslen hon sønjer fra kratte’ sinj sangj.

Besøj hus familjen æ åsse plasier,
men davene guer, å nøv nuer vitte mier.
Fyvel, skønne hjemstavn! Nøv rejser vi, men
når broen blivr færi’, vi kommer ijen!

.


Til sidst under omtalen af Holstenerhuset er der et uddrag af Simon Hempels “En fodtur til Møens Kridtbjerge” fra 1827 med nogle gode eksempler på den østmønske dialekt som taltes der, f.eks.:

“Nå Rasmes, ka du ik’ sei go’dav te de fræmede? hører du?- Næ se dov nov te dæi skabede onge, nov flæver haa! Væ så gou nou aa træ inn, je haar lavet deresses stou istain!”


Vi arbejder på at fremskaffe lydfiler med østmønsk, men indtil da kan du evt. lytte til DR Hjernekassen på P1: Dialekter (Sendt: DR P1, 26 Sep. 2016, Start kl. 09:05 – Slutter 09:59): Er de danske dialekter ved at uddø eller ændrer de sig bare? Hvordan kan man høre forskel på, om en person kommer fra Ringsted eller Ringkøbing, og hvad skal vi bruge alle de dialekter til? Vi har eksperter i studiet.

Prøv evt. også at følge dette link: http://dialekt.ku.dk/dialektkort/#Borre