Landskab og arkitektur

vinter_slide0002_image003

Mandemarke

Landsbyen ligger på den ’indvendige’ side af det høje klintterræn – højt over det åbne landskab mod sydvest. Byen afgrænses mod nordøst af de stejle, tætbevoksede Mandemarke Bakker, der hæver sig lige nordøst for byen, mens det åbne landskab i sydvest tager et langt glidende fald mod kysten med Klintholm Havn. Mod nord, mellem Klintholm og Mandemarke, ligger Gunildsbjerg (83 m.o.h.) og St. Kirkebjerg (74 m.o.h.), som høje punkter i landskabet og afgrænser landsbyen topografisk.

1370-80 skrives: Mannæmarkæ, afledt af mandsnavnet Manni, muligvis af Møns navn (Maun) i ejefald (Manar), måske Møns sydøstlige grænse (-marke = grænse).

Struktur

Mandemarkes jorde blev udskiftet i 1802. Den anvendte blokudskiftning er i dag tydelig i landskabet, idet gårdene ligger i hver sin blok udenfor selve landsbyen. Mandemarke landsby bærer derimod præg af et ældre og mere selvgroet bebyggelsesmønster med huse og snævre, snoede stræder. (Klik på kortet nedenfor for at forstørre – det samme gælder også de gamle fotos).

En nedlagt købmandsbutik er bevaret som spor af landbolivet op til midten af af 1900-tallet. Ses på fotoet her fra omkring 1960 kort før sin lukning. Bemærk at der i hjørnet er 2 døre ind til butikslokalet, som skulle have været ret lille, men så kunne man benytte den dør der passede bedst til vindretningen! Læs mere om den gamle købmand på Busenevej 8.

koebmandsgaard-1960-70

Også den tidligere landsbyskole opført i slutningen af 1800-tallet vidner om et andet Mandemarke, som det ses af følgende fotos. Læs mere om skolen på Skovstrædet 2.

landsbyen_K landsbyen_KlasseSHFKL

Langs Hovvejen hen til landsbyen står et levende hegn markant i det åbne landskab. Set udefra domineres den tættere del af Mandemarke af træer og beplantning – kun enkelte huse er synlige. Bebyggelsen ligger i flere lag – mod sydvest klumper gårde og huse sig sammen – og må betegnes som en klyngelandsby med forten beliggende øst for landsbygaden afgrænset af Skovstrædet. Gaden har tidligere dannet en ringgade rundt om forten. Den syd- og østlige del af ringen har været ændret fra vej til sti bagom byen, men i dag kan man bare gå rundt langs skellet mellem bakkerne og landsbyen.

Matrikelstrukturen har et selvgroet præg, der er opstået efterhånden som gadejord og gårdtomter er blevet udmatrikuleret til ny bebyggelse. Denne matrikelstruktur står i modsætning til den regelrette blokudskiftning, hvor gårdene tydeligt aftegner sig på hver sit lod med regelmæssig indbyrdes afstand. Se kortet herover.

Landskabet er præget af højdeforskellene i terrænet, og de rektangulære rum, som blokudskiftningerne danner.

Arkitektur

Landsbygaden danner ’rygrad’ ned gennem bebyggelsen med stræder ud til hver side. Stræderne i vest møder landsbygaden igen i syd, mens de i øst fører ud i landskabet, op i skovbakkerne. Læs om de gamle fælles veje og fællesarealer i tilknytning til bl.a. det gamle gadekær, som man kalder ‘forten‘. Den gamle forbindelse rundt om landsbyen øst om byen, er dog ikke længere bevaret, hvorfor der også i Møn Kulturarvsatlas for 2008 skrives:

Forten er nogenlunde bevaret, men stiforløbet omkring kunne med fordel fremhæves i højere grad, så fortens karakter af frit areal indenfor landsbyens rammer fremhæves. 

mandemarke-aabning_aabning_44Gadekæret i den nordlige del af byen danner en fin forpost for byen med det fine, hvide bindingsværkshus, som undertiden er beboet af ænder.

Længere mod syd følger en række højtbeliggende huse overfor en åben grønning, hvor der er kig til den tidligere rytterskole, som skiller sig ud af bygningsmassen ved at være grundmuret og højt beliggende. De øvrige huse er typisk bindingsværk, nogle endnu med stråtag.

Terrænet ligger højt i nord- og sydenden af byen, mens den centrale del ligger lavt. Landsbygaden går i et endnu lavere leje ved sidevejen Skovstrædet, hvor et par huse ligger på høje tofter på den ene side af vejen, mens marken overfor holdes på plads i det højere niveau af et gærde. Fra denne vinkel opleves den tidligere rytterskole særligt høj med gavl ud til landsbygaden.

Mandemarke må særligt fremhæves for sine stræder i vest, som udgør snævre gaderum, med hegn og hække mod gaden, hvor der ikke står huse helt ude i vejsiden. Man har oplevelse af en fodtrådt sti, som har fået lidt højere status gennem årerne, og dette underbygges af den uhøjtidelige belægning, grus/hjulspor.

Kilde: http://www.moen-atlas.dk

Du kan læse den fulde rapport som pdf-fil i Møns Kulturarvsatlas om Mandemarkes helt specielle kulturmiljø ved at klikke her!

Eller læs i stedet det komprimerede referat i Møn Kulturarvsatlas om Mandemarke med fotos. Her er der også er links til tilsvarende omtaler af  Møns andre værdifulde kulturmiljøer, f.eks. om Klintholm Gods, Liselund, Klintholm Havn, Busene Have, Møns Fyr og Møns Klint som udflugtsmål.