Københavnerne kommer fra 1960’erne (Nyt 10/2017)

Fabrikker lukker. Lokale butikker og smedjer forsvinder. På grund af mekaniseringen skæres der drastisk ned i bemandingen på de store landbrug og i skoven. Landkommuner sammenlægges.

Folk vandrer væk fra landet ind mod arbejdet i de boomende byer. Og det er ikke til Stege. Afvandringen fra landet rammer hårdt på Møn.

Resultatet er mængder af ledige huse, der nu kan overtages af Københavnere, hvis forbedrede økonomi pludselig åbner op for at realisere drømmen om et fritidshus på landet. Og det er til nogle helt andre priser end nord for København.

Hvis man i 2017 flytter fra en ejerlejlighed i København, får man råd til at købe et mindre palads på Møn! Det kan undre at ikke flere pensionister får øjnene op for alle Møns herligheder.

I Mandemarke begyndte de første københavnere at komme i 1960’erne, for da kunne man for en meget overkommelig pris købe et – som regel meget forsømt – hus. Men så kom der folk til landsbyen som havde råd til at sætte de forfaldne huse pænt i stand, selv om de kun brugte husene i ferier og weekender.

Læs også om fritidsbeboerne under historien om Mandemarke som én stor familie, sådan som københavnerne mødte den gamle befolkning i Mandemarke.

Men allerede før 2. verdenskrig var der begyndt at komme ‘københavnere’ til Mandemarke, idet flere kunstmalere slog sig ned i landsbyen på grund af Høje Møns usædvanligt smukke natur. I sagens natur boede de typisk til leje, men der var også kunstnere som selv byggede hus. Læs historierne om de forskellige kunstnere med tilknytning til Mandemarke – især Johan og Fritz Jacobsen og Olaf Ripcke-Edsberg.

Befolkningsudviklingen 1960-1970

Statistikken over Møns befolkningsudvikling fra 1960 til 1970 talte sit eget tydelige sprog om udviklingen allerede den gang:
historiens-gang_Statbef6070

På et tidspunkt forsøgte politikerne i den daværende Møns Kommune at styre opkøbet af huse til fritidsbrug på forskellig vis. Den kommunale administration lukkede i august 2003 for udstedelse af nye weekendattester efter en meget vekslende politisk kurs omkring problemet med helårshuse, som jo på grund af den almindelige affolkning ofte kun var til at sælge til fritidsbrug.

Reglerne om flexbolig fra 2016

Siden er der dog endelig kommet faste regler om flexbolig, som betyder at Vordingborg Kommune næsten fra dag til dag godkender at helårshuse benyttes som fritidsbolig.

I 2016 har Vordingborg kommune endda sammen med andre lignende kommuner igangsat et projekt som ligefrem skal markedsføre flexboliger under navnet Drømmen om Det Danske Landsted, hvor man endda vil “igangsætte en mindre filmproduktion af flexboliger til direkte markedsføring bl.a. i Hovedstadsområdet.” For dem der har fulgt kommunens politik igennem de seneste 15-20 år er det ikke mindre end en kovending!

Reglerne om flexbolig blev fra 1. januar 2016 endda ændret, således at en tilladelse til at erhverve helårshuse uden at tage fast bopæl i huset fremover følger ejendommen. Før var tilladelsen nemlig personlig for ejeren.

Der har også været afsat offentlige midler til at købe og nedrive nogle af de gamle forfaldne huse, som på grund af alder, beliggenhed og vedligeholdelsestilstand simpelthen har været umulige at sælge – ikke engang til københavnere! Det er dog ikke sket i Mandemarke, hvor der ellers er enkelte huse der kandiderer.

Du kan se de nærmere detaljer på Vordingborg Kommunes side om Flexboligtilladelser.

Kommunalbestyrelsens notat fra 2014 kan hentes som pdf-fil og afspejler kommunens endelige erkendelse af at en helårsbolig som kun bebos og bruges i fritiden er bedre end en tom bolig.

Kommunens tidligere – og opgivne – forsøg på at stemme imod udviklingen kan læses via dette link, hvis det ikke er overstreget, da siden i så fald er slettet.

Afslutning

Der er naturligvis ikke noget der hedder ‘afslutning’, for udvikling vil der altid være.

Her i 2017 er omtrent halvdelen af husene i landsbyen Mandemarke beboet fast, mens resten er fritidsboliger. Ude omkring i området er det nok ikke meget anderledes. Hvor der i landsbyen Mandemarke i dag bor knap 25, har indbyggertallet i 1880 været omkring 150. Med mindst 6 gange så mange personer, heraf mange børn, og med høns og køer og grise, har der været et ganske anderledes liv.

Der er ikke umiddelbar adgang til oplysninger om befolkningstallene i dag, men det vil nok fortsat falde, selv om der også er visse modgående tendenser i retning af bosætning i den pragtfulde natur på Østmøn. Mon ikke fremtiden vil blive meget præget af fritidshuse og pensionister?

Befolkningstallet for hele Magleby Sogn, altså hele Østmøn, kan man bl.a. følge igennem folketællingerne fra 1787 til 1970, og de siger jo også noget:

1787 1801 1834 1850 1880 1901 1906 1960 1970
903 988 1.315 1.495 1.449 1.398 1.469 1.277 1.045