Links til arkivalier

Det følgende er ment som en introduktion især til Rigsarkivet på nettet.

Statens arkiver rummer stadigt flere affotograferede arkivalier, herunder også vedrørende Mandemarke. Det kræver dog ikke blot øvelse at finde rundt på Rigsarkivets hjemmeside, men også stor tålmodighed, når man vil finde frem til Mandemarke.

For at kunne søge direkte i folketællingerne for Mandemarke ligger disse i afskrevet form her på hjemmesiden, så man her på hjemmesiden hurtigt kan finde personer fra 1787 til 1940. Men altså kun mens de har boet i Mandemarke. Det kræver dog somme tider lidt øvelse, for navnene blev ikke altid stavet på samme måde, så man må bruge sin fantasi. Til gengæld er der ved flere og flere af folketællingerne blevet indsat adresse på det hus personerne formodes at have beboet på det pågældende tidspunkt. Da folk som regel ikke lå og flyttede rundt mellem huse og gårde, kan man ofte genfinde personerne ved at søge efter adressen på tidligere og senere folketællinger, hvis en adresse er blevet anført.

Men andre arkivalier må man bladre i, f.eks. i de indskannede tinglysningsprotokoller for perioden fra 1927-2000.  Og man skal helt hen til side 440 før Mandemarke begynder – og fortsætter til 593! Vil du begynde med matr. 1 i ejerlavet Mandemarke By, skal du følge dette link. Der er også noget de kalder henvisningsblad om matrikler er omtalt under andre numre.

For nogle matrikler har der desværre været så mange indførelser i tingbogen, at der er blevet indsat et nyt blad i protokollen, hvor kun de stadigt relevante ting er blevet overført efter omskrivningen. Hvor de gamle blade er blevet arkiveret vides ikke, og de er i alt fald ikke blevet affotograferet.

De ældre tinglysninger findes i Realregister for Magleby fra ca. 1850 til 1930, hvor Mandemarke findes fra nr. 72-131 (direkte link til begyndelsen af Mandemarke). Men matriklerne er ikke altid omtalt helt kronologisk, ligesom de kan være svære at læse og somme tider fortsættes de på nye protokolblade som man så selv må famle sig frem til.

Kirkebøgerne kan også være interessante at studere, idet præsterne siden 1645 skulle indføre alle kirkelige handlinger i kirkebogen: Dåb, konfirmation, vielse og begravelse. For at sikre at sådanne oplysninger ikke gik tabt ved brand eller vandskade, blev det i 1812 påbudt at føre kirkebøger i 2 eksemplarer, idet både præsten og degnen førte hver sin bog. Det er vist degnenes eksemplar som er digitaliseret som Kontraministerialbog hos Statens Arkiver. Håndskrifterne er ikke altid helt lette at tyde.

Indgangen til Kirkebøger findes ved at klikke HER, og vælger du kirkebøger for hele landet skal du vælge Præstø Amt og herefter Magleby Sogn (Møn) – der er nemlig flere Magleby’er – eller vælge herfra:

Og så er det ellers bare om at klø løs!

Opdelingen efter 1814 i Hovedministerialbog og Kontraministerialbog skyldes et krav om at både præsten og degnen hver førte en protokol for at sikre sig imod brand og anden skade. Præstens håndskrift i Hovedministerialbogen forekommer nogle steder lettere at læse, men hvilken er mest informativ …?

Link direkte til Hovedministerialbogens del for ‘Døde Mandkiøn fra 1869-1878‘ (foto 225-230), ‘Døde Kvindekiøn 1860-1878‘ (233-244) og  ‘Døde Mandkiøn’ fra 1879.

Link til Kontraministerialbog hvor ‘Døde Mandkiøn fra 1860‘ starter side 209 og fortsætter til ‘Døde Qvindekjøn fra 1860-1878‘ begynder side 219-229.

Vielser i perioden 1879-1891 (eller som det hedder: ‘kopulerede’): Hovedministerialbog (side 131-153).

Ægte-viede fra 1907: Kontraministerialbog 1907 (side 141ff)

Osv.

Rigsarkivet har også et søgesystem kaldet Daisy, som tilsyneladende (skribenten af dette er ikke fortrolig med systemet) skulle give smartere adgang til indscannede dokumenter men tilsyneladende især skal bruges ved at bestille arkivalier til at studere på læsesalene i København og Odense.

Der findes dog også hjemmesider til slægtsforskning, hvor man kan abonnere på at få lettere adgang til oplysninger, herunder også somme tider afskrevne sådanne.

Brandforsikringsprotokollerne indeholder oplysninger om ejendomme og brugernavne fra den gang staten tog sig af at administrere brandforsikringerne:

Stege Brandirektorats protokol fra 1800-1838 for Mandemarke ses her.

Forsikringsprotokollen fra 1850-1878 for Mandemarke ses her.

De såkaldte Modelbøger fra Christian 5.s matrikel (1682-1688) er nu kommet på Arkivalieronline, og skulle være et vældig godt materiale til mange formål, bl.a. slægtsforskning, gårdhistorie, landbrugshistorie og økonomisk historie. Modelbøgerne er detaljerede sammenfatninger på grundlag af de endnu mere detaljerede markbøger. Møn ligger i modelbog nr. 1719. Der er indholdsfortegnelse over sognene i Møns daværende to herreder i starten. Her kommer det første opslag fra Mandemarke med oplysninger om i alt 27 gårde, der handler om fæstebonden Knud Pedersens gård, som tilhører kronen. De enkelte agres areal, bonitet og anvendelighed er beskrevet.

Christian den Femtes Danske Lov fra 1797 – dette link til Google Books giver mulighed for at søge efter bestemte ord i hele lovteksten.