Kirkestien

straedet_Kirkesti1 landsbyen_Kirkesti2 landsbyen_Kirkesti3 landsbyen_Kirkesti4

Villy Larsen boede som barn i 1930’erne på Busenevej 14 (som ses ovenfor til venstre efter omfattende renovering). Ville har fortalt at Kirkestien stadig eksisterede da han var barn. Fra svinget i Strædet gik den forbi deres hus (som ses på øverste venstre billede) op på marken. Herfra løb den til højre tværs over marken hen til Hovvejen som  markeret med brunt på skitsen nedenfor.

Fra Hovvejen fortsatte den på toppen af et stendige vest om Gunildsbjerget ned til Klintholm Allé. Herfra skulle man gå et stykke op af alleen mod godset for igen at krydse tværs over den næste af godsets marker for at ende oppe ved kirken.

Selvom stien eksisterede i Villys barndom, kan han ikke huske at have set kirkegængere benytte den gamle sti. Det var måske derfor godsejerens til Klintholm senere fik lov til at sløjfe stien, om end det ifølge Villys viden blev gjort mod en betingelse om, at Mandemarkes beboere fortsat havde lov til at krydse markerne ad den vante vej over til Magleby Kirke. Villy mener at have hørt, at den ret skulle være tinglyst og dermed måske stadig gælde.

Det er nu nok ikke tilfældet, for Mandemarke Bylaug prøvede omkring 2000 – forgæves – at få genåbnet kirkestien. Se det af Niels Sandøe udarbejdede “Forslag til genåbning af Møllebækken og gamle stier med forbindelse til Mandemarke(Niels Sandøe er den som startede det omfattende arbejde med at samle oplysninger, billeder og historier om Mandemarke, som danner grundlag for den nuværende hjemmeside). Der foreligger dog ingen oplysninger om hvad der skete med forslaget, men det vil ikke være overraskende hvis godsejeren modsatte sig retableringen af kirkestien hen over godsets marker.

På skitsen nedenfor (der også er brugt i anden sammenhæng) er der med brunt markeret gamle stier som siden er nedlagt. Dels Kirkestien syd om Mandemarke som omtalt ovenfor. Dels stien fra Skovstrædet med leddet hvor man går op i bakkerne og rundt langs marken op til bakkerne og tilbage til Busenevej (også markeret med brunt), som på det gamle kort fra 1798 udgjorde en del af ‘forten’, altså landsbyens fælles veje og arealer.