Møns Klint

Foto: Thomas Ix

KLIK PÅ BILLEDET OG SE STJERNEHIMLEN OVER MØNS KLINT! (Fotos: Thomas Ix)

 

Møns Klint er 7 km lang og over 100 meter høj. Klinten består af kridtflader, der rejser sig stejlt af Østersøen og er adskilt af slugter og fald. Særlig kendte kridtflader er Gråryg (108 meter), Sommerspiret og Dronningestolen (128).

Det er på eget ansvar, at man færdes ved klinten, da der året rundt er risiko for nye skred - dog er risikoen størst i vinter- og forårsmånederne og efter voldsomme regnskyl. Foto: Thomas Ix

Det er på eget ansvar, at man færdes ved klinten, da der året rundt er risiko for nye skred – dog er risikoen størst i vinter- og forårsmånederne og efter voldsomme regnskyl. Foto: Thomas Ix

Ofte er stranden kun nogle få meter bred, og tidligere skred fra klinten kan spærre vejen for gående.

De klippelignende hvide klinter ligger smukt ud til havet, der tæt på stranden er farvet matgrønt af kridt i opløsning. Foto: Thomas Ix

De klippelignende hvide klinter ligger smukt ud til havet, der tæt på stranden er farvet matgrønt af kridt i opløsning. Foto: Thomas Ix

Ovenfor klinten breder Klinteskoven sig ca. 3 km ind i landet. Her findes overdrevet Jydelejet, og søerne Geddesø, Aborresø og Hunosøen samt Møns højeste punkt, Aborrebjerget, der er 143 meter højt.

Ved Mandemarke – i Mandemarke Bakker – ligger Kongsbjerg, der er det næsthøjeste punkt, nemlig 137 meter.

(Kilde: Danmarks natur, Danmarks Naturfredningsforening og Politikens Forlag)


I 1743 udsendte chefen for Danske Kancelli et cirkulære til alle Danmarks amtmænd om at lade forfatte “hellere ganske udførlig end kort” en beskrivelse af hvert amt, dets beskaffenhed, art og egenskab. På Møn tog amtmand Galkowsky opgaven meget alvorligt og udarbejdede en omfattende redegørelse. I relation til Møns klint skrev han (citeret fra Kirsten Lütchen-Lehn: Øvrighed og godtfolk. Beretninger fra det gamle Møn. 2011, side 41):

Så vidt det har været at bringe i erfaring, findes ganske ingen mineralia eller naturalia i amtet. Vel findes under den såkaldte Møns klint adskillige store stene, hvoraf nogle af klintebanken tid efter anden er ud- eller nedfaldne, og andre, som mulig af stranden kan været opskyllet, hvilke vel lader sig til syne, som derudi skulle være nogen guld eller sølverts (malm). Men da samme ere bleven prøvet og efterset, befindes de at være af svovlagtig materie, der gør, at de ere tunge af vægt og tillige glimrende. Men for resten, så vidt de her værende kan se og skønne, ikke af nogen bonitet.

Foruden disse findes endnu under denne klint mange andre mindre stene af adskillige figurer, nogle er af facon som knapper, der bruges i klæder, nogle som små lys og nogle flintestene, som ere runde og hule med en liden klar sten indvendig, hvilken indvendig liden sten, når den er udtagen, kan skære som en diamant.

Og han fortsætter senere således:

Formedelst landet overalt af den salte sø er omgiven, har man her snart det halve år igennem stændig storm, der dog ikke falder for at være skadelig, men langt mere til menneskenes sundhed tjenlig, efterdi slige vinde renser og klargør luften, som ellers i henseende det meget vand, landet ligger udi, samt de deri befindende søer, moradser og sumpede steder måtte blive skadelige og til sygdom og svaghed give anledning.

Stege på Møn den 25. september 1743. Ch. S. Galkowsky.