Ejendommenes bevaringsværdi (NY 9/2018)

– med liste over bevaringsværdierne for alle Mandemarkes ejendomme for hele ejerlavet (link) og for selve landsbyen (link)

Kulturministeriet har for hele landet samlet kommunernes registreringer af ejendommenes bevaringsværdi på en offentlig tilgængelig hjemmeside. Mange af de bevaringsværdige bygninger er udpeget i forbindelse med de kommune- og kulturarvsatlas, som blev udarbejdet fra 1990-2007 af fredningsmyndighederne og kommunerne. Atlassene indeholder en vurdering af bevaringsværdien af bygninger opført før 1940. Bevaringsværdien angives på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. En del kommuner har siden opdateret disse vurderinger og suppleret med bygninger, som af forskellige grunde ikke indgik i atlassene. Foreløbig har ca. 355.000 bygninger fået vurderet deres bevaringsværdi.

Se hvad der er registreret af bevaringsværdige bygninger i selve landsbyen Mandemarke: FBB Bevaringsværdi for husene i landsbyen Mandemarke. Her er det også præciseret hvilke huse man indtil nu har overset! Bemærk også at listen bygger på iagttagelser som ligger mere end 10 år tilbage og at der ikke er sket nogen opdateringer siden.

Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores bygningskultur. I mange kommuner – herunder Vordingborg kommune – har man i større eller mindre omfang registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode. SAVE er en sammenskrivning af “Survey of Architectural Values in the Environment” (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet). Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie:

  • Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik?
  • Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden?
  • Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger?
  • Står bygningen intakt?
  • Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk?
  • Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet?

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede. (Dem er der ingen af i Mandemarkes ejerlav).

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.

I  hele Mandemarkes ejerlav er alle ejendommene tillagt en bevaringsværdi mellem 2 og 8. Her på hjemmesiden er samlet en liste over bevaringsværdien for alle bygninger i Mandemarke, ikke blot i selve landsbyen men også alle bygninger udenfor på ejendomme som har matrikelnumre under ejerlavet Mandemarke By. Listen omfatter således hele landsbyen – samt Busenevej 1 og 3, som af historiske grunde hører under ejerlavet Klintholm Hovedgaard. Endvidere omfatter den ejendomme på Busenevej udenfor landsbyen frem mod Busene, samt på Rakkerbanken, Gurkebakken, Skansevej og Kraneledvej (fra nr. 7-37).

Listen er dog ikke fuldkommen, idet man udenfor landsbyen f.eks. har overset Kongsbjerggård (Busenevej 36) og Båndhøjgaard (Båndhøjvej 1). I selve Mandemarke er der 6 huse, som slet ikke er omtalt. For Busenevej 13 er kun omtalt den gamle busgarage (før den omfattende renovering) men ikke det tilhørende hus. Og man har også overset det sidste hus på Skovstrædet 10 (godsets tidligere skovløberhus) samt husene på  Busenevej 3, Strædet 2, Strædet 6 og Strædet 11. Bortset fra Skovstrædet 10 er forklaringen nok at  disse huse er opført efter 1940.

Listen bygger som nævnt også på observationer som ligger mere end 10 år tilbage, hvorfor grundlaget for bedømmelserne derfor kan være ændrede siden.

Ud af de i alt 82 bygninger på listen (den enkelte ejendom kan godt bestå af flere bygninger) er der kun 2 ejendomme i bevaringsværdi 2 (Mandemarkes gamle skole på Skovstrædet 2 og Sølyst på Kraneledvej 22), samt 1 med bevaringsværdi 3 (Strædet 4). Bevaringsværdi 4 omfatter 19 bygninger. Det er altså ialt 22 bygninger ud af 82 – dvs. mere end 25% – “som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags”.

Af de resterende ca. 75% af bygningerne falder 60% indenfor bevaringsværdi 5 og 6, som er “jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren” (35 af bevaringsværdi 5 og 15 af bevaringsværdi 6).

Kun de sidste 10 bygninger er af bevaringsværdi 7, dvs. “bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning, eller bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed”.

Listen over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i Mandemarke ejerlav åbnes som pdf-fil ved at følge linket. Du kan søge efter adresser ved at åbne søgefeltet med Ctrl+F., og hvis du klikker på den enkelte adresse får du vist deltaljerne i vurderingen.

Der er også en kort liste som alene vedrører Bevaringsværdi for husene i selve landsbyen Mandemarke.