Magleby Kirke

Magleby kirke

Martha Tórgarð Joensen ses her ved hendes sidste prædiken før pensioneringen den 29. januar 2017.

Fotos fra Marthas sidste søndag i Magleby kirke – med efterfølgende ‘kulinarisk altergang’. (Klik på billederne for at forstørre).

Der har i tidens løb verseret mange overtroiske historier i Mandemarke, hvor Magleby Kirke har været med. En af dem blev fortalt til N.K. Pedersen fra Nørreby (født i Mandemarke) i 1919 af den 33 årige landmand Hans Kr. Pedersen fra Mandemarke:
“Ved Troldedansen i Klinteskoven ligger nogle store sten. Og der var det meningen, at en kirke skulle være bygget. Men hvad man fik bygget op om dagen, blev revet ned om natten og bygget op i Magleby. Og der besluttede man sig så til at bygge kirken, som står der endnu,” lyder indberetningen indleveret til Dansk Folkemindesamling den 6. april 1920. Men et er selvfølgelig overtro og noget andet er fakta.

Magleby kirke er en anselig murstenskirke påbegyndt omkring år 1200, men kirken var først endelig færdig år 1246, og den afløste en stavkirke. Denne kirke er altså fra samme tidsperiode som Borre, og det er Jacob Suneson der har stået for opførelsen. Han var lensmand på Møn fra 1225 og døde 1246, og han har også været bygherre for både Stege kirke og Stege borg samt for fuldførelsen af Keldby kirke, der allerede var påbegyndt i 1075. Der findes en mindesten over Jacob Suneson i mindelunden ved Rødkilde højskole.

Kirken er 50 alen lang, 15 alen bred og 20 alen lang nu. Den ældste del er skibet, opført i rundbuestil, 24 alen langt, 12 ½ alen bredt. Af de oprindelige vinduer ses et mod nord, 2 mod syd, og efter afstanden mellem disse må der have været 4 på hver side. Også de 2 gamle rundbuede døre kan ses; den på nordsiden, kvindedøren, har til hver side en halvsøjle med kapitæl, hvis form dog skjules af tykke lag kalk. Skibets gesims består af små rundbuer. Den oprindelige vestlige endemur har en profileret teglstenssokkel, som formodes at have strakt sig også langs sidemurene, hvor nu kun ses kampesten.

(klik for at forstørre)

Skibet har oprindelig haft bjælkeloft, og væggene har været dekoreret med fortløbende ornament fra slutningen af middelalderen, som man nogen steder kan se rester af på væggene over de senere indbyggede hvælvinger, dog ikke på fotoet her fra 2014, hvor man kan se at de gamle loftsbjælker måtte skæres over for at give plads til hvælvingerne.

Hvordan det oprindelige kor har været kan ikke ses, da det i det 15. århundrede er revet ned og et nyt opbygget i flugt med skibets sidemure og lige så højt. Her har altså oprindelig stået en ret rummelig romansk kirke med skib og kor. Omdannelsen i gotisk stil er først sket i det 15. og 16. århundrede. Tidligst ombyggede man koret med den takkede østre gavl og dens smukke blindinger og indvendig 2 hvælvingsfag. På korgavlen findes så vidt vides endnu de gamle munketagsten, hvis ikke de er blevet udskiftet. De kaldes jo “munke og nonner”.

Noget yngre er sakristiet med kamgavl og spidsbuede blindinger. Døråbningen er gennembrudt i korets nordre væg, og dens sokkel ses ved siden af døren. Den sten, der danner dørtrin til sakristiet har 5-6 skålformede fordybninger, hedenske hellige symboler, frugtbarhedssymboler som vi bl.a. også ser på dyssesten (især på den nærtliggende Sømarkedysse). Her har måske været en hedensk offerplads på stedet? Det var i alt fald meget almindeligt, at man byggede kirken på samme grund, hvor man før havde et “helligt” sted. I sakristiet er der en begravelse.

(klik for at forstørre)

Våbenhuset foran den søndre indgang er atter noget yngre. Foran våbenhuset står en trugdannet sten, 3 fod lang, formodentlig et vievandskar fra den katolske tid. Først ind i det 16. århundrede blev bjælkeloftet i skibet afløst af 4 hvælvinger. De nuværende store rundbuede vinduer skyldes en restaurering fra nyere tid, måske fra 1758, hvilket årstal ses på korgavlen. Våbenhuset bruges nu som ligkapel.

I korgulvet foran alteret er nedlagt en gravsten med majuskelskrift omkring år 1360 (en majuskel eller versal, også kaldet blokbogstav, betyder inden for den typografiske verden et stort bogstav). Når man mener den er fra denne tid, er det fordi man efter ca. 1360 anvendte minuskler (altså med små bogstaver), som det f.eks. ses over Moltkerne i Keldby kirke. På stenen står oversat: Her ligger Anders Ebbesen, fordum sogneherre til Magleby kirke. Beder for ham. Det er den eneste præst, man i Magleby kender navnet på før reformationen. I Stege bys bog nævnes i 1418 (side 6) en mand, Nicolaus Andersøn som søn af præsten i Magleby, Anders Ebbesen (cølibatløftet blev ofte tilsidesat). Denne mand var ejer af en gård i Stege, som han havde fået af sin far (samme bog side 159), men overdragelsen af gården må være sket længe før 1418. Anders Ebbesen må være død en god stund før udgangen af det 14. århundrede, da majuskelbogstaverne ikke brugtes senere.

Nedenfor kortrinet ligger en gravsten med et udhugget middelalderligt kors uden indskrift. Den er vistnok meget gammel, men i det 16. og 17. århundrede brugte man ofte at tage gamle gravsten i brug igen og give dem ny indskrift. Tværs over stenen er nemlig indhugget en nyere indskrift, der fortæller, at æret og agtet dannemand Peder Lauritsen, Viemose, og hustru Margrethe Andersdatter haver bekostet denne sten for sig og deres arvinger 1673.

Siden ovenstående blev skrevet er stenen blevet flyttet fra kortrinet til en væg i indgangspartiet til kirken, som det kan ses af fotoet til venstre fra 2012 (du kan se billedet i større format ved at klikke på det).

Neden for denne gravsten ligger (eller har ligget – de er vist alle flyttede i forbindelse med renovering af kirkens gulve) en anden, nu helt udslettet og slidt med evangelistmærkerne i hjørnerne og et skriftsted langs randen. Af indskriften har man kun kunnet læse (Møns?) “Herred og Magleby” (sogn) samt 2 dødsår, 1652 og 1662, for mand og hustru samt et bomærkeskjold. Utvivlsomt er det en præst, men dødsårene passer ikke på nogen sognepræst i Magleby, hvor Niels Frandsen Bruun var præst fra 1611-76. Derimod døde præsten i Borre Engel Luciisøn (Gresserus) 1652; – men det kan også have været en kapellan i Magleby.

Tre andre nedslidte gravsten har været nedlagt i kirkegulvet. På den østre væg i koret er ophængt en firkantet tavle med en mindetavle over hr. Hans Coster (født i Koster), der var præst i Magleby i år 1785-86. Det er en udførlig og svulmende lovtale over manden og slutter med, at “dette sandfærdige minde sættes ham sukkende af en tro ven, som i 20 år bekendte, ærede og elskede ham”. Nedenunder er på en påklistret seddel med en gammel hånd skrevet: Lindenkrone. Dette kan formentlig kun være den daværende ejer af Gjorslev, kammerherre Joh. Fredr. Lindenkrone, der 1793 solgte Gjorslev til Scavenius.

(klik for at se altertavlen i stort format)

Altertavlen er et  anseligt billedskærer-arbejde fra 1598, sikkert af den ældre Abel Schrøder og med Chr. 4’s våben. Den bærer desuden navnene Brejde Rantzau og Karen Gøye med de 2 slægters våbenmærker. Brejde Rantzau var lensmand på Møn 1598-1618 og holdt bryllup 7. Maj 1598 med Karen Gøye, der døde allerede året efter. Altertavlen er formodentlig skænket i anledning af brylluppet. Forneden findes 3 skjolde med bomærker: I B K (bomærke), formodentlig provsten Jesper Kristensen, idet “B” kan have været “Jes Ber) Det andet navn med tilhørende bomærke er: H I der betyder hr. (præsten) Jens Nielsøn, som var præst i 60 år.- og endelig: P O K. Dette er lidt uvist. Degnen hed vist nok Peter Lerche, men bogstaverne kunne måske snarere tyde på en opmaling det år.

Altertavlen har joniske søjler, og i det 6delte storstykke er der portalfelter med nadverordene. Stagerne er af sengotisk type fra 1500-tallet med siddende løver som fødder men ingen indskrift. Kalk og disk er omgjorte i 1861. Den gamle kalk skal ifølge sagnet være fundet i Viverhøj matr. nr. 12 i Råbymagle. Det er en for længst sløjfet jernalderhøj, hvor man godt kan tænke at et sådant sølvbæger kan være fundet. Sygekalk og oblatæske stammer fra 1756, vinkanden fra 1824.

På kirkeloftet har der i alt fald en gang ligget en næsten ødelagt krop af en 110 cm høj krucifiksfigur fra 1300 tallet med et langt, folderigt lændeklæde.

Døbefonten er af gotlandsk kridtsten og fra slutningen af 1200 tallet (se D. Macheprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte 1941). Kummen er ti-kantet og rigt prydet med råt udførte ornamenter, figurer, ansigter, bukke og andre dyr, centaurer fra 1575, femkantet (?) og forestiller bebudelsen. Et andet af tin fra 1702 har været ophængt i sakristiet. Det blev sendt til restaurering da det havde fået tinpest, men kom vist aldrig tilbage, formentlig fordi det var ødelagt.

Prædikestolen er fra 1859. Der skal før have været en med snitværk, formodentlig fra samme tid som altertavlen. Ifølge “Hist. Årbog F. Præstø Amt, 1913” findes et pulpitur fra det 18. Århundrede.

Kirkeskibet er ophængt i 1940, skænket af fru Anna Hansen, Lilleskovgård, Sømark, hvis mand døde få år forinden (ifølge Marthas afskedsprædiken, som tog udgangspunkt i skibet som metafor, var han død i forbindelse med et ulykkestilfælde i en mose). Skibet hedder “Erna Kallehave” og er bygget af den samme mand, Høeg, der også har lavet kirkeskibet i Kalvehave.

Et kig inde fra tårnet i dag ned mellem de to oprindelige tårne (klik for at forstørre)

Den største interesse ved Magleby kirke knytter sig dog til tårnet, der har en lang og spændende historie. Medens de fleste kirketårne er tilbyggede i det 15. århundrede, er dette bygget kun ca. 50 år efter den øvrige kirke. At det ikke er bygget samtidig med denne, ses af den manglende murforbindelse. Det er det ældste kirketårn på Møn, og det har været et tvillingetårn engang – og kunne også have været det skønneste. Der er kun få kirker med tvillingetårne i dag, og det er især på egne hvor Hvideslægten har boet. Dette tårn har haft en del til fælles med Broager både i lighed og hvad alder angår, jfr. billede og omtale af Broager kirke i Wikipedia.

Magleby kirke blev påbegyndt omkring år 1200, og vi ved at den afløste en stavkirke. Tårnet er kommet til i Erik Glippings tid, vistnok i 1266. Det er 2 søstre af Hvideslægten, Gunhild og Elisabeth, der har skænket kirken tårnene. De var døtre af Niels Falster, der var sønnesøn af Absalons søster (med andre ord: Absalon var bror til deres oldemor), og Gunhild var gift med Tyge Pust der også var af Hvideslægten. Han var hertug Abels mand og deltog – om end ikke direkte – i mordet på Erik Plovpenning på Slien i 1250. Tyge Pust undgik dog på mærkelig vis at blive straffet derfor og døde først 1266. Samme år skænkede hans enke Gunhild sit arve- og fædrenegods til Buzinge litle (Busene) til Sorø kloster, hvor slægten havde gravsted, og samtidig lod hun sammen med søsteren tårnet opføre – vel som sjælegave for hans brøde. Gunhildbakken mellem Mandemarke og Magleby – eller Gunildsbjerg som den i dag kaldes – skulle være opkaldt efter hende.

Elisabeth var mor til Rane Jonsen, som man har kaldt “det værste vanskud på Skjalm Hvides stamme”. Han ejede Gjorslev og døde 1295. Det er jo ham man husker for mordet i Finnerup lade på Erik Glipping, der som kongens kammertjener forrådte sin herre da Marsk Stig og hans mænd kom ind. Nå, men alt det kunne Elisabeth jo ikke vide ville komme, da hun var med i gaven til kirken!

Tårnet er nu ikke mere, hvad det har været. Man har fundet stænk af smeltet bly, der viser at tårnene er ødelagt af ildebrand. Det smalle rum mellem tårnene er nu tilmuret med en enkelt-stens mur af små, nyere mursten – det kan tydeligt ses – og hele tårnet er dækket med et valmtag (uden gavle). På søndre tårnmur står årstallet 1765, og det er efter al sandsynlighed det år tvillingetårnene er blevet ødelagt (og murstenes alder). Tænk at det er  midt i oplysningens tidsalder at Høje Møn mistede sit stolte tvillingespir!

Grundplanen er en aflang firkant, der danner fundament for de 2 tårne over. Nederste tårnrum er sat i forbindelse med kirken, og en trappe fører indefra op til tårnrummet gennem en spidsbuet dør, der nu er tilmuret. Andet stokværk er så højt, at man mener det har været delt ved et bjælkeloft. Der er kun 2 små vinduer (skydeskår) i syd og nord. Alt taler for, at det har været indrettet til forsvar. Ad en meget stejl stige kommer man op i øverste stokværk, hvor de 2 tårne skiller sig ud fra hinanden (fallen), hvilket tyder på, og altså viser, at der har været 2 spir. (jfr. ovenfor om Broager og fotoet). Det er i det nordre tårnkammer man fandt stænk af bly. (Læs mere om dette i Historisk Samfunds årbog 1913).

Den lille klokke er uden indskrift og meget gammel, nemlig også sandsynligvis skænket af Gunhild. Den er langstrakt og har en meget smuk klang. Den er formentlig fra 1250, det år mordet skete på Slien. Den er vist ikke i kirken mere, da den ikke har været i brug i en del år. Det var en af ældste i landet.

Tårnet fik et sejrværk i Morten Reenbergs tid. På en bjælke over urkammeret er udskåret: Anno 1695. Mag. Morten R. B, (provsten Reenberg). H. Hans H, (præsten hr. Hans Hetting), A R S B M M L S K (formodentlig bygmester og kirkeværge.)

Magleby kirke blev ved salget af krongodset afhændet til Klintholm, men overgik til selveje 7. April 1910.

Læs også kort omtale af Magleby Kirke på Wikipedia.

Præster i Magleby

Anders Ebbesen
15.. – ? : Første kendte præst i Magleby (ifølge hans ligsten foran alteret i kirken).

Jørgen Christensen
1558-1589: Første præst efter reformationen (senere provst i Stege).

Jens Nielsen
1584- ?: Kapellan hos ovennævnte, siden sognepræst (var præst i 60 år).

Niels Frandsen Bruun
16..-1676: Blev kapellan hos ovennævnte i 1611, siden sognepræst til 1676 hvor han døde 92 år gammel.

Christian Jacobsen Nordmand
1669-1683: Kapellan hos ovennævnte i 7 år, siden sognepræst i 8 år, hvorefter han for nogle forseelser blev renoveret (der menes nok relegeret, red.) og døde kort efter.

Peder Nielsen Lund
1683-85: Afsat på grund af forseelser i sit embede. Siden præst i Ålborg stift.

Hans Svendsen Hetting
1685-1710: Han har i 1691 ladet præstegårdens stuelænge opbygge.

Hans Nielsen Aggerup
1710-1734

Hans Nielsen Wandel
1710-1734: Personlig kapellan hos ovenstående, sognepræst til 1747.

Gerhard Jacobsen Achton
1747-1785

Hans Petersen Coster
1785-1786

Henrik Paulin Sandal
1786-1789: Blev slotspræst til Kronborg og prædikant for den tyske menighed i Helsingør. Chr. 8 gav ham embedet i Magleby, fordi han var fremkommet med et forslag om at reducere præstekaldene og give præsterne fast gage (var det som straf eller belønning? red.)

Han er anført på folketællingen pr. 1/7 fra 1787 for Magleby Sogn, som endda begynder med ham og hans husstand. Ifølge den var han født i 1750, og har altså været 36 da han begyndte som præst i Magleby Kirke. Man kan også se at hans kone der var 3 år yngre end ham i 1787 allerede havde 3 børn på 6, 3 og 1, og at de også havde 4 tjenestefolk.

1789-1825:              Johan Peter Gad

1825-1842:              Ole Johan Freuchen

1842-1859:              Peter Laurits Bering Ingerslev

1860-1879:              Svend Rosing

1880-1893:              Emil Jens Jesper Jespersen

1893-1912:               Carl Frederik August Nielsen

1912-1925:               Axel Plenge

1927-1933:               Aage Henrik Reumert

1933-1964:               Kjeld Holger Høyberg

1964-1974:               Erik Rostbøll

1974-1984:               Evald Christian Jørgensen

1985-2017:               Martha Tórgarð Joensen (se foto fra hendes afskedsprædiken)

2017-     ?