Pølsegården

Lå Pølsegården der, hvor Birgitte Steen Jørgensen bor på Busenevej 1 eller længere oppe mod godset? Det er endnu en lille historisk gåde, som vi mangler at løse.

kort_Buse1_1797På det store Kort fra 1798  er udsnittet her fra øverste venstre hjørne (du kan hente et stærkt forstørret udsnit af kortet som er endnu tydeligere ved at klikke HER).

Det forstørrede udsnit af ‘Kortet fra 1798’, hvor vejen mod ‘Budsemarke’ – den nuværende Hovvej – kommer ind fra venstre, giver os ikke svaret, for ejendommen er aftegnet som en middelstor gård. Og den ligger tilsyneladende nærmest midt i trekanten, hvor Hovvejen, Busenevej og Klintholmvej mødes i dag.

De lidt mørke streger over den gamle vej som førte nord om den gamle gård, som man med svag rød skrift kan læse hed ‘Klintholm Hov Vei‘, betyder at skellinjen senere er ophævet, idet det gamle kort løbende blev forsynet med rettelser og tilføjelser i de næste ca. 75 år hvor kortet blev benyttet – følg link til den fulde historie om kortet fra 1798.

kort_PolsegavePølsenavnet finder vi dog også tilknyttet et jordstykke – kaldet Pølsegave – som ligger umiddelbart syd for mosen, der hører til den ene af de gamle gårde i den sydlige del af landsbyen, som ikke blev flyttet ud i starten af 1800-tallet, nemlig Busenevej 20.

Men en ting er sikkert: Pølsegaarden var hjemsted for landsbyens mægtigste mand.

I Frede Bojsens Møns historie får Pølsegården da også plads i spalterne:

“Pølsegaard var uden for fællesskabet og kaldtes Ornum. Den lå ikke i men nær ved byen og har haft over 100 tønder land. Det formodes, at den har tilhørt byens fornemmeste mand. Høvdingen for den stamme, der tog byen i besiddelse og den, der ofte siden nævnes som byens første grundlægger. Gården berørtes ikke af rebningen, agrenes opmåling med reb, når solskiftet gik over byen. Denne gård kan have været spiren til den senere hovedgård. Har Pølsegaard ligget nord for Mandemarke, kan det også formodes, at den har været den første anledning til, at der på dette sted opstod hovedgårdsjord. Hvoraf formentlig Klintholm Hovedgård i den nyere tid er opstået. Eller rettere tanken om at oprette et gods omkring denne plads. At Pølsegård har ligget nord for Mandemarke, fremgår formentlig af, at nær ved gården lå en lille vandmølle (nedlagt omkring 1650).  Denne har ligget ved afløbet fra Plukkesø. Og denne bæk løber forbi Nordenden af Mandemarke og kaldes længere nede endnu Møllebækken.”

Den nævnte bæk løber i dag i en grøft langs med den nye sø ved Tørvelukket og er rørlagt gennem marken over mod Plukkesø, hvor den føres sammen med afvandingen fra den nye sø der forsynes fra et lille kildevæld. Vandet føres i dag i en åben grøft videre ned mellem husene Busenevej 1 og 3 og under vejen over til Mandemarkes gadekær, hvorfra det er blevet rørlagt videre ned over markerne til Borre mose.

Det er sandsynligvis Pølsegården, der igen dukker op i forbindelse med den første godsauktion i 1769. Her er Holger Rasmussen på gård nummer 20 i Mandemarke den højestbydende med 473 rigsdaler og 75. Til sammenligning blev Sømarke by købt for 13.002 rigsdaler, Nyord for 3.902 og Masnedø for 1.631 rigsdaler. Men prisen var for høj, og Holger Rasmussen måtte opleve den bet at blive tvunget til at overdrage sin ejendom til godset få år senere.

I jordebogen over Møn – stammende fra ca. 1370 til 1400 – kan man bl.a. læse følgende om Mandemarke:

Nær ved denne by ligger en gård, som kaldes Polzeghaart (Pølsegård), har ¾ bol jord, som Jacob Nielsön har og giver 40 gr. Nær ved gården er en lille vandmølle, som giver 6,5 skilling gr.

Det med en lille vandmølle kunne også tyde på en beliggenhed ved det vandløb, som den dag i dag afvander søen og mosen nord for byen og marken over mod Plukkesø ved foden af Gunildsbjerg, og som i dag er opstemmet ved byens gadekær før det løber videre.

I forbindelse med udgravningen af afvandingsgrøften langs den nye sø, som var nødvendig for at lede vandet fra markerne over mod Plukkesø udenom den nye sø, så den ikke blev ‘forurenet’, fandtes der knogler af kvæg, får og høns. Og kyndige specialister udtalte at det ikke var nutidige knogler, men knogler fra dyr der levede i middelalderen. Det er meget sandsynligt at det er rester fra møddingen til den store gård der var aftegnet på det gamle kort øverst på siden.

Læs videre under ‘Bispen bestemmer’ om bispen i Roskilde, der frem til reformationen i 1536 ejede det meste af Møn med undtagelse af Stege og Borre.

Se også oversigten over De gamle kort fra 1798 til sognekortet fra 1900.