Om inulin (NY 9/2019)

Indledning

Under historien om lægeplanter her på hjemmesiden er inulin omtalt under cikorie. Af pladshensyn er følgende uddybning om inulin lagt her under Studerkammer, da det er noget der er grund til at studere nærmere.

Hvor man tidligere talte man om tarmfloraen (som er et misvisende udtryk, da tyktarmsbakterierne ikke tilhører planteriget), taler man i dag om tarmens mikrobiom (dette og følgende links er til Wikipedia). Mikrobiomet er de mikroorganismer, protisterbakterier og svampe der befinder sig i mave-tarm-kanalen. Mave-tarm-kanalen indeholder normalt op til 1,5 kg bakterier svarende til 100 billioner bakterie-celler eller ca. 10 gange det antal celler som mennesket består af. Mikrobiomet består af mange forskellige arter, og ved analyser er der identificeret ca. 2.000 arter, hvoraf et menneske har ca. 500 forskellige arter.

Tarmens mikrobiom deltager aktivt i fordøjelsen af føden vi spiser, stimulerer immunsystemet og bekæmper patogene organismer og der er især siden 2013 blevet sat fokus på tarmfloraen som en stor kemikalie-fabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormon-aktive stoffer, men som også spiller en rolle i sygdomme og fedme. Også danske forskere har gjort en stor indsats for at kortlægge europæernes tarmflora, men der er dog fortsat kun sporadisk viden om langt de fleste af tarmens mikroorganismer, delvis på grund af at de er anaerobe og vanskelige at dyrke in vitro. Tidsskriftet Samvirke som udgives til alle medlemmer af Coop havde i sommeren 2019 en lang artikel om emnet, og så er emnet jo nået ud til mange.

Inulin findes i talrige planter og er de senere år blevet genstand for stor opmærksomhed i tak med at forståelsen af betydningen af kostfibre og stivelse, som passerer stort set upåvirkede gennem i tyndtarmen. Det som vores enzymer og fordøjelse ikke har kunnet nedbryde, klarer tyktarmens bakterier, som bl.a. producerer K-vitamin og danner gasser. Men derudover ser de ud til at have betydning for mange flere ting.

Nedenfor er samlet nogle artikler om inulin, som findes i talrige planter. Planter med særligt højt indhold af inulin er:

Historisk

Inulin har fået sit navn fordi det forekommer specielt i rødderne hos Lægealant (Inula helenium).

Hvis du har lyst til det nørdede og ‘etnobotanik’, så læs hvad Vagn Brøndegaard i “Folk og flora” har skrevet om Lægealeant, som allerede omkring år 1300 er omtalt af Henrik Harpestræng, som – blandt meget andet – også anfører at den modvirker forstoppelse. Ifølge kilder fra 1400-tallet skulle den ofte spist også lindre ‘kødets lyst’ – men man skal jo ikke ukritisk tro på alt.

Henrik Smid fra 1546 nævnte trangbrystighed, åndenød, blodspytning, nyresten, menses og sidesting som noget den blev brugt imod (om den virkede …?), men omtaler også at den styrker en svag mave, som ikke vil eller kan fordøje. Og den erfaring passer i alt fald godt med det følgende. På Bornholm har den også været brugt mod kolik – og tankevækkende nok bruges inulin her i 2000-tallet i hundefoder og af progressive gisebønder i deres foder.

Inula Helenium som lægeurt er – mere neutralt – omtalt hos Historiskeplanter.dk som Læge-Aleant.

Inulin

(Kilde: Wikipedia)

Inulin er et kulhydrat, der findes i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i jordskokker, løg (2-4%), hvidløg (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%).

Inulin er opbygget af fruktose i en lang kæde og er et polysakkarid. Inulin-molekyler fra planter kan bestå af fra 20 til tusinde fruktose-enheder bundet sammen med beta-2,1-bindinger, typisk omkring 60, der næsten altid slutter med en enkelt glucose-enhed. Denne særlige kemiske struktur kaldes poly-fruktose, og mindre molekyler med denne opbygning kaldes frukto-oligosakkarider (FOS).

Hverken inulin eller frukto-oligosakkarider nedbrydes af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Inulin og FOS betegnes derfor som et præbiotisk stof (engelsk: prebiotic) og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten.

Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20)

 

FOS Inulin

(Kilde: Helsenyt.com)

Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i løg (2-4%), hvidløg (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%), hvoraf FOS Inulin er ekstraheret ved brug af varmt vand.

Inulin er opbygget af fruktose i lange kæder. Kæderne består af omkring 60 fruktose-enheder, der næsten alle slutter med et enkelt glucose-molekyle. Denne særlige kemiske struktur forklarer navnet  fructo-oligo-saccharider (FOS).

Det særlige ved FOS Inulin er, at det passerer stort set uændret gennem fordøjelseskanalen, indtil det når tyktarmen. Det betyder bl.a., at hverken blodsukker- eller insulin-niveauerne i blodet hæves, hvad der gør Fos Inulin til en ideel kulhydratkilde for diabetikere. 

I tyktarmen får tarmens mikroflora FOS Inulin til at fermentere og producere forskellige stofskifteprodukter. Præparatet har således en række fysiologiske egenskaber, der forklarer dets forbavsende gavnlige virkninger på vores sundhed.

Fiber-virkning.  FOS Inulin indeholder ufordøjelige fibre (plantepolysaccharider og lignin), der ikke hydroliseres eller spaltes under fordøjelsesprocessen i den menneskelige organisme. 

En regelmæssig anvendelse af FOS Inulin vil således give de velkendte helsefordele ved fiberprodukter, der er dokumenteret gennem en lang række videnskabelige rapporter: nedsættelsen af pH-værdien i tarmen, gavnlig virkning på mikroflora og galdestofskifte, reduktion af toksiske stofskiftestoffer, hurtigere mæthedsfornemmelse, bedre mavefunktion og nedsat risiko for forstoppelse, sænkning af LDL-kolesterol- og triglycerid-værdierne, sænkning af for højt blodtryk, især hos ældre, normalisering af blodsukker- og serumlipid-værdierne, gavnlig virkning på stofskiftet hos diabetes-patienter og forbedring af mineraloptagelsen. 

Bidobakterie-virkning.  Undersøgelser har vist, at en daglig indtagelse af FOS Inulin medfører en betydelig vækst (ca. til det 10-dobbelte) af de positive bifidobakterier i tyktarmen med tilsvarende reduktion af de skadelige sygdomsfremkaldende forrådnelsesbakterier (med indsatte links til Wikipedia dansk el. engelsk, red.) som  salmonella, shigella, listeria, campylobacter, bacteroides, proteus, staphylococci, veillonellae, enterococci, streptococci spp. og enteropatisk E. coli, clostridium perfrigens og vibrio cholerae (link til kolera).

En høj forekomst af skadelige bakterier i tarmen er et resultat af en kostsammensætning med mange animalske produkter og få vegetabilske. Sygdomme eller patologiske tilstande, der kan skyldes skadelige tarmbakterier, omfatter diarré, infektioner, leverskader, kræft, forrådnelsesprocesser, antibiotika-forbundet tyktarmsbetændelse, andre betændelsestilstande i fordøjelsesapparatet som mavesår og Crohns sygdom.

De positive virkninger af bifidobakterier. Lavere pH-værdi i tyktarmen, hæmning af vækst af sygdomsfremkaldende bakterier, modvirkning af dannelsen af cellegifte, stimulering af immunitetsstyrkende faktorer, produktion af forskellige vitaminer (B-gruppen, folsyre, K) og fordøjelsesenzymer, genoprettelse af den normale tarmflora efter behandling med antibiotika.

Undersøgelser har vist, at helsefordelene opnås ved en indtagelse på 10-15 gram FOS Inulin pr. dag. Kan indtages i vand, juice, mælk og saft eller udrøres i grød. 

Fos Inulin er et glimrende kosttilskud til sportsfolk, slankere og for mennesker med forskellige lidelser som stofskifte- og fordøjelsessygdomme, herunder diabetikere og ældre.

Hvis der opstår for meget tarmluft, nedsættes dosis til mindre portioner flere gange daglig. Ved overdosering kan der forekomme en midlertidig og helt harmløs diarré.

FOS Inulin er guf for tarmene

(Kilde: Health News 2005 i Helsenyt.com)

En lang række forskellige fødevarer – løg, hvidløg, porrer, artiskok, burrerod, cikorie – indeholder kæder af sukkerstoffet fruktose. De lange kæder stammer fra inulin, udtræk af cikorierod, mens de korte kæder kaldes frukto-oligosakkarider – forkortet FOS.

FOS Inulin ”går udenom” fordøjelsen og rører derfor kun meget lidt ved kalorieregnskabet. Desuden ser det ud til, at FOS (i en dosis på 15 g pr. dag i tre uger) ikke har nogen indflydelse på blodsukker­niveauet hos diabetikere. Fruktaner har desuden en ”gødende” virkning: Venlige bakterier (primært bifidobakterier og laktobacilli) i tarmene anser fruktaner for det rene guf, og stoffet er dermed med til at fremme deres vækst. En nyligt offentliggjort undersøgelse, hvor deltagerne fik enten 6 g FOS, en specifik acidophilus-bakterie (2 mia. pr. dag af arten NCFM) eller begge dele, har vist, at kun FOS var i stand til at fremme en sund mave målt i mængden af protein-nedbrudte produkter.

I et tidligere forsøg fandt forskere frem til, at 10 g kort-kædet FOS fremmede formeringen af bifido­bakterier og kun havde meget få og milde bivirkninger. Nogle oplever maveproblemer ved indtagel­se af FOS-tilskud, primært i form af luft og oppustethed. FOS’ løsnende virkning kan være gavnlig for personer med kronisk forstoppelse. Ældre mænd, som tog et tilskud af FOS (10 g pr. dag) i 30 dage oplevede en betydelig forbedring i fordøjelsen.

En anden undersøgelse blandt ældre kvinder og mænd viste, at 4 g FOS to gange dagligt i tre uger virkede fremmende på både bifidobakterier og visse immunforsvarsmarkører, samtidig med at en af markørerne for inflammation blev reduceret. Men også de hvide blodlegemers ”dræber”-aktivitet faldt i denne gruppe forsøgspersoner. Da ældre er i risikogruppen for at få f.eks. salmonella-forgift­ning, og de hvide blodlegemer udgør et af de vigtigste værn mod tarminfektioner, er der brug for flere undersøgelser blandt grupper med høj risiko for tarminfektion.

Brugen af FOS til at regulere blodfedt-/kolesterolindholdet har også været genstand for forskning. Det skyldes de ”biprodukter”, bakterierne i den nederste del af tarmene producerer, efter indtagelse aft denne meget kaloriefattige kulhydrat. Fruktaner synes at kunne sænke det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet i let grad hos personer med forhøjet kolesteroltal, men blandt personer med et ”normalt” kolesteroltal faldt indholdet af triglycerider.Forskerne kunne iagttage disse virkninger i ca. halvdelen af de forsøg, der er foretaget i fruktaners blodfedtregulerende egenskaber. Der mang­ler undersøgelser, der kan fastslå langtidsvirkningen ved fruktan-tilskud.

Jordskokker (Helianthus tuberosus)

(Kilde: Aarhus Universitet, Institut for fødevarer)

Jordskok tilhører den botaniske slægt kurvblomstfamilien (Asteraceae) ligesom skorzonnerod, artiskok, solsikke og mælkebøtte. Den spiselige del af jordskokken er de underjordiske stængelknolde (rhizomer), der fungerer som lager- og formeringsorgan for planten. Planten er flerårig, og er vinterhårdfør i Danmark.

Historie
Planten har været dyrket i den østlige del af Nordamerika længe før europæerne ankom. I begyndelsen af 1600-tallet fandt den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain dem dyrket ved Cape Cod, hvor indianerne havde dyrket dem i århundreder.  Knoldene blev bragt til Frankrig, hvor de hurtigt blev populære og herefter dyrket mange steder i Centraleuropa som fødevarer og foder til dyrene. Jordskokken blev som fødevare brugt på samme måde som vi i dag bruger kartoflen, men blev i løbet af 1800-tallet stort set udkonkurreret af kartoflen, der blev en fast bestanddel på spisebordet som tilbehør sammen med sovs til såvel kød som fisk. I dag er jordskok mest kendt som en gourmetgrønsag.

Sundhed
Ud over et højt indhold af C- og K- vitamin indeholder jordskok kulhydratet inulin, der er opbygget af lange kæder af fruktose-enheder, og er plantens energikilde. Inulin nedbrydes ikke af fordøjelsesenzymerne i den menneskelige organisme, men fortsætter videre til tarmsystemet, hvor det nedbrydes af tyktarmens mikroflora, og herved medvirker til en sund tarmmikroflora (prebiotisk virkning). Diabetikere kan bruge inulin som alternativt sødemiddel. Oprenset inulin har fundet anvendelse til at stimulere væksten af fordelagtige mikroorganismer i colon hos mennesker eller dyr. Inulin er et eksempel på et prebiotika. De sidste links er til hjemmesiden Biosite.dk, hvor man under førstnævnte får en detaljeret beskrivelse af hele fordøjelsessystemet, og man under sidstnævnte kan læse følgende:

Inulin er en blanding af lineære oligo– og polysaccharider bestående af mellem 2 og 60 eller flere fructoserester, den første rest i polysaccharidkæden er dog en glucoserest. Inulin forekommer specielt i rødderne hos Lægealant (Inula helenium) – deraf navnet inulin – samt i planter som Jordskokker (Helianthus tuberosus), Skorsone (Scorzonera hispanica), Endivie (Cichorium endivia), Cikorie (Cichorium intybus), Artiskok (Cynara scolymus), Georgineknolde (Dahlia), Mælkebøtte (Taraxacum officinale) samt arter fra løgslægten (Allium) som porre (Allium porrum).

Struktuenr af oligosaccharidet inulin

Denne hjemmesides afbildning er måske nemmere at aflæse end den tidligere viste, idet man her tydeligt kan se hvordan man kan se at der med n antal af fructoserest – altså gentaget fra 20 til tusinde men typisk 60 gange – bliver dannet et polysaccarid.

Links til andre sider om inulin

Læs også om inulin på Myprotein.dk af engelske Jennifer Blow, som har en Bachelor of Science i ernæringsvidenskab og en Master of Science ved Research i ernæring.

Du kan også læse artiklen fra 2014 på hjemmesiden Naturli.dk: Din identitet i tarmen.

Hjemmesiden Sund-forskning.dk har også en artikel fra 2011: Når vores lange tarme skal fodres med de rette probiotika.

Helse-nyt har også en lang artikel: FOS Inulin og tidens hotteste kostprogrammer.