Busenevej 22

I juni 2021 er historien udvidet med bl.a. oplysninger om husets beboere tilbage til 1834.

Sofie Voller og Peter Kræmmer Sørensen købte huset i 2016, men pr. 1/11 2020 har Sofies mor Anni Voller overtaget huset ved en familieoverdragelse for 1.800.000, i forbindelse med at Sofie og Peter søgte større græsgange på Bredbjerggaard på Stubberup Havevej 6 (jfr. Boligejer.dk). Stort tillykke til alle!

Ifølge BBR-Meddelelsen er huset opført i 1895 med tilbygning i 1990, men der har nu ligget hus på stedet meget længere tilbage. Det nuværende hus har igennem de senere år har været igennem omfattende moderniseringer, så det ligner nok heller ikke det oprindelige ret meget.

Ejendommen har matrikel nr. 45, Mandemarke By, Magleby, og kan ses fra luften på KRAK med omtrentlige matrikelgrænser. Matrikelnummeret var det samme på det gamle kort over Mandemarke fra 1798, som man kan se på udsnittet nedenfor. Huset ses nederst i midten og har tilsyneladende den gang udnyttet hele bredden af den lange, smalle grund. Formentlig har det ikke alt sammen været til beboelse, for i de fleste af husene dengang har der været stald i den ene ende, så man i alt fald kunne have en gris gående til opfedning.

På næste foto ses grundene i landsbyens sydlige ende på et luftfoto fra 1956. Det er det lille hus med høj tagrejsning, hvor der er forårsharvet til familiens grøntsagshave, bortset fra den lille række frugtbuske der ses nederst til venstre.

Husets historie

Øjenlægerne Jette Marker og Thomas Rosenberg som ses på fotoet her, havde først været inde og kigge på Møns Banks gamle filial i Klintholm Havn inden de i 1997 slog til og købte huset på Busenevej 22  for 668.000 kr.

Magneten var blandt andet naturen, den flotte udsigt fra baghaven ud mod Østersøen og Thomas’ interesse for fugle.  Samme år så han en flok trompeterende traner trække ind over huset, og om aftenen har han lagt øre til den sjældne sydlige nattergals sang, observeret flokke af de i Danmark ellers så sjældne vagtler og naturligvis glædet sig over landsbyens trofaste natugle.

I slutningen af 1999 købte de en stor gård nede ved vandet på Kraneledvej, som de havde haft udsigt til fra terrassen. Så det er nok gået dem lidt ligesom for Sofie og Peter godt 20 år senere – ‘mere vil have mere’.

I januar 2000 blev huset solgt til Lisbeth Brink for 660.000 kr. Lisbeth Brink brugte i begyndelsen huset som fritidshus, mens hun stadig passede sin advokatforretning i København. Hun gjorde meget ved huset og var en meget hjertelig person, som desværre ikke nåede at få det otium hun havde fortjent. Det viste sig at hun havde en meget sjælden arvelig sygdom, som hun først meget sent fik diagnosen stillet på. Huntingtons sygdom, som er uhelbredelig, begyndte først at vise sig i en højere alder end normalt. Den betød bl.a. at hun fik vanskeligere ved at styre sine muskler, så hun til sidst boede fast i huset, da hun ikke kunne klare trapperne til sin lejlighed i København.

Efter hendes død i 2015 satte boet ejendommen til salg for 895.000. Sofie og Peter, som havde kigget på andre huse også i Mandemarke, var ikke længe om at betænke sig og slog hurtigt til, for huset som i sig selv ikke er stort, er i god stand og har en fantastisk udsigt ud over Østersøen fra den store terrasse og den lange grund mod syd på i alt 1.498 kvm.

Går vi længere tilbage i tiden, hvor oplysningerne begynder at blive lidt mere upræcise, så havde Jette og Thomas i 1998 købt huset af Jan Christoffersen, der havde indrettet førstesalen. Det var også ham der i 1990 byggede den lille tilbygning, som man kan se på snebilledet ovenfor ind mod gården på Busenevej 20. Dens tag blev fremstillet af nogle gamle døre, som Jette og Thomas senere måtte sande ikke kunne holde tæt og derfor fik erstattet med et rigtigt tag. Jan havde selv købt huset i 1979 for 154.000 kr.

Før Jan boede Verner og Randi i huset med fem børn, hvilket må siges at være ganske flot klaret, eftersom pladsen i det lille hus dengang var endnu mindre end i dag, hvor den lille tilbygning ikke fandtes, og der heller ikke var indrettet noget ovenpå. Der har formentlig kun været husets 73 m² til dem alle. Som vi senere skal se, var der dog nogen som tidligere havde boet i huset med endnu flere børn!

Randi og Verner flyttede senere til Busemarke og så til Jylland. Randi er i øvrigt senere vendt tilbage til Mandemarke og har i mange år boet sammen med sin datter Vivi og svigersøn Jan i huset på Busenevej 28, hvor de i dag disponerer over både lejlighed A og B. Vivi har også boet i Strædet 2, og Randis bror Freddy bor stadig i den sydligste lejlighed i huset, Busenevej 28C, hvor han er født.

Verner Andersen var i øvrigt den første ejer af huset her på Busenevej 22, idet han havde købt ejendommen af Klintholm Gods i 1972 for 30.000 kr.

I den forbindelse havde godset sørget for at få tinglyst en bestemmelse om forkøbsret og forbud mod udstykning med påtaleret for den til enhver tid værende ejer af Klintholm gods, sådan som godset på den tid plejede at gøre det, når man solgte huse der hidtil havde været udlejet til folk der som regel var i godsets tjeneste. Måske havde godset en forestilling om en dag at få råd til at generhverve husene? (Link til ejendommens blad i den gamle tinglysningsprotokol – åbnes på ny fane).

Ifølge Edith Hemmingsen (født i 1912), som har bidraget med mange oplysninger om Mandemarkes beboere her på hjemmesiden, har der dog været endnu mere trængsel i huset her på Busenevej 22.  I hendes barndom boede Hans og Marie Carstensen i huset, og de havde blandt andet en lille pige kaldet Dusine. Det navn fik hun, fordi hun var nummer tolv i flokken. Og efter hende kom der mindst to til! To af døtrene, Christiane og Sofie, flyttede i øvrigt efter at de var blev gift ind i Strædet 3 og Strædet 5. Marie Carstensen vender vi tilbage til i næste afsnit.

Hvad folketællingerne kan fortælle

Efterhånden er næsten alle de folketællinger der er foretaget i Mandemarke gennem tiderne lagt på hjemmesiden. Lige fra den ældste i 1787 til den seneste offentligt tilgængelige fra 1940. Der skal efter offentlighedsloven gå 75 år før oplysningerne må gøres alment tilgængelige. Da folketællingen i 1945 blev makuleret efter endt benyttelse, er den næste folketælling vi må vente på altså den fra 1950.

Ved folketællingen i 1940 boede der kun en enkelt ældre dame i huset (link til det originale skema):

Marie Kirstine Carstensen

31/5 1861

Enke  Aldersrentenyder Husmand

Men som man kan læse i historien om Marie Carstensen havde hun boet med op til otte børn på en gang i det lille hus på her Busenevej 22. Hun fik 16 børn hvoraf de 12 levede til voksenalderen! Som vi kommer frem til, viser det sig i øvrigt at hun var barnefødt i huset. Bortset fra en kort periode, hvor hun havde været ude at tjene, boede hun således det meste af sit liv i det samme hus. Ved folketællingen i 1940, hvor hun var 79, boede hun stadig i huset, men flyttede til sidst hen til sin søn Thorkild i Strædet 3, hvor hun boede til sin død den 4/12 1943 som 82-årig.

Ved folketællingen i 1930 så forholdene i huset således ud, hvor de fremhævede navne var dem de brugte i det daglige:

Marie Kirstine Karstensen	31.5.61	Enke
Thorkild Vagner Nielsen	28.9.01	Husfader, Arbejdsmand
Annie Sofie Bolette Nielsen	11.6.02	Husmoder
Karsten Vagner Nielsen	12.8.21	Barn
Kurt Eigil Nielsen	2.8.23	Barn
Rosa Elenora Nielsen	11.5.28	Barn
Robert Nielsen	17.12.29	Barn

‘Husfaderen’ var her hendes søn Thorkild, som var blevet gift med sin kone Sofie i 1921 og havde fået 4 børn. På et tidspunkt mellem 1930 og 1940 flyttede han med familien til huset på Strædet 3, som han i 1933 fik mulighed for at købe af Kammerherre Sophus Scavenius (for 2.000 kr.) efter at det hidtil havde været lejet ud. 

Ved folketællingen i 1925 var huset også tæt beboet:

Marie Kirstine Karstensen	31/5 1861	Magleby	Husmoder	Aldersrente
Ella Elise Marie Karstensen	11/6 1906	Magleby	Barn
Thorkild Vagner Nielsen	25/9 1901	Elmelunde	Husfader	Arbejdsmand
Anni Sophie Bolette Nielsen	11/6 1902	Magleby	Husmoder
Karsten Vagner Nielsen	26/8 1921	Magleby	Barn
Kurt Eigil Nielsen	2-8-1923	Magleby	Barn

Går vi tilbage til 1916 er det lidt forvirrende at familien angives at bo i et hus med matr. 24, hvor Busenevej 22 har matr. 45. Det må være en fejl, for der findes ingen matr. 24 – det er set før at dem der udfyldte folketællingsskemaerne ikke var helt præcise (link til originalt skema):

Marie Carstensen	31/5 1861	Husmoder Enke	Vask og Roelugning
Sofie Carstensen	11/6 1902	Barn
Frede Carstensen	12/9 1904	Barn
Ella Carstensen	11/6 1906	Barn

Marie Carstensen var i alt fald allerede da blevet enke, idet hendes mand Hans Carstensen døde 11/12 1914 (link til Magleby kirkebog) og efterlod hende med 3 ukonfirmerede børn, som man kan læse i historien om hende med avisomtalen i anledning af hendes 80 års fødselsdag.

Ved folketællingen i 1906 står tydeligt at familien bor i matr. 45, hvilket bekræfter at det også er her de har boet også i 1916 (link til originalt skema):

Hans Peter Karstensen	20/1 1853	Husfader	Daglejer (Kreaturpasser)
Marie Kirstine Karstensen	31/5 1861	Husmoder
Anna Karstensen	28/1 1883	Datter	Syerske
Karsten Karstensen	28/8 1895	Søn
Dusine Karstensen	23/10 1896	Datter
Søren Karstensen	23/1 1898	Søn
Mariane Karstensen	23/7 1899	Datter
Sofie Karstensen	11/6 1901	Datter
Frede Karstensen	12/8 1904	Søn

Familien hed Carstensen til efternavn, men stavningen på folketællingsskemaerne er som nævnt ikke altid til at regne med, og ved den næste folketælling nedenfor i 1901 blev familiens efternavn endda stavet ‘Charstensen’ (link til originalt skema):

Hans Charstensen	20/9 1852	Husfader	Daglejer ved Agerbruget
Marie Charstensen	31/5 1861	Husmoder
Marie Charstensen	28/9 1888	Barn
Kristiane Charstensen	14/4 1893	Barn
Charsten Charstensen	28/8 1895	Barn
Dusigne Charstensen	23/10 1896	Barn
Søren Charstensen	23/1 1898	Barn
Mariane Karstensen	23/4 1899	Barn

Selv sønnen Carsten blev kaldt ‘Charsten Charstensen’ (fint skulle det være!), mens søsteren ‘Kristiane Charstensen’ måtte nøjes med lidt mindre. Datteren Dusine, der som nævnt var det tolvte barn, kaldes her ‘Dusigne’.

På et ekstra bilag til folketællingen blev matriklernes hovedpersoner anført med matrikelnummer og her stod ‘Husd. Hans P. Karstensen’ (link), hvor forkortelsen ‘Hsd.’ står for husmand, selv om han egentlig blot var daglejer. Marie Carstensen blev dog også i 1940 anført som ‘aldersrentenyder og husmand’, så måske har der udover jordstykket som huset lå på også været brugsret til et mindre jordstykke udenfor landsbyen.

Det fremgår også af folketællingsskemaet, at de var blevet gift i 1882 og i 1901 havde fået 10 levende børn og mistet 4! I 1901 boede ‘kun’ 6 af børnene hjemme, så 4 var altså allerede flyttet hjemmefra. Et barnebarn til Marie har i 2021 fortalt, at flere af hendes børn kom ud at tjene da de var 9 – i alt fald efter at hun ved sin mands død i 1914 var blevet alene med mange børn.

Folketællingerne i 1800-tallet

Ved de ældre folketællinger før 1901 var der ingen oplysning om hvor familierne boede på de udfyldte skemaer. Ud fra andre kilder er det alligevel lykkedes at identificere hvem der har boet i huset her, således at man kan følge beboerne meget længere tilbage. 

Selv om det nuværende hus ifølge kommunens oplysninger skulle være opført i 1895, har der dog ligget hus på stedet i mange år. Det kan man se af dette lille udsnit af det gammel kort fra 1798, hvor matrikelnummeret 45 er anført med sort. Men der har næppe været mere plads til personerne, selv om huset næsten har nået fra skel til skel, da der også må have været plads til en gris i den ene ende, som det var tilfældet med mange af husene den gang.

Ved folketællingen fra fra 1880 findes Hans og Marie Carstensen ikke, så de må først være kommet til Mandemarke i forbindelse deres bryllup i 1882. Men på matr. 45 findes der følgende, hvor der ud fra den oplyste alder den 1/2 1880 er tilføjet deres omtrentlige fødeår (link til originalt skema):

117	Søren Klavsen	67	1813	Husfader, Dagleier ved Savarbeide (2. ægteskab)
118	Ane Marie Larsdatter	59	1821	hans Hustru
119	Trine Nielsdatter	50	1830	Husmoder, nyder Fattigunderstøttelse (enke)

Søren Clausen, som han er døbt ifølge stamtræssiden Geni.com der er linket til, findes i Mandemarke ved folketællingerne fra 1845 til 1880 (FT1845:126, FT1850:171, FT1860:157, FT1880:117). Det passer med oplysningerne i Magleby kirkebog: Død 25/9 1881, 69 år gift husmand i Mandemarke. 

Hans kone Ane Marie Clausen findes lige så længe (FT1845:127, FT1850:172, FT1860:158, FT1880:118).

I 1880 har de også haft en enke på fattigunderstøttelse boende for at udnytte pladsen. Eventuel familierelation kendes ikke.

Springer vi tilbage til folketællingen i 1860 (der findes både en i 1890 og en i 1870 som ikke er lagt på hjemmesiden) findes følgende i huset, hvor links ved navnene er til stamtræssiden Geni.com, og der også er tilføjet oplysninger hvilke af hjemmesidens folketællinger de også optræder på:

156	Bodil Jørgensdatter [FT1834:212, FT1840:1012, FT1845:123, FT1850:167, FT1860:156]	62	1798	Husmandsenke. Spinderske
157	Søren Clausen [FT1845:126, FT1850:171, FT1860:157, FT1880:117, død 25/9 1881, 69 år gift husmand i Mandemarke, jfr. kirkebog]	48	1812	Indsidder. Daglejer
158	Ane Marie Larsdatter (Ane Marie Clausen) [FT1845:127, FT1850:172, FT1860:158, FT1880:118]	41	1819	Hans Kone
159	Claus Sørensen	8	1852	Deres Barn
160	Kirsten Sørensen	4	1856	Deres Barn

Her finder vi igen Søren Clausen og hans kone, nu også med de to sidste af deres i alt 7 børn, hvoraf de 3 formentlig er døde som små. Børnedødeligheden den gang var høj!

Men som den første nævnes den ældre husmandsenke Bodil Jørgensdatter, der ernærer sig som spinderske.

Ud fra oplysninger i kirkebøgerne kan man se at hun har været gift med Claus Sørensen Wisborg, som døde i 1839. Han havde været gift 3 gange. Søren Clausen var hans første barn i første ægteskab med Bodil Hemmingsdatter. Så Søren Clausen bor altså med sin familie hos sin stedmor, hans fars sidste kone.

At det er huset her de bor i, matr. 45, bekræftes af en gammel brandforsikringsprotokol fra 1858, hvorefter bruger af ejendommen matr. 45 er Søren Clausen og tidligere har været Claus Visborg, altså Sørens far.

Ved folketællingen i 1850 boede der mange i huset (links er til stamtræssiden med deres familiemæssige oplysninger ud fra kirkebøgerne):

167	Bodil Jørgensdatter	52	1798	Husmandsenke, ernærer sig ved Haandarbeide
168	Gjertrud Catrine Clausdatter [FT1840:1013, FT1845:124, FT1850:168]	14	1836	hendes Datter
169	Kirsten Jørgensdatter	47	1803	Inderste, ernærer sig ved haandarbeide, ugift (søster til Bodil)
170	Mette Marie Larsen	10	1840	hendes Datter, understøttes af fattigkassen
171	Søren Clausen (søn af Claus Sørensen og Bodil Hemmingsdatter)	38	1812	Husfader, Inderste og Dagleier
172	Ane Marie Larsdatter (Ane Marie Clausen)	31	1819	hans Kone
173	Sidse Kirstine Sørensdatter	7	1843	deres Børn
174	Karen Kirstine Sørensdatter	5	1845	deres Børn

Bodil har – foruden sin stedsøn Søren og dennes familie – en ugift lillesøster boende med dennes barn som ‘understøttes af fattigkassen’. Som man kan se nedenfor havde Bodil allerede i 1845 taget søsterens datter til sig som plejedatter, og søsteren selv må så være flyttet ind mellem 1845 og 1850, hvorefter de begge blev boende der indtil de flyttede ud  å et tidspunkt mellem 1860 og 1870.

Folketællingen i 1845:

123	Bodil Jørgensdatter	47	1798	Enke, Spinderske
124	Gjertrud Kirstine Clausdatter	9	1836	hendes Datter
125	Mette Marie Larsdatter	5	1840	Pleiebarn, understøttes af Fattigkassen
126	Søren Clausen	33	1812	Indsidder, Dagleier
127	Ane Marie Larsdatter	26	1819	hans Kone
128	Bodil Kirstine Sørensdatter	2	1843	deres Barn

Søren Clausen og hans kone blev gift den 9/6 1843, hvor de sikkert er flyttet ind i huset hos hans stedmor Bodil.

Ved folketællingen i 1840 boede der ikke så mange i huset, men det var også kort efter at  Bodil var blevet enke, idet hendes mand  Claus Sørensen Wisborg var død 13/7 1839.

Bodil Jørgensdatter	42	1798	Enke	Huusmands Enke, Væverske
Giertrud Kirstine Clausdatter  (Gjertrud Catrine Clausdatter)	4	1836	Ugift	hendes Datter (i 1834 var begge fælles børn)
Bodil Cathrine Clausdatter [FT1834:214, FT1840:1014]	14	1826	Ugift	Steddatter (datter af Claus Sørensen Wisborg og Ane Marie Hemmingsdatter)

Folketællingen i 1834:

Claus Sørensen (Claus Sørensen Wisborg, d. 13/7 1839)	54	1780	Dagleier [gift 1) 1809 Bodil Hemmingsdatter 2) 1825 Ane Marie Hemmingsdatter 3) 1829 Bodil Jørgensdatter)
Bodil Jørgensdatter	37	1797	hans kone (gift 10/7 1829, jfr. kirkebog #4)
Marie Kirstine Clausdatter	4	1830	deres Børn
Bodil Cathrine Clausdatter	8	1826	deres Børn (nej: hans, jfr. FT1840)

Her er indsat oplysninger om Claus Sørensens 3 ægteskaber, hvor han altså for tredje gang giftede sig den 10/7 1829 med Bodil Jørgensdatter, som vi har set blev boende i huset til efter folketællingen i 1860.

Herefter er der et meget langt spring tilbage i tiden, idet der ikke blev foretaget nogen folketællinger mellem 1801 og 1834. Danmark var i krig, englænderne tog den danske flåde, man var inde i noget der mindede om en statsbankerot, og til sidst blev Danmark tvunget til at afstå Norge, som hidtil havde været en kilde til indtægter for danske konger.

Det er derfor med store forbehold der peges på følgende familie som huset beboere ved folketællingen i 1801:

Hemming Jensen [FT1787:318, FT1801:428]	67	1734	Indsider, Gift 4. gang
Anna Jørgensdatter [FT1787:319, FT1801:429]	55	1746	hans Kone (gift 1. gang)
Marie Hemmingsdatter [FT1787:324, FT1801:430]	15	1786	deres datter

Den sidstnævnte datter, som var døbt Ane Marie Hemmingsdatter og født i 1785, døde 29/3 1829 efter af hun var blevet gift den 21/12 1825 med Claus Sørensen, som vi jo har set var blevet gift igen ved folketællingen i 1834. Han nåede som nævnt indtil sin død den 13/7 1839 at være gift tre gange: 1) 1809 Bodil Hemmingsdatter, 2) 1825 Ane Marie Hemmingsdatter, 3) 1829 Bodil Jørgensdatter.

Det er den eneste forbindelse mellem personer til Busenevej 22. Da Hemming Jensen med sin kone ved den eneste tidligere folketælling der er foretaget i 1787 boede i ‘gård nr. 13’ – og også gjorde det ifølge ‘jordebog 1769’ – er datteren Marie i forbindelse med sit senere ægteskab den 21/12 1825 med Claus Sørensen Wisborg, hvor hun var 40 og han var 43 (jfr. # 4 i Magleby Kirkebog 1825) flyttet til Busenevej 22.

Hermed løber sporet definitivt ud i sandet.

I historien om huset har det hidtil kun lykkedes at finde beboerne tilbage til 1901, så nu er det altså med stor sandsynlighed lykkedes at komme 100 år længere tilbage i historien.