Historien om den gamle smedje i Mandemarke findes nu i 2 versioner:

Først kommer hjemmesidens oprindelige historie, som også indeholder uddrag af erindringerne fra den navnkundige lokalhistoriker Johanne Olsen, der som 78-årig i 1953 nedskrev sine erindringer om farens smedeliv. (Klik HER for at hoppe ned til Johanne Olsens fortælling).

Dernæst kommer den nye version fra 2018 på baggrund af oplysningerne om Mandemarkes smede fra 1637 til 1924 i bogværket ‘Smedjer på Møn’ udgivet af Lokalhistorisk Forening Møn. Suppleret med de oplysninger, der har været samlet på  på hjemmesiden her, er det nok det tætteste man kommer den fuldstændige historie om smedene i Mandemarke!

Klik HER for at springe direkte ned til den nye version.

Begge historierne indeholder alle de oplysninger som har kunnet trækkes ud af de afskrevne folketællingslister fra 1787 til 1940 for Mandemarkes ejerlav der ligger på hjemmesiden.

Det lille hvide bindingsværkshus bag hestevognen er den gamle smedje. I baggrunden længst til venstre ses Busenevej 28 A, der dengang lå som et upudset rødt murstenshus.

Sådan ser der ud i dag.

På billedet her kigger man ud over Hjelm Bugt mellem husene på Busenevej 26 og 28A,  der siden er groet meget til.

Men her har den gamle smedje altså ligget.

Om de gamle smede har nydt udsigten er ikke til at vide.

Den sidste smed med arbejde i Mandemarke var Vilhelm Hansen, Busenevej 24, som var søn af Hans Peter Hansen og Sidse Marie fra “Tørvelukket”, Skovstrædet 5.

Han døde kun 47 år gammel anden nytårsdag 1925. Han var i øvrigt barnefødt i Mandemarke, for som 3 årig blev han registreret ved folketællingen 1880 med sin familie:

Hans Peter Hansen	30	1850	Gift	Husfader. Dagleier ved Skovarbeide
Sise [Sidse] Marie Hansen	36	1844	Gift	hans Hustru
Karen Sophie Christine Hansen	4	1876	Ugift	deres Barn
Vilhelm Hansen	3	1877	Ugift	deres Barn
Cathrine Mathilde Hansen	0	1880	Ugift	deres Barn

Efter Vilhelm Hansens død blev der ikke længere arbejdet i smedjen. Den blev herefter forladt og gradvist pillet fra hinanden i takt med at folk i landsbyen hentede mursten, tømmer og tagsten. Og i maj 1927 var den helt væk. Og grunden ligger stadig hen … !

Vilhelm Hansens forgænger var Hans Peter Jensen (gift med Sofie Marie født 28.09.1877), der som Vilhelm Hansen døde i en alder af kun 47 år i 1911.

Hans Peter Jensens forgænger var Lars Peter Hansen født i 1845, der overtog smedjen i 1885, da forgængeren gik bort i en alt for tidlig alder. Han var gift med den jævnaldrende Sidse Kirstine Hansen. Sammen boede de i lighed med de senere smede i huset på Busenevej 24, der dengang tilhørte godset.

Lars Peter og Sidse Kirstine Hansen var forældre til den navnkundige lokalhistoriker Johanne Olsen, der som 78-årig i 1953 skrev følgende om farens smedekarriere:

“Min far var smed og efter de tider en dygtig og pålidelig mand. Da min far og mor havde boet i Kavle (gammelt navn for Karensby) nogle år, døde smeden i Budsene. Far blev af Kammerherren (Carl Sophus Scavenius) tilbudt smedjen der og flyttede til Busene. Han begyndte som mester. I forvejen havde han arbejdet som svend i Aalebæk, hvortil der var omkring en mil at gå. Han gik fra Kavle tidlig morgen og kom hjem sent aften for 16 skilling om dagen. Det var lønnen dengang for en svend.

Nu oprandt der bedre tider for far og mor efter han selv var blevet mester. Der var meget arbejde og han holdt svende til hjælp. Da jeg var 10 år blev far af Kammerherren tilbudt smedjen i Mandemark, da smeden var død. Han flyttede derhen. Men han skulle alligevel beholde smedjen i Busene. Her arbejdede han to dage om ugen og de andre i Mandemark. Der gik nogen år. Så flyttede bønderne til Mandemark med al deres arbejde. Smedjen i Busene blev til brændehus for byens beboere. Men far måtte betale 40 kr. om året alligevel af den til Kammerherren. Sådan fortsatte det i mange år.”

Johanne Olsens samlede livserindringer på denne hjemmeside er i øvrigt værd at læse i deres helhed. På den store stamtræsside Geni.com kan man se at Anne Johanne Olsen først døde den 31/12 1964 og således blev 89.

En endnu tidligere smed end Lars Peter Hansen var Hans Schmidt, hvis navn figurerer på det ældste kendte kort over Mandemarke. Også han havde Busenevej 24 som sin ’embedsbolig’ samt en lille jordlod oppe i bakkerne, som man kan læse mere om ved at følge linket.

På dette udsnit af kortet fra 1798 kan man yderst til højre se Hans Schmidts jordlod oppe i bakkerne, hvor bakken man kan se markeret med skravering helt op til i dag af gamle beboere i Mandemarke kendes som ‘Smedebakken’.

Hans Schmidt var ved folketællingen i 1840 blevet enkemand og boede sammen med to af sine – voksne – børn:

Hans Christian Smith	66	1774	Enkemand	Smed
Frederik Hansen	27	1813	Ugift	hans Børn
Stine Hansdatter	22	1818	Ugift	hans Børn

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 boede han med 2 andre børn og havde også en smedesvend og dennes kone og barn boende i huset, som dog var flyttet fra Mandemarke inden 1840:

Hans Christian Smith	60	1774	Enkemand	Smed
Frederik Hansen	21	1813	Ugift	hans Sønner
Mathias Hansen	14	1820	Ugift	hans Sønner
Johannes Christopher Hansen	30	1804	Gift	Smedesvend
Marie Esbensdatter	30	1804	Gift	hans kone
Hans Peter Johannessen	3	1831	Ugift	deres Søn

Ved folketællingen i 1801 var der kun følgende smed registreret (om denne familie nr. 23  på folketællingsskemaet ligesom senere smede boede på Busenevej 24 vides ikke):

Johan Antonsen	48	1753	Gift	Mand	Smed
Kirsten Pedersdatter	46	1755	Gift	hans Kone
Maren Johansdatter	9	1792	Ugift	deres barn
Kirsten Johansdatter	6	1795	Ugift	deres barn
Marthe Johansdatter	3	1798	Ugift	deres barn
Peder Larsen	79	1722	Enkemand	Konens Fader	Indsider

Ved den ældste folketælling i 1787 blev han tilsyneladende kaldt Johan Antoniusen!

Johan Antoniusen	34	1753	Gift	Huusbonde	Huusmand og Smed
Kirsten Pedersdatter	32	1755	Gift	hans Kone
Mette Johansdatter	9	1778	Ugift	deres Børn
Anna Johansdatter	7	1780	Ugift	deres Børn
Jens Johansen	5	1782	Ugift	deres Børn
Johan Johansen	1	1786	Ugift	deres Børn
Peder Larsen	65	1722	Gift	Konens Forældre	Inderste og gaaer i Dagleie
Maren Larsdatter	76	1711	Gift	Konens Forældre

Når man tænker på hvor svært det kan være at tyde de gamle håndskrifter på folketællingsskemaerne eller kirkebøgerne, er der måske ikke noget at sige til at efternavnet er aflæst som ‘Antoniusen’, selv om der kan have stået ‘Antonsen”. Det står og falder jo med om hans far hed Antonius eller Anton! Fødeåret passer under alle omstændigheder med oplysningerne om hans kone.

Efter dette var skrevet er alle personernes data fra kirkebøger fundet på stamtræssiden Geni.com, hvor både han og alle hans søskende står anført med efternavnet Antonisen: Johan Antonisen. 

Den nye og udvidede historie om Mandemarkes smedje

I 2018 er udkommet bogen “Smedjer på Møn”

Lokalhistorisk Forening Møn har indsamlet oplysninger om de gamle smedjer på Møn og i oktober 2018 udgivet en meget smuk bog. Efter præsentationen af bogen på udgivelsesdagen den 10/11 har Hans Ole Petersen, som har skabt grundlaget for bogen ved 2 års higen og søgen i gamle arkiver – “og jeg har ikke brugt internet!” som han fortalte redaktøren af denne hjemmeside – har givet lov til at bruge oplysningerne i afsnittet om Mandemark smedje, hvorfor der nedenfor er et uddrag fra Smedjer på Møn, s. 175-77 – med forskellige tilføjelser på baggrund af de oplysninger, der allerede længe har ligget her på hjemmesiden, som Hans Ole så ikke har kendt til.

Det følgende er derfor nok det mest udtømmende, der indtil videre kan fortælles som Mandemarkes smede. Og man må ikke glemme, at smedene altid har stået for det ældste håndværk (ikke det ældste erhverv), for lige fra stenalderens flintesmed har smedens opgave været at tildanne råmaterialet til arbejdsredskaber og våben.

Historien om jernsmedene begyndte for ca. 2000 år siden i jernalderen (der normalt regnes fra 500 før Kr. til 850 efter Kr. og efterfølges af vikingetiden). Smedene blev helt uundværlige da heste var trækkraft og skulle skoes jævnligt, og hvor bonden havde brug for redskaber og vogne m.v. Det siges, at smeden i det gamle bondesamfund var så vigtig, at en landsbys bønder gav smeden både hus og jord og også dyrkede jorden for ham, så han kunne koncentrere sig om sit arbejde med at lave hestesko og reparere redskaber. Det fortælles også at han kun kunne kræve betaling, hvis bonden ville have lavet et nyt redskab, så derfor kom bønderne ofte med deres redskaber og fik den ene halvdel fornyet det ene år og den anden det næste. Hvordan det har været i Mandemarke ved vi dog ikke.

Smedearbejdet blev efterhånden meget alsidigt. Det kunne dreje sig om beslag til vinduer, døre, porte, vogne og kister, om låsetøj, om ting til ildsteder og meget mere. Arbejdet med at forsyne hestene med nye hestesko krævede et særligt håndelag og evner til at omgås hestene. Der skulle også gode kræfter til at holde hestens ben oppe og arbejde samtidigt, og man mener at en stærk og øvet smed næppe kunne klare at beslå mere end 6 heste om dagen.

Og så må man ikke glemme de mange vognhjul, som skulle ‘ringes’, dvs. at der skulle laves og monteres en jernring omkring hjulene, for at holde sammen på hjulet og gør det mere slidstærkt.

I 1965 kunne  Svend Pedersen som var smed i Borre stadig lave vognringe som i gamle dage, som det fremgår af fotoet her.

Smedjen i Mandemarke har – som det ofte var tilfældet med de gamle smedjer i landsbyerne – ligget på det man kaldte ‘gadejord’. På udsnittet af det gamle kort fra 1798 over hele Mandemarke (som blev brugt i mange år efter – derfor alle de senere overstregninger og tilføjelser) kan man se den gule gadejord, hvor der har været plads til smedjen i midten hvor der med små bogstaver står matr. 43. 

I det større hus oppe til venstre, hvor der på grunden er skrevet 22, har Mandemarkes smede boet. Det også har været praktisk for smeden at bo tæt ved smedjen. Matr. 22 er huset på Busenevej 24.

I brandforsikringsprotokollen for Stege Branddirektorat fra 1858-78 er der om matr. 43, hvor navnet Lars Hansen på et tidspunkt har været ændret til Christian Hansen, skrevet: “Afbrændt 31/7 74”. Det kunne tyde på at enten den gamle smedje eller beboelseshuset, som en gang har ligget bag det, er brændt i 1874 (se siden på Statens Arkiver for at se om du kan udlede mere).

Smedene havde også en lille mark oppe i bakkerne at dyrke, som det fremgår af udsnittet af kortet fra 1798 nedenfor. Yderst til højre kan man se at Smed Hans Schmidt har haft jordlodden, hvor man udover hans navn også genfinder nummeret fra hans bolig N^o 22. Bakken markeret med skravering har helt op til vores dage af gamle beboere i Mandemarke også været omtalt som ‘smedebakken’.

Peder Ibsen

Smeden fra Mandemark var også smed på Klintholm. Den 16/4 1637 giftede Peder Ibsen sig med Maren Nielsdatter i Elmelunde kirke. De havde en datter inden de blev gift, og i løbet af de næste 10 år kom der 4 mere. Efter brylluppet flyttede de til Mandemarke, hvor Peder blev fæstegårdsmand og smed, men om de har boet i huset på Busenevej 24 vides dog ikke. Maren døde allerede i 1648, så Peder måtte finde en ny kone, for uden en kone til at passe hjem og 5 børn kunne det jo aldrig gå.

Peder Ibsen kendte ladefogeden Niels Oluffsen på Elmelundegaard, hvis søster havde en datter i den giftefærdige alder, så den 5/11 giftede Peder sig med Anne Poffelsdatter i Elmelunde kirke, og der gik ikke længe før de igen skulle besøge kirken. I kirkebogen kan man læse: Døbt den 17. juni 1649 Peder Smeds Barn i Mandemark, Nilaus, båret af Hr. Oluffsens Hustru på Elmelundegaard, Dorethe og Niels Oluffsens Systredatter Eline Willumsdatter. Men Nilaus døde som 5-årig i 1654 og i 1656 døde Peder Ibsen af pesten.

Der var ingen smed i Mandemarke fra 1656 til 1690.

Morten Hansen

Perioden fra 1685 til 1697 var en streng tid med Plessen, som man kan læse om i historien her på hjemmesiden om De onde år i 1600-tallet:

I 1650-erne var hele det danske samfund først ramt af en dødelig pestepidemi og siden af de ikke mindre fatale svenskekrige. På Møn udviklede 1600-tallet sig også til at blive en skrækkelig periode. Stege by havde allerede lidt meget både under Syvårskrigen 1563-70 og hertil kom sildefiskeriets aftagen.

Først plyndrede og hærgede svenskerne øen under Karl Gustav-krigene 1657-60. I 1658 plyndrede svenskerne Stege og udpinte den såvel som hele øen under okkupationen fra 1659-60. Dernæst blev Møn i 1664 pantsat til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis som sikkerhed for et lån til kongen. Kongen beholdt dog Stege By. Det førte til 20 år med den dybeste armod.

Men forholdene blev om muligt endnu værre i de for hele øen ulykkelige år 1685—97, da den var standkvarter for hestgarden. Da Samuel von Plessen den første maj 1685 holder sit indtog på Møn i spidsen for den kongelige livgarde, tager 12 frygtelige år under manden som bønderne kaldte ‘Den Onde Pless’ sin begyndelse. For bønderne skulle nu ikke alene underholde sig selv og en enkelt herremand, men også halvdelen af den kongelige livgarde der var blevet permanent indkvarteret på øen.

Men en af Plessens gardere, Morten Hansen, havde også en vis erfaring med smedearbejdet, nemlig at sko heste. Han giftede sig i 1690 med Karen Nielsdatter fra Magleby, og han blev smed i Mandemarke, men hvor længe vides ikke.

Rasmus Andersen

Rasmus Andersen var i alt fald smed i Mandemarke, da han den 30/11 1704 fik døbt sin søn Andreis, men drengen blev dog kun 4 måneder gammel og blev begravet den 29/3 1705. Hvem smeden Rasmus Andersen var og hvor han kom fra vides ikke, heller ikke hvem moderen til sønnen var.

At børnedødeligheden var høj kan man se af de gamle kirkebøger, hvor man anførte alderen på de afdøde. Se bare dette eksempel fra Magleby kirkebog så sent som i 1911 for Døde Mandkøn – det er alderen som står i den næstsidste kolonne (klik for at forstørre):

Hans Nielsen

Soldat og smed Hans Nielsen giftede sig den 11/12 1718 med Maren Pedersdatter fra Budsene. Maren og Hans fik 6 drenge i løbet af de 10 år de var smedefolk i Mandemarke. Den ældste søn blev den 4/1 1722 døbt Niels. Den sidste søn blev født i 1735 og i 1740 døde smed Hans Nielsen (i smedebogen står der her fejlagtigt Niels Hansen). Hans kone Maren døde først som 82-årig i 1771.

På slægtsforskningssiden Geni.com, der normalt indeholder meget præcise oplysninger, findes der en Hans Nielsen Smed, som var født 17/12 1665 i Busene, der døde i 1730 i Mandemarke som 64-årig og var blevet far til 10 børn, heraf 7 drenge, hvor der også var en Niels Hansen f. 30/7 1719, der døde i 1791 som 71-årig. Den eneste af sønnerne som også kaldte sig Smed var dog sønnen Christian Hansen Smed, der var født i Mandemarke i 1729 og først døde som 92-årig. De to sæt oplysninger svarer ikke til hinanden, selv om de måske ‘smager lidt af fugl’! Da kilderne til oplysningerne fra bogen “Smedjer på Møn” ikke er oplyst, er det ikke til at sige om der er nogen misforståelser eller om det er den sidstnævnte Hans Nielsen Smed, der døde i Mandemarke i 1730, der er den rigtige smed. Hans ægtefælle hed i øvrigt heller ikke Maren.

Det har heldigvis senere vist sig at der på Geni.com også er registreret en anden Hans Nielsen Smed, som var født i 1700 som søn af Niels Hansen Smed og Maren Lauritzdatter, og han blev i 1718 gift med Maren Pedersdatter, der døde som 82-årig i 1771. Han selv døde i Mandemarke allerede som 40-årig i 1740, så derfor er det ham som passer med oplysningerne i bogen om ‘Smedjer på Møn’.

Niels Hansen

Hans Nielsens ældste søn Niels kom i lære hos smed Just Sejer i Sømarke og var udlært smed inden farens død i 1740. Han blev også landsoldat ligesom sin far.

Den 15/12 1752 giftede han sig med Karen Henrichsdatter fra ‘Budsemark’ (som Busemarke hed den gang). De fik ingen børn og Karen døde i 1761.

Niels giftede sig igen kort tid efter med Mette Hansdatter fra Sømarke. Hun var 7 år yngre end ham og de fik 7 børn.

Niels Hansen og Mette Hansdatter (de har altså begge haft en far der hed Hans) boede i ‘Baadsmandshus Nr. 5’, men  hvor det lå vides desværre ikke. Med de mange børn skulle Niels have mere plads, så han mageskiftede i 1768 med gårdejer Christian Pedersen, som ejede gård nr. 18. Sådan står der i bogen om smedjer, men på den tid var bønderne jo alle fæstebønder. Hvis man er skarp til at læse gamle håndskrifter, kan man måske finde Niels Hansen i ‘Jordebog for Klinte Godset 1776’ her på hjemmesiden. Men fortsættelsen af smedjebogens tekst lyder således: “Nu var Niels både gårdfæster og smed i Mandemarke. Niels ophørte med smedjen i 1779.”

Niels Hansen Smed, som var søn af Hans Nielsen Smed, var altså begge smede i Mandemarke. Niels ophørte med smedjen i 1779 men havde siden 1768 også været gårdfæster på gård nr. 18 i Mandemarke foruden smed. Godt 10 år efter hans død blev gården i forbindelse med udskiftningen flyttet fra landsbyen til den fjerneste ende af ‘Ejerlavet Mandemarke Bye’ på det sted der i dag er Skansevej 3.

Ved folketællingen i 1801, hvor Mette Hansdatter er 63, bor hun som enke hos sønnen Peder Nielsen i et hus der formentlig lå mellem Busenevej 26 og 28 på matr. 43, jfr. hartkornsprotokol ca. 1840, hvor sønnen nævnes som bruger, og hvor han som 70 årig formentlig også bor ved folketællingen i 1834, hvor den nye smed Hans Christian Smith bor i huset på Busenevej 24.

På den store stamtræsside Geni.com kan man finde både Niels Hansen Smed, Mette Hansdatter, sønnen Peder Nielsen og den næste smed Hans Christian Smith. Også den følgende smed vi skal høre om, Johan Antonisen, samt familiemedlemmerne nævnt ved folketællingen i 1787 findes her.

Johan Antonisen

Smedesvenden Johan var kommet fra Stege til smedjen i Mandemarke i 1770’erne. Han giftede sig i 1778 med Kirsten Pedersdatter fra Mandemarke. På stamtræssiden Geni.com er han anført som Johan Antonisen, selv om hans efternavn også er fundet med andre stavninger, jfr. nedenfor. Også hans kone og børn kan findes ved at følge stamtræet.

Ved den første folketælling der overhovedet blev lavet for Mandemarke i 1787 finder man familien (på den afskrevne liste her på hjemmesiden som er tydet således for familie nr. 37):

Johan Antoniusen	34	1753	Gift	Huusbonde	Huusmand og Smed
Kirsten Pedersdatter	32	1755	Gift	hans Kone
Mette Johansdatter	9	1778	Ugift	deres Børn
Anna Johansdatter	7	1780	Ugift	deres Børn
Jens Johansen	5	1782	Ugift	deres Børn
Johan Johansen	1	1786	Ugift	deres Børn
Peder Larsen	65	1722	Gift	Konens Forældre	Inderste og gaaer i Dagleie
Maren Larsdatter	76	1711	Gift	Konens Forældre

De gamle skemaer kan være svære at læse, men Johans efternavn står dog som Antoniusen. Ved den næste folketælling i 1801 er hans navn imidlertid tydeligt stavet som det fremgår her (familie 23 på det originale skema):

Johan Antonsen	48	1753	Gift 1. gang	Mand	Smed
Kirsten Pedersdatter	46	1755	Gift 1. gang	hans Kone
Maren Johansdatter	9	1792	Ugift	deres Børn
Kirsten Johansdatter	6	1795	Ugift	deres Børn
Marthe Johansdatter	3	1798	Ugift	deres Børn
Peder Larsen	79	1722	Enkemand	Konens Fader	Indsider

Johan døde samme år som 52-årig den 8/11 1801. Det var sjældent at smedene den gang blev ældre, da smedearbejdet var hårdt. Enken var højgravid med deres sidste barn, som blev født den 26/12 1801. Hun blev selv 51 år og blev begravet den 8/6 1806.

Hans Christian Schmidt

Efter Johan Antonisen blev den næste smed Hans Schmidt.

I 1798 var Klintholm Gods blevet  købt af justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius, som i forvejen ejede Gjorslev med Stevns Klint, Søholm og Erikstrup ved investering af en formue optjent i Ostindien (som man kan læse nærmere om under historien her på hjemmesiden ‘Klintholm Gods og et kort fra 1823’). Selv om familien selv blev boende i København medførte det en del byggeri som også berørte smeden.

Smedesvend Hans Christian Schmidt var søn af murermester Frederik Schmidt i Stege. Han giftede sig i 1803 med en tjenestepige på Klintholm, Cathrine Hemmingsdatter på 22. Den gang havde det stor betydning hvem der var forlovere ved ens bryllup, og den ene af forloverne ved brylluppet var murermester Johannes Breitenstein, som var ham der stod for hele byggeriet på Klintholm.

Hans og Cathrine flyttede ind i den gamle smedje i Budsene, hvor deres første søn blev født i 1804. Han fik navnet Johannes Christoffer og blev senere smed i Magleby, men døde i 1841 kun 38 år gammel. En anden søn Frederik blev født i 1813 og blev senere smed på Nordfeld. Smedemester Hans Christian Schmidt havde som smed i Budsene og på Klintholm et godt ry, så det var ikke svært for ham at få sønnerne afsat til forskellige smedjer, efter at de havde lært at smede hjemme hos ham.

Ved den næste folketælling i 1834 så familien – eller familierne – i huset således ud, for sønnen Johannes Christoffer havde nu selv stiftet familie, mens Frederik stadig boede hos faren:

Hans Christian Smith	60	1774	Enkemand	Smed
Frederik Hansen	21	1813	Ugift	hans Søn
Mathias Hansen	14	1820	Ugift	hans Søn
Johannes Christopher Hansen	30	1804	Gift	Smedesvend
Marie Esbensdatter	30	1804	Gift	hans kone
Hans Peter Johannessen	3	1831	Ugift	deres Søn

Hvor der tidligere var gået mange år imellem hver folketælling, blev der allerede 6 år efter i 1840 foretaget en ny folketælling, og her man kan se at Johannes Christopher med sin familie er flyttet fra Mandemarke (i øvrigt til Magleby for at blive smed der):

Hans Christian Smith	66	1774	Enkemand	Smed
Frederik Hansen	27	1813	Ugift	hans  Barn
Stine Hansdatter	22	1818	Ugift	hans Barn

Hans Christian er nu 66 og fungerer stadig som smed, men den 1/2 1844 dør han 71 år gammel.

Mathias Hansen

Sønnen Mathias, der som 20-årig i 1840 må have været ude at tjene som smedelærling, giftede sig den 28/6 1844 med Sidse Jørgensdatter, som var datter af husmand Jørgen Pedersen i Nørre Vestud.

Ved folketællingen i 1845 finder vi dem i Mandemarke:

Mathias Hansen	25	1820	Smed
Sidse Jørgensdatter	27	1818	hans Kone
Hans Peder Johansen	9	1836	Pleiebarn
Jens Larsen	24	1821	Smedesvend

Af en gammel fortegnelse fra Klintholm over lejere og fæstere kan man se, at Mathias ved lejekontrakt 9/5 1844 havde lejet matr. 28. Det kan være en skrivefejl, for matr. 28 er Busevej 12, som faktisk ligger lige på den anden side af stikvejen overfor Busenevej 24, der har matr. 22. (Det kan dog også være at det ikke var matrikel men hus nr. 28, idet godset ofte brugte sit eget nummersystem for de udlejede huse).

Mathias har altså allerede et år efter brylluppet gang i forretningen som smed, da han allerede har ansat en smedesvend. De har også et plejebarn som var søn af Mathias storebror, som de havde taget i pleje da han var 4, efter at hans far Johannes Christoffer i Magleby smedje var død.

Sidse og Mathias fik selv 2 sønner, Hans Christian Mathiasen og Jørgen Mathiasen, som var opkaldt efter bedstefædrene.

Næste folketælling her på hjemmesiden er 1860, hvor der er 3 personer med erhverv som smede, dels naturligvis følgende (link til originalt skema):

Mathias Hansen	40	1820	Husmand Smed
Sidse Jørgensdatter	42	1818	Hans Kone
Hans Chr. Mathiassen	15	1845	Deres Søn
Jørgen Mathiassen	12	1848	Deres Søn

Men også følgende familie, som må have boet i et hus tæt på, idet der kun er nævnt en enkelt familie imellem dem:

Niels Pedersen	43	1817	Husmand Smed
Bodil Cathrine Hansdatter	27	1833	Hans Kone
Ane Kirstine Nielsdatter	5	1855	Deres Barn
Marie Nielsen	3	1857	Deres Barn
Hans Jørgen Nielsen	1	1859	Deres Barn
Johanne Hansdatter	24	1836	Konens Søster
Kirsten Jørgensdatter	57	1803	Mandens Moder
Rasmus Pedersen	30	1830	Smedesvend

Da smedjebogen er blevet til på grundlag af granskning af de gamle folketællingsskemaer (som nævnt uden brug af kilder fra internettet), forstår man godt at historien der bliver gjort kortere, når der blot står således:

Det var nogle år, der gik godt i Mandemark, der var nok at lave, så der var plads til både svend og lærling i smedjen.

Hans Christian Schmidts sønner blev ikke så gamle. Mathias døde den 29/5 1873 som 52-årig. Hans kone Sidse Jørgensdatter døde først i 1897 og var således enke i mange år.

Mange af de utallige lokalaviser fra gamle dage er blevet digitaliseret men desværre (endnu) ikke dem fra Møn. Heldigvis blev omtalen af af nyheder i “Møens Avis” også genbrugt af andre, således at kan man læse følgende i Kolding Folkeblad den 5. august 1874 under rubrikken ‘Ildløs’:

Ved en Ildebrand i Fredags Eftermiddags i Mandemark brændte, ifølge ”Møens Avis”, i alt 5 Huse. Ilden udbrød omtrent Kl. 5, og da alle Husene laa nær ved hinanden, bleve de snart fortærede af Luerne. Ingen Mennesker kom til skade. En ung Mand, der ivrede for at redde, var nær indebrændt, idet Overdelen på et af de Huse hvori Ilden rasede, styrtede ned mens han var inde i Stuen, men det lykkedes ham dog at slippe ud af et Vindue og saaledes undgå en skrækkelig Død. Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke.

Og Svendborg Avis, 3. august 1874, havde – efter en notits fra Faxe Avis om at kartoffelblomsterne bør knibes efterhånden som de kommer for at forøge udbyttet – følgende:

ILDLØS. Den 31. f. M. ankom der i Følge ”Møens Av.” til Stege Anmeldelse om at der var udbrudt Ild i Mandemark, ca. 2 mil derfra. Ilden var udbrudt i den sydøstlige del af Byen i Smed Mathias Hansens Enkes Hus. 4 Huse vare den Gang nedbrændte.

Ved folketællingen i 1880 boede smed Mathias Hansens enke Sidse Jørgensdatter alene i et hus, hvor folketællingsskemaet (link til originalt skema) er omhyggeligt afskrevet således:

Sise Jørgensdatter

61

1819

Husmoder og Husmands Enge

Sidse er her stavet præcis som det udtales, ligesom hun nok også har været enke, men udtalt med hårdt g lyder det jo også rigtigt!

Hans Peter Carstensen

Mandemarke var uden smed i ca. 10 år efter Mathias døde. Hans Peter Carstensen nedsatte sig som smed i en kort årrække fra 1882 til 1885

Lars Peder Hansen

Ifølge smedbogen var Lars Peder Hansen fra Ebbelnæs smedesvend hos Niels Pedersen Mandemark/Klintholm, men uvist hvor, da der ikke var nogen smedje på Klintholm. (Den gamle smedje på Klintholmvej 6 er iflg. BBR først opført 1895).

Lars Peder Hansen var født i Ebbelnæs den 12/2 1845 og blev gift 21/12 1866 med Sidse Kirstine Hansdatter, som var tjenestepige på Klintholm og selv kom fra Karensby. De blev indsiddere hos Sidses forældre i Karensby, indtil de midt i 1870-erne overtog Budsene smedje. I løbet af kort tid overtog han også smedjen i Mandemarke efter Hans Peter Carstensen.

En smedelærling var der også brug for i 1890, så fra København kom den unge Karl Frederik Ernst Rofsted på 17 år til smedjen i Mandemarke.

Folketællingen i 1890 er ikke lagt på hjemmesiden, så den næste er fra 1901 (link til originalt skema):

Lars Peter Hansen	12/2 1845	Husfader	Smedemester
Sidse Kirstine Hansen	5/8 1844	Husmoder
Petra Hansen	22/1 1884	Barn
Peter Johan Petersen	18/1 1880		Smedesvend
Rossing Johansen	13/4 1887		Smedelærling

Af oplysningerne på skemaet fremgår også at Lars Peter Hansen var kommet fra Damsholte i 1863, og at han og Sidse var blevet gift i 1866 og havde fået 7 børn, som levede, og 6 børn som var døde.

I 1901 har Lars Peter fået en ny smedesvend og yderligere ansat Rossing Johansen som smedelærling. Rossing var en af mange sønner af slagtermester Per Johansen som boede i det siden nedrevne hus på den lille stikvej fra Busenevej i landsbyens sydvestlige hjørne, som i dag ville have været Busenevej 16, der har ligget tæt ved smedens hus på Busenevej 24.

Ved folketællingen i 1901 var der også registreret en smed på Kraneledvej 19 (link til originalt skema) – altså i Kraneled by:

Hans Peter Nielsen	2/4 1871	Husfader	Smed
Marie Hansen	8/3 1875	Husmoder
Axel Nielsen	23/4 1894	Barn
Karl Kristian Nielsen	14/8 1897	Barn
Axel Niels Kristian Lund	23/13 1885		Smedelærling

Hans Peter Nielsen var blevet gift med Marie Hansen i 1895. Hans Peters far var også smed Mathias Peder Nielsen fra Ålebæk. En anden smed Johannes Peter Rasmussen købte i 1896 et stykke jord af gårdejer Hans Didriksen Gurkebakken 7, sikkert for at bygge en smedje. Men han solgte året efter grunden til Hans Peter Nielsen, som byggede smedjen. Hvis man ser smedjen i dag har den en meget markant skorsten, som er snoet. Den må være kommet til senere, idet den er udført af murer Anders Jensen fra Mandemarke, som var kendt over hele Møn som en sand mester når det kom til at skabe fantasifulde skorstene, som man kan læse om under historien om Murer Anders.

Selv om historien om smedjen i Kraneled jo er en anden historie, skal den dog lige afrundes med følgende oplysning fra folketællingen i 1930 for beboerne af matr. 13 g og h:

Hans Peter Nielsen	2/4 1871	Borre	Husfader	Smed
Marie Nielsen	8/3 1875	Borre	Husmoder
Karen Marie Nielsen	15/6 1901		Barn
Svend Henriksen	7/10 1908	Borre		Smedesvend

Her har Hans Peter der nu er blevet 59 fået en ny smedesvend (han tidligere havde haft andre bl.a. sin egen søn Aksel, jfr. folketællingen i 1916). Svend Henriksen blev i 1933 gift med Sigrid Hansen og de overtog kort efter smedjen som de drev den frem til 1954, hvor de må være blevet trætte af det hårde arbejdsliv som smedfolk på det yderste Møn eller har trængt til forandring. De flyttede i alt fald til København, hvor de købte et ismejeri på Christianshavn.

Der har senere været yderligere en smed i Kraneled, Svenn Gregers Hansen, som var en nevø af Harald Stoltze, der var smed i Kraneled. Han var født i Magleby 11/2 1930 af murersvend Vilhelm Emmanuel Hansen og Benedicte Vilhelmine Stoltze. Svenn Hansen  købte smejen af Svend Henriksen i 1954. Han blev kaldt ‘guldsmeden’ fordi han var så dyr, fordi han begyndte med at tage 5 kr. i timen, hvor Svend Henriksen kun havde taget 3,50 kr.! Sidst i 1960’erne besluttede han og konen Kitti at flytte til ‘storbyen’ Magleby, hvor de havde købt et stykke jord på Toftevænget 1  på hjørnet ved Klintholm Havnevej og byggede et stort værksted både til biler og landbrugsmaskiner. Smedjen der sluttede også med Svenn, som døde kort før han var fyldt 82 i 2011. Han var således både den sidste smed i Kraneled og i Magleby.

Men tilbage til Lars Peter Hansen som var smed i Mandmarke indtil 1908, hvor der er fundet en annonce i Møns Folkeblad: 28. marts 1908, Auktion hos Smed Lars Peder Hansen, Mandemark, på grund af Forpagtningsfratrædelse.

Ifølge ‘Smedebogen’ boede Lars Peter sammen med sin kone Sidse i en lille lejlighed i Budsene, hvor de kunne fejre guldbryllup den 21/12 1916. Han døde i 1925 og Sidse døde 90 år gammel i 1935.

Af folketællingen i 1906 kan man dog se, at de her var flyttet fra smedehuset på Busenevej 24 til et hus på Strædet 3, hvor deres datter Anna Sofie, som havde været ude at tjene ved folketællingen i 1901, nu er flyttet ind hos dem. Men inden den næste folketælling i 1916 må de været flyttet til Busene, som har sit eget ejerlav og derfor ikke er omfattet af folketællingerne for Mandemarke.

Vilhelm Hansen

Smedesvend Vilhelm Hansen var født 26/6 1876 som søn af husmand Hans Peter Hansen og Sidse Marie Hansen i Mandemark. Vilhelm blev gift med Karoline Marie Pedersen, f. 10/3 1875 af husmand og væver Hans Jørgen Pedersen og Mette Kirstine Nielsen i Sønder Vestud.

Straks efter giftermålet i 1898 rejste Vilhelm og Karoline til smedjen i Mandemarke til Lars Peder Hansen, som var blevet en ældre mand, der havde brug for en dygtig smedesvend.

Ved folketællingen i 1906 boede de i huset på Busenevej 24, hvor de fleste af Mandemarkes smede i tidens løb har boet (link til originalt skema, hvor man kan se at navnene nedenfor er præcist afskrevet, selv om man måske ville forvente at f.eks. Rikart skulle staves anderledes):

Vilhelm Hansen	26/6 1876	Husfader	Smedemester
Karoline Marie Hansen	10/3 1875	Husmoder
Tyra Marie Hansen	24/3 1889	Barn
Hans Bernhart Hansen	4/5 1902	Barn
Rikart Marius Hansen	7/8 1904	Barn
Hagbart Pedersen	8/3 1890		Smededreng

I 1906 boede den gamle smed Lars Peter Hansen dog stadig i Mandemarke i huset matr. 31, som er Strædet 3:

Lars Peter Hansen	12/2 1845	Husfader	Parcellist
Sidse Kirstine Hansen	5/8 1844	Husmoder
Anna Sofie Hansen	30/5 1881	Datter

I Kraneled smedje var Hans Peter Nielsen stadig i sving som smed, dog nu med en ny smedelærling. Og i 1916 var hans søn blevet smedelærling.

Folketællingen i 1916 viser følgende i Busenevej 24 (link til originalt skema):

Vilhelm Hansen	26/6 1876	Husfader	Smedemester og Landbruger
Marie Hansen	10/3 1875	Husmoder
Bernhard Hansen	4/5 1902	Barn
Rikkard Hansen	7/9 1904	Barn
Vilfred Hansen	27/10 1906	Barn

Skattevæsenet ansatte dette år Vilhelm Hansen til en indkomst på 700 kr. og ingen formue, mens Hans Peder Nielsen som smed i Kraneled var ansat til 2.500 – og så havde han yderligere en formue på 10.000.

Så det kan ikke været gået helt så godt i Mandemarke. Vilhelm blev også den sidste smed i Mandemarke og døde i 1924 af tuberkulose kun 47 år gammel.

Ved den næste folketælling i 1925 er der kun smeden i Kraneled tilbage i hele Mandemarke ejerlav. Hans Peter Nielsen er nu 54 og har fået en ny smedesvend. Og det samme gælder også ved folketællingen i 1930, bortset fra at smeden nu er blevet 59. Selv ved den sidste offentligt tilgængelige folketælling fra 1940 bor der en smedemester i Kraneled, som nu hedder Svend Henriksen men kun er sig selv.

Og her slutter historien om smedene i Mandemarkes ejerlav.

Smedjen på Klintholm

Som en lille krølle på halen skal smedjen på Klintholm kort omtales (der har jo også været et lille sidespring til smedjen i Kraneled). Som det fremgik af historien har det i de første mange år været i Mandemarkes smedje godset fik lavet deres arbejde. Fra 1778 var det Johan Anthoniusen, fra 1803 Hans Christian Schmidt og fra 1844 Mathias Hansen.

Først omkring 1855 opførte godset sin egen smedje, som stadig ligger på Klintholmvej midt mellem godset og Mandemarke. Det er den smukke kampestensbygning, der ikke er til at overse. Niels Pedersen var en af de første smede på Klintholm, som forinden havde været smedesvend hos smeden i Magleby. Han var i 1855 blevet gift med den unge Bodil Cathrine Hansdatter fra Mandemarke. (Ved folketællingen for Mandemarke i 1845 var der hele 3 med dette navn, som var født i henholdsvis 1821, 1833 og 1840, så det har nok været skrædder Hans Andersens datter fra 1833).

På 20 år fik Niels og Bodil 10 børn. Efter Niels død i 1879 som 51-årig, fortsatte Bodil smedjen. Ved Niels’ død var to af deres sønner allerede i smedelære, den ene hos Niels og den anden hos smeden i Mandemarke, og Bodil fik de næste 6 år drevet smedjen med hjælp af en smedesvend og de to sønner Hans og Anders.

Ved folketællingen i 1880 finder man familien under ejerlavet Klintholm Hovedgaard i et hus ved godset smedje, hvor der om Bodil står at hun lever af smedien med tilføjelse af ‘xxx (ulæseligt) driver for hendes Regning’ (link til originalt skema) med angivelse af personernes alder og beregnede fødeår (‘Her i Sognet’, som der står om alles fødested):

Bodil Cathrine Pedersen	Kvinde	46	1834	Enke	Husmoder.
Ane Christine Nielsen	Kvinde	24	1856	Ugift	dennes Barn, Sypige
Hans Jørgen Nielsen	Mand	20	1860	Ugift	dennes Barn, Smedelærling
Anders Peder Nielsen	Mand	18	1862	Ugift	dennes Barn, Smedelærling
Hanne Cathrine Nielsen	Kvinde	13	1867	Ugift	dennes Barn
Carl Christian Nielsen	Mand	10	1870	Ugift	dennes Barn
Sophie Christine Nielsen	Kvinde	8	1872	Ugift	dennes Barn
Frederik Oluf Nielsen	Mand	3	1877	Ugift	dennes Barn
Anders Valdemar Pedersen	Mand	24	1856	Ugift	Smedesvend

Men den 23/6 1885 var der indrykket følgende annonce i Møns Folkeblad:

Herregaardssmed. En yngre, Flink og ædruelig Smed, som er dygtig til at beslaa Heste, og som til Fuldkommenhed forstaar at udføre alt i et Landbrug forefaldende Smedearbejde, kan få en god plads til 1ste August eller senest 1ste november. Smedjen er stor og rummelig og Beboelseslejlighed fortrinlig.

Ansøgningen om Pladsen, Ledsaget af Anbefalinger, indsendes i Løbet af 14 Dage til Forvalter R. Mortensen, Klintholm.

Og 13/3 1886, altså trekvart år senere, kunne man i Møns Folkeblad læse følgende:

Kreditorer efter fhv. Smed Niels Pedersens Enke Cathrine Hansdatter af Klintholm, bedes indgive Regning.

Anders Nielsen og Hans Nielsen, Albert Lea, Freeborn co. Minnesota.

Sønnerne må altså være emigreret til Amerika for at prøve lykken der, og Bodil var rejst fra smedeboligen, siden der nogen tid efter blev afholdt auktion “over de fraværendes rørlige ejendele” som Møns Herredskontor indkaldte på vegne af sønnerne og den bortrejste enke.

Siden kom der mange nye smede til Klintholms smedje, som på et tidspunkt blev flyttet op i huset ved godset, som man møder på venstre hånd, når man kører op ad alléen lige hvor vejen drejer til højre mod Mandemarke.

---

.

Billedet af denne gravsten har oprindeligt hørt til den oprindelige smedehistorie om Sidse Kirstine. Af gravstenen fremgår at Sidse var født i 1880, at hun ved sin død hed Larsen til efternavn, og at hun ligger begravet sammen med Christian Larsen, som var født i 1892. En mulig forklaring kunne være, at hun inden ægteskabet med Christian Larsen havde været gift med Lars Peter Hansen, som var født i 1845, men oplysningen om at hun skulle have været jævnaldrende med ham stemmer ikke med gravstenens oplysninger. En anden og mere nærliggende forklaring er, at billedet af gravstenen slet ikke har noget at gøre med historien om den gamle smed Lars Peter Hansen i Mandemarke. Det bekræftes af historien om Sidse Kirstine og Christian Larsen!

Flemming Deleuran