Denne landbrugsejendom har i dag matr. 9a m.fl. (nemlig 6c og 7d samt af Busemarke 32d og 34e) af Mandemarke By og var indtil 2023 ejet af Per Hansen, som overtog ejendommen i 1998 ved en familieoverdragelse. Ved skøde af 23/2 2023 er Peter Alexander Lindgaard Hansen blevet tinglyst som eneejer for en købesum af 11.603.666 for gården med et jordareal 1.079.459 m². Der er formentlig tale om et nyt generationsskifte, da købesummen svarer til 2/3 af den offentlige vurdering.
På Kort.bbr.dk som drives af Udviklings og Forenklings Styrelsen, kan du se hvad der hører under ejendommen – åbnes i ny fane.
Det er dog lidt forvirrende med matrikelnumrene, for på det originale skema fra folketællingen i 1925 blev gården angivet at omfatte matr. 9, 10 og 11 (sidste gård på det originale skema).
Kigger man nærmere på det gamle sognekort til venstre (klik for at forstørre), kan man se at det oprindelige matr. 9 ligger helt nede ved kysten, mens Båndhøjgård i dag ligger på det oprindelige matr. 11.
Der er ikke længere bebyggelser på de oprindelige matr. 9 og 10, så derfor er det egentlig lidt ulogisk at gården i dag ifølge BBR-oplysningerne ligger på matr. 9a, mens ejendommens oprindelige matrikelnr. 11 som brugtes ved folketællingen i 1901 er helt fjernet fra ejendommen. I 1906 stod der for gården ‘matr. 9-10-11’ ligesom i 1925.
Der blev i midten af 1800-tallet lavet ‘hartkornsprotokoller’ med angivelse af matrikelnumre og brugernes navne dels op til 1838 og dels op til 1844, hvor arbejdet med den første tog så mange år at brugernavne i den endelige protokol i visse tilfælde måtte rettes, når der var kommet ny bruger (hvilket dog ikke var tilfældet for de daværende 3 gårde). Derfor ser forholdene for de oprindelige matr. 9-11 således ud:
| Matr. | Tidligere bruger | Pr. 28/12 1837 | Ca. 1844 |
| 9 | Lars Christensen | Ole Larsen | Ole Larsen |
| 10 | Peder Jørgensen | Peder Jørgensens Enke | Peder Jørgensens Enke |
| 11 | Lars Pedersen | Niels Larsen | Niels Larsen |
Da de andre gårde som er blevet forøget ved inddragelse af andre ejendomme har bevaret deres oprindelige matrikelnummer – normalt med tilføjelse af bogstavet a – mangler der en forklaring på, hvorfor den ikke hedder matr. 11a m.fl.!
I dag er det kun de frasolgte grunde til husene i Kraneled by på den sydlige side – med de lige numre fra 18-24 – som har matrikelnumre 11 med tilføjelse af bogstav. Matr. 11b er således det gamle pensionat “Sølyst” på Kraneledvej 22, som den gamle H.P.Baandhøj opførte i 1925 efter at have solgt gården her med resten af jorden.
Gården i dag kan ses fra luften via Krak ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor man også kan zoome både ind ud, men på luftfotoet herunder får man indtryk af gården i 1949.
Luftfoto 1949 (KLIK for at se stort billede)
Det er en af de større gårde i dag på omkring 211 tdr. land (formentlig den største i Mandemarke), efter at der er blevet overført jorder fra adskillige andre gårde, som herefter er blevet nedlagt som selvstændige landbrug. Det kan man f.eks. læse om i historien om “Højbogaard” på Rakkerbanken 1, som ejeren af Baandhøjgaard købte i 1972 og herefter videresolgte gården med tilhørende bygninger samt en have på næsten 4.000 m2.
“Båndhøjgård” er opført i 1896 – ifølge BBR. Men måske skulle man snarere sige, at det nuværende stuehus er fra 1896, for der har ligget gård på stedet siden begyndelsen af 1800-tallet. Per Hansen har fortalt, at han mente at at gårdens navn har noget med “Brøndehøj” at gøre fra den nærliggende havneby ‘Brøndehøje’, som forsvandt under en stormflod i 1700-tallet. Læs nærmere om Brøndehøje og sildefiskeriet HER.
Selve historien om gården på Båndhøjvej 1 er efterhånden skrevet under forskellige andre historier. Således står der en masse om den og dens beboere fra den oprindelige gård, som i forbindelse med udflytningen i starten af 1800-tallet blev opført frem til 1924 under historien om huset på Kraneledvej 24, som i dag ejes af et barnebarn – og oldebarn og tipoldebarn – af tidligere ejere af “Båndhøjgård”.
Her har John Båndhøj fortalt om sin farfar Hans Peter Petersen, der der i 1913 købte “Baandhøjgaard” af en bror Niels Peter, som havde købt gården af Klintholm Gods, som han indtil da havde forpagtet. I forbindelse med hans salg af gården i 1924 beholdt han noget; han havde nemlig forinden taget navnet ‘Baandhøj’, hvilket efternavn han selv og hans efterkommere siden har har båret. John Båndhøj har fortalt, at navnet Båndhøj kan stamme fra ‘det bånd af høje’, altså at den række af gravhøje, som en gang har ligget langs Kraneledvej. Så det er altså ikke helt klart hvor navnet stammer fra.
Under historien om John Båndhøjs forfædre er der gravet tilbage i folketællingerne for gården. John Båndhøjs farfar var barnefødt på gården i 1862. Oldefaren Peder Nielsen fra 1826 havde været gårdmand og havde i 1868 forpagtet gården af Klintholm Gods. (Senere er der dog fundet oplysning om at der blev givet fæstebrev i 1850 til Peder Nielsen). Peder Nielsens far, Niels Larssen fra 1785, som altså var Johns tipoldefar, havde før ham været gårdmand på stedet, så da Hans Peter i 1924 solgte gården, havde hans familie boet på gården i over 100 år som fæstebønder under Klintholm gods, hvor ‘titlen’ senere blev ændret til ‘forpagter’ som lød lidt bedre.
Johns tip-tipoldefar Lars Pedersen, som var født i 1750, var ved folketællingen i 1787 ‘Gaardbeboer’ og ved folketællingen i 1801 ‘Gaardfæster’. Kort efter er gården blevet flyttet ud af landsbyen Mandemarke til der hvor den har ligget siden. Indtil opløsningen af det gamle landsbyfællesskab, som fandt sted de første år efter 1800, har familien sikkert i flere generationer været fæstebønder på en gård i selve landsbyen Mandemarke, som det desværre ikke er lykkedes endnu at stedfæste.
Læs mere i historien om H.P.Baandhøj og hans familie med et langt afsnit om gårdens beboere ved folketællingerne fra 1787.
Det er dog helt sikkert at Baandhøjgaard oprindeligt stammer tilbage fra 1700-tallet, da det ved udskiftningen ofte var de mest nedslidte gårde i Mandemarke der blev nedrevet, og materialerne blev genbrugt ved opførelsen af gårde ude i landskabet på de jorder, som de også fik tildelt i forbindelse med udflytningen. Det var jo bindingsværkshuse, hvor tømmeret var det mest værdifulde, og bjælkerne kunne let skilles ad og samles igen et nyt sted.
Det var ikke usædvanligt, at der så efter yderligere små 100 år blev opført nye gårde eller i alt fald stuehuse til erstatning for de gamle. Måske er det i forbindelse med at gårdene overgik fra fæsteforhold/forpagtning til selveje, at der nu var anledning til en sikkert hårdt tiltrængt fornyelse, som det f.eks. er tilfældet med Baandhøjgaard i 1896 og Højbogaard i 1873.
Den seneste historie
Fra historien om familien Baandhøj ved vi, at Hans Peter Petersen solgte gården i 1924, og at han – og familien – i den forbindelse skiftede efternavn til Baandhøj.
Folketællingen i 1925 indeholder oplysning om den nye familie på gården (sidste familie på det originale skema med fødselsdato og fødested samt stilling), som angives at høre til matr. 9, 10 og 11:
| Peter Ejner Hansen | 16/4 1893 | Keldby | Husfader Gårdejer |
| Helga Kamilla Hansen | 23/2 1896 | Magleby | Husmoder |
| Jens Asger Hansen | 24/4 1922 | Keldby | Barn |
| Meta Emilie Hansen | 24/5 1870 | Stege Landsogn | Husmoder Rentier, Enke, midlertidigt i Tøvelde |
| Mete Emma Bruun (Mette?) | 3/9 1900 | Hunderup, Ribe | Husassistent |
| Bernhard Abildtrup | 6/2 1912 | Skarrild Ringkøbing | Fodermester |
| Martin Hansen | 22/10 1902 | Damsholte | Tjenestekarl |
| Egon Rasmussen | 6/9 1903 | Magleby | Tjenestekarl |
| Karl Hansen | 6/5 1901 | Damsholte | Tjenestekarl |
Folketællingen 1930 for ‘matr. 9a Baandhøjgd. pr. Borre‘ (link til originalt skema):
| Peter Ejnar Hansen | 16/4 1893 | Kelby | Husfader | Gaardejer |
| Helga Kamilla Hansen | 23/2 1896 | Magleby | Husmoder | |
| Jens Asker (Asger?) Hansen | 27/4 1922 | Kelby | Barn | |
| Vang Ove Hansen | 25/3 1926 | Magleby | Barn | |
| Meta Emilie Hansen | 24/5 1871 | Stege Landsogn | Enke / Slægtning | |
| Halgerda Marie Knop (?) | 6/6 1916 | Sorø | Tjenestepige | Pige |
| Alfred Johannes Hansen | 25/12 1901 | Bornholm | Tjenestekarl | Forkarl |
| Frederik Nielsen | 12/5 1907 | Elmelunde | Tjenestekarl | Fodermester |
Af det håndskrevne skema – hvor de dagligt brugte fornavne er understreget – fremgår også, at Peter og Helga er blevet gift i 1921, og at de har fået 2 børn, altså Asker og Vang Ove (sådan er deres navne i alt fald skrevet på skemaet i 1830 – men det kan også godt have været Asger og Vagn). Meta er formentlig Peters mor på 59, som de har boende og som ved folketællingen 5 år tidligere midlertidigt var fraværende i Tøvelde.
Den næste folketælling er fra 1940, som også er den seneste offentligt tilgængelige. Link til det originale skema, hvor tællingskommissæren er Orla Baandhøj, der som barn selv har boet på gården inden hans far solgte den i 1924. Han oplister ikke beboerne af ‘matr. 11a m.fl.’ i den sædvanlige rækkefølge med husfaderen først, som han ellers har gjort for de andre husstande han har udfyldt skemaerne for. Når han først nævner husfaderen Peter til sidst, skulle man næsten tro, at han har haft svært ved at acceptere, at der er kommet en ny familie på gården og at Peter nu har ejet den i 16 år.
| Harry Kortsen | 22/7 1917 | Arbejdsmand Landarbejder | |
| Kristian Laursen | 1/12 1916 | Arbejdsmand | |
| Karl Johannes Hansen | 1/8 1914 | Forkarl Landbrug | |
| Inger Hemmingsen | 25/10 1923 | Husassistent | |
| Jens Asger Hansen | 27/4 1922 | Søn Karl, Landbrug | |
| Vagn Ove Hansen | 25/3 1926 | Søn | |
| Metha Emilie Hansen | 24/5 1871 | Rentier Enke | |
| Helga Kamilla Hansen | 23/2 1896 | Husmoder | |
| Peter Ejner Hansen | 16/4 1893 | Husfader Gaardejer |
Vi ser frem til at kunne fortælle mere om gårdens historie efter 1940.
Senere tilføjelse om om gamle tinglysninger
De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke altid lette at tyde (se selv HER blad vedr. matr.nr. 9). Hertil kommer at der siden opløsningen af landsbyfællesskabet i Mandemarke er sket mange forandringer ved de jordstykker som i starten af 1800-tallet blev oprettet. Der er sket sammenlægninger af gårde og marker på forskellig vis, ligesom der også er blevet udstykket grunde f.eks. til husene i Kraneled. Det er derfor ikke altid lige til at følge ejendommene efter matrikelnumre, og det var jo dem man tog udgangspunkt i ved tinglysningerne.
Realregistret for matr.nr. 11 – som er Baandhøjgaards oprindelige matrikel – (link HER) ender med at vedrøre matr. 11a, matr. 9a og matr. 10d (og det fremgår at oplysninger også er overført fra bladet vedr. matr. 9).
Matr.nr. 9 har været ejet af Klintholm gods indtil 1893, hvor C.S.Scavenius den 21. februar giver Annette Kirstine Larsen skøde på ejendommen. Den 22. februar 1893 – altså dagen efter – skøder hun ejendommen videre til Niels Peter Petersen (jfr. realregister).
Han får i øvrigt 30/3 1914 noteret bevilling til at føre navnet Båndhøj! Og straks efter overdrager Niels Peter Båndhøj i 1914 ejendommen til Hans Peter Båndhøj, som vi jo ved er hans bror, der også havde taget navnet Båndhøj.
Matr. 10a overdrog Klintholm Gods til Lars Nielsen ved skøde af 19/12 1887. Det må have været hovedparcellen af en tidligere gård på matr. 10 mellem Båndhøjgård og kysten, når det kaldes matr. 10a. Ved skøde af 2/1 1893 overdrager Lars Nielsen matr. 10a til Niels Peter Rasmussen. Ved skøde af 26/2 1025 overdrager Niels Peter Rasmussen matr. 10a til Axel Marius Rasmussen. (Alt jfr. realregister adkomst 3, 4 og 6).
Under rubrikken ‘Servitutter og andre Byrder’ omtales uden dateringer for matr. 10d både ‘Præstetiende’ i form af hvede, rug, byg, havre og ærter i gamle rummål som skæpper og lignende. Der nævnes også ‘Kvægtiende’ til præsten (byg) samt noget til ‘Skolelæreren’ (byg). Det var den gang skatterne betaltes i naturalier. Der findes også følgende lille påtegning der må være fra samme tid som ovenstående, idet håndskriften er den samme: “Oltidsminder, der findes på M.N. 10d, ere forbeholdte det off.” (det er altså på matr. nr. 10d).
Matr. 11 har været ejet af Klintholm indtil 1889, hvor C.S.Scavenius giver skøde på matr. 11 til Niels Peder Pedersen. Ved skøde af 2/3 1893 får Niels Peter Petersen (man tog ikke stavemåderne så nøje) skøde på matr. 10d fra Lars Nielsen – hvorved han får forøget sin ejendom.
Niels Peter Petersen får i 1914 tinglyst bevilling til navneændring for Niels Peter Petersen til at føre navnet Båndhøj. Samtidigt tinglyses skøde fra Niels Peter Båndhøj, som han nu hedder, til Hans Peter Båndhøj på matr. 11 og matr. 10d.
Herefter er Niels Peters bror Hans Peter Båndhøj altså ejer af både matr. 9a, 10d og 11.
I 1925 tinglyses skøde fra Hans Peter Baandhøj (som efternavnet denne gang staves) til Peter Ejner Hansen på alle gårdens matrikler – 9a, 10d, 11a og 11e.
Man kan også se, at der i 1925 frastykkes parceller af matr. 11 – og husene på Kraneledvej 18, 20, 22 og 24 i Kraneled på Baandhøjgaards side (den sydlige side af Kraneledvej), som herefter har fået matrikelnumrene 11b, c, d og e. For matr. 11b: som er det gamle pensionat “Sølyst” på Kraneledvej 22, som ikke er omtalt på hjemmesiden skal lige indskydes flg.:
- 1925 Skøde fra Peter Ejnar Hansen til Hans Peter Baandhøj på matr. 11b.
- 1934 Skøde fra samme til samme på matr. 11c.
- 1942 Skøde fra Hans Peter Baandhøj til Niels Orla Båndhøj
- 1962 Skifteretsattest som adkomst for Karen Marie Baandhøj, født Daugaard Nielsen
- 1981 Skøde til Ishøj Kommune for 610.000 kr
Efter at tinglysnings systemet blev moderniseret og forbedret i 1927, er de lidt mere overskuelige tingbøger for perioden 1927-2000 blev digitaliseret af Statens Arkiver.
For matr. 9a (jfr. link) kan man se, at der efter skødet i 1925 fra Hans Peter Baandhøj til Peter Ejner Hansen ikke er sket nogen ændringer med hensyn til ejerforholdene før 1959, hvor Vagn Ove Hansen tilsyneladende overtager en del af ejendommen for helt præcist kr. 375.859,59, idet han i 1972 også får skøde på matr. 6a – for 330.000, heraf løsøre 20.000. Men det er meget svært at få overblik over alle de involverede matrikelnumre, hvor en hel række er nævnt: 9a, 10d, 11a, 11e, 11f og 6c.
I 1973 bliver tinglyst en resolution om sammenlægning af 9a, 10d og 11a, hvorefter 9a og 6c i forening udgør en landbrugsejendom, men også her er der sket overstregninger – og der er også ud for en påtegning skrevet “fejl”, så selv tinglysningskontoret har haft sine problemer med at følge med!
Efter skøderne til Vagn Ove Hansen i 1959 og 1972 er det næste skøde fra 1994 til Per Raae Hansen på halvdelen af den samlede ejendom. Det næste fra 1998 er også til ham med tilføjelsen “nu enejer”. Og i 1999 bliver der tinglyst et skøde på matr. 7d også til Per Raae Hansen, som sikkert er den eneste som rigtigt kan følge med i det passerede!
Slægtsforskning
(Det følgende er skrevet før historien om H.P.Baandhøj og hans familie i 2020 er skrevet, hvor der også er en gennemgang af gårdens beboere gennem folketællingerne tilbage fra 1787).
Slægtsforskning kan i kombination med oplysningerne ved folketællinger og i tingbøger føre til meget. Som det fremgik af tingbogsoplysningerne blev Niels Peter Petersen i 1873 den første egentlige selvejer af gården, idet godsejer C.S.Scavenius den 21. februar gav skøde på ejendommen til den seneste fæster Annette Kirstine Larsen. Men allerede dagen efter den 22. februar 1873 gav hun skøde videre til Niels Peter Petersen.
På den store slægstforskningsside Geni.com viser det sig, dels at man kan finde Niels Peter om hvem der gives oplysninger som anført nedenfor, dels det gamle foto nedenfor af ham og hans kone. Af folketællingsskemaet fra 1901 (link hertil) fremgår, at hun i ægteskabet med Niels Peter i 1892 indbragte den 11-årige søn Ejnar Nielsen. Og ham kan det ikke være på fotoet nedenfor, da Niels Peter og Kirstine i 1892 har været 38-39, og de ser ældre ud end det.
Kan det være et barnebarn? Svaret følger formentlig af den følgende, kringlede forklaring. Sønnen Ejnar Nielsen (f. 11/1 1881, link til Geni.com), som ved folketællingen 1/2 1901 som 20-årig boede på Baandhøjgaard og arbejdede som fodermester for sin stedfar Niels Peter, blev allerede den 29/3 1901 gift med Maren Christine Marie Larsen (f. 26/5 1882) i Magleby kirke, jfr. kirkebogen (hvor hans stilling er anført som ‘Gaardejer’, hvilket næppe kan være rigtigt da hans stedfar Niels Peter ejer Baandhøjgaard indtil han i 1913 solgte den til sin bror Hans Peter Petersen, som i øvrigt kan have været den ene forlover ‘Hans Peter Petersen, Pollerupgaard’, idet han ikke boede i Mandmarke den 1/2 1901). Hun var vokset op 2 km. fra ham som den yngste datter af Hans Larsen (1841-1887) og Sidse Kirstine Jensdatter (1846-1921) på gården på Busenevej 19.
Hun og Ejnar fik 5 børn, herunder datteren Astrid Alice Nielsen (f. 9/2 1906), som på et tidspunkt efter 1911 men inden 1916 ligefrem var flyttet til Mandemarke, idet hun boede hos sin mormor Sidse Kirstine Larsen på gården Busenevej 19 både ved folketællingen i 1916 og 1921.
Astrid Alice Nielsen (link til Geni.com) fik selv sit første barn som 24-årig i USA, hvor hun også levede til sin død som 95-årig (11/4 2003), så hun er altså en af de mange der udvandrede fra Mandemarke til USA, dog først på et tidspunkt i 1920’erne.
Det er et formentlig Astrid Alice (født 9/2 1908) som på fotoet nedenfor står mellem med sine bedsteforældre Niels Peter og Kirstine, der jo boede lige i nærheden! (Der er ca. 2 km. fra Busenevej 19 til Båndhøjvej 1 iflg. Krak).
Niels Peter Pedersen og Kirstine Sørensen
De to fotos på bagvæggen er sikkert fotos af hans forældre.
På Geni.com kan man se hans stamtræ samt følgende oplysninger fra hans stamblad:
Niels Peter Baandhøj (Pedersen)
| Fødsel: | 28. maj 1853 Mandemarke, Magleby S., Mønbo H., Præstø A., Danmark |
|---|---|
| Dødsfald: | 1917 (63-64) Bandhøjgaard, Magleby sogn, Denmark |
| Immediate Family: | Søn af Peder Nielsen og Mette Kirstine Nielsen Gift med Kirstine Petersen Bror til Sidse Kirstine Frederiksen; Kirstine Larsen; Hans Peter Baandhøj og Maren Kirstine Pedersen |
Ved at følge disse links kan man også ‘kravle’ rundt i hans stamtræ.
Her viser det sig også, at hans søster Sidse Kirstine Frederiksen mellem 1882 og 1885 udvandrede til South Dakota med sin mand Jens Frederiksen og 3 børn, og at herefter fik yderligere 3 børn. Jens Frederiksen stammede i øvrigt fra gården Kraneledvej 14, så han og Sidse Kirstine må have kendt hinanden helt fra de var børn.
Klip fra gamle aviser om Baandhøjgaard
Fra tiden før fjernsyn og radio var aviserne jo den eneste kilde til nyheder m.v. Mange gamle lokalaviser er blevet digitaliseret således at man kan søge i dem, selv om der ofte blev brugt gotiske bogstaver! Ved en søgning på ‘Baandhøjgaard’ er der dukket følgende op, som af hensyn til læsbarheden er afskrevet.
Nationaltidende, 9. februar 1900 havde følgende annonce:
KJØBES, LÆGGEKARTOFLER.
30 Tdr. Kartofler, ægte ”Magnum Bonum”, ønskes til Kjøbs i Marts d. A. Tilbud med opgivet Pris sendes til N.P.Petersen, Baandhøjgaard pr. Borre.
Dagens Nyheder, 27. marts 1902
Oldsagsfund fra en Jættestue paa Møen.
Paa en Lod af Mandemark, Magleby Sogn paa Møen, der nu tilhører Gaarbejer N. P. Petersen, Baandhøjgaard, laa i 1880 en delvis forstyrret Jættestue. Da i nævnte Aar den antikvariske Undersøgelse af Møen foretoges for Nationalmusæet af Dr. Henry Petersen
og Kaptajn A. P. Madsen, optoges der over Monumentet en Plan, som i Enkelthederne viser Jættestuens daværende Tilstand.
Der existerer dog en ældre Meddelelse om den, affattet 1846 af daværende Kaptajn Læssøe, og Monumentet betegnedes allerede da som ”Levninger af en høj med en halvt forstyrret Stenstue”, og det synes, at Tilstanden allerede da var omtrent, som da Planen optoges i 1880. Da stode endnu de allerfleste af Kamrets Bæresten, ialt 13; Gravkamrets Form var aflang, noget afrundet for Enderne, 21′ 2″ L. i N. til Ø. – OS. .ti l_ B. eg 7′ 8″ Br. Flere Steder stode dog Stenene temmelig langt fra hinanden, saaledes at mulig enkelte Bæresten vare borttagne. Af Dækstenene, hvis Antal oprindelig maa have været 4 a 5, fandtes da kun een henimod den søndre Ende, liggende omtrent paa oprindelig Plads, men knækket. I Kamrets nordre Ende laa et Par neget mindre, men dog ret anseelige Sten, formentlig afsprængte Rester af andre Dæksten. Midt for den søndre Side kunde paavises en allerede da væsentlig forstyrret Gang.
Fyns Stiftstidende, fredag 8. marts 1907 (identisk i Nationaltidende):
ILDLØS
I gaar Eftermiddags opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. Fire af Gaardens Udlænger nedbrændte. Det lykkedes at redde Stuehuset og en Tærskelade. Alle Kreaturer blev reddede, men flere af dem i saa forbrændt Tilstand, at de maatte slaas ned. Ilden formodes opstaaet fra en Skorsten.
Både Holbæk Amts Venstreblad og Næstved Tidende havde lørdag 9. marts 1907 næsten tilsvarende:
ILDEBRAND. Torsdag eftermiddag ved Firetiden opstod der …
Lolland-Falsters Folketidende, 9. marts 1907 har en lidt anden version:
EN GAARD I FLAMMER.
I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udlænger nedbrændte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebrændte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og Røg, at de matte slaas ned. Løsøret var assureret i Møens Brandassurance.
Bornholm Avis og Amtstidende, 9. marts 1907:
BRANDEN PÅ ”BAANDHØJGAARD”.
Stege 8. Marts. De ved Branden på ”Baandhøjgaard” nedbrændte fire Længer var assurerede i ”Østifternes Brandforsikring” for 10,800 Kr. 12 Kreaturer var saa medtaget af Ild og Røg, at de maatte slaas ned.
Fyens Stiftstidende, 28. september 1909
Hr. REDAKTØR.
Naar Enden er god, er Alting
godt ! Saaledes kommer vi til at
sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere
Sommer og Høst er der
ikke ret mange af de nulevende
Landmænd,der kan mindes. Først
et meget sent Foraar, derefter en
vaad og kold Sommer, hvor der kun
blev lidt Hø, der var vanskeligt
at faa bjerget nogenlunde
godt. Og saa en sen og ustadig
og meget besværlig Høst, hvor det
var meget besværligt at faa Kornet
mejet med Maskinerne (anden
Maade kan der ikke høstes
paa her paa Egnen) og
kun nogle faa Dage, hvori
Kornet har været tjenligt til
at kjøres ind. De fleste Bøndergaarde
fik dog bjerget det Meste.
Derimod er der paa de større
Gaarde en del ude endnu. De sidste
8 Dage er der ikke høstet, da
det enten har regnet eller været
meget taaget. Endnu har Sæden
ikke lidt saa meget; dog er der
noget, der er begvndt at spire i
Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet
Angaar, da er det for Rugen
gjennemsnitligt. Hveden kun 2
Tredjedele, den ene Tredjedel har
Hvedemyggen ødelagt. Derimod
er Bygget og Havren godt, og
Halm er der rigeligt af. Tilbage
har vi saa Sukkerroerne; men her
faar vi sikkert heller ikke mere
end 2 Trediedele af et almindeligt
godt Aars Udbytte.
Det har atter iaar vist sig, at
uden Solskin og Varme, bliver der
ikke noget godt Resultat, men derimod
Skuffelse og Besværlighed.
Baandhøjgaard . Slutningen af
September 1909.Deres ærbødige
N. P. Petersen
Nationaltidende, 23. og 24. maj 1912 under stillingsannoncer:
UNG PIGE.
Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hjælp i Huset, om ønskes gives en minde Løn. Baandhøjgaard pr. Mandemark, Møen, Fru Petersen.
(Om der skulle have stået ’en mindre løn’ vides ikke!)
Næstved Tidende, 18. oktober 1913 under rubrik om nyt fra Stege – link til avisen (tilsvarende stod også i Næstved Tidende og i Berlingske Politiske og Avertissementstidende):
EJENDOMSHANDEL. Proprietær N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Besætning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.
