Her kommer historien om en brand i 1908 (men også om ‘dobbel øl’), selv om der jo også har været mange andre brande i Mandemarke. Ildebrand, som jo var noget alle frygtede, blev selvfølgelig altid blev omtalt i de forskellige lokalaviser, der jo var de eneste nyhedsmedier man havde den gang. Klik HER for at springe ned notitserne om nogle af de andre brande.
Byens tækker Oscar Larsen, der som voksen boede i Strædet 14, tilbragte sin barndom i Busenevej 28A frem til branden, som var tæt på at tage gården overfor på Busenevej 19 med i købet. Oscar var som syvårig tæt på at blive udsat for et justitsmord, da han blev beskyldt for at have påsat branden, der i 1908 hærgede lejlighederne 28 A, B og C. Men så var der nogen som blev opmærksom på det underlige i, at den ældre dame i lejligheden 28 B havde flyttet en del af sine møbler ud på marken inden branden startede! Beboerne i Busenevej 28 A-C ved folketællingen i 1906 kan ses nederst her på siden, og beboerne i den midterste lejlighed var husstand nr. 100.
Sådan har historien lydt – og det kan også være rigtigt – men det fremgår dog ikke af avisartiklerne nedenfor om branden. Til gengæld får man meget malende beskrivelser af omstændighederne ved hele branden og dens bekæmpelse. Og så får man også et tidsbillede af den tids nyhedsformidling, der jo er fra før man havde fjernsyn og radio og internet – tro det hvem der vil!
I den første artikel formoder avisen, at Larsens børn ved et uheld var kommet til at sætte ild til huset, da de ville varme noget grød. Men allerede næste dag står det klart, at børnenes madlavning intet kan have med branden at gøre. Som den lidt mere dybdegående journalist skriver: “Her bliver noget for øvrigheden at hitte rede i.”
Som du kan se nedenfor blev aviserne i 1908 skrevet med gotiske bogstaver – såkaldt ‘krøllede bogstaver’ – som ikke er så lette at læse for os i dag. Redaktøren af denne side har derfor ‘oversat’ avisartiklerne til moderne skrift, så du kan få et indtryk af datidens journalistik og leveforholdene i Mandemarke! Det lidt gammeldags sprog er bevaret uden dog at bruge store bogstaver på navneord som man gjorde den gang (indtil 1948). Enkelte udtryk er også forsøgt forklaret i parantes.
Ildebrand i Mandemark.
Ved 4-tiden meldes til os, at der er ildløs i et af Klintholms fæstehuse i Mandemark. Huset bebos af Chr. Larsen, Rs. Hansen og 2 søstre, Anne og Marie Nielsen. Hans Larsens gård skal være truet.
Ved halvfemtiden telefoneres til os, at taget på huset allerede er skredet, og det allermeste af huset nedbrændt.
Klintholm og Magleby sprøjter er mødt og dænger vand på gården overfor. Den er nu udenfor fare.
En del indbo er reddet – noget i forbrændt tilstand.
En ged nogle høns og ænder indebrændte, og der brændte lidt rede penge. Løsøret var assureret (forsikret) i Møns Brandassurance, bygningerne i Den Alm. Køer og grise er reddede.
Chr. Larsens to mindre børn, ca. 5 og 8 år, var ene hjemme. Man formoder, ilden er opstået ved, at de har tændt op på komfuret med risbrænde, hvoraf noget da er faldet ned på gulvet.
I den anden og mere omfattende artikel i Møns Folketidende kan du opleve en veloplagt journalists underholdende beskrivelser af datidens forhold når der var ildebrand – herunder også ‘slukningsarbejdet’ udenfor købmanden! Du kan få artiklen forstørret ved at klikke flere gange på avisartiklen. Har du ikke lige tålmodighed til at prøve at læse den originale tekst, findes den nedenunder ‘på dansk’ (med de bogstaver du kender).
Branden i Mandemark.
Man var noget i tvivl om i går, hvorvidt bygningen, som brændte ude i Mandemark, var et eller tre huse. I første tilfælde skulle det være resten af en gammel gårds stuelænge. Det var hele tre huse – lejehuse, som hører til Klintholm – der gik op i luer. De tre nedbrændte bygninger var forsikrede i den Almindelige Brandkasse for henholdsvis 1250 kr., 600 og 1300 kr., tilsammen altså 3.150 kr.
Man anslog husene til en alder af omkring 100 år, så indretningen kan næppe siges at have været nutidssvarende; fra den side set er det jo kun glædeligt, om sådanne hytter kan blive fornyede.
Men der går jo altid noget i købet, hvor det er småfolk, det brænder for, selv om alle tre familier havde assureret (indboforsikring); særlig de to søstre, Maren Stine og Anna Nielsen, lider et ret føleligt tab.
Det skal siges til Maren Stines ros, at hun, skønt selv meget skrøbelig og endnu rekonvalescent efter 2½ måneds nervekur på Amtssygehuset, først og fremmest tænkte på at få reddet Chr. Larsens 8 børn ud af huset. Maren Stine, som sad udenfor sin dør og syede, ilede straks, da røgen væltede ud af naboens køkkenvindue, ind i de røgopfyldte rum og fik børnene, som sad inde bag ved i en stue og ikke anede noget ondt, trukket ud på gaden. Først efter at have sikret sig, at søsterens lille pige ikke var inde i huset, kunne hun begynde at tænke på deres lille indbo. Som nævnt havde de kun småt assureret, og da de udelukkende er henvist til at leve af, hvad den raske søster kan fortjene, ser forholdene jo ikke just lyse ud. – Kunne der ikke netop i dette specielle tilfælde være anledning til en lille indsamling til den svagelige pige? ”Møns Folkeblad” er villig til at modtage bidrag.
Ildens opkomst bliver rimeligvis aldrig fuldt opklaret. Det er temmelig givet, at den kommer fra komfuret i Chr. Larsens køkken – men hvorledes? De 3 børn, som her var ene hjemme, var en lille 2-års pige, en 7-års dreng og en 9-års pige. Drengen havde kort i forvejen været ude efter en favnfuld risbrænde (forklaring kommer senere) og tændt op på komfuret, hvor den store pige ville koge vælling til den mindre. Børnene glemte vællingen som rimeligvis er blevet svidt. Men hvordan er ilden gået videre? Der var lervægge og stengulv i køkkenet, altså kan den ikke have bredt sig denne vej, selv om risbrændet på gulvet er antændt. Chr. Larsen tænkte sig nærmest, det kunne stamme fra skorstenen, eller at en gnist var fløjet ud gennem det åbentstående vindue op i taget. Men Maren Stine Nielsen så jo røgen komme ud fra vinduet og ikke fra taget. – Der bliver noget for øvrigheden at hitte rede i.
Som sædvanlig frembød også denne ildebrand et ejendommeligt skue, alle våbenføre mænd og kvinder med, unge og gamle, var jo gennem Magleby kirkeklokke og pr. telefon trommet sammen fra to sogne. Hele den lange Mandemark gade og vejen videre ud var opfyldt af en lang række vandvogne. Flere af vandtønderne bar vidne om den gode sommervarme, og den kostbare væde flød i stride strømme ud i det tykke støvlag. Enkelte tønder var ikke fri for at fremkalde forestillingen om et sold, så de var tomme før de nåede frem til karrene. En skovfoged, som ellers hørte til rebdragningskorpset (forklaring følger), viste sin færdighed i også ”at bygge op”, idet han kurerede eller rettere gjorde forsøg på at kurere en vandtønde, hvor tøndebåndene løb bag efter vognen. At forsøget eller ”kuren” mislykkedes, var sikkert ikke skovfogedens skyld.
Som sædvanlig gik det livlig med slukning – henne udenfor købmanden. ”Heldigvis” var den værste tørst slukket, da man nåede til dobbeltøllet (forklaring følger). Også sprøjterne gjorde god besked. Var de to sognesprøjter (også Borre-sprøjten var der) ikke mødt så forholdsvis hurtigt, kunne det have knebet med at redde Hans Larsens enkes gård, som lå lige overfor. Tilmed da vinden midt under slukningsarbejdet gik fra nordvest til vest og bar lige på.
Borre Sogns vagtmandskab måtte tage vagten til klokken 10 – hvilket gav et skår i forsvarsmødet – hvorefter de to Magleby kredse camperede på valpladsen resten af natten.
Gården overfor som var truet af ilden – Busenevej 19 – omtales i begge artiklerne som Hans Larsens gård. Men det kan ikke passe, for den eneste Hans Larsen der var i Mandemarke i 1906 – 2 år forinden – havde gården på Rakkerbanken 1. Ejeren af gården på Busenevej 19 var indtil 1937 Klintholm Gods, som man kan læse om i historien om Busenevej 19. Som man kan læse under historien om Sidse Kirstine Larsen, havde hendes mand Hans Larsen fæstet gården som hun siden hans død i 1887 havde drevet videre. Men i 1908 kaldte man altså stadig gården for ‘Hans Larsens gård’. (Oplysning om hvem der i 1908 fæstede eller forpagtede gården af godset kan man også finde i folketællingen fra 1906 – det er familie nr. 98).
‘Risbrænde‘ er kviste eller kvas, som iflg. Ordbog over det danske sprog er en fællesbetegnelse for nedfaldne ell. afhuggede toppe og tyndere grene af træer og buske, brugt som brændsel. Som der står som tekstforklaring: “Smaat Qvas og tørre Grene kan fattige Folk tillades at opsanke i Skoven.”
Når der tales om en skovfoged, som ellers hørte til ‘rebdragningskorpset‘, må det have noget med rebdrage at gøre. Ordbog over det danske sprog skriver: reb-drage, underkaste (jord) rebning; næsten kun i part. i forb. rebdragen jord, om den jord, der i fællesskabets tid tilhørte landsbyen og ved rebning var fordelt mellem dennes gaarde.
Men hvad et rebdragningskorps har haft af funktioner i 1908 vides ikke. Læs i øvrigt mere om rebningen under forklaringen af ‘bol’.
Specielt om øl i gamle dage
Det omtalte ‘dobbeltøl’, som blev brugt til slukningen af tørsten uden foran købmanden på Busenevej 8, er overgæret mørkt øl med lav alkoholprocent. Altså det man stadig kan få som ‘hvidtøl’ eller ‘nisseøl’, hvor man har stoppet gæringen af sukker til alkohol ret tidligt, så det også smager mere sødt og er ret mørkt. I Sverige skelnede man mellem enkel øl og dobbel øl, hvor man normalt bryggede 3 tønder øl af 1 tønde malt og fik enkel øl. Til til særlige anledninger bryggede man kun 2 tønder øl af 1 tønde malt og fik dobbel øl. Svenske Bellman skrev mange drikkeviser og en af dem er oversat til thybomål (!): “… Dobbel øl gjer gott humøer, enkelt øl jeg aldrig smaker, huitøl er et nøj æ drikker.”
Der er ingen tvivl om at ‘dobbeltøl’ smagte af mere – i modsætning til ‘det tynde øl‘ – et udtryk der i modsætning til døbbeltøl har overlevet til vores dage. Det tynde øl i udtrykket ‘følge med som det tynde øl’ er oprindelig betegnelsen for øl uden større alkoholisk styrke. Dette ‘tynde øl’, som blev drukket til hverdag, var i gamle dage det, der kom ud af den anden portion af hjemmebrygningen. Den første, stærkeste og bedste portion blev kaldt ‘vor fars øl’, og den drak man om søndagen og til fest (kilde: Danskeudtryk.dk).
En der kender lidt til ølbrygning og forholdene på landet i gamle dage har givet følgende forklaring:
Udtrykket ‘Det tynde Øl’ stammer fra gårdens bryggers, hvor man lavede 3 bryg, altså 3 afkog, af den samme malt: Første afkog gav det stærke gammeløl, der fik en høj alkoholprocent, og derfor kunne lagre og holde sig længe. Det andet afkog blev til gårdens almindelige brug for bonden og hans gæster, evt. folkehold til øllebrøden eller nadveren. Det tredje bryg, det tynde øl, var til fælles brug dagen igennem, hvor man ikke skulle have alkoholens negative indflydelse på arbejdet; det holdt sig ikke længe og kunne blive pivsurt, men det læskede, og vandet dertil var kogt, så der var mindre risiko for at få kolera eller andre vandbårne sygdomme. Det samme kunne man ikke sige om de lokale brønde man fik vand fra!
Sådan er der altså mange forklaringer, der dog alle bærer i samme retning.
Beboerne i huset på Busenevej 28 A-C er ved folketællingen i 1906 (2 år før branden) – bemærk at deres navne somme tider er stavet anderledes end andre steder):
| 1. husstand | |||||
| 504 | Rasmus Hansen | 1845 | Gift | Husfader | Skovarbejder |
| 505 | Sidse Kirstine Meinieke | 1848 | Gift | Husmoder | Strygekone |
| 506 | Maria Victoria Hansen | 1888 | Ugift | Datter | Syerske |
| 2. husstand | |||||
| 507 | Ane Kirstine Pedersdatter | 1841 | Enke | Husmoder | |
| 508 | Anna Katrine Nielsen | 1876 | Ugift | Datter | Vask og Rengøring |
| 509 | Maren Kirstine Nielsen | 1879 | Ugift | Datter | Sypige, Fattighjælp |
| 510 | Anni Kirstine Nielsen | 1903 | Ugift | Datterdatter | |
| 3. husstand | |||||
| 511 | Kristian Larsen | 1862 | Gift | Husfader | Daglejer Landbrug |
| 512 | Ellen Larsen | 1858 | Gift | Husmoder | |
| 513 | Thorvald K. Larsen | 1894 | Ugift | Barn | |
| 514 | Ellen Vilhelmine Larsen | 1897 | Ugift | Barn | |
| 515 | Hilda Magrete Larsen | 1898 | Ugift | Barn | |
| 516 | Oskar Henrik Larsen | 1901 | Ugift | Barn |
I dag godt 100 år senere bor der kun 4 voksne i hele huset (2019)!
Men der har også været mange andre ildebrande
Ved at søge i gamle indskannede lokalaviser efter Mandemarke kan man finde notitser om andre brande fra 1852 til 1907. Lokalaviserne for Møn er ikke indskannet (endnu?), men lokalaviserne var flittige til at viderebringe oplysninger fra hinanden.
Ribe Stifts-Tidende, 19. marts 1852 (avissiden med gotiske bogstaver):
Den 5. ds. afbrændte et Huus i Mandemark, Magleby Sogn. Ilden var paasat af Mandens Søn. Huset nedbrændte ganske; 1 Ko 2 Faar bleve et Rov for Luerne. Saavel Drengen, der er henved 14 Aar gammel, som hans mistænkte Fader, Peter Væver, er arresterede, men til dette Øieblik har Faderen haardnakket negtet at have forledt Sønnen til Gjerningen, skjøndt denne fast paastaaer det. (Netsv. Av.)
Note: Det kunne måske være Peder Pedersen, som var husmand og væver ved folketællingen i 1840 (familie 11-F1), der blev kaldt Peder Væver. Han var fra 1799 og havde sønnerne Hans Peder fra 1832 og Lars fra 1838. Familien som i 1840 yderligere bestod af hans kone og 2 yngre døtre samt en 81 årig enke og almisselem, delte bolig med en anden familie og blev nævnt lige efter skolelærer Hans Hansen i skolen. Så de har måske boet i nabohuset på Skovstrædet 4 eller evt. først på Strædet.
Kolding Folkeblad, 5. august 1874, under rubrikken Ildløs (+ Svendborg Avis 4. august):
Ved en Ildebrand i Fredags Eftermiddags i Mandemark brændte, ifølge ”Møens Avis”, i alt 5 Huse. Ilden udbrød omtrent Kl. 5, og da alle Husene laa nær ved hinanden, bleve de snart fortærede af Luerne. Ingen Mennesker kom til skade. En ung Mand, der ivrede for at redde, var nær indebrændt, idet Overdelen på et af de Huse hvori Ilden rasede, styrtede ned mens han var inde i Stuen, men det lykkedes ham dog at slippe ud af et Vindue og saaledes undgå en skrækkelig Død. Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke.
Svendborg Avis, 3. august 1874, har efter en notits fra Faxe Avis om at kartoffelblomsterne bør knibes efterhånden som de kommer for at forøge udbyttet, følgende:
ILDLØS. Den 31. f. M. ankom der i Følge ”Møens Av.” til Stege Anmeldelse om at der var udbrudt Ild i Mandemark, ca. 2 mil derfra. Ilden var udbrudt i den sydøstlige del af Byen i Smed Mathias Hansens Enkes Hus. 4 Huse vare den Gang nedbrændte.
Note: Det var i huset på Busenevej 24, hvor den gamle smed Mathias Hansen og hans familie boede. Han var død året før. Da man begyndte at give husene numre, fik husene på stikvejen mod vest fra Busenevej også husnumre under Busenevej. Derfor har smedens enkes hus næsten lige overfor adressen Busenevej 12. I en gammel forsikringsprotokol står der for husene på matr. 27 og 28: “Afbrændt 31/7 1874”, og det står der også om matr. 22, som var Mathias Hansens Enkes (på Busenevej 24) og matr. 27, som er huset på hjørnet, som i dag er Busenevej 10. Om matr. 20 står der: “Tildels afbrændt 31/7 1874”, og det er Busenevej 15 på den anden side af vejen mod Busene nordøst for de andre, hvor det hus der i dag ligger er opført i 1875 ifølge Bygnings- og Boligregistret, så det passer jo fint med den brand der altså havde hærget 4 eller 5 huse som omtalt i aviserne.
I Social-Demokraten, 19. juli 1890 var flere telegrammer til Nordisk Telegrambureau om natligt uvejr som havde bevæget sig fra Tønder i Slesvig over Falster og Møn med lynnedslag, hvor gårde brændte, herunder flg.:
FRA STEGE telegraferes til Nordisk Telegrambureau den 18. juli: Et voldsomt uvejr hjemsøgte i Nat Møen. Petersens Gaard i Mandemark i det østlige Møen nedbrændte fuldstændig. Ilden opstod ved Lynnedslag. Hestene samt 2 Køer reddes, medens 10-12 Køer, 3 Kalve og 26 Svin indebrændte. En del indbo blev reddet. Alt var assureret.
(Næstved Tidende har 20. juli samme tekst)
Note: Eneste Petersen på en gård var Niels Petersen på Skansevej 1, som iflg. BBR er opført i 1875. På følgende notits om samme brand angives navnet som N.P.Petersen. Ved FT 1880 var Niels Peter Petersen ejer af Baandhøjgaard, så det er nok denne der brændte.
Dagbladet (København), den 20. juli 1890
LYNLEDSLAG. Et stærkt Uvejr drog Natten mellem Torsdag og Fredag hen over Lolland, Falster og Møen. Det varede omkring 4 Timer. På Møn slog det ifølge Møens Av. ned i Gaardejer N.P.Petersens Gaard i Mandemark. Alle Svinene og de fleste Kreaturer indbrændte.
I spalten til højre for denne notits omtales i øvrigt programmet for ”Edisons nye Fonograf i Tivoli”! (Det var den tids nyeste teknologi).
Fyns Stiftstidende, fredag 8. marts 1907, under rubrikken Ildløs (identisk i Nationaltidende):
Igaar Eftermiddags opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. Fire af Gaardens Udlænger nedbrændte. Det lykkedes at redde Stuehuset og en Tærskelade. Alle Kreaturer blev reddede, men flere af dem i saa forbrændt Tilstand, at de maatte slaas ned. Ilden formodes opstaaet fra en Skorsten.
Både Holbæk Amts Venstreblad og Næstved Tidende havde lørdag 9. marts 1907 næsten tilsvarende: ILDEBRAND. Torsdag eftermiddag ved Firetiden opstod der …
Lolland-Falsters Folketidende, 9. marts 1907 har en lidt anden version:
EN GAARD I FLAMMER. I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udlænger nedbrændte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebrændte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og Røg, at de matte slaas ned. Løsøret var assureret i Møens Brandassurance.
Begivenheden blev omtalt i lokalaviser fra Lemvig til Fredericia og Bornholm. Således stod der i Bornholm Avis og Amtstidende, 9. marts 1907:
BRANDEN PÅ ”BAANDHØJGAARD”. Stege 8. Marts. De ved Branden på ”Baandhøjgaard” nedbrændte fire Længer var assurerede i ”Østifternes Brandforsikring” for 10,800 Kr. 12 Kreaturer var saa medtaget af Ild og Røg, at de maatte slaas ned.
Flemming Deleuran
