Du kan søge efter alt på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F!
Læs nedenfor om
-
Mandemarkes skoleledere siden 1717
-
Degne tilknyttet Mandemarke siden 1586.
1. Mandemarkes skoleledere siden 1717
Da biskop Balle foretog visitation af skolen i 1805 udtalte han bl.a.: ”Mængdens uovervindelige lunkenhed i henseende til deres børns oplærelse bør der engang rådes bode på.”
Ifølge ”Præstø Amts skolehistorie indtil 1830” (udgivet 1950) ledede Frands Farum skolen fra d. 20 august 1727 og frem til engang i 1734.
Han blev afløst af Anders Nielsen, der døde i 1744. (Præstø Amts skifter nr. 78)
Dernæst indtrådte Andreas Salling i positionen frem til hans død 23/11 1747. (Præstø Amts skifter nr. 90)
Hans afløser Magnus Bojesen afgik fra embedet i 1752.
Og Stud. Broderus Riisbrigh opsagde sin stilling uden begrundelse d. 30 juli 1754. Han havde tidligere været lærer ved Vajsenhusene i Halle og Wærningerode og 5 år i Norge. Efter Mandemarke blev han kateket ved Grev Stolbergs Vajsenshus i København.
Cand. theol. Bertel Laurentius Reerslev virkede på skolen frem til han i 1768 blev degn i Damsholte. Sjællands Stifts Degnehistorie:
Berthel Laurentius Reersløw, f. 1716, Stud. Fredrksbrg. 1734, Cand. theol., blev 1754 Skoleh. i Magleby, 1761 i Mandemark, k. 1768, f. 8/9 1798; g. i Magleby 29/4 1757 Gunnild Marie Bøgvad, f. 1735, f 25/4 1806, Datter af Degs B. — Degneboligen bortsolgt ved Auktion 26/8 1799, købtes af Amtmand, Kmhrr. de la Calmette til Marienborg for 251 Rd.
Efterfølgeren Jens Jørgen Niemand døde i 1777.
Hans Jørgen Niemand afgik i 1786.
Dernæst fulgte Christian eller Christen Kibsgaard, der døde i 1801.
Han findes på den første folketælling i Mandemarke i 1787 (familie 43, den sidste på tællingen med alder og heraf skønnet fødeår):
| Christian Kibsgaard | 40 | 1747 | Huusbonde | Skoleholder |
| Maren Jensdatter | 37 | 1750 | hans Kone | |
| Jens Christian Kibsgaard | 7 | 1780 | deres Børn | |
| Peter Kibsgaard | 5 | 1782 | deres Børn | |
| Anna Maria Kibsgaard | 2 | 1785 | deres Børn | |
| Johanna Holgersdatter | 12 | 1775 | Tienestepige |
Ved den næste folketælling i 1801, samme år hvor han selv senere døde, har han mistet sin kone (familie nr. 46, den sidste på listen):
| Christen Kibsgaard | 52 | 1749 | Enkemand | Husbonde | Skolelærer og kirkesanger |
| Marie Kibsgaard | 15 | 1786 | Ugift | hans datter | |
| Peder Kibsgaard | 18 | 1783 | Ugift | hans Søn | Søefarende |
| Ingeborg Hemmingsdatter | 15 | 1786 | Ugift | Tjenestepige |
Skolen blev inspiceret mindst en gang årligt. Og i 1788 blev det noteret at ikke mange kunne læse i bog eller forstå deres børnelærdom. Kibsgaard fik stemplet som ikke oplagt til skolehold.
Der var stor forsømmelse på skolen, da skoleholder Hans Jørgen Leegaard i 1805 blev visiteret af biskop Balle. Læs mere om Biskop Balle under historien her på hjemmesiden “Om den gamle rytterskole og Biskop Balle”.
Af de 85 tilknyttede børn havde de fleste ifølge Balle enten aldrig været i skole eller kun været der på enkelte dage. ”En ligegyldighed, som hartad bliver magelig,” skrev Balle. En mere konkret vurdering var som følger: 16 børn læste vel i bog, dog måtte stavning øves, to havde begyndt at skrive, en læste bibelhistorie. ”Mængdens uovervindelige lunkenhed i henseende til deres børns oplærelse bør der engang rådes bode på.”
I 1822 er der 60 børn. ”Leegaard har været discipel i Vordingborg latinske skole og er en højst mådelig lærer. Lærer Hansen i Magleby er ikke uduelig, men må være doven. Skolevæsenet i dette pastorat er det sletteste på Øen. tg. tg. ingen hovedregning.”
Leegaard døde i 1825 og blev efterfulgt af Hans Madsen, der drev skolen i mange år.
I 1829 havde skolen 90 børn.
Ved folketællingen i 1834 (der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834) blev følgende personer registreret i skolen:
| Hans Madsen | 36 | 1798 | Ugift | Skolelærer |
| Nicoline Kirstine Andreasen | 15 | 1819 | Ugift | Hans Søsterdatter |
| Karen Margrethe Povelsdatter | 17 | 1817 | Ugift | Tjenestepige |
I 1834 boede Leegaards enke med datter og plejebarn hos en familie i Mandemarke ‘et Huus’ (muligvis Busenevej 28C) – som F2:
| 185-F1 | Rasmus Pedersen | 42 | 1792 | Dagleier |
| 185-F1 | Kirsten Christensdatter | 26 | 1808 | hans kone |
| 185-F1 | Jens Pedersen | 6 | 1828 | hendes Slegfredbarn |
| 185-F2 | Dorthea Margrethe Nielsdatter | 73 | 1761 | Skolelærer Enke, faaer Pension |
| 185-F2 | Ane Engel Leegaard | 42 | 1792 | hendes Datter |
| 185-F2 | Johanne Christine Leegaard | 15 | 1819 | Pleiedatter |
I den anden familie var der et ‘slegfredbarn’. Udtrykket brugtes om et var barn af en kvinde, der levede sammen med en mand i et fast forhold uden at være gift med ham.
Ved folketællingen i 1840 så skolens husstand således ud:
| Hans Madsen | 42 | 1798 | Skolelærer |
| Christine Leegaard | 45 | 1795 | Hans Kone |
| Margrethe Pedersdatter | 28 | 1812 | Tjenestepige |
Hans Madsen, som efterfulgte lærer Leegaard ved dennes død i 1825, er nu blevet gift med Christine Leegaard. Hun har sikkert været i familie med hans forgænger på en eller anden måde.
Fem år efter – ved folketællingen i 1845 – var der dog kommet en helt ny familie til skolen, så Hans Madsen der kom til skolen som 27-årig har ikke holdt så længe:
| Hans Hansen | 30 | 1815 | Gift | Skolelærer |
| Nicoline Caroline Lovise Willadsen | 30 | 1815 | Gift | Hans Kone |
| Jacobine Juliane Hansen | 12 | 1833 | Ugift | Hans Søster |
| Sophie Jensdatter | 25 | 1820 | Ugift | Tjenestepige |
Ved den næste folketælling 15 år senere i 1860 var Hans Hansens lillesøster flyttet, og han havde fået 3 børn:
| Hans Hansen | 45 | 1815 | Gift | Skolelærer |
| Nicoline Caroline Lovise. f. Villadsen | 45 | 1815 | Gift | Hans Kone |
| Hans Sophus Villiam Hansen | 14 | 1846 | Ugift | Deres Barn |
| Ernst Adolph Johannes Hansen | 11 | 1849 | Ugift | Deres Barn |
| Carl Julius Graulund Hansen | 9 | 1851 | Ugift | Deres Barn |
| Kirsten Rasmussen | 15 | 1845 | Ugift | Tjenestepige |
Næstved Tidende havde i øvrigt den 27. september 1869 følgende notits om Sølvbryllup for skolelærer Hansen:
Under historien om den senere lærer Villum Hansen kan man læse følgende:
Da Villum Jensen kom til Mandemarke i 1885, afløste han lærer H. Hansen, der havde undervist landsbyens børn i hele 43 år. Men i modsætning til Hansen var der endnu ingen bolig til ham.
Den gamle rytterskole fra 1721 var netop revet ned, og den nye indeholdende skolestue og Villum Jensens lejlighed var endnu ikke færdig.
Læse videre om Villum Jensen ved at klikke HER.
2. Degne med tilknytning til Mandemarke
Degnene har haft tilknytning til Mandemarke om end langt fra alle har boet der.
Uddrag fra Sjællands Stifts Degnehistorie udgivet 1899:
Den første kendte degn med tilknytning til Mandemarke var Petrus Lerche (kirkebogen 1645). Helt tilbage i 1586 nævnes han, som degn i Mandemarke (Ugeskrift for Skolen nummer 52 årgang 1878). Lerche var inden ankomsten til landsbyen rektor i Stege.
Bagge Justesen var først Hører i Præstø, derefter rektor i Stege for at slutte karrieren, som landsbydegn 1642. Døde d. 2 juni 1660. Han var gift med Kirstine Ndtr. (Hundrup, Rektorer i Stege).
Som sine forgængere startede Søren Pedersen Ingemann som Rektor i Stege. Her var han i fem år inden han blev degn i Borre i 1656, hvorfra han i 1660 blev udnævnt til degn i Mandemarke 1660. Begravet den 16 december 1669. Var gift med Levine Henriksdatter. (De findes begge i dag på stamtræssiden Geni.com med deres slægtsskabsforhold: Søren Pedersen Ingemann og Levine Hendrichsdatter)
Efterfølgeren Hans Skiøtte blev gift med forgængerens enke Levine Henriksdatter. Det var helt almindeligt dengang og ofte en betingelse for at få det attraktive embede. En slags social forsørgerpligt. Hans Skiøtte kom til verden den 15 december 1629, som søn af sognepræsten i Fanefjord Hans Skiøtte. Han studerede i København 1652 og udnævnt til præst i 1670. Første ægteskab varede fra februar 1671 frem til Levine Henriksen døde i en alder af 58 år den 13 juni 1684. Det andet ægteskab blev indgået Anne Jørgensdatter d. 16 december 1685. Hun var i øvrigt enke efter degn Jens Müller i Kippinge på Falster. (På Geni.com: Hans Hansen Schytte og Anna Jørgensdatter).
Anne Jørgensdatter levede længe nok til efter sin anden mands død at gifte sig med hans efterfølger den dengang kun 25 årige Peder Jacobsen Bagger. Den nye degn blev indsat i sit embede den 26 november 1694. Han studerede i Vordingborg 1692 og døde den 6 maj 1716. (Geni.com: Anna Jørgensdatter og Peder Jacobsen Bagger).
Albert Arentzen Dam født 1677 var bror til sognepræst mag. Iver Dam i Udby-Ørslev. Studerede privat 1712 og udnævnt til degn i 1716. Død 28. februar 1725 i en alder af 47 år, 3 måneder og 8 dage. Gift d. 26.10 1717 med Christine Cathrine West, som var datter af byskriver Hans West.
Christine (død 19 september 1775) blev gift med efterfølgeren Wilhelm Biørnsen Raun, der var født i 1699. Han studerede i Slagelse 1719. Blev kandidat 1725. Han kom snart i et spændt forhold til sin sognepræst Hans Aggerup, der d. 15 juli 1728 klagede over:
1) At han i den forgangne vinter havde nægtet at bortskaffe sneen fra trappen til prædikestolen. 2) At han ikke ville udlevere kirkens nøgler. 3) At han ikke ville komme hen i præstegården, men havde svaret præsten, at præsten kun har lige så langt til ham som han til præsten. 4) Ikke ved efter gudelig vedtægt giver præsten meddelelse om de unges forsømmelse ved læsning. 5) Ikke vil give underretning om de syge eller levere præsten skriftebogen. 6) Har skikket bud til præsten om at tage alterklæderne af kirken. 7) Vil ikke melde præsten, at folk samles ved kirketid og 8) indtegner til skrifte fremmede til sognets ankomne folk.
Til slutning anfører præsten, at det han har forseet sig med, er: At han har begyndt kirketjenesten for silde, har “sat stak” på kirkegården og ligeledes ladet sine “Faar gå på kirkegården””. (Smlg. Kirkehist. Saml. 4 R.V. 686-89).
Wilhelm Biørnsen Raun døde den 22 marts 1734. Og ti måneder efter fulgte hans plageånd, sognepræst Hans Aggerup, ham samme vej.
Mogens Hillerøe kom til verden i 1704 for 1727 at indtræde som Skoleholder. Fire dage efter Wilhelm Biørnsen Rauns død blev han beskikket som degn. Blev gift med degn Buschs enke fra Elmelunde. Hillerøe døde d. 29 marts 1744, ti dage efter sin kone, der steg til himmels i en alder af 45 år.
Jacob Bøgvad blev født i Fredericia 1702. Han studerede i Kolding i 1725 for at blive cand. theol. for at blive skoleholder i Kollerød. Her måtte han ifølge overleveringerne “i 15 år arbejde fra morgen til aften med 140 børn i skolen.” Joh, det lugter lidt af at der er blevet indsendt et bønskrift til øvrigheden om at finde en mere skånsom tjans og en bedre stilling til den voksne mand. I 1744 kom så udnævnelsen til degn. Den 10. februar 1756 afgik han “ved en hastig og salig død” (Præstø Amts skifter nr. 98). Han efterlod sig enken Marie Elisabeth Fransche, der havde været hans hustru siden 1730. Hun døde i Ebbelnæs, hvor hun blev begravet d. 30. september 1787 i en dengang ganske høje alder af 74 år.
Hans Larsen Schmit blev født i 1714 og var bror til degnen i Udby. Blev student 1735 i Vordingborg. Blev næste år skoleholder i Stege. Kom 1742 til Ebbelnæs. Kaldet til degn i februar 1756. (Præstø Amts skifter nr. 99 ved hans kones død 28/4 1756 kaldtes han ‘Hans [Lauridsen] Schmidt’ – og ligesådan ved hans eget skifte nr. 146 den 19/4 1792).
Skønt sognepræst Gerhard Achton selv havde ønsket ham til degn, indgav han dog den 28. september samme år en klage til biskop Harboe over, at Schmit ikke anvendte tid nok på læsningen i kirken, samt at han ikke tidligt nok indleverede kommunionbogen, så præsten kunne få tid til “at efterse og eftertænke kommunikanternes beskaffenhed”. Værre blev det senere, da der kom stærke klager over, at han over for de unge karle, der gik til læsning, tillod sig “stavshug og hårgreb” i kirken, “hårgreb og nævehug” i læsestuen. Og en “formastelig kritik” over personer, der meldte sig til altergang. Slutteligt blev han stillet for provsteret, der den 6. september 1764 idømte ham en større bøde og en æreserklæring til forskellige personer (Jfr. Kirkehistorie Samling 4 R. V, 697-98).
Han var i sine sidste år meget svagelig og døde 10. april 1792. Blev gift første gang med Inger Marie Rheder, der døde i en alder af 37 år 28. april 1756. Anden gang i 1760 med Judithe Marie Hillerøe, som var døbt her den 1. juni 1739 død den 15. marts 1799. Ved Hans Schmidts skifte i 1792 kaldtes hun dog ‘Judith Margrethe [Hillerød]’ (Præstø Amts skifter nr. 146).
Afskrift i Præstø Amts skifter nr. 155 ved hendes egen død 14/3 1799 fra skifteprotokollen dagen efter den 15/3: “Judith Margrethe Hillerød i Stege. Enke efter [Hans Lauridsen] Schmidt, degn i Magleby).” Og så bliver det om hendes børn anført, at en datter var gift med prokurator Christian Birchholdt i Stege, en søn var skrædder i Stege og om en anden søn at han “var for 6 år siden på Grønland”!
Johan Christopher Schmit blev født i 1745 og student fra Vordingborg i 1767. Derefter i flere år medhjælper hos sin far. Kaldet til degn i 1792. Døde den 5. marts 1795. Gift med Magdalene Abrahamsen, der døde omkring 1799.
I afskrift af Præstø Amts skifter nr. 149 står der: “Johannes Christoffer Schmidt, degn og skoleholder i Magleby, der døde 5.3.1795, fol.82, 83B, 87, 92B. Enke: Magdalene Abrahamsdatter.”
Efter hans død blev embedet nedlagt.
Når du er kommet helt hertil, skulle du også benytte lejligheden til at læse om præsterne i Magleby kirke.
