{"id":9650,"date":"2017-03-15T17:29:21","date_gmt":"2017-03-15T16:29:21","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=9650"},"modified":"2025-03-27T11:43:34","modified_gmt":"2025-03-27T10:43:34","slug":"mandemarkes-historie-i-hovedtraek","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=9650","title":{"rendered":"Mandemarkes historie i hovedtr\u00e6k"},"content":{"rendered":"

Mandemarkes historie i hovedtr\u00e6k<\/strong><\/h1>\n

Selvom Mandemarke f\u00f8rste gang n\u00e6vnes i skriftlige kilder i 1370, er der ingen tvivl om, at landsbyen har ligget p\u00e5 samme sted i langt l\u00e6ngere tid.<\/p>\n

N\u00e5r man ser ud over landskabet med de mange gravh\u00f8je fra bondestenalderen, st\u00e5r det klart, at mennesker har dyrket jorden her i 4.000-5.000 \u00e5r.<\/p>\n

I jernalderen, der strakte sig over mere end 1.000 \u00e5r fra omkring 500 f.Kr. til ca. 750 e.Kr., udviklede landsbystrukturen sig yderligere. Der er derfor n\u00e6ppe tvivl om, at der har ligget huse i Mandemarke i mere end 1.000 \u00e5r. Landsbyens struktur vidner ogs\u00e5 om dens lange historie. (Link til tidstavle<\/a>)<\/em>.<\/p>\n

Mandemarke i middelalderen<\/strong><\/h2>\n

I 1370 blev Mandemarke registreret i Roskildebispens skattebog med ni skattebetalende husstande. Ud over afgr\u00f8der skulle beboerne ogs\u00e5 betale naturalier, bl.a. h\u00f8ns til biskoppen. I et gammelt dokument n\u00e6vnes nogle af de tidlige beboere:<\/p>\n

“Bo Peders\u00f6n har \u00bc bol jord og giver 15 gr. og 2 h\u00f8ns. Mikkel Jens\u00f6n liges\u00e5. Godsvend liges\u00e5. Lasse Jyde liges\u00e5. Peder Jyde har \u00bc bol jord, giver 15 gr. og 2 h\u00f8ns. Sune Jyde liges\u00e5. Mikkel Suder har 4 sil. jord (1\/6 bol) og giver 11 gr., 2 sterlinger og 2 h\u00f8ns.”<\/em> (Se forklarende fodnote om ‘bol’<\/a> sidst i teksten).<\/p>\n

Kongens overtagelse og krigstider<\/strong><\/h2>\n

Efter reformationen i 1536 konfiskerede kongen kirkens land, hvilket f\u00f8rte til en periode med st\u00f8rre frihed for b\u00f8nderne.<\/p>\n

Men Mandemarke blev h\u00e5rdt ramt af svenskernes invasion af M\u00f8n og efterf\u00f8lgende af kongens beslutning om at placere halvdelen af rytteriet i landsbyen. Rytteriets n\u00e6stkommanderende, Cort von L\u00fctzow, bosatte sig i Mandemarke og opf\u00f8rte en stor g\u00e5rd p\u00e5 58 fag til sig selv, sin kone og tjenestefolk. N\u00e6rheden til beboerne gjorde det nemt for ham at udskrive tvangsarbejde blandt Mandemarkes b\u00f8nder. (L\u00e6s mere om <\/em>‘De onde \u00e5r’ i 1600-tallet<\/a> under Historien).<\/p>\n

I 1697 satte et kongeskifte et punktum for 12 \u00e5rs r\u00e6dselsstyre. Da kongens embedsm\u00e6nd skulle rapportere om \u00f8ens tilstand, kom der mange klager over den \u00f8verst befalende Samuel von Plessen, men ogs\u00e5 Cort von L\u00fctzow i Mandemarke m\u00e5 st\u00e5 for skud. Han tvang b\u00f8nderne til lange rejser, bl.a. en tre-dages tur til Sj\u00e6lland for at hente r\u00f8nneb\u00e6r til hans kones duer. If\u00f8lge en klage var det en yndet sport for ham at jage b\u00f8nderne med sin hund. Han fors\u00f8gte endda at l\u00e6re dem at pl\u00f8je p\u00e5 tysk og tvang dem til at harve jorden, n\u00e5r kornet kun var en fingers h\u00f8jde. Hans kone var heller ikke popul\u00e6r \u2013 hun beordrede b\u00f8nderne til at hive duggen af gr\u00e6sset i de tidlige morgentimer med kl\u00e6destykker.<\/p>\n

Jordejerskifte og landsbyens udvikling<\/strong><\/h2>\n

Senere blev n\u00e6sten hele landsbyen \u2013 bortset fra \u00e9n g\u00e5rd \u2013 solgt p\u00e5 auktion, da kongen afh\u00e6ndede sine jorder. I 1798 overtog sl\u00e6gten Scavenius Mandemarke, der dengang bestod af omkring 35 huse og g\u00e5rde samt en rytterskole fra 1721<\/a>. (L\u00e6s ogs\u00e5 om Klintholm Gods og familien Scavenius<\/a>).<\/p>\n

I 1803-1804 blev den gamle f\u00e6llesdrift brudt. De mest forfaldne g\u00e5rde og huse blev revet ned, og materialerne blev genbrugt til nye bygninger, placeret p\u00e5 de tildelte jordlodder. Mandemarke var ikke l\u00e6ngere en kompakt landsby, men begyndte at sprede sig i landskabet.<\/p>\n

Samtidig trak godsets behov for arbejdskraft nye folk til, men mange valgte ogs\u00e5 at emigrere \u2013 prim\u00e6rt til Amerika, men nogle endte endda s\u00e5 langt v\u00e6k som Tasmanien som man kan se i historien om James Jensen og hans familie<\/a>.<\/p>\n

Ogs\u00e5 et land som Argentina tiltrak omkring 100 danskere fra Magleby Sogn, som n\u00e6sten alle bosatte sig i Tandil, som man kan l\u00e6se i historien \u2018Fra M\u00f8n til Argentina\u2019<\/a> fra 1910 og historierne om \u2018Pedro Mandemark\u2019<\/a> og \u2018Lars Hemmingsen og hans familie\u2019<\/a>.<\/p>\n

Udvandrere fra Mandemarke til USA er s\u00e6rligt omtalt i historien om \u2018Anna Kirstine Jensen\u2019<\/a> (hendes efterkommere bes\u00f8gte i 2018 Mandemarke) og \u2018Jens Christian J\u00f8rgensen og andre udvandrere\u2019<\/a>.<\/p>\n

Indvandring og ny befolkning<\/strong><\/h2>\n

Mens udvandringen bl.a. skete i h\u00e5b om at forbedre levevilk\u00e5rene, tiltr\u00e6kkes nye folk fra fattigere egne herunder Polen og Sydsverige, som man kan se af folket\u00e6llingerne. P\u00e5 Klintholm Gods og i Mandemarke var der en betydelig polsk indvandring, som man bl.a. kan l\u00e6se om i historien om familien Zachodnik<\/a>. Den svenske indvandring har ogs\u00e5 sat sig varige spor, f.eks. i historien om Emil Carlsson og hans familie<\/a>.<\/p>\n

Ejerskab og \u00f8konomiske skift<\/strong><\/h2>\n

Efter F\u00f8rste Verdenskrig gik det \u00f8konomisk ned ad bakke for godsdriften. Op gennem 1920\u2019erne blev flere g\u00e5rde og huse solgt fra, hvilket skabte en ny trend, hvor flere blev selvejere. Dette var en tiltr\u00e6ngt udvikling, da mange tidligere lejere kun lappede husene n\u00f8dt\u00f8rftigt.<\/p>\n

Mest malende var tingenes tilstand m\u00e5ske beskrevet i “Turistforeningen for Danmark Sydsj\u00e6lland og M\u00f8ns Aarbog 1933” (med den tids retsskrivning):<\/p>\n

\n

Vil man forstaa den gamle Landsbystemning fra tiden f\u00f8r Udskiftningen, giver Mandemark Stof maaske mere end nogen anden landsby i Danmark. Kik ind i de gamle Gaarde, hvor H\u00f8nsene blunder i Middagssolen. Det er, som Poesien kommer ind i m\u00f8de derinde fra. Men alt er saa uendelig faldef\u00e6rdigt. Der er mange af Gaardene, som man neppe skulle tro kunde staa for en storm. Her har gammel Bondes\u00e6d og Tankegang endnu sit stille Liv.<\/p>\n<\/blockquote>\n

Fra forfald til sommeridyl<\/strong><\/h2>\n

Anden Verdenskrig satte sit pr\u00e6g p\u00e5 M\u00f8n, men i Mandemarke var de tyske soldater prim\u00e6rt \u00e6ldre m\u00e6nd, der bl.a. handlede hos k\u00f8bmanden, hvis kone talte tysk. (L\u00e6s mere om Anden verdenskrig p\u00e5 M\u00f8n<\/a>).<\/p>\n

‘De glade tressere’ var ikke s\u00e6rligt glade i Mandemarke. Arbejdspladserne forsvandt p\u00e5 grund af mekanisering i skov- og landbrug, og mange m\u00e5tte k\u00f8re langt i bus for at n\u00e5 p\u00e5 arbejde. Til geng\u00e6ld begyndte k\u00f8benhavnere at opdage Mandemarke \u2013 denne gang ikke 1930’ernes kunstmalere<\/a> men akademikere, selvst\u00e6ndige og pensionister. De var tiltrukket af den storsl\u00e5ede natur og den \u00e6gte sommeridyl med gamle nu velholdte huse, hvoraf flere begyndte at f\u00e5 str\u00e5tag igen!<\/p>\n

Gevinsten var store investeringer i renovering af de gamle bygninger og et nyt og aktivt foreningsliv –  f.eks. Mandemarke Bylaug som har oprettet og driver denne hjemmeside! (L\u00e6s mere om  fritidsbeboerne<\/a> der  i 1960’erne begyndte at komme og opdagede et Mandemarke som \u00e9n stor familie<\/a>).<\/p>\n

Nye tider \u2013 stilhed og nattem\u00f8rke som en ressource<\/strong><\/h2>\n

I dag er Mandemarke blevet et attraktivt omr\u00e5de for b\u00e5de fastboende og fritidsbeboere. En stille landsby om vinteren, men livlig om sommeren.<\/p>\n

I 2017 blev landsbyens m\u00f8rke nattehimmel en turistattraktion, da omr\u00e5det fik den internationale “Dark Sky”-anerkendelse. Dette kan v\u00e6re en mulighed for at tiltr\u00e6kke flere bos\u00e6ttere, is\u00e6r pensionister fra byerne, der \u00f8nsker et liv t\u00e6ttere p\u00e5 naturen. (L\u00e6s omtalen af Dark Sky<\/a>).<\/p>\n

Afvikling eller udvikling?<\/strong><\/h2>\n

Udviklingen har ogs\u00e5 haft konsekvenser. Skole, posthus, k\u00f8bmand og busdrift er forsvundet, og arbejdspladser er der f\u00e5 af. P\u00e5 Klintholm Gods, hvor mange af Mandemarkes beboere tidligere arbejdede, klarer moderne maskiner nu det meste. (Du kan l\u00e6se om godset ved omtalen af folket\u00e6llingerne for Klintholm Hovedgaard i 1787, 1880 og 1906<\/a>, som ogs\u00e5 er fulgt op med en omtale af Peter Scavenius<\/a> i anledning af hans 70-\u00e5rs f\u00f8dselsdag den 17. april 2017).<\/p>\n

Tidligere boede 250-300 mennesker i Mandemarke, hvis ejerlav ogs\u00e5 omfatter huse og g\u00e5rde ned mod \u00d8sters\u00f8en og Kraneled. F\u00f8r landsbyens g\u00e5rde blev flyttet ud af landsbyen, har v\u00e6ret et mylder af b\u00f8rn og husdyr i landsbyen, der har ligget p\u00e5 samme sted i alt fald mere end 700 \u00e5r. (Det kan der l\u00e6ses mere om i de mange historier her p\u00e5 hjemmesiden under fanebladet ‘Den gamle landsby’<\/em><\/a>).<\/p>\n

I dag er mere end halvdelen af husene fritidshuse – s\u00e5kaldt “2. bolig” – og de fastboende er hovedsageligt enlige pensionister.<\/p>\n

\n

<\/a>Fodnote om det gamle ord ‘bol’<\/em>:<\/span><\/strong><\/p>\n

Om bol – og rebning – skriver Wikipedia om den betydning af bol, der henviser til bestemte jordstykker i bymarken under landsbyf\u00e6llesskabet som tilh\u00f8rer en bestemt g\u00e5rd:<\/p>\n

\n

Bol kunne deles, og det fremg\u00e5r af diplomer og gamle skiftedokumenter, at hver af de nye ejere ved skiftet fik sine bestemte lodder, der udgjorde en vis bestemt kvota af et bol. Der tales s\u00e5ledes om halve bol, tredjedels, sjettedels, ja endog tolvtedels bol forekom.<\/em><\/p>\n

Gr\u00e6nsen for et bol bestod ikke i et hegn, men i en simpel agerfure, og det kunde derfor j\u00e6vnligt h\u00e6nde, at gr\u00e6nserne imellem bolene eller delene af dem kunde blive forrykkede, hvilket ofte skete derved, at den ene pl\u00f8jede ind p\u00e5 den andens jord for derved at tilegne sig den. <\/em><\/p>\n

Klagede nogen over at jord var ham frag\u00e5et, s\u00e5 foretoges der rebning, navnlig s\u00e5ledes, at n\u00e5r \u00e9n, der havde fjerding klagede, rebedes halvt boel, havde han halvt boel, rebedes helt boel; havde han helt boel, hele byen, Danske Lov<\/a> 1-18-1: <\/em>“Den mand, som siger sig at have mindre af Jord, som kaldis Boel, end hannem b\u00f8r, hand kommer det heele Boel til Reebs,” jfr. Danske Lov 5-10-14:<\/em> “Den Mand, som siger sig at have mindre af Jord, som kaldis Boel, end hannem b\u00f8r, hand kommer det heele Boel til Reebs. End skil Boel ved andet, da kommer den, der paak\u00e6rer, den gandske Mark til Reebs.”<\/p>\n<\/blockquote>\n

I Gyldendals Den Store Danske <\/em>skriver Troels Dahlerup om bol:<\/p>\n

\n

bol, <\/strong>(afledn. af bo), oprindelig et dyrket jordstykke til underhold for en husstand, senere et jordm\u00e5l (n\u00e6vnt som s\u00e5dan 1085). Inddeling i bol kendes is\u00e6r p\u00e5 \u00d8erne og i \u00d8stjylland og antages gennemsnitlig at have udgjort ca. 100 t\u00f8nder land. M\u00e5ske stammer systemet fra vikingetiden, hvor man muligvis fors\u00f8gte at fordele offentlige byrder (milit\u00e6rtjeneste, skat m.m.) s\u00e5 retf\u00e6rdigt som muligt gennem inddeling i bol. Men pga. den betydelige nyopdyrkning og grundl\u00e6ggelse af nye landsbyer i tiden 1000-1200 blev det upraktisk, fordi der herved opstod bol af vidt forskellig st\u00f8rrelse. <\/em><\/p>\n

Derefter benyttedes bolinddelingen is\u00e6r som en underinddeling inden for hver enkelt landsby. Uanset st\u00f8rrelsen af det dyrkede areal bevarede byen et fast boltal (fx p\u00e5 2, 4 eller 8 bol). Herved kunne en bestemt g\u00e5rds andel i bymarken angives som fx et helt eller et halvt bol (evt. kunne en g\u00e5rd have en fjerdedel i to forskellige bol). Ved det f\u00f8rste s\u00e5kaldte bolskifte deltes bymarkerne til en begyndelse efter landsbyens s\u00e6dvanlige antal bol, og derp\u00e5 fik hver enkelt g\u00e5rd udm\u00e5lt sit boltal (fx et antal fjerde- eller ottendedele). Tilsvarende afhang g\u00e5rdens andel i overdrev, eng eller skov af dens boltal (kvoteandel). <\/em><\/p>\n

Omkring 1500 synes betegnelsen bolsm\u00e6nd is\u00e6r at blive brugt om f\u00e6steb\u00f8nder; dog ikke i S\u00f8nderjylland, hvor ordet ofte anvendtes synonymt med g\u00e5rdm\u00e6nd. Senere kom bol eller bolsted til at betegne sm\u00e5brug, oftest p\u00e5 1-2 t\u00f8nder hartkorn<\/a>, hvor besidderen, bolsmanden, i mods\u00e6tning til en husmand levede af sit landbrug og normalt havde heste.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

REV FDCGP 3\/2025<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mandemarkes historie i hovedtr\u00e6k Selvom Mandemarke f\u00f8rste gang n\u00e6vnes i skriftlige kilder i 1370, er der ingen tvivl om, at landsbyen har ligget p\u00e5 samme sted i langt l\u00e6ngere tid. N\u00e5r man ser ud over landskabet med de mange gravh\u00f8je … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":70,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9650"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=9650"}],"version-history":[{"count":38,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9650\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25713,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9650\/revisions\/25713"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=9650"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}