For at forst\u00e5 oldemor og oldefars liv, har jeg stykket noget sammen om de fattige i Danmark og om deres vilk\u00e5r. De fattige p\u00e5 landet kom is\u00e6r fra husmands- og daglejergruppen og kan inddeles i 3 grupper:<\/p>\n
1. De bofaste, der mere eller mindre m\u00e5tte leve af hj\u00e6lp fra sognets fattigv\u00e6sen og som boede til leje eller havde egen hytte.<\/p>\n
2. De der boede i hospitaler eller fattighuse eller fattigg\u00e5rd.<\/p>\n
3. De der gik fra sted til sted.<\/p>\n
Begrebet almisselem var en almindelig betegnelse for folk der mere eller mindre var n\u00f8dt til at leve af fattighj\u00e6lp fra sognet. Fattiglemmer eller lemmer d\u00e6kker det samme.<\/p>\n
Det var pr\u00e6sten, Godsejeren og 3-4 ‘s\u00e5kaldte’ bedste b\u00f8nder og deres normer og syn p\u00e5 de fattige, der var afg\u00f8rende for hvordan hj\u00e6lpen blev uddelt.<\/p>\n
Fattigdom arves fordi man arver sit milj\u00f8, og for fattighusbarnet var dette en umulig udgangsposition for at \u00e6ndre sin sociale placering. Mange m\u00e5tte allerede i skolealderen op kl. 4 for at g\u00f8re (det jeg vil kalde slavearbejde) for b\u00f8nderne. Dette er f\u00f8r skoledagen begynder, det betyder mange tabte skoledage, foruden tr\u00e6theden i skolestuen og s\u00e5 l\u00e6rerens og kameraernes foragt. S\u00e5 var det en umulighed efter skoletid at l\u00e6se lektier. B\u00f8rnene kom ikke videre i tilv\u00e6relsen.<\/p>\n
De velbjergede har altid forklaret fattigdom med manglende evner og mangel p\u00e5 intelligens \u2013 fattige var dovne osv. Man kan sige at fattigdom var undertrykkelse i samfundet, hvor nogle havde privilegier og muligheder, mens andre ikke havde s\u00e5 mange muligheder.<\/p>\n
Blandt de fattige var der ogs\u00e5 nogle der gik omkuld i druk, sygdom, ut\u00f8j og h\u00e5bl\u00f8shed. Men der var ogs\u00e5 nogen der holdt skindet p\u00e5 n\u00e6sen. Oldefars og oldemors liv har ikke v\u00e6ret en dans p\u00e5 roser, men de holdt skindet p\u00e5 n\u00e6sen. Selv om de boede det meste af deres liv i fattighuset i Magleby.<\/p>\n
Rasmus Hansen er f\u00f8dt den 2 August 1849 og hans far var Hans Hansen, det er firlingernes far, dog er det ikke den samme moder de har, for da Rasmus Hansens moder Ane Kirstine Jeppesen d\u00f8r i 1857, gifter hans far sig igen med Karen Christensen som f\u00e5r firlinger.<\/p>\n
Han er vokset op med 12 s\u00f8skende p\u00e5 et lille sted i Holden, som hans fader havde. Han bliver konfirmeret i 1863 med et mg. Og kommer formodentlig ud at tjene.<\/p>\n
Karen Marie Hansen f\u00f8dt i Vedsk\u00f8lle i Tj\u00e6reby sogn. hendes for\u00e6ldre var Indsidder Hans Olsen og Ane Cathrine Larsdatter. Hans Olsen var i kongens tjeneste og har formodentlig v\u00e6ret med i 3 \u00e5rs krigen i S\u00f8nderjylland.<\/p>\n
Karen Marie Hansen bliver konfirmeret i 1862, og er s\u00e5 rejst hjemme fra. I 1873 m\u00f8der hun Hendrik Thorvald Malm og hun bliver gravid. Derefter bliver hun sendt p\u00e5 \u201cDiskret ophold\u201d i Havdrup, hvor hun f\u00e5r sit \u00e6ldste barn Sofie Marie Frederikke Hansen. Barnet bliver indskrevet i Magleby. Hendrik Malm er kun en ung kn\u00e6gt p\u00e5 17 s\u00e5 han kan ikke tage ansvaret for et barn, s\u00e5 det m\u00e5 hun klare selv da hun er 25 \u00e5r gammel. Senere i livet er Hendrik Malm blevet fisker i Sk\u00e6lsk\u00f8r.<\/p>\n
Da Sofie er 3 \u00e5r m\u00f8der hun Rasmus Hansen og gifter sig med ham. De sl\u00e5r sig ned i \u00d8ster Hoved som Indsiddere, hvor han ern\u00e6rer sig som daglejer i agerbrug. Ind imellem er det n\u00f8dvendig at f\u00e5 fattighj\u00e6lp, da der ikke er meget arbejde at f\u00e5 om vinteren.<\/p>\n
De f\u00e5r deres f\u00f8rste barn sammen i 1877, Hans Christian Martin Hansen, f\u00f8dt 21. december. Livet g\u00e5r videre med kampen om at f\u00e5 det daglige br\u00f8d. De er stadig ind i mellem n\u00f8d til at f\u00e5 fattighj\u00e6lp, og det er is\u00e6r om vinteren.<\/p>\n
I 1879 bliver Frederik Vilhelm Hansen f\u00f8dt den 21. september, han er evnesvag og kr\u00e6ver ekstra meget. Kort tid efter ryger de p\u00e5 fattigg\u00e5rden i Magleby, det sker ca. 1881. I de fattigregnskaber vi har kikket i, er der to personer der hedder Rasmus Hansen, s\u00e5 vi har kun lavet optegnelser fra 1887, for der er vi sikre p\u00e5 at det er den rigtige vi har fat i.<\/p>\n
Det gamle hospital, som det bliver kaldt, var fribolig for 12 fattige fra sognet, hvoraf Rasmus Hansen var en af dem. Det er bygget p\u00e5 den tidligere kirkelades grund af den dav\u00e6rende ejer af Borreby, gehejmer\u00e5d Willum Bjerreg\u00e5rd i 1758. Det er nu restaureret og tilh\u00f8rer kirken og bruges til undervisning og m\u00f8delokale.<\/p>\n
Om selve huset ved man ikke meget, men der har helt sikkert v\u00e6ret lerklinede v\u00e6gge og lerstampede gulve, og et komfur eller ildsted m\u00e5 der have v\u00e6ret, brugt til opvarmning og madlavning. Rasmus Hansen fik if\u00f8lge fattigprotokollen 1 l\u00e6s br\u00e6nde og 5 t\u00f8nder kul hver vinter og ind i for\u00e5ret anvist 1 eller 2 t\u00f8nder kul hos Meding i Sk\u00e6lsk\u00f8r.<\/p>\n
Han m\u00e5 ogs\u00e5 have haft et bord, for i protokollen st\u00e5r der at han har afrenset 2 borde for N. Hansen og Poul Andersens kone. For det f\u00e5r han anvist et bord. De har ogs\u00e5 haft nogle senge da de ind imellem har f\u00e5et anvist dynev\u00e5r og lagner.<\/p>\n
Livet i et fattighus var ikke let, begrebet privatliv eksisterede ikke altid. Det var reguleret af regler og en fattigforstander som skulle s\u00f8rge for at de blev overholdt. Deres k\u00e6rlighedsliv har formodentlig v\u00e6ret mere eller mindre \u00e5benlyst, da de sikkert har sovet i samme rum alle sammen.<\/p>\n
Da vores oldefor\u00e6ldre kommer p\u00e5 fattighus, f\u00e5r de vores mormor, Ane Kirstine Hansen som er f\u00f8dt 22 november 1881, hvorefter Hans Christian Martin Hansen d\u00f8r 16 december 1881. I fattighuset f\u00e5r de resten af deres b\u00f8rn, Hans Christian Martin Hansen f\u00f8dt 3 april 1883, og Lars Peter Hansen f\u00f8dt 28 februar 1886.<\/p>\n
Oldemor og Oldefar var heldige at de boede sammen (mange steder var \u00e6gtepar skilt ad), og at de havde deres b\u00f8rn omkring dem, det var heller ikke en selvf\u00f8lge. De rejste f\u00f8rst da de var konfirmeret.<\/p>\n
Standarden for renlighed var heller ikke det samme som den er i dag, de vaskede sig ikke hver dag, s\u00e5 kampen mod ut\u00f8j har v\u00e6ret en lang sej kamp. Det gav ogs\u00e5 sygdom is\u00e6r blandt b\u00f8rnene og for oldefar. Han fik 2 kr. hver kvartal for at t\u00f8mme og rense latrinen og for at rense slamkisten 1,25 kr. (det er en tr\u00e6kasse med huller der er sat for enden af rendestenen eller ved tagrenden), og her trivedes mange bakterier. Af fattigregnskaberne kan man se han j\u00e6vnlig har f\u00e5et 1 kr. til l\u00e6ge og til ophold som de kalder det.<\/p>\n
I vinterhalv\u00e5ret fik han j\u00e6vnlig 1 kr. til underhold og f\u00f8demidler. De er sikkert blevet brugt til at k\u00f8be gryn, m\u00e6lk, k\u00e5l og andet for. Fordi han fik nemlig j\u00e6vnligt i vinterens l\u00f8b anvist fl\u00e6sk, br\u00f8d og fedt. Jeg ved ikke hvad de har f\u00e5et at spise, men ud fra det de fik, kunne det v\u00e6re s\u00e5ledes:<\/p>\n
Morgenmaden bestod af \u00f8llebr\u00f8d, middagsmaden bestod af et varmt m\u00e5ltid best\u00e5ende af fl\u00e6sk kombineret med enten gr\u00f8d, \u00e6rter eller bollem\u00e6lk. hvis det var rigtig d\u00e5rlige vilk\u00e5r kunne de f\u00e5 br\u00f8dskorper kogt i vand, k\u00e5l uden sul. Gr\u00f8nsagssuppe kogt p\u00e5 et par kartofler og en klat salt eller kartofler med vandsovs. Aftensmad var br\u00f8d med fedt p\u00e5.<\/p>\n
B\u00f8rnene gik i skole, hvor de l\u00e6rte kristendom og her fik de ogs\u00e5 l\u00e6rt at der var forskel p\u00e5 g\u00e5rdm\u00e6ndenes b\u00f8rn og b\u00f8rnene fra fattighuset. Skolen l\u00e6rte fattighusb\u00f8rnene at indordne sig og ikke glemme at de var fattiglemmer, som var dumme, grimme og tyvagtige og frem for alt de var en byrde for samfundet. De skulle vise respekt for autoriteterne som de skulle adlyde, kort sagt de skulle kende deres plads.<\/p>\n
Frederik Vilhelm Hansen var evnesvag og boede i fattighuset indtil juni 1889 hvorefter han bliver sat i pleje hos Hans Hansen i \u00d8sterhoved. Det var s\u00e5dan dengang at disse b\u00f8rn blev udliciteret p\u00e5 offentlig auktion, hvor de kunne beses og man kunne byde p\u00e5 barnet afh\u00e6ngig ag alder og sundhed. Sogner\u00e5det valgte som regel det laveste bud for at spare og s\u00e5 fulgte barnet med sine \u201cs\u00e5kaldte plejefor\u00e6ldre\u201d, de var kun interneret i arbejdskraft. Denne \u201cslavehandel\u201d blev forbudt i 1891.<\/p>\n
Det har da ogs\u00e5 kostet sogner\u00e5det en del at have dette barn i pleje. I 1889 kostede det dem 60 kr. og i 1890 kostede det 164.11 kr. I 1891 er han forsvundet og vi har kikket i d\u00f8dslister og folket\u00e6llinger, men han er der ikke mere. Han er ude af deres system.<\/p>\n
Hvad ang\u00e5r de andre b\u00f8rn har de j\u00e6vnligt f\u00e5et anvist tr\u00e6sko og kl\u00e6der hos Niels Thomsen i Sk\u00e6lsk\u00f8r. De har ogs\u00e5 f\u00e5et konfirmationskl\u00e6der til alle b\u00f8rnene. Da Mormor Ane Kirstine Hansen i 1895, skal til at konfirmeres f\u00e5r hun tr\u00e6sko hos N. Thomsen og t\u00f8j til en kjole og et sk\u00f8rt hos H. Hansen, desuden f\u00e5r de syl\u00f8n for selv at sy t\u00f8jet.<\/p>\n
Desuden bliver mormor i Februar m\u00e5ned plejemor til Line Jensen, mormor overtager dette efter hendes moder. M\u00e5ske er det hende alligevel der s\u00f8rger for barnet, og s\u00e5 kan hun jo lige s\u00e5 godt overtage dette hverv. Da det kniber for hendes moder at klare dette job. men dette er kun fri fantasi, da man ikke ved noget om det.<\/p>\n
Derimod ved jeg at, for fattige var det sv\u00e6rt at f\u00e5 en plads hvis man havde et barn med sig s\u00e5 dette barn blev som regel sat i pleje til lavest bydende. Mormor bliver konfirmeret den 6 oktober 1895 med et g \u2013 mg. fattigregnskaberne siger ikke mere noget om dette barn i pleje. Mormor kommer ud at tjene p\u00e5 Gl\u00e6n\u00f8.<\/p>\n
Livet g\u00e5r videre i fattighuset, med fattighj\u00e6lp og diverse arbejde hos landm\u00e6nd. I 1897 f\u00e5r de igen konfirmationst\u00f8j til s\u00f8nnen, denne gang er det Christian der skal konfirmeres. T\u00f8jet f\u00e5r han hos Ank\u00e6r og sko hos skomager J\u00f8rgensen i Sk\u00e6lsk\u00f8r. Desuden f\u00e5r han str\u00f8mper og en kasket hos herreekviperingen Petersen Sk\u00e6lsk\u00f8r. han f\u00e5r ogs\u00e5 et kropsstykke til s\u00f8nnen.<\/p>\n
De f\u00e5r til stadighed fl\u00e6sk og fedt eller margarine og br\u00e6nde men antallet g\u00e5r ned efterh\u00e5nden som b\u00f8rnene rejser hjemmefra. I \u00e5r 1900 rejser det sidste barn hjemmefra det er Lars Peter han f\u00e5r ligeledes konfirmationst\u00f8j med alt tilbeh\u00f8r, han skal konfirmeres i P\u00e5sken. sogner\u00e5det overlader dette til fattigforstanderen at ordne dette.<\/p>\n
Fra 1903 bliver regnskaberne ikke s\u00e5 detaljeret, der st\u00e5r bare nogle bel\u00f8b og nogle enkelte punkter. Dette er fra 1903 til 1929 hvor hun d\u00f8r. Han d\u00f8r i 1916 og dette \u00e5r har de f\u00e5et 118 kr. i underst\u00f8ttelse.<\/p>\n
Dette var lidt af livet i fattighuset, det var et sv\u00e6rt liv med snavs, ut\u00f8j og sult. De var ofte syge og livet var besv\u00e6rligt men de har holdt skinnet p\u00e5 n\u00e6sen og sendt deres b\u00f8rn godt i vej , ud at tjene. Dette fremg\u00e5r ogs\u00e5 n\u00e5r man l\u00e6ser om mormors kamp for livet, hendes b\u00f8rn skulle i hvert tilf\u00e6lde ikke lide p\u00e5 samme m\u00e5de som hun gjorde.<\/p>\n
<\/p>\n
Har du lyst til at l\u00e6se mere om familien, er her link til en anden historie<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Fattige p\u00e5 landet har der i gamle dage v\u00e6ret mange af. Ogs\u00e5 i Mandemarke, selv om det nok ikke har v\u00e6ret s\u00e5 slemt her. I 1834 var der 4 fattiglemmer ud af 257 beboere i Mandemarkes omr\u00e5de. I 1845 var der 2 … L\u00e6s resten