\u00d8stm\u00f8n har (haft) sin egen dialekt, som nok forsvinder med de \u00e6ldre, der har boet her siden de var b\u00f8rn.<\/p>\n
I 1743 blev der udsendt et cirkul\u00e6re til alle Danmarks amtm\u00e6nd om at lade forfatte “hellere ganske udf\u00f8rlig end kort” <\/em>en beskrivelse af hvert amt. P\u00e5 M\u00f8n afleverede amtmand Galkowsky en udf\u00f8rlig beskrivelse, hvorfra f\u00f8lgende skal citeres om sproget:<\/p>\n De besynderligste talem\u00e5der iblandt den gemene almue er: N\u00e5r morgenstunden skal beskrives p\u00e5 den f\u00f8lgende dag siges: morg-\u00e5lv tidlig<\/span>. N\u00e5r \u00e5rsagen til en gerning skal opskrives, hedder det: Det er putzet det<\/span>. Tag mig den op<\/span> – talem\u00e5den bruges, n\u00e5r den er spotsk over noget eller vrangvilling til noget. De ord, som ender p\u00e5 -n, udtales som der var intet n som b\u00f8r for b\u00f8rn, kor for korn, skar for skarn. N\u00e5r et enkelt v skal udtales med r efter, bliver det som f udsagt, nemlig vred som fred og s\u00e5ledes, vrang-vrinsk hedder frang-frinsk. Et s\u00e6rt ord er ellers meget brugeligt, nemlig hange. Da det vel har sin oprindelse af at h\u00e6nges, bruges det dog for sk\u00e6mt og som noget ganske uskyldigt som den store og st\u00e6rke hange etc. N\u00e5r de vil sige: k\u00e6re s\u00f8n, sige de s\u00e6n og det b\u00e5de til mands- og kvindepersoner uden forskel. I stedet for i aften: P\u00e5 st\u00e6n. En kl\u00e6deb\u00f8rste: en kl\u00e6det\u00e6rskel. … S\u00e5ledes og, for s\u00e5 vidt ingen kundskab og efterretning har v\u00e6ret at erholde, under tilforladeligste m\u00e5de at v\u00e6re forfattet testerer, Stege p\u00e5 M\u00f8n den 25. september 1743. Ch. S. Galkowsky (Kilde: Kirsten L\u00fctchen-Lehn, \u00d8vrighed og godtfolk, Beretninger fra det gamle M\u00f8n, 2011).<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n I 1986 udgav Aa. H. Kampp: M\u00f8nsk. Som man talte p\u00e5 Vestm\u00f8n og \u00d8stm\u00f8n<\/em><\/strong> – for der var betydelig forskel p\u00e5 dialekten om man var fra den ene side af Noret eller den anden. Fra bogen f\u00f8lger nedenfor 3 eksempler p\u00e5 \u00d8stm\u00f8nsk (ikke dem p\u00e5 Vestm\u00f8nsk) – med ‘overs\u00e6ttelser’ til rigsdansk lige efter. <\/em>De er alle p\u00e5 vers.<\/p>\n Herefter f\u00f8lger en lovprisning af M\u00f8n skrevet p\u00e5 vers fra en hjemvendt m\u00f8nbo, Harald Bendsen i Kraneled. Den var trykt i M\u00f8ns Dagblad den 10. marts 1941, og du skulle kunne forst\u00e5 den uden hj\u00e6lp (‘overs\u00e6ttelse’), n\u00e5r du f\u00f8rst er kommet ind i sprogtonen!<\/p>\n Dern\u00e6st kommer nogle eksempler p\u00e5 den \u00f8stm\u00f8nske dialekt hentet fra nogle af historierne her p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n Til sidst kommer der nogle links til lydfiler m.m., s\u00e5 man ogs\u00e5 kan f\u00e5 lidt dialekt ind i \u00f8ret i stedet for at skulle l\u00e6se tekster med lydskrift.<\/p>\n V\u00e6rd at l\u00e6se er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 artiklen om dialekt p\u00e5 Nyords lokalhistoriske forenings hjemmeside<\/a>, hvor der endda er en lille Nyords\/\u00d8stm\u00f8nsk\/Rigsdansk ordbog.<\/p>\n Den f\u00f8’st frost<\/strong> Den f\u00f8rste frost<\/strong> Von\u00e6r kongr forure? <\/strong><\/em> Hvorn\u00e5r kommer for\u00e5ret? <\/strong><\/em> De a dov grouhier<\/strong> Det er dog for meget<\/strong> Mel.: Til Pinse n\u00e5r skoven bli’r rigtig gr\u00f8n<\/p>\n Derj\u00e6me p\u00f3 M\u00f8n \u00e6\u2019 s\u00e5 pent \u00f8veralt! F\u00f8st toar vi le’ tilje t\u00e6’ Klenting en t\u00f8vr. D\u00e6’ \u00e6’ enjen st\u00e6er s\u00e5 sm\u00e5kt i vort l\u00e5ing, Om aftningen guer vi p\u00e5 volling v\u00e6’ St\u00e6\u00e6’ T\u00e6\u00e6 Jyvlsale tr\u00f8ller vi \u00e5sse ing dav. Fra Borren v\u00e6’ Sprove \u00e5 Pr\u00e6stebj\u00e6rgs top T\u00e6’ t\u00f8vren l\u00e5ungs Nore’ vi \u00e5sse fo’ ti’ Bes\u00f8j hus familjen \u00e6 \u00e5sse plasier, .<\/p>\n Under omtalen af Holstenerhuset<\/a> er der et uddrag af Simon Hempels \u201cEn fodtur til M\u00f8ens Kridtbjerge\u201d<\/em> fra 1827 med nogle gode eksempler p\u00e5 den \u00f8stm\u00f8nske dialekt som taltes der:<\/p>\n \u201cN\u00e5 Rasmes, ka du ik\u2019 sei go\u2019dav te de fr\u00e6mede? h\u00f8rer du? – N\u00e6 se dov nov te d\u00e6i skabede onge, nov fl\u00e6ver haa! V\u00e6 s\u00e5 gou nou aa tr\u00e6 inn, je haar lavet deresses stou istain!\u201d<\/em><\/p>\n Og da de overnattende fremmede blev v\u00e6kket tidligt n\u00e6sten morgen og spurgte v\u00e6rtsfolkene om de ikke havde noget tevand, da de i nogen tid havde ventet uden at se hverken v\u00e5dt eller t\u00f8rt, fik de svaret: \u201cJo, m\u00e6n, de h\u00e5r vi itte fnat <\/em>(penge) nok te.\u201d<\/em><\/p>\n Fra Vagn Hansens meget l\u00e6sev\u00e6rdige erindringer om sine bedstefor\u00e6ldre i Mandemarke Om Sidse Miniche og hendes familie<\/a> er f\u00f8lgende hentet:<\/p>\n F.eks. historien om da hans morfars moder Maren skulle f\u00f8de og hun sagde: \u201dJeg kommer til at l\u00e6gge mig!\u201d<\/em> Og svigermoderen svarede: \u201dDet ka\u00b4 et n\u00f8t noet, Maren! Vi ska v\u00e6r f\u00e6rdi m\u00e6 \u00e5 bage!\u201d<\/em><\/p>\n Svigermoderen var lige s\u00e5 kontant n\u00e5r hun sagde til b\u00f8rnene der ville lege med naboens forhutlede unger: \u201dDem ska i et lej m\u00e6, de er ett et af vor ejn!\u201d<\/em> Eller til morfars \u00e6ldre broder Jens, der som dreng gik lidt mere i et med tapetet, n\u00e5r der blev delt bolcher ud: \u201dDu beh\u00f8vr et nod, du er s\u00e5 stur!\u201d<\/em><\/p>\n I 1920\u2019erne var hans mor kom tidligt ud at tjene hos b\u00f8nder, hvad der ikke havde nogen ubetinget god oplevelse, men der var dog enkelte humoristiske oplevelser forbundet med det:<\/p>\n Nabog\u00e5rdens n\u00e6rige g\u00e5rdmandspar var inviteret til spisning, og efter at de med stive \u00f8jne var faldet over maden, hvisker konen h\u00f8jt til manden p\u00e5 bredt m\u00f8nsk: \u201dSpis langsom Kresjan; du aner ik hvor du ka prop dej!\u201d<\/em><\/p>\n I det hele taget har det brede m\u00f8nske givet lejlighed til sjove parodier, som n\u00e5r et familiemedlem beklagede sig over boligforholdene: \u201dRatter \u00e5 meus ranner op or nier a gardiiinerne. Kresjan sir vi skal ha n\u00e5d raatuut, men Kresjan sir de er foorrr dyyr!!!\u201d<\/em><\/p>\n Vi arbejder p\u00e5 at fremskaffe lydfiler med \u00f8stm\u00f8nsk, men indtil da kan du evt. lytte til DR Hjernekassen p\u00e5 P1: Dialekter<\/a>, s\n
\u00d8stm\u00f8nsk<\/h1>\n
\nN\u00f8v \u00e6\u00e6 bj\u00f8nt \u00e5 frysse, dar legger rim p\u00e5 gr\u00e6sse daryyv.
\nAlle smue blomster mo jysse, men dom dar stur bav men ryve,
\ndi sir yv a vemje \u00e5 fryer s\u00e6 \u00f8er deng deilie varme
\ndar \u00e6 i st\u00f8ven, deng nyer di i dirs vimjes k\u00e5rme.<\/p>\n
\nNu er det begyndt at fryse, der ligger rim p\u00e5 gr\u00e6sset derude.
\nAlle sm\u00e5 blomster m\u00e5 gyse, men dem der st\u00e5r bag min rude,
\nde ser ud ad vinduet og fryder sig over den dejlige varme,
\nder er i stuen, den nyder de i deres vindueskarme.<\/p><\/blockquote>\n
\n Staai venter hoar vi, de frysser og snir,<\/em>
\n vo \u00e6\u00e6e dov trist, n\u00f8v de liier mou forur.<\/em>
\n \u00c5 soulen sj\u00e6llen ma sir, t\u00e6 tros f\u00e5 a deng frema skrier po hemling.<\/em>
\n I fjoor ka j\u00e6 h\u00f8vse, da v\u00e5’e de finste v\u00e6r i mars,<\/em>
\n f\u00f8vlene saing, da v\u00e5 blomster i having,<\/em>
\n og s\u00e5 hyrt ma ryrdr\u00f8mmen gaing p\u00e5 gaing.<\/em><\/p>\n
\n Vi har stadig vinter, det fryster og sner,<\/em>
\n hvor er det dog trist, nu det lider mod for\u00e5r.<\/em>
\n Og solen ser man sj\u00e6ldent, til trods for at den skrider fremad p\u00e5 himlen.<\/em>
\n I fjor kan jeg huske, da var det fineste vejr i marts,<\/em>
\n fuglene sang, der var blomster i haven,<\/em>
\n og s\u00e5 h\u00f8rte man r\u00f8rdrummen gang p\u00e5 gang.<\/em><\/p>\n
\nJ\u00f8s vo de syvser i men gamle h\u00f8ll,
\nsom stur i kr\u00e5ving a having.
\nA “l\u00e6rken” j\u00e6 t\u00e5ar m\u00e6 i lelle s\u00f8ll,
\nde varmer dar nire i maving.
\nMen vof\u00e5 \u00e6\u00e6’e’ s\u00e5 dyrt, de skit?
\nF\u00e6\u00e6m krouner f\u00e5 ing skvat aggevit
\nde \u00e6 dov grouvhier!<\/p>\n
\nJesus, hvor det suser i min gamle hyld,
\nsom st\u00e5r i krogen i haven.
\nAf “l\u00e6rken” tager jeg mig en lille slurk,
\ndet varmer dernede i maven.
\nMen hvorfor er det s\u00e5 dyrt, de skidt?
\nFem kroner for en skvat akvavit,
\ndet er dog for meget!<\/p><\/blockquote>\nFra M\u00f8ns Folkeblad i 1941 (f\u00f8r M\u00f8nbroen var f\u00e6rdig) <\/em><\/h2>\n
Af Harald. B. Bendsen<\/em><\/h2>\n
\n
Der’j\u00e6me p\u00f3 M\u00f8n<\/h2>\n
\nJ\u00e6\u2019 blivr alri\u2019 tr\u00e6t a\u2019 \u00e5 fue e\u2019 f\u00e5talt!
\nKaskiesens a\u2019 vi, som stak oa, ser de bedst,
\nn\u00e5 som\u2019 tiens om somring vi \u00e6 der som j\u00e6st.<\/p>\n
\nPo v\u00e6ing deryv sto’ bekendte p\u00e5 l\u00f8vr:
\ndi v\u00f8fter m\u00f8 n\u00e6ving: “Men dov, \u00e6’ e’ d\u00e6j?
\nGodaw, kom dov enj, j\u00e6 hoar kaffen p\u00e5 v\u00e6j”.<\/p>\n
\nsom klenting m\u00e6 krit \u00e5 m\u00e6’ skov \u00e5 m\u00e6 str\u00e5ing.
\n\u00c5 daving \u00e6 ‘ l\u00e5ung, s\u00e5 vi smutter en stun,
\ntil Hunnesyegurd og s\u00e5 t\u00e6’ Lessenlun’.<\/p>\n
\n\u00e5 t\u00e6nker t\u00e6bave p\u00e5 \u00e5ungdommens gl\u00e6\u00e6’.
\nT\u00e6’ dyrskue’ f\u00e6k vi ing d\u00e5ings i de’ fri
\n– de’ endte jerne m\u00e6’ ledt k\u00e6r’steri!<\/p>\n
\nP\u00e5 somring deryve hoar manne f\u00e5’t smav,
\nf\u00e5’ skoving hoar sk\u00f8gge, \u00e5 s\u00e5inje \u00e6 hvit,
\n\u00e5 vant\u00f8vren jir s\u00e5d’n en go’ appetit.<\/p>\n
\n\u00e6’ yvsigten go’! La’ vos kravle derop!
\nV\u00e6’ Gr\u00f8nh\u00f8ing h\u00f8rer vi fortiens sprov.
\nD\u00e6 \u00e6’ \u00e5sse dejligt i Fanefjord Skov.<\/p>\n
\n\u00e5 f\u00e6res p\u00e5 brenkerne, de’ ka’ vi li’
\n\u00e5 ro i ing boed p\u00e5 de’ blekstelle vanj,
\nmens droslen hon s\u00f8njer fra kratte’ sinj sangj.<\/p>\n
\nmen davene guer, \u00e5 n\u00f8v nuer vitte mier.
\nFyvel, sk\u00f8nne hjemstavn! N\u00f8v rejser vi, men
\nn\u00e5r broen blivr f\u00e6ri’, vi kommer ijen!<\/p><\/blockquote>\n
\n
\n
\n